591164562

kunde betragtes som legitime Methoder. Paa den anden Side kan det næppe nægtes, at der gennem Agitationen — navnlig de første Aar, hvor Betydningen af Sygekassebevægelsen endnu ikke var rodfæstet — er gjort et stort Arbejde for at udbrede Kendskab til Sygekassesagen. En Invitation til Indtrædelse i »Helse*Laget« laa ogsaa i det relativ frie Lægevalg. Indenfor denne Sygekasse kunde Medlem mcrne —i alt Fald uden Ledelsen lagde dem Hindringer i Vejen — have frit Valg af Sygekassens Læger for et Aar ad Gangen.

Lægeskifte kunde finde Sted hvert Nytaar, ellers kun ved Bortflytning, eller naar Læ* ge og Medlem paa Grund af Uoverensstemmelse øn* skede at skilles. Denne Af* vigelse fra den stramme Kredsinddeling værdsattes af Publikum, og mangen en Kurre paa Traaden har ladet sig jævne ved den lette Adgang til at skifte Læge, ligesom mangt et godt For* hold mellem Patient og Læ* ge har kunnet bevares trods Flytning. Selv om man —hvad alt er sagt —som objektiv Kri* tiker ikke uden videre kan

Erland Biland, Forretningsfører 1899—1916.

godkende alle Eilands Hvervningsmethoder, er det dog sikkert, at det var hans Dygtighed og ganske usædvanlige Arbejdsevne, der bragte »LIelse*Laget<* frem til en af Landets største Syge* kasser. Opdraget, som han var i Forsikringsverdenen, hævdede han, at en Sygekasse, for at opnaa Trivsel, maatte ledes som ethvert andet Forsikringsforetagende: Tilgang søges ved Agenter. Motivet hertil laa vel ogsaa for en Del i, at Forretningsførerens Løn var proportional med Medlemsantallet, men det skal derfor ikke nægtes, at han desuagtet betragtede det som en Æressag, og noget han kunde være stolt af, at han paa de aarlige Gene* ralforsamlinger kunde fremvise en Stigning i Medlemsantallet og en tilsvarende Formueforøgelse. Ogsaa i den daglige Ledelse af Kontoret forstod han at gøre sig