591165186
BORGERREPRÆSENTANT- VALGENE I KØBENHAVN DEN II. MARTS 1913
STATISTISK BELYSTE AF CORDT TRAP c H ep for K øbenhavns s .'^ atistiskk kontor
UDGIVET VED KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSES FORANSTALTNING
KØBENHAVN TRYKT HOS J. JØRGENSEN & CO. (IVAR JANTZEN) AUGUST 1913
,?.
. 8 7 1
F ø r s t e Gang stemtes der efter den nye kommunale Valglov af 20. April 1908 ved Borgerrepræsentantvalget den 12. Marts 1909. Om dette Valg udarbejdede Københavns statistiske Kontor en Statistik, der bl. a. gav Oplysninger om Grundene til Ude lukkelse fra Valgret, Vælgerkorpsets sociale Sammensætning og Valgdeltagelsens Størrelse under Hensyntagen til Samfundsklasser, Indtægter, Aldersforhold m. m. Efter Kommunalbestyrelsens Be slutning har Statistisk Kontor nu, væsenlig efter samme Plan, udarbejdet en Statistik, der gør Rede for Valget den 11. Marts 1913, hvorved man bl. a. bliver i Stand til at belyse den i Mel lemtiden stedfundne Udvikling. Da begge Valgene af 1909 og 1913 foregaar efter Valgloven af 20. April'1908, er Valgretsbetingelserne i det væsenlige de samme. Dog gør man opmærksom paa, at Kravet om de to Aars Ophold i Kommunen nu gælder fuldt ud, medens der for Valget i 1909 var givet en leinpende Overgangsbestemmelse. Dernæst krævedes der ved Valget 1909 i Henhold til en ministeriel Fortolkning af Loven, at Skatten senest var betalt ved Valglisternes Afslutning i Statistisk Kontor, der fandt Sted inden Februar Maaneds Ud gang, medens denne Regel nu, ifølge Indenrigsministeriets Skrivelse af 2. Marts 1912, er forandret derhen, at Vælgere kan genop tages paa Valglisten, naar de senest paa Valgdagen ved Forevis ning af Kvittering godtgør, at den skyldige Skat var erlagt for inden Valgudvalgets Møde til den endelige Berigtigelse af Valg
4
listerne (i Begyndelsen af Marts Maaned). Paa selve Valgdagen optoges i 1013 i Henhold hertil 1591 Personer.*) Grundlaget for vor Statistik er Skattefortegnelsen for 1912—13, efter hvilken de til kommunal Indkomstskat ansatte Personer udgjorde 113740, nemlig 90291 Mænd og 17449 Kvinder. Men efter de for Statistisk Kontor foreliggende Oplysninger har 70908 af de skatteansalte Mænd Hustruer. Ialt vilde derefter 96291 Mænd og 88357 Kvinder eller 184048 Personer af begge Køn have Valgret, hvis de iøvrigt opfyldte Valgrelsbetingelserne. Sandsynligvis er Antallet af Hustruer dog noget for lavt, idet man ikke for deres Vedkommende har haft det faste Udgangs punkt, som for de selvstændigt skalteansatte Mænd og Kvinder findes i Skattefortegnelsen. Det maa saaledes antages, at en Del Hustruer ikke har opført sig paa de omsendte Skatteskemaer, navnlig i saadanne Tilfælde, hvor det paa Forhaand var givet, at de ikke vilde blive Vælgere, f. Eks. fordi de var for unge. Vi skal nu gaa over til en Undersøgelse af, hvor mange af de ovennævnte 184048 Mænd og Kvinder, der ikke har opnaaet Valgret som Følge af de forskellige Udelukkelsesgrunde, som Lovgivnin gen hjemler. Til Oplysning herom tjener omstaaende Tabel a. Af de 184048 Personer (Hustruerne indbefattede) er der ialt udgaaet 41832, nemlig 23767 Mænd, 3924 selvstændigt skatte ansatte Kvinder og 14141 Kvinder, gifte med skalleansatte Mænd. Dette svarer for de tre Grupper til en Udelukkelses procent paa henholdsvis 24.7, 22.5 og 19 9 eller for alle Grupper under ét 22.7 pCt., medens det tilsvarende Tal i 1909 var 22 i pCt. Betragter man de enkelte Udelukkelsesgrunde er der i det Hele af Mænd og Kvinder udgaaet paa Grund af Skatterestancer 14220 (7.7 pCt.), Alder under 25 Aar 9120 (4.9 pCt.), manglende Indfødsret 0439 (3.5 pCt.), Bortflytning fra Kommunen 5309 (2 o *) Af de 1591 Personer var 879 Mænd og 712 Kvinder, af hvilke sidsle 652 var Hustruer til skatteansatte Mænd. De her omhandlede Personer fordeler sig saaledes efter Erhverv: 28 var Embeds- eller Bcstilliugsmænd, 21 Lærere, 68 tilhorte de liberale Erhverv, 146 var fast ansatte i underordnede Poster, 305 selv stændige Næringsdrivende, 222 Kontor- og Butikspersonale, 45 Tilsynshavende o. lign., 722 tilhørte Arbejderstanden og dermed ligestillede, 27 var Kapitalister og Pensionister og for 7 savnedes Oplysninger om Erhverv.
5
pCt.), manglende Opholdsbetingelser 3245 (1.8 pCt.), medens der af andre Grunde udgik 2051 (l.i pCt.) og Oplysninger savnedes for 1382 (0.8 pCt.). TABEL a.
Kvinder, hvis Valgret skyldes Mandens Skatte ansættelse
Selvstæn digt skatte ansatte Kvinder
Skatte ansatte Mænd
Til sammen
pCt. i 1913
pCt. i 1909
70908 184648
9625)1 17449
Udgaaet paa Grund af: Alder under 25 Aar . . . . Manglende Indfodsret . . . Fallit ..................................... Idømt S traf............................ Modtaget Fattighjælp. . . . Manglende Opholdsbetin gelser .................................. Skatterestancer..................... D ø d sfa ld ............................... Bortflytning fra Kommunen Manglende Oplysninger om Valgretsbetingelser . . . . Tilsammen udgaaet. . .
5434 3602
1141
2551 2299
9126 4.-1 4.o 6439 3.5 2.5 48 0.o 0.1 29 O.o O.o 950 0.5 O.i
538
47 26
1
» 3
» .
1
581
368
283 769 183 706
3245 1.8 2,o
1829 8092
1133
5359 14220 7.7 7.4
1024 O.o 0.5 5369 2.0 3.9
673
168
2893
1770
590
302
490
1382 0.8 1.0
23767
3924
14141 41832 22.7 22.i
Ved i Tabel a at sammenligne Procenttallene for de enkelte Udelukkelsesgrunde i 1913 og 1909 ser inan, at der er Stigning for manglende Indfødsret, Udelukkelse paa Grund af Fattighjælp og Alder under 25 Aar, hvilket sidste navnlig staar i Forbindelse med, at der er foregaaet en stærk Oprykning af unge ugifte Kvinder over Skaltegrænsen, og for Skatterestancer. Derimod spiller Bortflytning af Vælgere fra Kommunen ikke saa stor en Rolle nu som i 1909; men Valget 1913 falder jo ogsaa i en ud præget Opgangsperiode, hvor Udvandringen fra Hovedstaden ikke har været betydelig. Vi har allerede nævnt, livormange Mænd og Kvinder der ikke har opnaaet Valgret paa Grund af de enkelte ved Lovgiv ningen bestemte Udelukkelsesgrunde. Det kan nu have Interesse
o at undersøge, med hvilken Vægt disse Udelukkelsesgrunde ram mer de enkelte Samfundsklasser. I denne Hensigt har man ud arbejdet Tabel I bag i Bogen. Hvorledes Resultatet for Mændenes Vedkommende procentvis stiller sig ses af nedenstaaende Tabel b. TABEL b. -o 3 I Heraf udelukkede fra Valgret paa Grund af:
CO G i c
G i O G i fl 0> C E air.
CJ E E a C/7
C/5 « * e *
Mænd
Bortflytning fra
H
P
Kommunen Andre
Alder under 25 Aar
Skatte
Manglende Opholds
restancer
Indfødsret
Manglende
betingelser
Grunde eller Mangel paa pCt. pCt
Oplysninger
Embeds- og Bestillings- m æ n d ............................ Lærere (offentlig ansatte og private)...................... Liberale E rhv erv ............ Fast ansatte i underord- nede P o ste r................... Hovedpersoner i: Jordbrug og F iskeri. . Haandværk og Industri Handel og Omsætning Kontor- og Butiksperso- nåle m. fl....................... Tilsynshavende o. lign. A rb e jd e rsta n d e n ............ Med Arbejderstanden ligestillede..................... Kapitalister og Pen- sion i s te r ........................ Tyende ...............................
pCt.
pCt.
pCt.
pCt.
pct.
pct.
2532 2.o 0.3 3.3 1.4 4.5 1.2 12.6 13.9
837
3.2 3.1 1.8 4.4 1.4 16.8 17.4 4.9 6.3 5.7 1.7 26.2 22.5
3980 3.o
7874 1.8 0.3 1.4 3.2 2.i
0.8 9 6 9.5
260 1.1 4.2 0.4 3.i
3.i
0.8 12.7 9.8
6566 0.6 4.i
1.4 6.8 2.8 1.7 17.4 15.i
8766 0.4 3.2 1-9 5.o 3.i
1.5 15.i 15.0
9147 15.5 2.3 2.3 6.5 4.6 1.5 32.7 33.4
3479 1.6 3.8 3.i
4.9 3.2 1.8 17.9 18.o
44682 7.0 5.2 1.4 12.o 2.5 1.9 30.o 32.5
5032 6.9 2.6 1.5 9.i
2.7 2.0 24s 15.9
3054
2.0 3.6 2.2 3.5 10.8 23.i 17.i
1 .0
82 30.5 3.7 2.4 9.7 3.7 6.i 56.i 22.5 Tilsammen . . . 96291 5.7 3.7 1.9 8.4 3.0 2.o 24.7 25.3 Det højeste Procenttal af udelukkede Personer viser Tyendet, Kontor- og Butikspersonale (32.7 pCl.) og Arbejderstanden (30.o pCt.). Lave er Tallene derimod for Folk i faste Stillinger, saa- ledes Embedsstanden, fast ansatte i underordnede Poster og Til synshavende. Ogsaa de selvstændige Erhvervsdrivende har for holdsvis lave Procenttal. Undersøger vi Forholdet for de enkelte Udelukkelsesgrundes Vedkommende ser vi, for at begynde med
7
Skatterestancerne, at der af denne Grund t. Eks. er udgaaet 12.opCt. af Arbejderne, 9.7 pCt. af Tyendet og 9.1 pCt. af de med Arbejderstan den ligestillede. Gunstigt stillede er her navnlig Embedsstanden, Lærere, fast ansatte i underordnede Poster samt Kapitalister og Pensionister. Med Hensyn til Aldersbetingelserne stiller Forholdet sig noget anderledes. Her gaar det særlig ud over Tyendet og over Kontor- og Butikspersonale, hvoraf ikke mindre end 30.5 og 15 5 pCt. har maattet stryges af Valglisterne, fordi de var for unge, mod f. Eks. kun 7.o pCt. af Arbejderne. For de højere Samfundsklasser, der først paa et noget senere Alderstrin naar op i de paagældende Stillinger, spiller denne Udelukkelsesgrund ikke nogen betydeligere Rolle. De lovkrævede Bopælsbetingelser har bevirket, at 1.9 pCt. af alle de skatteansatte Mænd er ud- gaaede. Det er en medvirkende Grund til, at denne Udelukkelses- grund ikke virker saa stærkt som maaske paa Forliaand ventet, at der for mange Indflytteres Vedkommende hengaar nogen Tid, inden deres Indtægtsforhold har fæstnet sig saaledes, at de kan sættes i Indkomstskat, og Opholdsbetingelserne kan ikke gøre sig gældende, før der foreligger en Skatteansættelse. Denne Bemærk ning tager særlig Sigte paa Arbejderstanden og dermed ligestillede Befolkningslag, hvoraf forholdsvis faa er udgaaede af denne Aar- sag, mindre paa de højere Samfundsklasser, der ved deres Ind flytning til Byen oftest kan sættes hurtigt i Skat. Derfor ser man f. Eks. ogsaa i Tabel b, at de immaterielle Erhverv er ret stærkt berørte af Opholdsbestemmelsen. Paa Grund af mang lende Indfødsret er udgaaet 3.7 pCt. af de skatleansatte Mænd, medens 3 o pCt. er berøvede deres Valgret paa Grund af Bortflyt ning fra Byen. Ogsaa i sidstnævnte Tilfælde møder man lave Procenttal for Arbejderne og dermed ligestillede, f. Eks. i Sammenlig ning med Kontor- og Butikspersonale og de immaterielle Erhverv. Dette slaar sandsynligvis i Forbindelse med, at de sidstnævnte Samfundsklasser i ret slort Omfang bosætter sig udenfor Hoved staden (f. Eks. i Nabokommunerne), hvorved deres kommunale Valgret i København gaar tabt, medens Arbejderne vel flytter meget omkring, men dog hyppigst holder sig indenfor Københavns Kommunes Grænser.
8
TABEL c. Heraf udelukkede fra Valgret
CO
G i o
paa Grund af:
Selvstændig skatteansatte Kvinder
O E EM CO
E E a
£C3C/3
Bortflytning fra
Kommunen Andre
Alder under 25 Aar
H
Skatte
H
Manglende Opholds
restancer
Manglende
Indfodsret
betingelser
Grunde eller Mangel paa
Oplysninger
pCt.
pCt.
pCt.
pCt.
pCt.
pot.
pct.
pCt.
2432 3.5 2.2 2.5 2.5 5.6 1.3 17. g 14.o
Immaterielle Erhverv*) .
Hovedpersoner i Haand- værk og Industri samt Handel og Omsætning 1658
3.5 0.9 5.3 1.9 2.5 14.3 15.2
0.2
Kontor- og Butiks-
3130 14.1 2.o 1.1 3.i
4.7 1.0 26.o 22.8
personale m. fl............. Arbejderstanden og der- med ligestillede . . . . Kapitalister og Pen- sio n iste r......................... Tyende ............................... Øvrige Grupper (derunder uoplyst E rhverv). . . . Kvinder, hvis Valgret skyldes Mandens Skatteansættelse oprørte under Mundens Erhverv) Immaterielle Erhverv*) . Hovedpersoner i Haand-
*
2432 17.0 6.7
12.« 2.7 3.7 43.5 35.9
0.G
0192 1.3 2.3 2.o 2.5 4.2 3.9 16.2 18.8
227 2.2
2.2 4.4 4.o 3.5 22.9 17.4
6 .G
1378 8.i
3.o 2.3 3.4 4.4 3.2 24.4 —
Tilsammen . . . 17449 6.5 3.1 1.6 4.4 4.i
2.8 22.5 19.o
11257 2.9 0.9 2.2 2.8 2.6 1.2 12.6
værk og Industri samt Handel og Omsætning 12580 1.5 2.7 1.4 5.8 2.8 1.5 15.2 Kontor- og Butiks personale m. fl............. Arbejderstanden og der- 4568 4.0 2.0 2.3 6.7 4.8 1.4 20.7 med ligestillede . . . . Kapitalister og Pen- 37308 4.7 4.5 1.2 10.4 2.o 1.5 24.3 sio n iste r........................ 2068 0.2 l.o 3.8 2.2 3.o 2.0 12.2 Tyende ............................... 11 9.0 9.o — — — — 18.o Øvrige G ru p p e r............... 3050 2.7 2.6 2.4 4.1 3.8 1.3 16.4 Tilsammen . . . 70908 3.(1 3.2 1.6 7.6 2.5 1.4 19.9
*) Derunder fast ansatte i underordnede Poster.
9
Ogsaa for Kvindernes Vedkommende indeholder Tabel I Op lysning om, hvorledes Valgretsbetingelserne har paavirket de en kelte Samfundsklasser. I foranstaaende Oversigt c er angivet Procenttallene for de forskellige Udelukkelsesgrunde, idet der er sondret mellem selvstændig skatteansatte Kvinder og Kvinder, hvis Valgret skyldes Mandens Skatteansættelse. Af selvstændig skatteansatte Kvinder er udgaaet 22.5 pCt. mod 24.7 pCt. af Mændene. Forklaringen til, at disse Kvinder ikke ram mes saa stærkt af Udelukkelsesgrundene som Mændene, maa for en Del søges deri, at de i langt højere Grad tilhører de øvre Samfundslag, hvoraf færre udelukkes fra Valgret, medens der mellem dem kun findes forholdsvis faa Arbejdere og dermed lige stillede. En anden medvirkende Grund maa sandsynligvis søges deri, at de Kvinder, der er naaede op over Skattegrænsen, hører til de fremmeligste blandt deres Standsfæller og derfor som Hel hed er i Besiddelse af større økonomisk Modstandskraft end Mændene af de tilsvarende Samfundsklasser. Vi ser f. Eks., at der mellem de kvindelige Handelsmedhjælpere er forholdsvis langt færre Skatterestanter end mellem deres mandlige Kolleger. Ogsaa er der af Kvinder forholdsvis færre end af Mænd, der udelukkes, fordi de mangler Indfødsret eller ikke opfylder Opholds betingelserne, medens der derimod er flere, der maa stryges paa Grund af lav Alder eller Bortflytning fra Kommunen. Af Kvinder, hvis Valgret skyldes Mandens Skatteansættelse, er ialt udgaaet 19.9 pCt., men Materialet er her af foranførte Grunde noget mangelfuldt og de udelukkedes Antal derfor sandsynligvis for lavt. Naar man fra de skatteansatte Personer, deri indbefattet Hustruer til skatteansatle Mænd, drager dem, der ikke har op fyldt Valgretsbetingelserne, fremkommer Antallet af kommunale Vælgere, saaledes som det fremgaar af omstaaende Tabel d. Det bemærkes, at under de 14495 i Tabellen opførte »andre Kvinder« er 13525 selvstændigt skatteansatte, medens 970 er Hu struer til skatteansatte Mænd, som af en eller anden Grund er udgaaede som Vælgere. Af de 142816 kommunale Vælgere ud-
10
TAMEL ti.
Gifte Kvinder, hvis Mænd er Vælgere
Andre Kvinder
Skatteansatte Mænd
Samlet Antal efter Skatteansæt- te is e n ........................................... Af disse har ikke opfyldt Valg- rctsb cting elscrn c...................... Herefter bliver Antallet af kom munale V æ lg e re .....................
18419
69938
96291
14141
3924
23767
14495
55797
72524
gør altsaa Mændene 72524 eller 50.8 pCt., Kvinderne 70292 eller 49.2 pCt. I vor Nabokommune Frederiksberg udgjorde derimod Kvinderne 54 6 pCt. af samtlige Vælgere, altsaa ikke saa lidt over Halvdelen. Da Vælgertallet i København ved det forudgaaende Borgerrepræsentanlvalg den 12. Marts 1912 var 70326 Mænd og 67473 Kvinder, er der for de to Køn en Stigning paa henholdsvis 3.1 og 4 2 pCt. Men gaar man tilbage til Borgerrepræsentantval get af 12. Marts 1909, det første hvori Kvinder deltog, var Antallet af mandlige Vælgere 66461 og af kvindelige 60622. Stigningen i Vælgertallet udgør for disse 4 Aar for Mændene 9.1 og for Kvinderne 16.o pCt. og er altsaa langt betydeligere for de sidste. Vi skal nu betragte Vælgerkorpsets sociale Sammensætning, som den fremgaar af efterfølgende Tabele, der foruden Tallene for 1913 angiver de tilsvarende Tal for 1909. Tabellen skelner mellem Mænd og Kvinder, for de sidstnævntes Vedkom mende mellem dem, hvis Mand er Vælger (Gruppe a), og andre (Gruppe b), hvorunder henføres ugifte, Enker og et mindre Antal Tilfælde, hvor Civilstandsforholdene ikke er nærmere oplyst (t. Eks. i Skattefortegnelsen opførte Fruer), samt Hustruer hvis Mænd ikke er Vælgere. Gruppe a henfører Kvinderne under Mandens Samfundsstilling, baade fordi denne i Hovedsagen er bestemmende for Familiens sociale Niveau, og fordi man kun er i Besiddelse af højst utilstrækkelige Oplysninger om Hustruers særlige Er hverv. • .. -.
11
0 >ft 0 0 CI 5 » 5 D h * ' N C ! l N ® M C C co rn r* d d od ^-5 d h irj 0 d d rH Tf
©
00 C fl| (Jl CO CO W >ft flj >fi CO 'S H »ft w r i cc o i 6 d 06 « d d 6 d £ HN ^ 0 0 0
d o
t* a> T 3
"2 § 53
o c c o o ^ c o o 5 i o o o r > -^ C M c o a 5 CM CO I^*rfCMCMC 0 C 0 0 5 C 0 0 0 0 5 < M ^ 0 5 O 00 O 0 0 0 0 lf 5 ' t 0 5 c 0 cf 5 0 0 »-'c 0 ' + i - i c 0 o
CD 00
■£ Q O O H T } < ^ i O O i O ! » W « ^ t >
O ^ K l f l M O O O
CM M r l l D t H
i co f i 0 w
0 »c w 10 > æ æ
rH rH
10
CM rH
^
r-»
H rH rH
lO
» H N S C C O > 0 » « M H O f f l N ( f i C M C M C O iO O O O r H C O r ^ O J k O O O O d ©
» f l O C O > O W H H ^ C O C O ^ O C O O 0 p i c ' i c o o d d r ' b o o M i ^ i i ' d o r H ©
rH
CO
rH
o rH
0
H
CO
T-i
C0)
rH
S G 0 «2
cm 05 M 0 5 0 ^ C D ^ h 0 5 0 0 5 0 « D ^ C 1 CM O i C i C 0 0 0 5 CCC 0 O H O 5 O C H ^ CM CM O C M C M C O H H O O O i C O O H H « CD
_ W M O O O i O O O O W O O i ' ^ ^ ^
O
r n r t p i co
l o r n c o N c o e o ®
0
i H H W i o
»e*<
UO CM CD CO l"*
CM
^
«s
H IC C 5 (D H Tf CD CO Tl< »C O in (M 05 0 “ r i O W O O C O t ' O M H r i t ' H T i ' d
H N C O W H C O ' J ' O O C O H O W ^ O H ® O O O C O æ i N W T | i O ® r l C O d
rH
h J<
o rH
U
rH
rH
CO
0
se
w c Q > 55 bd
iO C M r H O O O r H 0 5 CMOCM-^CMCOCM ^H O O M O C O C O H I^ C M C D CO H co CM
CC O 05 H H
^ H
CO
CO »O u:
10 05
C 3 0 H- IQ 00 e H C 5 00
Q O C D H O C O M t ^ H H H f O M Ø H H H l ^
CO 05 CM CM ^
H O O tO
O H CO o
rH
o
<
H ft
rH
lO
US c
CT 5 0 0 „ O S C O C J C D C O H N ^ W C D C O C O O • 0 © i £ . ♦ i M O f b o O O O O t S ' ^ F i i i r t l H o 1 d rH ^ 0 o C. ~ ^ u p T 3 > > O rH 05 UO O kO o o i ^ i o t > - o o e o w h - o t ^ c o - ^ r H a O O O O lN O CO O O O O O O O tO O O O iN ^ « O C O H l > O O C M C M 0 5 rJ< 05 W O i O W H C 5 0 5 C 5 h -O U > C O l> - c t D ^ t C O C i t H T t O i i Q O O X O i i O ^ k O C O W ' t W H 5 rH rH lO rH rH CO Hf ® M PI CO M r - UO UO G S CM < in i l H O l N I N ^ t - i C H C O ^ ^ ^ H . e o d H f d O e d r H t ^ H f H f i n c o b 1 d O H O H O D M l O C f t l f t f t H W W O . ^ e i i r - C H i i o i o t ^ o o b c b e b u b c b o 1 d 0 rH o rH 0 TABEL *å — Tj. a 55 ^ W ^ M ^ I ^ C O O O O C O O O M C O C O * ^ ^ C M t ^ O » 0 ^ 0 5 H i f t C J O i O rH CO rHCSCOrHCMCMCOSDUOOOOO^OO CM CD 0 0 t>*CC’H ^ O C M T h C 5 C M (» O CD O W C O O i t H W ^ ^ r H O O W I ^ C O UO C M i o r ^ H C M r ^ o t > o o ^ t o c M **+ .S CM CM t'- UO CD CM rH CO CM CM CM CM ^ kO CM 05 CO CM CD CO CM CD is te • » G ’£ 3 •= o T3 5 C 0) . 2 “ “ e g>B . w> O 6 TJ ° - £ t * « S P g o - S 7 # c J- M o « « i G5 o G ' « « 1 ** S 1 f f l i : fn tb G S G tn 0 > 4> H-> b c .2 35 G C .2 -S G e 4 ) — es an bC C « 3 ; aa*; . te . 1 ) 2 e t a y o ^ CO 4> -o «13
I 0 - "K bc 'r O s aa 3 « « o ^ 1 bc£ « ° 2 2 é'S -S 1 £>■£ W H C •< tn
> • - ■2 « c,2 ” ta U CO to 5 P > ^ . . U ( h o rt CO ) II ti ti H I h l'O'O"0 o c S , « e e +H >, 4 / 1 ~ e ► G jo .q I O O O o G3 u .K ffiKU JHC « M >> , < 3 % •«-N 2 ---■ T) CL^ G « G ^>0 S u i h 5 g : g u « « « 5 S J J U h > > > o o o x x x 12 Betragter man Vælgerkorpsets sociale Sammensætning i 1913 for begge Køn under ét, udgør Arbejderstanden omtrent 2/5 (40.r> pCt.) af Vælgerne. Nær denne Gruppe staar fast ansatte i under ordnede Poster og med Arbejderstanden ligestillede samt Ty endet; de tre Grupper udgør i Forening 14.i pCt. af Vælgerne. De betydeligste Vælgergrupper er iøvrigt Hovedpersoner i Handel og Omsætning ( 10.2 pCt.), Kontor- og Butikspersonale (8.5 pCt.), im materielle Erhverv( 8.2 pCt.), Hovedpersoner i Haandværk og Industri (7.3 pCt.), Kapitalister og Pensionister(6 5pCt.). Den sociale Sammen sætning er ikke meget forskellig for Mænd og for de Kvinder, hvis. Valgret skyldes Mandens Skatteansættelse. Væsenlig anderledes stil ler Forholdet sig, naar man betragter »andre Kvinder« i Tabel e, der mest bestaar af ugifte og Enker. Her møder man høje Procenttal for Kapitalister og Pensionister, for de immaterielle Erhverv samt for Kontor- og Butikspersonale, men lave Tal for Arbejderklas sen, hvilket forklares derved, at kun de færreste kvindelige Ar bejdere er oppe paa en Aarsindlægt af 800 Kr., der kræves til Skatteansættelse og kommunal Valgret. Af Interesse er de Forskydninger, der efter Tabele er fore- gaaede i Vælgerkorpset sociale Sammensætning mellem Aarene 1909 og 1913, For Mændenes Vedkommende iagttager man en stærk Stigning i Procenttallet for Gruppen fast ansatte i under ordnede Poster (fra 6.2 til 9.8 pCt.), hvilket skyldes ikke alene en reel Stigning, navnlig ved Trafikvæsenets stærke Udvikling, men tillige Sporvejenes Overgang i Kommunens Eje, hvorved Per sonalet er gaaet over fra de med Arbejderstanden ligestillede til fast ansatte. Derimod er der en ringe Nedgang i Procenttallet for Arbejdere og med Arbejderstanden ligestillede, der forklares ved den nysnævnte Omflytning. Tilsammen er de tre Grupper vokset fra 56.o til 58 i pCt. af de mandlige Vælgere. Forholdsvis Stigning er der ogsaa for Kontor- og Butikspersonale, men Tilbagegang for de selvstændige Hovedpersoner i Industri- og Handelsvirksomhed. De gifte Kvinders Vælgertal stiger omtrent paa Højde med de gifte Mænds, hvis Skatteansættelse regnes dem tilgode. Større selvstæn dig Interesse har Forskydningerne i Vælgertallet for Gruppen »an dre Kvinder«, der navnlig bestaar af ugifte og Enker, hvis Valgret 13 skyldes deres egen Skatteansættelse. Deres Tal er fra 1009 til 1913 vokset fra 10031 til 14495, altsaa med 44.5 pCt. mod kun I 16.0 pCt. for alle Kvinder under ét. Der er, som Oversigten viser, navnlig en betydelig Stigning for Kontor- og Butiksperso nale (fra 1202 til 2367) og for kvindelige Arbejdere (fra 432 til 1667). For begge disse Grupper staar Stigningen i Forbindelse med en stærk Forøgelse i Antallet af kvindelige Skatteydere, der skyldes, dels en Opgang i Lønniveauet, dels den ved Lov af 18. April 1910 om den københavnske Indkomstskat indførte Forpligtelse for private Arbejdsgivere til at opgive deres Personales Lønninger. For mandlige og kvindelige Vælgere under ét er der for Ar bejderne, fast ansatte i underordnede Poster, med Arbejder standen ligestillede og Tyendet tilsammen tagne fra 1909 til 1913 en Stigning i Procenttallet fra 53.2 til 54.c pCt. Det er altsaa noget over Halvdelen af samtlige Vælgere, der tilhører Arbejder- standen eller denne nærstaaende Befolkningslag. Man iagttager tillige en betydelig Opgang for Kontor- og Butikspersonale, me dens Procenttallene er dalende for immaterielle Erhverv og de selvstændige Hovedpersoner. Efter at have set, hvorledes Vælgerkorpset sammensættes, gaar vi over til at undersøge Valgdeltagelsens Størrelse indenfor de forskellige Samfundsklasser. Dette Forhold er belyst ved Tabel II bag i Bogen; af denne er der i omstaaende Tabel f givet et Uddrag for de mandlige Vælgeres Vedkommende. I det Hele har 84 8 pCt. af de mandlige Vælgere afgivet deres Stemme i 1913 mod 80.8 pCt. i 1912 og 80 5 pCt. i 1909. Der er altsaa Stigning i Forhold til begge de foregaaende Valg. Af de enkelte Samfundsklasser har Lærere, fastansatte i under ordnede Poster samt Embeds- og Bestillingsmænd stemt stærkest (fra 89.8 til 87.7 pCt.). Derefter følger paa nært Hold Hoved personer i Jordbrug og Fiskeri (87.2 pCt.), Arbejderstanden (87.i pCt.), Hovedpersoner i Haandværk og Industri (86.o pCt.), Kon tor- og Butikspersonale (84.4 pCt.) og Blandingsgruppen Liberale Erhverv (82 2 pCt.), for hvis enkelte Bestanddele det sociale Ni veau er ret uensartet. Rækken slutter med Hovedpersoner i Handel og Omsætning (80.3 pCt.), Kapitalister og Pensionister 14 »o »ft 00 °? »c CO 1 50 CO CO 50 00 00 OJ i a> O o oo oo 00 00 r-* CO i 05 i o E o oo oi »i ri r*-’ iri oo !>■ 00 r- 00 0) 8 1 1 ©* H ® -fl h M Q oo oo r- CO F*» Ol CO *0 t H o a ►“ b •= 2 “ d Si e ^33 o o CO 0J 00 ifi th 00* od c4 »o 00 ©‘ ©’ oi oo 00 oo o Oi 00 00 00 © © oo n o o ri oo W O W 0 5 00 ©• oi © lO W 05 W ifl Ifl ^ N © ft W OJ W Ifl Ifl H O o 50 o CO co £ 2 D £ 0»to K C 3 > TABEL f. o o* *o 00 C* t i 00 W co to oi © 50 © C5 05 ti i •* «. s & s 2 s c 3 > 5 s 05 50 oo 1 I 8 u E & S> c o co as o Vi SQ S ty ■*-• tJD ^ ■g -O o ■S ° 8 fe g> g* S sp 8 ° S ? > — O te W ja .2 fc* •_* qj " " T3 C Oi T3 < C« •f—a *■< •S- £ « T3 V > O X X X C ,2 Xi a m h 33 (- " H < 15 (80.2 pCt.), de med Arbejderstanden ligestillede (771 pCt.) og endelig Tilsynspersonale m. m. Ved en Sammenligning af de her nævnte Procenttal med de vedføjede Tal for Borgerrepræsen tantvalget af 1909 iagttager man en Stigning for de fleste Klasser, dog f. Eks. ikke for Embeds- og Bestillingsmænd, der imidlertid i 1909 var oppe paa den højeste Valgdeltagelse, og da der er sær lig betydelig Fremgang for nogle Samfundsklasser, navnlig fast ansatte i underordnede Poster (gaaet op fra 81.9 til 88.9 pCt.) og Arbejderstanden (fra 81.5 til 87.i pCt.), er det indbyrdes Forhold i Valgdeltagelsen forrykket til Gunst for de to nævnte Klasser. Derimod er der en ringe Tilbagegang i Procenttallet for de med Arbejderstanden ligestillede (fra 77.8 til 77.t pCt.), der som nævnt har maattet afgive nogle Elementer til fast ansatte i underordnede Poster. Ved de skete Forskydninger er bl. a. Kon tor- og Butikspersonale kommet ned under Arbejderstanden. Hovedpersoner i Handel og Omsætning viser vel en voksende Stemmeprocent (fra 76.c til 80.3 pCt.); men deres Valgdeltagelse ligger nu, som i 1909, betydelig under Gennemsnittet. Det samme gælder, for begge Aarene, i endnu højere Grad om Tilsynsper sonalet, til hvis ringe Valgdeltagelse der synes at være særlige Grunde, muligvis den Omstændighed, at en Del af disse Per soner maa antages at være bortrejste ved Valget (Maskinmestre t. Eks., som opføres her). De mandlige Vælgere har man delt i gifte, hvis Hustruer er Vælgere, og »andre« (i Hovedsagen ugifte og Enkemænd). Med enkelte Undtagelser er Valgdeltagelsen størst for Mænd, hvis Hustruer er Vælgere, og Forskellen er meget udpræget for flere Erhvervsklasser som t. Eks. Embedsstanden, fast ansatte i under ordnede Poster, Arbejderstanden, Kapitalister og Pensionister. For alle Erhvervsklasser under ét betegnes Forskellen ved Pro centtallene 85.7 og 81.5. Vi gaar nu over til at undersøge Kvindernes Valgdeltagelse, der belyses ved Tabelg; der sondres imellem saadanne Kvinder, hvis Mand har Valgret, de ugifte, Enkerne og andre (f. Eks. Hu struer, hvis Mand ikke er Vælger). Tabellen indeholder for 1913 foruden selve Tallene en procentvis Beregning af Valgdeltagelsens Størrelse og til Sammenligning de tilsvarende Procenttal for 1909. 16 * TABEL g. 1913 Antal Vælgere Kvinder (Hustruer er opforte under Mandens Erhverv) O C ‘•Se£3 Enker Andre Gifte, hvis Mand er Vælger Tilsammen 1602 148 451 896 1824 776 9 4 1763 16 1398 33 2680 13 5998 102 4990 111 7098 81 5938 31 2670 408 26540 29 3104 181 7007 » 205 Embeds- og B cstillingsmæ nd............................... Lærere (offentlig ansatte og private)................... Liberale Erhverv........................................................ Fast ansatte i underordnede P o ster................... Hovedpersoner i Jordbrug og F isk eri............... Kontor- og Butikspersonale m. fl......................... Tilsynshavende o. lign............................................. A rbejderstanden........................................................ Med Arbejderstanden ligestillede......................... Kapitalister og P ensionister.................................. Tyende.......................................................................... Uoplyst E rh v erv ....................................................... — — i Haandværk og Industri. . . . i Handel og Omsætning . . . . 35 47 68 4 9 5913 7> 196 73 4499 316 5994 550 3571 2249 2327 293 24873 1039 443 37 19 220 26 83 2966 1572 1746 3508 5 3 9 167 » 499 184 717 163 55 Tilsammen . . . 55797 8830 4598 1067 70292 I 1913 har ialt 74.1 pCt. af de kvindelige Vælgere afgivet deres Stemme mod 84.8 pCt. af de mandlige. I 1912 og 1909 var de tilsvarende Procenttal for Kvinderne 68.7 og 69.4 pCt., saaledes at der i Forhold til begge Aarene er en Stigning. I Frederiksberg Kommune stemte ved Valget 1913 84.6 pCt. af de mandlige og 76.4 pCt. af de kvindelige Vælgere; de sidste har allsaa mødt noget flittigere ved Valgurnerne end deres Kolleger i København. Hvad Valgdeltagelsen i de enkelte Samfundsklasser angaar har Kvinderne ikke ganske samme Rækkefølge som Mændene. I Arbejderstanden viser Kvinderne ligesom Mændene en noget stærkere Valgdeltagelse end for alle Samfundsklasser under ét og har t. Eks. et lidt højere Procenttal end det kvindelige Kon tor- og Butikspersonale (763 mod 75.8). Ligesom de mandlige viser ogsaa de kvindelige Hovedpersoner under Handel og Om sætning en ringe Valgdeltagelse. 17 TABEL g. 1913 Deraf stemte pCt. 1909 pCt. 1913 i Ugifte Enker Enker Enker Ugifte Ugifte Gifte, hvis Mand er Vælger Andre Gifte, hvis Mand er Vælger Gifte, hvis Mand er Vælger Tilsammen Tilsammen Tilsammen 3 1440 81.5 84.5 77.8 81.7 82.3 90.7 83.3 82.7 1305 125 7 363 816 29 10 1218 80.5 91.1 82.9 87.i 83.2 89.4 85.4 87.1 1328 577 36 20 1961 72.8 74.4 76.6 73.2 75.2 79.o 77.8 76.2 4660 61 3 9 4733 78.8 89.7 75.o 78.9 67.3 78.9 100.o 67.8 137 » 6 » 143 69.9 — 66.7 69.8 70.2 50.o 100.o 70.9 3305 224 45 55 3629 73.5 70.9 61.6 72.7 69.i 70.6 60.4 69.o 4059 . 360 269 59 4747 67.7 65.5 60.7 66.9 63.9 67.1 58.0 63.7 2641 1779 27 56 4503 74.o 79.1 73.0 75.8 71.4 82.0 75.8 74.5 1627 233 17 15 1892 69.9 79.5 89.5 70.9 67.o 76.7 92.9 68.0 19131 738 145 232 20246 76.9 71.0 65.9 76.8 70.2 74.8 61.4 70.i 1877 46 16 11 1950 63.3 55.4 61.5 62.8 63.0 75.o lOO.o 63.o 1077 1429 2379 123 5008 68.5 81.8 67.8 71.5 65.9 77.i 60.5 66.7 7 124 4 2 137 77.8 74.3 80.o 74.5 42.9 77.5 66.6 72.2 » 392 84 35 511 — - — — - — — — 41517 6904 3067 630 52118 74.4 78.2 66.7 74.i 69.i 78.9 60.2 69.4 Der skelnes i Tabel g mellem forskellige Grupper af Kvinder. For gifte, hvis Mænd er Vælgere, udgør Valgdeltagelsen 74.4 pCt., for ugifte 78.2 pCt. og for Enker 66.7 pCt. Som Helhed stemmer altsaa de ugifte Kvinder stærkest, derefter kommer de gifte og sidst i Rækken Enkerne. Men Tabellen viser, at Afstanden i Valgdeltagelsen mellem gifte og ugifte Kvinder ikke er nær saa stor i 1913 som i 1909, og Forholdet er uensartet for de enkelte Erhvervsklasser. Indenfor de immaterielle Erhverv, Kontor- og Butikspersonale samt Kapitalister og Pensionister f. Eks. er det de ugifte Kvinder, der stemmer stærkest, men derimod viser Arbejderhuslruerne større Valgdeltagelse end de ugifte Arbejder sker; det modsatte var Tilfældet i 1909. En lignende Forskyd ning iagttager man med Hensyn til Hovedpersoner i Handel og Omsætning. 2 18 TABEL h. Der stemte af: Kvinder Mænd Gifte, hvis Mand er Vælger Samtlige kvin delige Vælgere 1913 1909 1913 1909 1913 1909 1913 1909 1913 1909 Ugifte Enker Erhvervs- Indtægtsgrupper 800 til under 1000 Kr. 1000 - — 1500 » 1500 - - 3000 » 3000 - — 6000 » 6000 Kr. og derover Tilsammen . . . 800 til under 1000 Kr. 1000 - — 1500 » 1500 - — 3000 » 3000 - — 6000 » 6000 Kr. og derover T ilsamm en. . . 800 til under 1000 Kr. 1000 - — 1500 > 1500 - — 3000 » 3000 - — 6000 » 6000 Kr. og derover Tilsammen . . . 800 til under 1000 Kr. 1000 - — 1200 » 1200 - — 1500 » 1500 - — 2000 » 2000 Kr. og derover Tilsammen . . . 800 til under 1000 Kr. 1000 - — 1200 » 1200 - — 1500 » 1500 - — 2000 > 2000 Kr. og derover Tilsammen . . . 800 til under 1000 Kr. 1000 - — 1200 i 1200 - — 1500 » 1500 - — 2000 » 2000 Kr. og derover Tilsammen . . . 800 til under 1000 Kr. 1000 - — 1200 > 1200 - — 1500 » 1500 - — 3000 » 3000 - — 6000 » 6000 Kr, og derover Tilsammen . . . pCt. 80.8 84.i 86.0 89.r, 89.4 pCt. 66.0 68.2 75.2 78.9 83.3 pCt. pCt. pCt. | 80.3 pCt, pCt. J 51.4 J 69.6 pCt. 66.7 68.2 74.2 78.5 83.5 pCt. } 67.2 91.3 100.0 100.0 J 63.4 J 81.r, 86.7 63. g pCt. J63.C grupper Hoved 69.1 71.3 82.1 66.7 66.7 72.2 26.7 100.o | 63.7 J 69.3 84.2 86.8 88.3 69.4 79.8 82.6 personer i Haandværk og Industri 79.3 82.5 87.5 80.o 86.o 83.i 73.5 69.1 70.9 70.« 6 l.c 60.4 72.7 69.o J 53.2 65.5 76.1 82.2 59.« 62.5 80.2 72.7 80.o 66.8 74.2 81.0 88.0 85.4 54.3 57.4 67.5 77.5 80.o 59.9 54.4 63.7 85.7 88.9 57.o 57.4 67.7 77.5 79.fi } 68.o 80.1 83.8 85.fi | 51.8 64.8 75.9 82.5 } 52.5 66.4 78.3 83.3 Hoved personer i Handel og Omsætning 80.3 76.c 67.7 63.9 65.5 67.i 60.7 58.0 66.9 63.7 78.1 81.4 86.2 85.o 89.8 75.o 72.2 83.3 72.8 75.5 76.1 78.8 81.c 60.7 66.3 75.o 79.3 81.5 74.5 82.7 81.8 90.9 100.o | 62.1 74.0 81.1 84.0 | 78.5 85.2 83.3 87.9 | 80.8 1 92.1 100.0 100.0 | 71.4 lOO.o | 72.o J 75.« Kontor- og Butiksper- ■ sonale m. fl. 81.3 83.5 84.4 82.2 74.o 71.4 79.i 82.o 73.o 75.8 75.8 74.5 72.5 71.2 79.9 79.5 79.7 77.2 83.9 90.8 89.2 89.5 100.0 100.0 67.7 70.3 79.9 79.5 79.7 92.9 94.4 85.7 66.7 lOO.o to > 1 Ec 3 ■ss E o CO E o 3 CO E O 3 CO > > E O 3 Fast ansatte i under ordnede Poster 3 . 88.9 81.9 78.8 67.3 89.7 78.9 75.o lOO.o 78.9 67.3 83.0 85.3 87.9 89.0 88.0 55.4 62.0 80.2 75.0 76.4 87.1 81.5 76.9 70.2 71.0 74.8 65.9 61.4 76.3 70 .1 65.2 79.3 88.o 87.4 83.4 74.8 74.4 77.1 79.1 77. g 53.5 62.1 80.3 75.0 76.0 70.4 76.2 65.4 69.o 100.o 74.3 62.5 86.7 81.8 100.O 68.1 60.5 55.6 50.o 55.8 70.o 100.0 100.0 73.i 74.0 76.7 79.0 77.4 Arbejder standen 68.5 76.2 78.i 81.8 83.o 77.i 79.2 82.2 85.7 86.4 85.8 86.2 54.0 59.0 67.5 65.0 65.4 55.2 61.3 62.4 67.8 69.4 54.9 62.i 62.7 67.7 69.7 52.9 59.1 67.6 65.o 65.2 66.7 25.o lOO.o 100.0 65.2 76.5 82.o 79.8 82.9 53.9 52.6 55. g 71.4 Med Arbejder standen ligestillede 100.0 100.0 100.0 lOO.o 77.8 63.3 63.o 55.4 75.o 61.5 lOO.o 62.8 63.o 69.1 70.0 73.4 76.0 78.2 81.1 62.2 60.3 65.2 68.5 74.3 72.4 73.5 79.1 80.o 85.5 79.6 86.3 69.7 70.8 73.4 76.2 77.7 79.9 * J CO co > > C , O 3 CO > > E O 3 CO >> E O 3 CG Alle Erhvervs grupper tilsammen O . O 3 Q , O 2 78.2 78.9 66.7 60.2 74.i 69.4 84.8 80.5 74.4 69.i 19 I Tabel II bag i Bogen er de mandlige og kvindelige Vælgere delt ikke alene efter Erhverv, men ogsaa efter Indtægternes Stør relse. Paa Grundlag heraf angiver hosstaaende Tabel h i Pro center Valgdeltagelsens Størrelse i 1913 for nogle vigtigere Er hvervsgrupper og til Sammenligning de tilsvarende Procenttal for 1909. For 1913 indeholder Tabellen tillige Oplysninger om Vælgernes Indlægtsgruppering for alle Erhvervsgrupper under ét. Hele Materialet beherskes af en vis Regelmæssighed. Saaledes viser Procenttallene for Mændene i 1913, at Valgdeltagelsen for alle Samfundsklasser er ringest for de laveste Indtægter og der efter stiger i de følgende Indtægtsgrupper. Men for nogle Er hvervsklassers Vedkommende fortsættes Stigningen dog ikke op til Toppen. Man ser det f. Eks. for Arbejderstanden, hvor den højeste Valgdeltagelse naas i Indtægtsgruppen 1500 til 2000 Kr., hvorefter der linder Nedgang Sted for Indtægter over 2000 Kr. Medens Stemmeprocenten for Arbejderstanden kun paavirkes for holdsvis lidt af Indtægternes Størrelse, er Valgdeltagelsen for liere af de andre Erhvervsklasser meget forskellig for de smaa og de store Indtægter. Det gælder f. Eks. i høj Grad om Hoved personer i Handel og Omsætning. Af de selvstændige Handlende stemmer i Indtægtsgruppen 800—1000 Kr. kun 66 8 pCt. mod 88.o pCt. af Indtægterne fra 3000—6000 Kr. Ogsaa for fast an satte i underordnede Poster og de med Arbejderstanden ligestillede er Forskellen i Valgdeltagelsen efter Indtægtsgrupper større end for de egentlige Arbejdere. For samtlige mandlige Vælgere un der ét udgør Stemmeprocenten 79.2 i Gruppen 800—1000 Kr., stiger derefter til 86 4 pCt. for Indtægter fra 1500—3000 Kr. for derefter at vise nogle uregelmæssige Svingninger indenfor de højeste Indtægtsgrupper. Mellem Kvinderne øver Indtægternes Størrelse i Hovedsagen samme Indflydelse paa Valgdeltagelsen som mellem Mændene, men giver sig et stærkere Udslag. Stemme procenten for alle kvindelige Vælgere stiger fra den laveste til den højeste Indtægtsgruppe fra 69.7 til 79.9 pCt., medens Yder tallene for Mændenes Valgdeltagelse indenfor Indtægtsgrupper betegnes ved Tallene 79.2 og 86.4 pCt. Det har Interesse at se, 2* 20 at ogsaa i Frederiksberg Kommune er Valgdeltagelsen forholds vis ringe for de laveste Skatteindtægter, som det fremgaar af nedenstaaende Tabel i. TABEL i (Frederiksberg). Indtægts grupper heraf stemte pCt. heraf stemte pCt. heraf stemte pCt. Mænd Ugifte Kvinder (herunder Enker) Gifte Kvinder 1 - 700 Kr. 282 205 72.5 132 84 63.6 661 487 73.6 700—1000 » 1686 1346 79.9 1148 848 73.8 2351 1741 74.i 1000-1500 » 4601 3936 85.5 3601 2760 76.6 1450 1101 75.9 1500-3000 » 5698 4885 85.7 4621 3539 76.6 1444 1166 80.8 3000-6000 » 2454 2042 83.2 2071 1603 77.4 410 301 73.4 6000 Kr. og derover 1304 1108 84.9 1127 933 82.8 204 156 76.4 Tilsammen . . . 16025 13522 84.4 12700 9767 76.9 6520 4952 75.9 Den Indflydelse, som Alderen øver paa Valgdeltagelsens Stør relse, er belyst ved Tabel III bag i Bogen, der tjener som Grund lag for Procentberegningen i Tabel k. Alderen øver som Helhed ikke nogen meget betydelig Ind flydelse paa Valgdeltagelsens Størrelse i 1913. For Mændenes Vedkommende ligger Stemmeprocenten noget under Gennem snittet i Aldersgruppen 25—30 Aar, stiger derefter i de følgende Femaarsgrupper og naar sit Højdepunkt i Gruppen 40—50 Aar for derefter at gaa langsomt tilbage i Aldersgrupperne 50—70 Aar og betydelig stærkere for Aldersgruppen 70 Aar og derover. Men Forholdet er noget uensartet indenfor de enkelte Samfunds klasser. I Arbejderstanden er Forskellen mellem Stemmeprocen ten for den yngste og de følgende Aldersgrupper kun lille; det er vel den stærke Partidisciplin, som bidrager dertil. Derimod er den t. Eks. mere udpræget for selvstændige Hovedpersoner i Industri og Handel, for Embedsstanden og for fast ansatte i under ordnede Poster. For Kvindernes Vedkommende gaar den Ind flydelse, som Alderen øver paa Valgdeltagelsen, i samme Retning 21 TABEL k. Procentvis stemte indenfor Aldersklasserne Mænd 70— Aar 60— under 70 Aar 50— under 60 Aar 40— under 50 Aar 35— under 40 Aar 30— under 35 Aar 25— under 30 Aar og derover Tilsammen 1913 Embeds- og B estillingsmæ nd............ 81.4 85.5 84.3 87.1 90.0 93.9 86.9 87.7 Lærere (offentlig ansatte og private) 90.0 88.o 89.1 92.o 88.2 88.4 90.o 89.8 Liberale E r h v e r v .................................. 77.5 82.5 82.0 83.6 82.9 85.7 78.4 82.2 Fast ansatte i underordnede Poster . 84.6 88.9 91.6 90.1 87.5 86.8 88.o 88.9 Hovedpersoner i Jordbrug og Fiskeri 77s lOO.o 95.5 84.4 87.8 83.7 82.3 87.2 — i Haandværk og Industri . . . 80.4 87.7 84.4 86.o 86.4 86.8 87.4 86.o — i Handel og Omsætning . . . . 75.3 78.3 80.0 81.2 81.5 80.4 77.7 80.3 Kontor- og Butikspersonale m. fl. . . 84.2 83.9 83.8 84.i 86.2 85.9 85.o 84.4 Tilsynshavende o. lign........................... 72.2 72.4 70.o 73.4 68.8 76.2 95.5 72.1 A rbejderstanden..................................... 86.6 86.9 87.5 88.2 87.1 86.o 78 5 87.i Med Arbejderstanden ligestillede. . . 72.5 75.9 75.i 79.6 78.9 80.9 74.7 77.i Kapitalister og Pensionister............... lOO.o 68.4 88.2 74.6 81.6 84.3 76.6 80.2 Tyende....................................................... 66.7 66.7 80.o 57.i 50.o — — 63.9 Alle Erhverv tilsammen 1913. . . 83.7 84.« 85.2 85.7 84.7 84.7 79.6 84.8 — — — 1909. . . 77.o 80.7 81.9 82.i 80.4 73.i 80.5 Embeds- og B estillingsmæ nd............ 80.2 81.5 80.2 81.2 84.7 85.i 65.6 81.7 Lærere (offentlig ansatte og private) 87.i 87.o 82.5 88.2 90.7 85.9 66.7 87.1 Liberale E r h v e r v .................................. 70.5 69.8 73 2 76.o 75.8 74.2 66.7 73.2 Fast ansatte i underordnede Poster . 77.9 80.4 82.6 79.9 74.9 66.5 66.0 78o Hovedpersoner i Jordbrug og Fiskeri 76.9 94.7 72.o 65.5 69.2 69.o 33.8 69.8 — i Haandværk og Industri . . . 68.6 71.6 74.4 74.4 72.3 71.i 69.i 72-7 — i Handel -og Omsætning . . . . 64.8 68.3 66.8 69.4 67.4 62.o 48.4 66.9 Kontor- og Butikspersonale m. fl. . . 72.4 77.2 78.5 76.9 76.i 70.5 60.9 75.8 Tilsynshavende o. lign........................... 67.9 66.2 74.5 71.1 75.o 66.9 50.o 70.9 A rb ejderstanden..................................... 77.1 78.9 79.i 77.5 72.6 62.4 46.i 76.3 Med Arbejderstanden ligestillede'. . . 59.0 63.o 65.o 64.9 61.8 62.7 48.8 62.8 Kapitalister og Pensionister................ 76.0 64.8 71.5 75.2 74.7 75.o 61.4 71.5 Tyende ..................................................... 64.7 68.2 68.6 81.8 '76.3 92.3 25.o 74.5 Alle Erhverv tilsammen 1913. . . 74.i 76.o 76.5 75.7 72.9 69.5 59.5 74.i — — — 1909. . . 69.0 71.9 71.6 68.3 63.4 49.7 69.4 Kvinder 22 som for Mændene, men fra 70 Aar er Interessen for Valget meget stærkere aftagende hos Kvinderne end hos Mændene. Af de kvindelige Vælgere fra 60—70 Aar deltager endnu 69.5 pCt. i Valget, af dem over 70 Aar kun 59.5 pCt. Tabellen viser, at Al derens Indflydelse paa Stemmeprocenten i 1909 var betydelig større end i 1913. Naar Valgdeltagelsen som Helhed vokser, virker det ganske naturligt udlignende paa de Aarsager, som har bevirket en Forskel. Omstaaende Tabel 1 viser for Mænd, for Kvinder og for begge Køn under ét, hvilken Indflydelse det øver paa Vælger korpsets sociale Sammensætning, om Aldersgrænsen sættes ved 25, ved 30 eller ved 35 Aar. Interessen knytter sig her i Særdeleshed til Tallene for begge Køn under ét. Arbejderstanden og de den nærstaaende sociale Lag (fast ansatte i underordnede Poster, med Arbejderstanden ligestil lede samt Tyende) omfatter ved Aldersgrænsen 25 Aar 54.6 pCt. af Vælgerne. Rykkes Grænsen op til 30 eller til 35 Aar, synker Procenttallet til henholdsvis 53.i og 51.3. Samtidig bliver der for Kontor- og Butikspersonale en Nedgang fra 8.5 til 7.4 og 6 3 pCt. Men derimod vil Procenltallene stige for de fleste andre Erhvervs grupper, for Embedsstanden f. Eks. fra 2.8 til 2.9 og 3.1 pCt., for Hovedpersoner i Haandværk og Industri fra 7.3 til 7.9 ogS.cpCt, for Hovedpersoner i Handel og Omsætning fra 10 2 til 11.i og 12.o pCt., for Tilsynshavende fra 3.9 til 4.o og 4.2 pCt. og for Kapitalister og Pensionister fra 6.5 til 7.5 og 8.5 pCt. Tabellen viser tillige, hvorledes Forholdet stiller sig for hvert af de lo Køn. I det Hele og store er Bevægelsen ensartet; men under tiden giver den sig et stærkere Udslag for Mændene end for Kvinderne. Det gælder t. Eks. om Embedsstanden og for Hoved personer i Haandværk og Industri samt Handel og Omsætning. I 23 ~ ~v h 0> c/5 fc-1 5 jJ » a M j j B O O iO o* > ^ co t- £6 « 4J O) «2 jJ J)iPP< M E 84 o o . >■* <0 M ti « • • S p a g " * « 9i o o »o o* > ^ J CQ ti J4 co CO (M CO CO os w Q 5S SS r u CO 05 O 00 C* CD ^ O »O Oi «< CO G5 O r*> rH ^ 05 h * O O O ~å p gSS H w 00 »C d CO CO W if l oo c? o •<* o en ri co aa © Cn M O 00 O 00 co t * if ■«# en o o co co oo ic Oi co CO CO il* en Cl CO 00 O 4) 4J co « ^P £> u E 84 O o* M en CO 00 O O 00 CO il* O O n ti o) ti rt j® S, « < g S o O IO o* > CO S i g ^ S j wo q , . * « ri io eo o i** C5 o TABEL 1. lO CO o CO O 11* Ca O 00 „v t« fll « « Sa 15 *? O h E 84 o > CD CO \0 CO CS © 00 CO CO VC CO ©
lao m - S 3 £ E E g< g .r , .rH ^ c « -S S rO ti c ^ rt ^3 .2? ti S 'O M S oj CO > o C lao -4> O G H w I I a 'O s g 0) O h >. 5 H E 24 Tabel m tjener til at belyse det Omfang, i hvilket Ægtefæller, der begge har Valgret, deltager i Afstemningen. Det vil ses, at Antallet af Tilfælde, hvor begge Ægtefæller afgiver Stemme, er størst for Embeds- og Bestillingsmænd saml Lærere; derefter følger paa kort Afstand fast ansatte i underordnede Poster samt Arbejderstanden, medens t. Eks. Hovedpersoner i Handel og Omsætning og Kapitalister og Pensionister kommer langt ned i Rækken. Et Træk, som gentager sig med stor Regelmæssig hed for næsten alle Samfundsklasser, er at Manden langt hyppigere end Hustruen deltager alene i Afstemningen. Det gælder bl. a. i ud præget Grad for Arbejderstanden og fast ansatte i underordnede Poster. I den selvstændige Handelsgruppe er del hyppigt, at kun én af Ægtefællerne (fortrinsvis Manden) stemmer, og der er ogsaa et stort Antal Tilfælde, hvor ingen af Ægtefællerne deltager i Valget. I Gruppen Tilsynshavende ser man det Særsyn, al der ikke er stor Forskel paa Mændenes og Hustruernes Slemmegivning, hvilket passer godt med den Antagelse, at Mændene forholdsvis hyppigt ved Bortrejse eller lignende er forhindrede i at møde ved Valgurnen. I Tabel IV bag i Bogen finder man for hvert af de to Køn og for begge tilsammen Oplysninger om Vælgerkorpsets erhvervs mæssige Sammensætning i Hovedstadens enkelte Valgkredse. Heraf lader der sig uddrage Tabel n, der angiver den procent vise Fordeling for begge Køn under ét. Som det var at vente, er der stor Forskel paa Vælgernes sociale Sammensætning i de enkelte Valgkredse. I en Række, navnlig ydre Kredse hører over Halvdelen af Vælgerne til Arbejderstan den, og lægger man hertil fast ansatte i underordnede Poster og med Arbejderstanden - ligestillede, naar man i ikke faa Kredse til opimod eller endog over 2/3; det gælder saaledes omOde, Ilte 12te, 13de, 14de og 15de Kreds. Til Gengæld er der i alle disse Kredse lave Tal for de immaterielle Erhverv, Kapitalister og Pensionister, tildels ogsaa for Hovedpersoner i Industri og Handel. I 1ste, 2den, 3die, 4de, Cte, 7de og 8de Valgkreds træ der derimod Arbejderstanden meget stærkere i Baggrunden og de højere Befolkningslag indlager en Del af den ledige Plads. 25 3 t e " 8 O C* OO Cl CO CO T-H CO CO ^ (N »o ^ 0 0 !M* C 4 CO* CO W CO w N J GO d X _ O) S *0 3 c O h C I C O C O O O ^ O ^ C O C O C O O O N »O 03 S) i a3 « ®» 's m ^ <2 CO (M O O 3 W> a5 a (M CO' ■** ifO CO G i CO CO UO C4 0 0 O CO O t>* rH C'l O 00 uo »o © co o CO »O O0 CO lO > w C l H u o CO O O C ^ ^ I O C ^ O O O C 5 ^ - I ^ • ^ C O O l C O l M C ^ r H C O I ^ I ^ C O C ' l U O r H C ' l O O U O C O U O t ^ TH rj< C O C O C ^ ^ - H O O r H TABEL S c “ s cc isn a rg bf.« w H T|< CO CO o o u o C'l i—< © O* CO ^ 00 Q -H " « C8 *-' W m ^ r/} • ’E -5 fc, a> TJ O) C ■*; t« i—c oa ' o tu, bc C« S? s jr: d TZ & T3 o , .SP U h 3 — — — i£ 1-5 X E ®>
03 g> I I I H c/5 J2 o rr tJ *> 2 H ^ S j b
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker