591165186

22

som for Mændene, men fra 70 Aar er Interessen for Valget meget stærkere aftagende hos Kvinderne end hos Mændene. Af de kvindelige Vælgere fra 60—70 Aar deltager endnu 69.5 pCt. i Valget, af dem over 70 Aar kun 59.5 pCt. Tabellen viser, at Al­ derens Indflydelse paa Stemmeprocenten i 1909 var betydelig større end i 1913. Naar Valgdeltagelsen som Helhed vokser, virker det ganske naturligt udlignende paa de Aarsager, som har bevirket en Forskel. Omstaaende Tabel 1 viser for Mænd, for Kvinder og for begge Køn under ét, hvilken Indflydelse det øver paa Vælger­ korpsets sociale Sammensætning, om Aldersgrænsen sættes ved 25, ved 30 eller ved 35 Aar. Interessen knytter sig her i Særdeleshed til Tallene for begge Køn under ét. Arbejderstanden og de den nærstaaende sociale Lag (fast ansatte i underordnede Poster, med Arbejderstanden ligestil­ lede samt Tyende) omfatter ved Aldersgrænsen 25 Aar 54.6 pCt. af Vælgerne. Rykkes Grænsen op til 30 eller til 35 Aar, synker Procenttallet til henholdsvis 53.i og 51.3. Samtidig bliver der for Kontor- og Butikspersonale en Nedgang fra 8.5 til 7.4 og 6 3 pCt. Men derimod vil Procenltallene stige for de fleste andre Erhvervs­ grupper, for Embedsstanden f. Eks. fra 2.8 til 2.9 og 3.1 pCt., for Hovedpersoner i Haandværk og Industri fra 7.3 til 7.9 ogS.cpCt, for Hovedpersoner i Handel og Omsætning fra 10 2 til 11.i og 12.o pCt., for Tilsynshavende fra 3.9 til 4.o og 4.2 pCt. og for Kapitalister og Pensionister fra 6.5 til 7.5 og 8.5 pCt. Tabellen viser tillige, hvorledes Forholdet stiller sig for hvert af de lo Køn. I det Hele og store er Bevægelsen ensartet; men under­ tiden giver den sig et stærkere Udslag for Mændene end for Kvinderne. Det gælder t. Eks. om Embedsstanden og for Hoved­ personer i Haandværk og Industri samt Handel og Omsætning.

I