545461722

Foreningens formålsparagraf:

Vedtægter for foreningen

Foreningens navn er "Bispebjerg Kulturcenter". Foreningen er stiftet den 14. december 1944. Foreningens formål er at søge opført og drive eller administrere forsamlingslokaler, sociale og kulturelle institutioner, som foreningen finder, at der er behov for i Bispebjerg-kvarteret. Formålet søges løst gennem den bredest mulige tilslutning fra såvel institutioner, virksomheder, foreninger som enkeltpersoner på Bispebjerg. æ s k *

Foreningen:

Bispebjerg Kulturcenter er stiftet den 14. december 1944 af en kreds af borgere og organisationer på Bispebjerg

\

Døn nuværøndø formond fortæl lør:

Som formand for Europa's ældste kulturcenter, er det med en oprigtig glæde, at kunne byde at VEL MØDT til vor jubilæumsreception onsdag den 14. december 1994 i 50- året for virkelig fremsynede med-borgeres initiativ til, at igangsætte og stifte et kultur­ center på Bispebjerg den 14. december 1944 i Grundtvigsskolens Aula. Stifterne ud­ gjorde repræsentanter for såvel Dansk Kvindesamfund som for Dansk Samling markant suppleret med datidens 3 største bolig- & Lejerforeninger på Bispebjerg fra midten af trediverne, hvor det almennyttige byggeri BISPEPARKEN bør fremhæves, som et frem­ synet eksperiment, ligesom de to private byggerier BLOKHUSENE og TAGENSBO, der i dag udgør såvel private andelsboliger i stor stil, som en lang række opdelte ejerlejlighedsejendomme. En halv snes år senere kom så de lokale politiske vælgerforeninger med i opbygningen og arbejdet for Foreningen BISPEBJERG KULTURCENTER med de daværende sty­ rende organer i form af en kompetent valgforsamling, og en meget aktiv bestyrelse, hvor især en tidligere overborgmester EGON WEIDEKAMP var primus motor og formand i mere end 15 år. Efter en beskeden start på Bispebjerg Bakke med en importeret svensk mødebarak, og en børnehave-barak, gik man så i 1952 igang med det rigtigt byggeri på Tagensvej 188 til oprettelse af såvel en ny stationær børnehave, et hårdt tiltrængt fritidshjem, samt nogle ungdoms- og seniorklubber udbygget med en fest- og teatersal (kaldet Otte­ kanten), hvor talrige aktiviteter var rammen for en behovsbestemt mødevirksomhed i vore mange lokale foreningsvirksomheder, bl.a. starten i 1966 af vort LOKALRÅD for NORDVEST, hvor NORD-VEST AVISEN stod som indbyder og igangsættende faktor for hele vor meget omfattende Bispebjerg-bydel ud af Københavns nuværende 15 bydels-kvarterer.

Finn Næsholm

Og da Bispebjerg Kulturcenter i starten af halvfjerdserne fuldførte sit byggeri på Bi­ spebjerg Bakke 6 med både en fuldt udbygget børnehave i selvejende regi, som et yderligere møde-center nu i K.U.C.-regi, som lejer i B.K.C. - var målet til dels fuld­ ført, idet mange ideer og tanker var gennemtænkt og drøftet omkring både en teatersal- og et musikhus - en idræts- og svømmehal samt et virkeligt distriks-bibliotek for vore mange medborgere på Bispebjerg. Men allerede den gang, måtte vi erkende, at økonomien ikke strakte til disse meget visionære tanker og ideer, - såvel forudsætningerne var helt anderledes - rent befolk­ ningsmæssig, hvorfor alene driften af vore ejendomme, og de tre selvejende institutio­ ner fuldt og helt optager den nuværende bestyrelses virke og evne i foreningen Bispe­ bjerg kulturcenter i vort 50-årige jubilæumsår, som indenfor vore 3 institutions­ bestyrelser med direkte valgte forældre-repræsentanter suppleret med B.C.K.'s valgte bestyrelserepræsentanter på det overordnede ansvars-niveau omkring en samlet øko­ nomi på ca. 6. mio. kr. årligt i kommunalt regi.

Finn Næsholm, form and.

\

£n tidl. formond og ovørborgmøstør fortæl lør:

I den mørke tid under den tyske besættelse blev der født mange store tanker. Når det store ragnarok var omme skulle vi skabe et samfund, hvor vi ville realisere det tætte fællesskab. Imellem de mange tanker om fremtiden voksede ønsket om lokale medborgerhuse, hvor områdets befolkning kunne udfolde sig med næsten alle former for fælles interesser. Ideen er stadig lige god, men det må erkendes, at de mange ændringer i livsmønstret har skubbet fællesskabsfølelsen i baggrunden. Behovet for fritidsudfoldelsen har æn­ dret sig til "begivenhedskulturen". Hjemmeunderholdning samler sig væsentligt om fjernsyn og video. Efter krigen var pengene små og man måtte etapevis realisere kulturcentres byggetan­ ker. Krisebørnehaven var en svenskerbarak (d.v.s. en brugt barak fra efterkrigstidens internerede tvangsflyttede tyskere), men dog en begyndelse. Betegnelsen "Krise­ børnehave" relatere ikke til "bygningskvaliteten", men for den specielle funktion, nemlig en aftale med børnepsykiatrisk afdeling på Bispebjerg hospital om, at børnehaven også virkede som en udslusningsinstitution for færdig hospitals behandlede børn. Så kom slutningen af 50'erne endelig tidspunktet for at påbegynde den permanente realisering af de oprindelige tanker. B.K. fik statsgaranti til bygning af Tagensvej 188 med børne- og fritidsinstitution samt en sovesal. I sandhedens tjeneste uden risiko for straffeforanstaltninger må vi erkende, at vi aldrig havde drømt om at anvende sovesa­ len til dens officielle formål: at sove- måske med det forbehold, at det nok har hændt en og anden under de møder, som sovesalen i virkeligheden skulle bruges til. Tilskud til mødelokaler kunne ikke skaffes dengang. Derfor denne omgående bevægelse. Desværre var den flotte 8-kantede bygning slet ikke egnet til møder o.lign. fordi loka­ let var - og er - akustisk umulig, trods mange og kostbare forsøg på at gøre den brug­ bar. Derfor blev vi meget begejstret, da det lykkedes at få kommunetilladelse til at bygge på Bispebjerg Bakke - både en permanent erstatning for krisebørnehaven - og rigtige mødelokaler. Tiderne har jo forandret mangt og meget. Det gælder også de forudsætninger, der dengang var gældende for vore dispositioner af mødelokaler. Vi skulle bruge et lo-

kale der kunne rumme de 90% af lokale foreningsmøder. De større 10% - de sjældne - måtte henvises til Grundtvigsskolens Aula. Vi kunne ikke vide, at store møder i dag er absolut en sjældenhed. Et mindre mødelokale kunne bruges til små møder, men vore bagtanker var, at det lille lokale skulle særlig være til disposition for familiefester, konfirmationer, sølvbryllup­ per m.v. - et behov, som de mange små lejligheder gjorde naturligt at imødekomme. Sundhedsmyndighederne - og beværtermyndighederne lagde så mange hindringer i vejen, så vore ideelle tanker alligevel ikke kunne realiseres. Det var synd og skam. Som et utroligt fremskridt for politiske ungdomsforeninger blev der reserveret kontorlokaler til dem, men udviklingen gik meget ungdomsforeningerne imod - og lokalerne anvendes i dag til andre formål. Næste etape skulle gerne være bygning af et nyt bibliotek på grunden mod Tagensvej. Kommunens konstante pengemangel har ikke gjort det muligt at få afløst det midlerti­ dige bibliotek i 2 beboelseslejligheder i Filosofvænget. Til en bydel af Bispebjerg - Emdrups størrelse er det vel en berettiget forventning. De store tanker om kulturcentret blev født i en tidsperiode, hvor københavnerens (og danskerens generelt) fritid væsentlig foregik i mange foreninger med vidt forskellige interesser, møder, studiekredse, fester, lørdagsballer til langt ud på søndag morgen. Fra midten af 50'erne svandt foreningslivet ind, mere og mere. Tilværelsen blev mere hektisk. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet - og fjernsynet blev det væsentlige møbel i alle hjem. Idag kan centrets rammer vel dække den almindelige aktivitet i området, men ingen ved - kun håbe - at der engang opstår en ny form for fællesskab - og fælles glæder til erstat­ ning for vor nuværende syntetiske livsform. Lad derfor reservearealerne være parate, hvis fremtiden skaber nye behov. Til lykke med de første 50 år og de bedste ønsker for fremtidens mugligheder. Egon Weidekamp

Mosegruppen fortæ ller:

Historien om Mosegruppen Mosetroppen - som vi hed i starten - blev oprettet i GODTHÅBS DIVISION I DET DANSKE PIGESPEJDERKORPS den 21. marts 1947.1slutningen af 1960'erne blev Lundehus Trop i forbindelse med nedlæggelse af Ryvang Division, DDP, indlemmet i Mosetroppen. Navneændringen fra MOSETROPPEN til MOSEGRUPPEN skete i for­ bindelse med sammenlægningen af Det Danske Pigespejderkorps (DPS) og Det Dan­ ske Spejderkorps (DDS) den 1. januar 1973. I 1959 rykkede Mosetroppens pigespejdere ind i kælderen under børnehaven i det gamle BISPEBJERG KULTURCENTER. En lang gang førte ned til spejdernes loka­ ler, som blev udsmykket i ægte spejderånd. En fingernem forælder fremstillede og opsatte en pejs i træ, som med elektriske pærer og farvet papir skabte rammen om et buldrende bål. Blåmejserne afsluttede hver møde med en sang omkring "bålet". Loka­ let blev udsmykket med plakater, opslagtavler og tropsstandere som i dag hænger i Mosehuset. Græsplænen foran indgangen til Kulturcentret blev flittigt brugt til alle former for- spejderaktiviteter. Parader med faner, agitationer, for at skaffe flere spejdere, og lejr­ etablering, hvor spejderne omsatte det de havde lært til praksis. Telte blev rejst, køk­ kenborde bygget, brænde blev hugget, og om aftenen blev der hygget og sunget mens natten faldt på. Den runde sal i Kulturcentret blev hvert år brugt til julestue og ande­ spil. I september 1972 fik gruppen lov til at overtage/leje en gammel "børnehavebarak" på hjørnet af Tagensvej og Bispebjerg bakke da barakkens "Beboere" flyttede ind i

Kulturcentrets nye bygning. Gruppen skulle selv sørge for renovering/ombygning/ved- ligeholdelse. Der skulle bl.a. fjernes små børnetoiletter, ordnes gulv og vægge, og taget skulle også fornyes med tagpap tjæres og meget, meget mere. Så det var et meget stort gruppestyrelsesprojekt bestående af forældre og uniformerede ledere. Indvielsen foregik den 24. februar 1973 og huset blev døbt Mosehuset. Til Mosehuset hører også en lille for- og baghave. Det er jo en herlig luksus for en spejdergruppe i København at have mulighed for at lave bål lige uden for "døren". 1. januar 1978 blev 1. Nørrebro, nedlagt (bl.a. p.g.a. ledermangel) og optaget i Mose- gruppen. Vi var en af de første grupper i det Danske Spejderkorps der oprettede en milo-oflok (6-8 årige). Det skete den 6. november 1978 i et lokale i det dengang nye betonbyggeri i Lundtoftegade. Her holdt mikroerne til det første år, hvorefter de "flyt­ tede ind" i Mosehuset. Nu kunne man være en hel del spejdertid fra mikro til senior (15-23 årige) i mosegruppen. Det var i denne forbindelse, at gruppen blev fælles for piger og drenge. Nogle af mikroerne havde nemlig brødre, der også gerne ville være spejdere. Arene er gået og vi er stadig spejdere i Mosehuset. Vi holder stadig parader med faner, vi ligger stadig i lejr, nu på vores egne grunde, hvilket er en fordel især for de små mikroer, fordi vi kan være hjemme og alligevel bygge en fuld færdiglejr op og bo der en weekend uden at lide hjemve. Mosehuset er der også sket flere ting med. Vi havde for nogle år siden besøg af rotter så vi måtte bryde hel køkkengulvet op og lægge nye kloaker, som rotterne var brudt igennem. Sidste år blev der lagt nyt linoleum over hele husets gulve. I den nærmeste fremtid har vi planer om at ombygge et af patruljerummene til primitivt udseende rum med rå brædder på væggene og naturmaterialer som sidde- og bordpladser. Kort sagt vi passer på vores spejderhytte så man om mange år stadig kan sige at der er spejdere i Mosehuset. Vi har spejdere i alle aldre fra 6-23 år fordelt på mikrogren 6-8 år, minigren 8-10 år, junior­ gren 10-12 år, spejdergren 12-15årog seniorgrenen (klan) 15-23 år. Alleer velkomne til at komme ned og se hvordan det er at være spejder ved at ringe til vores gruppeleder Solveig Larsen tlf. 31 87 30 78 eller juniorleder AnnaLerking tlf. 31 10 17 23. Hos de blå spejdere er der plads til alle uanset tro, hudfarve eller politisk overbevisning.

På Mosegruppens vegne Anne Lerking

£n institutionslødør fortæl Iør:

Irene H andt

At arbejde sammen med børn er for mig noget af det mest livsbekræftende, skægge, alvorlige, spændende, stressende, forvirrende, rolige, pragtfulde og "ikke en dag er ens" arbejde. Sammenlagt har jeg arbejdet i Bispebjerg Kulturcenters børnehave, Bi­ spebjerg Bakke 6, i 13 år. Det er et sted der "oser" afliv. Det er et sted voksne gerne vil arbejde og børn gerne vil lege. Det er en børnehave forældre gerne vil have deres barn/børn i og børnehaven har ry som en god institution. Der er megen historie bag en sådan institution. Der har været voksne og børn før vores tid. Børn der idag kommer for at søge arbejde og mindes tiden, de havde her, som god. Og hvordan laver man så en sådan institution? Første skal der være en masse aktive voksne mennesker, der er engagerede i samfunds­ spørgsmål og børn/unge. Dernæst skal der -findes nogle velvillige politikere, der kan se nødvendigheden af, at gode institutioner bliver bygget og derfor poster penge i projektet og så skal der naturligvis findes nogle arkitekter. Og - vupti, så står Bispe­ bjerg Kulturcenter klar/parat til at summe afliv. Det er her jeg og mine kolleger træder ind i historien. En god institution kendetegnes ved gode, aktive pædagoger, der er bevidste om vigtigheden i engagementet i børn og forældre og selv er i stand til at samarbejde godt. (Hvordan skulle en børnegruppe kunne fungere socialt godt, hvis personalet ikke er enigt). Vores arbejde er noget nær det vigtigste, der findes synes jeg. Vi er medopdragere af samfundets næste hold voksne, og det er ikke helt ligegyldigt, hvordan de udvikler sig. Vi pædagoger oplever mange sjove ting med børnene som gør, at vores arbejde aldrig bliver monotont. Afslutnings­ vis denne lille historie, der dog ikke er selvoplevet. Et barn er ked af, at blive afleveret en morgen, har ikke lyst til børnehave den dag. Efter at have vinket farvel til mor kravler han oppe pædagogens skød og siger småklynkende. "Åh, Marianne, hvor ER det godt du ikke skal på arbejdet". Sådanne episoder gør det bl.a. værd at arbejde med børn. Mangejubilæumshilsner Irene Handt

€t børnehavebarn Portseller:

Nathalie

Jeg vil gerne være en af dem der sender BISPEBJERG KUTURCENTER en hilsen i anledning af 50 års-jubilæummet Jeg har været et af børnene i Tagensvej 188. En børnehave jeg var meget glad for at gå i. Jeg fik der en legekammerat, som jeg holdt meget af (det har min mor fortalt mig). Vi legede sammen hver dag. Mandip var hans navn. En ting jeg ikke var så glad for, var når vi skulle på feriekoloni. Men jeg husker tydelig Lolly. Når jeg så var ked af det, var Lolly der med trøstende ord. Ved sengetid, hvor det var særligt svært, læste Lolly højt for mig, sad hos mig til jeg faldt i søvn. Det var meget betryggende. Jeg gik ud af børnehaven, på grund af at vi flyttede til Søborg Et stort tillykke med de 50-år

Venlig hilsen Nathalie

£n fritidshjemsleder fortæ ller:

Niels Heickendorf

På opfordring fra vores udmærkede forretningsfører, er undertegnede blevet bedt om at give sit bidrag til Bispebjerg Kulturcenters 50-års jubilæum i form af noget på skrift. Det er ikke helt let for mig, da jeg er meget grøn i ovennævnte sammenhæng, men jeg vil godt prøve alligevel. Jeg blev ansat 1. marts 1991, som leder af fritidhjemmet. På daværende tidspunkt bar fritidshjemmet præg af nedslidte lokaler, og nedslidt personale, plus et utroligt dårligt ry i kvarteret, så der var noget at gå igang med både på den ene eller den anden måde. I foråret 1992 var den helt gal, fritidshjemmet havde knap 30 børn indskrevet, og en lukning truede, men vedhjælp af et fantastisk personale, samt 100% opbakning fra bestyrelsen til hvad som helst. Frihed under ansvar har jeg hørt en person sige et par gange, så gik det langsomt den anden vej. Så i dag hedder fritidshjemmet TAGENSHAVE, og er nomeret til 50 fritidshjemsbørn og 22 børnehave børn. Vi ligger stadigvæk på den forkerte side af Tagensvej, men det dårlige ry er efterhånden vendt, så TAGENSHAVE er kendt for mange aktiviteter ud af huset i sammenhæng med andre fritidshjem i kvarteret. Vi er også berygtet for to år i træk, at have vundet guld i rundbold-turneringen blandt Nord-Vest fritidshjemmene. Vi på TAGENSHAVE ser positivt på fremtiden, selv om det er svært at skaffe børn til tider. Jeg ser lige at jeg højere oppe er kommet til at skrive fritidshjemmet TAGENSHAVE. Undskyld, men vi hedder Den integrerede daginstitution TAGENSHAVE, BISPE­ BJERG KULTURCENTER. Så skulle det være på plads. Her tilsidst vil jeg godt sige tak til bestyrelsen for godt samarbejde gennem de sidste knap 4 år. Samt en speciel tak til min revisor Nils Højbjerg, uden Nils var det aldrig gået så hurtigt med genopretningen af fritidshjemmet. Nilses forståelse for institutiones økonomi i disse sparetider, samt hans personlighed har gjort ham til en uundværlig støtte i hverdagen. Tillykke med de 50-år Med venlig hilsen Niels Heickendorf Daglig leder a f Tagenshave

€n ungdomshlublødør Portællør:

Rasm us Buss

For ungdommen på Bispebjerg har ungdomsklubben i kulturcentret altid været syno­ nymt med "KULLEREN". Hvornår og hvordan navnet opstod vides ikke. Der kan dog ikke herske tvivl om at Kulleren er en afledning eller et slangudtryk for kulturcenter. Vi har flere gange i klubben udlovet præmier, afholdt konkurrencer for at finde et mere "pænt" og entydigt navn, men uden resultat. Vi har så valgt at gøre en dyd af nødvendigheden og derfor hedder klubben stadig "Kulleren". Beliggenheden i Bispe­ bjerg Kulturcenter er et aktiv for ungdomsklubben, vi har ingen naboer der klager over høj musik, om sommeren kan de unge samles uden for klubben uden at være til gene for deres omgivelser. Desværre har der så i perioder været tider, hvor de unge også mødtes uden for klubbens åbningstider, og det er ikke altid hensigtsmæssigt. Kulleren er en SBBU klub (Socialt Boligbyggeri’s Ungdomsklubber). Vi er p.t. norme­ ret til 60 unge i alderen 14 til 18 år. Den ugentlige åbningstid er 43 timer, og det giver en daglig åbningstid fra kl. 15 til kl. 22. netop den lange åbningstid er unik blandt ungdomsklubberne, det indebærer at vi har mere tid til det enkelte medlem, der bliver tid til lektiehjælp, jobansøgninger og ellers ordne og bearbejde dagligdagen. Aktivite­ terne i klubben er sæsonprægede, om sommeren er det kanoture, besøg i sejlklubben, vandski og andre udendørsaktiviteter der præger programmet. Vinteren byder så til gengæld på skiture, værkstedsaktiviteter, week-endture og endelig teater og musik. Sommeren 95 har vi premiere på vores nye "Adventure Camp" i Norge, en tur som vi har udviklet i SBBU. Campen byder på mountainbike ture i fjeldet, klatring og repelling samt wild water rafting. Vi har allerede haft medarbejdere afsted for at afprøve campen og de er meget begejstrede. Samarbejdet i lokalområdet foregår dels gennem klubber­ nes distrikssamarbejde, og dels gennem SSP (skole, institutioner, socialcentret og po­ litiet). Udviklingen indenfor klubområdet følger den udvikling vi ser indenfor daginstitutionsområdet. Ord som decentralisering, selvforvaltning og brugerstyring er kodeordene for de kommende år. Vi har traditionelt haft en stor grad af medlems­ demokrati i klubben, men nu er det så kommet i mere formelle rammer med selvstæn­ dig bestyrelse, hvor medlemmer og forældre bliver repræsenteret. Vores ønske for fremtiden er at kunne åbne en fritidsklub for de 10 til 14 årige, det ville udfylde det "hul" vi har i kulturcentret med børnehave og ungdomsklub. Medlemmer, forældre og medarbejdere ønsker Bispebjerg kulturcenter tillykke med jubilæet, og retter samtidig en tak til institutionsledere og bestyrelse for det gode samarbejde som vi håber kan fortsætte langt ind i det næste århundrede. På klubbens vegne Rasmus Buss

€t bestyrelsesmed lem fortæ ller:

Som mangeårig lejer af Bispebjerg Kulturcenter og helt tilbage til 1950, året hvor Bispebjerg Husmoderforening blev stiftet, har vi sammenlagt været lejere i 34 år, der­ for denne lille hilsen i anledning af Bispebjerg Kulturcenters 50 års jubilæum. Mange gode stunder, arrangementer og hyggeligt samvær har vi oplevet indenfor og på kulturcentrets grund. Det var også i den tid at festsalen, som den blev kaldt den gang (den runde kuppelbygning) blev flittig benyttet. Bispebjeg Husmoderforening samarbejdede også med børnehaven. Som dengang vi arrangerede borddækningskonkurrence og børnene vandt. Da var der stor begejstring fra børnenes side, og som det sig hør og bør - præmieuddeling og flødeboller til dem alle.

Forventningsfulde børn. Flødeboller til vinderne i 1969

Kan i den forbindelse ikke komme uden om den nu afdøde forretningsfører Inger d u i - gren, som vi havde et meget tæt og nært samarbejde med, der tangerede til venskab. Hun var en gæv kvinde. Vil så slutte denne lille hilsen fra en gammel lejer, med et stort og velment tillykke på jubilæumsdagen, samt alle gode ønsker for fremtiden. Et håb, et ønske: måske ser vi en dag igen "Festsalen" strålende oplyst i forbindelse med et stort arrangement. Hvem ved?

Formandfor Bispebjerg Hnsmoderforen ing, sam t bestyrelsesmedlem i B.K.C. Ester A as

\

s

Gn forretningsfører fortæ ller:

En konstatering og en opklaring 1 1946 flyttede min kone og jeg, som nygifte, på Bispebjerg, idet vi var heldige at få en lejlighed i den store 8 blok boligbebyggelse ved navn "Tagensbo", beliggende lige overfor Bispebjerg kulturcenter. Vi fik straks at vide at Bispebjerg var den bedste bydel af Københavns området. Luften var høj og ren - Sporvognsforbindelserne var gode til det indre København m.m. P.g.a. min interesse og på forespørgsel fik jeg at vide, at der snart ville blive bygget idræts­ faciliteter og bibliotek på arealerne på hjørnet af Tagensvej 188 og Bispebjergvej (nu­ værende Bispebjerg Bakke). 40 år senere i 1986 var idrætshal og bibliotek endnu ikke etableret, - men p.g.a. min nærmere tilknytning til Foreningen Bispebjerg Kulturcenter kunne jeg konstatere, at der var mange andre aktiviteter på disse grønne grunde. Først og fremmest vore Bør­ neinstitutioner: 2 børnehaver, et fritidshjem, en ungdomsklub, derudover har vi både D.U.I. og spejderne boende i vore 2 hytter, samt vore udlejningslokaler som K.U.C. står for. Efter denne opklaring må jeg tilstå, at det var en god udnyttelse af disse grønne omgi­ velser, havde alligevel affundet mig med, at badminton kunne man dyrke i K.B.-hallen og at der fandtes biblioteker på Svanevej og i Filosofvænget. Det er iøvrigt min opfattelse, at årsagen til, at de projekterede faciliteter ikke var ud­ ført for længst, skyldes forskellige lokale gruppers u-enighed om anlæggenes belig­ genhed i vort område. Ønsker TILLYKKE med de 5 0 år og a lt godtforfo ren ingen sfrem tid ige virke Jørgen Bjørkman Forretningsfører

Dø 9 fortæl lingør vor skrøvøt af:

1. Finn Næsholm 2. Egon Weidekamp 3. Spejderne "Mosegruppen" 4. Irene Handt 5. Nathalie 6. Niels Heickendorf 7. Rasmus Buss 8. Ester Aas 9. Jørgen Bjørkman

dog består Bispebjerg Kulturcenter af:

1. Den Integrerede Institution Tagenshave (Fritidshjem + børnehave) Tagensvej 188 2. Børnehaven - Tagensvej 188 3. Børnehaven - Bispebjerg Bakke 6 4. Ungdomsklubben "Kulleren", Tagensvej 188 5. Mødelokaler til leje i K.U.C.-regi 6. "Mosegruppen" Spejdere 7. D.U.I.

Bispebjerg Kulturcenter

t a g en s v e j

- hvortørøts dagligstuø som projøktørøt i 1944