545467895

men ingen kærlighedens kraft i ugens løb«, som modstanderne siger«. Hjælpen skulle rettes mod de unge arbejderfamilier med hyppige familieforøgelser (man regnede med ca. 1800 fødsler om året i sognet), den skulle rettes mod de fattige syge, og den skulle ydes børnene. Der var allerede tidligere oprettet en vuggestue, som i den nye bygning fik langt bedre plads, og vuggestuen var åben fra 7 morgen til 7 aften for en betaling af 25 øre om dagen. Det nævnes dog, at dette beløb ikke slog til, hvorfor menigheden måtte bidrage til driften. Udover vuggestuen var der en aktiv syforening, hvor man både syede nye klæder og omsyede gamle for at bortgive dem til trængende. I 1887 oprettedes en såkaldt »lappestue«, hvis formål var at lære »fattige koner« at stoppe og lappe familiens tøj ordentligt. Dette arbejde slog godt an og fortsatte i mange år. I 1886 var man så heldig at modtage en hel del inventar fra et nedlagt folkekøkken på Christianshavn, og denne gave var sikkert medvirkende til, at man i 1887 uddelte ikke mindre end 18.114 portioner varm middagsmad bestående af såvel for- som efterret. Under 1. Verdenskrig gik bespisningen ind under Centralkomiteen af 1914, der med de Samvirkende Menighedsplejer stod for den største maduddeling for private gaver, København endnu har set. Endnu i 1938 fandt der madudlevering sted, men antallet var nu såre beskedent, nemlig 428 på årsbasis. Også for de arbejdsløse i mellemkrigstidens kriseår havde pleje­ foreningen omsorg. Bl.a. i årsberetningen 1923/24 kan man læse, hvorledes man sammen med andre sogne i bydelen bidrog til driften af en barak på Enghave Plads og leverede kaffe, brød og tobak m.v. Naturligvis var arbejdet for gamle også fra begyndelsen en opgave for menighedsplejen, men det er tydeligt, at sognet i de første årtier først og fremmest prægedes af unge mennesker og deres problemer. Derfor skal vi hen til 1908, før vi første gang i en årsberetning hører om en skovtur for gamle - og til julen 1911, før der står nævnt en julefest i Plejeforeningen for 50 gamle. Men der eksisterede en aktiv besøgsvirksomhed hos ældre og ensomme, og i det mindste efter 1. Verdenskrig begyndte man med måned­ lige møder for ældre i Valdemarsgade 27. Der arrangeredes også udflugter - således kan man læse i årsberetningen fra 1934, at »3 gamle har været til havefest hos forfatterinden frk. I.M. Sick

38

Made with FlippingBook - Online catalogs