591163086

da de maaske ellers kan blive paavirkede af Organer, der priser Tegnsproget som det eneste saliggørende. Og endelig agter For­ eningen at henvende sig til Mænd og Kvinder, som kan være Mellemled imellem Instituttet og den døvstumme............ « Faa Dage efter fulgte nedenstaaende Svar fra to døv­ stumme Medlemmer af »Bestyrelsen for Døvstummefor­ eningen«, Snedker Fr. Sehultzog SnedkerEdv. Larsen: »Igennem Pressen er der i den sidste Tid fremkommet Med­ delelse om, at der af Lærerpersonalerne ved Døvslummcanstal- terne i Fredericia og Nyborg er oprettet en Forening, hvis For- maal skal være paa forskellig Vis at knytte talende døvstumme, altsaa afgaaede Elever fra ovennævnte Institutter, saa nøje som muligt til kærligtsindede hørende Medmennesker i de paagæl­ dendes Hjemegne saaledes, at disse godhedsfuldt histaar hine med Raad og Daad, samt at Opholdstedets Præst naar frem til hver enkelt talende døvstum i Sognet og derved ogsaa bliver hans Sjælesørger, som lian er de hørende Menneskers. Et Blad tæn­ kes endvidere udgivet for derigennem at styrke og udvikle den i Institutterne modtagne Talefærdighed, Kundskabsmeddelelse og Opdragelse. Dette maa siges at være et meget priseligt Fore- tagende, men som Medlemmer af den fra Aar 1866 hestaaende Døvstummeforening, hvis Formaal er gensidigt at støtte og hjælpe i Sygdom og Nød som ogsaa ved Dødsfald, har vi dog ment det rigtigt at henlede vore hørende Medmenneskers Opmærksomhed paa, at ovennævnte Forening —hovedsagelig hestaaende af Elever, der er oplærte efter Skrift-Tegnmetoden — er til og alt i mange Aar har været virksom til stor Gavn og Velsignelse; thi vi vil gerne vedblive at besidde aabent Øre og til Fremme af vor For­ enings Formaal modtage den gode Bistand, der maatte tilllyde os. Vi er jo ikke oplærte efter den rene Talemetode og har derfor heller ikke modtaget den højere Aandsudvikling, som denne Me­ tode efter flere Mænds Mening skal være i Stand til at give Tale- instituternes Elever —disse er jo de bedst begavede a fa lle skole­ søgende Døvstummebørn —, men derfor vilde vi dog ikke gerne i kommende Tider trænges saaledes til Side, at vor Forenings Formaal derved skulde hæmmes, og saa meget mere føler vi os opfordrede til at udtale dette, som vi ikke kan andet end nære Frygt for, at der ved den nye Forenings Dannelse skal fremkomme en Spaltning mellem talende og ikke-talende døvstumme, og, hvad let kan hænde, ogsaa blandt det altid redebonne godgørende Publikum, en Adskillelse, vi døvstumme med Skrilt-Tegnmeto- dens Undervisning lige saa vel som alle talende døvstumme vilde meget beklage; thi vi er jo dog alle Brødre fra eet og samme Land. At talende døvstumme og disses Lærere har een Opfat