591163086

telse af Døvstummesagens Bedste og vi og vore Lærere en anden, øgsaa i Henseende til det efter vor Formening urigtig tilsidesatte Præstespørgsmaal, er vist nok, men nødig vilde vi med vor For­ enings Bestaaen og Formaal for Øje opleve Spaltning og T ilside­ sættelse, hidkaldt ved den nye Forenings Dannelse eller ved Stri­ digheder angaaende de respektive Metoders Fortrin og Svagheder. Dette af os undertegnede og paa mange andre Medlemmers Vegne her fremførte heder vi vore hørende Medmennesker optage i bedste Mening.« »Smaablade for døvstumme«, der havde optaget begge disse Artikler, udtalte i sil September-Nummer s. A. det Haab, at Forstanderne og Lærerpersonalerne ved de to Taleinstilutter i sidste Øjeblik vilde betænke sig paa at paakalde Offentlighedens Hjælp til at sprænge de døv­ stumme i to mod hinanden stridende Parter, men for­ gæves. I Eftersommeren 1893 stiftedes i Nyborg »For­ eningen til Gavn for døvslumme, oplærte efter Talemetoden«, og i s. A. udkom første Nummer af Bladet »Effata«. At Stemningen inden for Døvstummeforeningen af 1866 eller delte ikke var Fo rs tande r Jørgensen sær­ lig god, siger sig selv, og naar han alligevel paa oven­ nævnte Generalforsamling optoges som Foreningens Æresmedlem (med 39 Ja mod 20 Nej og 5 Stemmer ikke), skyldtes delte i Hovedsagen de ældre døvstummes Hengivenhed for og Taknemmelighed imod ham for hans store Arbejde for Foreningen i ældre Tid. Maaske bian dede der sig en Smule Taktik i Sagen, thi samme Dag vedtoges et Forslag om, at een af Foreningens Hoved­ opgaver skulde være Tegnsprogets Bevarelse: man vilde vise den ny Forening, at man kunde holde Sag og Per­ son ude fra hinanden. Afdøde Professor Johan Keller havde i sin Tid ud- udarbejdet Døvstummeforeningens Love. Det var derfor ganske naturligt, at Foreningen nu, da den var begyndt at hædre sine tidligere Velgørere, ogsaa mindedes Joh. Kellers Fortjenester. Efter al man underhaanden havde udbedt sig Tilladelse dertil, indfandt en Deputation, be- staaende af Formanden, Viceformanden og Kontrabog­ holderen, sig den 11. Februar 1894 i Professorinde Cath.