545390841

BRANDVÆSENE

Tjenestereglement

for

Kjøbenhavns Brandvæsen.

!Kjøbenhavn.

*

Trykt hos J. H. Schultz. 1895.

D e tte Reglement, som indeholder de i Hen­ hold til Brandlovens § 4 af Magistraten efter Brand­ inspektørens Indstilling udfærdigede Instruxer m. m., forbeholder Magistraten sig at ændre, naar dertil maatte findes Anledning.

K jø b en h a v n s M a g istr a ts 4de Afdeling, December lHftb.

til

Indholdsfortegnelse.

Side

I n d l e d n i n g . ............... .........................................

1

Iste Afsnit. Organisation. I. Personel................................. ............ .. II. Materiel......................................................... III. Den faste Styrkes og Liniemateriellets Fordeling: a. Inddeling......................... 1). Kjøretøjernes Besætning . . . . . . . . . . c. Stationer og Kjøretøjernes Fordeling til Vagttjeneste ............... IV. Alarmering og Udrykningsbestemmelser

2 3

3 4

0 7

V. Vagttjeneste:

a. paa Stationerne..........................’. . . . . b. i Tbcatre og Forlystelsesanstalter..

11

12.

, VI. Øvelser ....................................

10 10 14 15

VII. Kontortjeneste................

VIII. Anden Omgangstjenestc...............

IX. Reservekorpset

X. Forbold til Hæren.-................ ...................

15

iv

Side

XI. Forhold til Flaaden . . . ..................... .. XII. Forhold til Havnevæsenet....................... XIII. Forhold til tilgrændsende Kommuner .. 2det Afsnit. Bestemmelser for Personellet af den faste Styrke. XIV. Ansættelse, Befordring, Afsked , ... 18 XY. Paaklædning og Udrustning: A. ^Brandmanden og de med ham i Klasse staaende: a. Modtagelse og Aflevering af Uni- formsgjenstande.............................. 21 16 16 17

^

h. Almindelige Bestemmelser......... c. De forskjellige Paaklædninger... d. Bengjøring og Pudsning....... 25 B. Sprøjtemestere, Sprøjteførere;og Ma­ skinister ....................... , . .....................

23 24

28 28 30

0. Emhedsmændene...................

XVI. De tjenstlige Stillinger....................... XVII. Meldinger, Sygdomstilfælde,Orlov, Døds­ fald . . . . ............ XVIII. Skriftlige Udfærdigelser . , . ..............

35

37

XIX. Kaserne- og Vagtorden:

A. K aserneorden............................ 40 B. Vagtorden paa Brandstationerne og Vagterne: a. Almindelige Bestemmelser.. . . .

42

V

Sid»

1). Skildvagterne . , . . ......................... c. Hornblæserne .................................. d. Telegrafisterne . . . . . . . . . . . , . . . . 48 c. Reserveførerne .............................. , 48 f. Sprøjteførerne ............................. 49 g. Maskinisterne .................................. 52 li. Sprøjtemestrene.............................. 52 i. Den vagthavende Fuldmægtig... 58 C. Vagtorden i Theatre og Forlystel- , seslokaler......................... 54 3die Afsnit. Materiellet a. Kjøretøjerne.......................................... 58 b. Sprøjterne........................... . . ............ 84 c. Slangerne med Tilbehør . . . . . ------- 89 d. S t i g e r n e . . . . . . . . . . . . . . . . ................. 94 e. Redningsredskaberne......................... 90 f. Mindre Redskaber............. 97 100 XXII. Materiellets Vedligeholdelse .................... 108 4de A fsn it., Brandtelegrafen. XXIII. Beskrivelse ........................................ 112 }tXIV. Telegrafering.............................................. 124 XXV. Apparaternes Betjening og^Vedligeholdelse 184 47 48 XX. Materiellets Beskrivelse: XXI. Materiellets Pakning...........................

VI

Side

5te Afsnit. Brandhanerne. J

XXVI. 'Brandhanernes Beskrivelse.. . . . . . . . . 138 XXVII. Brandlianernes Pasning. . . . . . . . . . . . . 139 6te Afsnit. Bespændiiigen. XXVIII. Tilsynet . . . . . . . . . . . . .......................... 144 XXIX. Staldorden . . . . . A . ; . :. V . A . 145 XXX. Seletøjet ..................... 150 7de Afsnit. Forhold under Udryknings XXXI. Kjørselen til Brandstedet. . J. . . . . . . . 152 XXXII. Opmarclien ved Brandstedet i . . . . . . 154 XXXIII. Forhold paa Brandstedet: a. Ledelsen............................................... 155 b. Almindelige Brandslukningsregler.. 157 c. Oprydningen . . . . . . . . . . . . 1 . . . . . . 159 XXXIV. Hjemkjørselen fra Brandstedet. . . . . . 160 8de Afsnit. XXXV. Lydighedspligt ....................................... 161 9de Afsnit, XXXVI. Straffebestemmelser. . . . . . . . . . . . . . i 162 . . . .. sJ ; i /V, . ■

1

Indledning. 1. Brandvæsenets Opgave er i Staden Kjøben- liavn og paa sammes Grund saavel at virke til en udbredt Ilds hurtigste Slukning og de brandlidende Personers Redning som at deltage i alle de Foran­ staltninger, der sigte; til, at, forekomme Ilds Udbrud. Brandvæsenet har til den Ende at varetage Over­ holdelsen af givne Bestemmelser for Oplag af brand­ farlige Gjenstande samt at føre Tilsyn med Driften af brandfarlige Næringsveje og af offentlige Forsam­ lingsbygninger og Forlystelseslokaler. For at kunne opfylde disse Opgaver er det Pligt for Brandvæsenets Personel at erhverve sig den for Vedkommendes særlige Stilling nødvendige Uddannelse, og Fjendskab til de denne paahvilende Pligter. 2. Efter Brandloven af 15de Maj 18G8 er Brand­ væsenet henlagt til Bestyrelse under Kjøbenhavns Kommune, særlig under Magistratens 4de Afdeling. 3. I det med Henhold til Brandlovens § 4 af Kommunalbestyrelsen vedtagne og af Justitsministeriet stadfæstede Regulativ cre de nærmere Bestemmelser om Brandvæsenets Materiel, Over- Cg Underbefalings mændenes Lønning og Pensionering, om Mandskabets Antagelse, Afskedigelse og Lønning m. m. givne,

M

. •. l 8te A f s n i t . Organisation.

• ... “ ,

(

(> .

. . . S;V

i

I

I. Personel.

,

4. Brandvæsenet bestaar af: a. den faste, lønnede Styrke med:

1 Brandinspektør som Højstkonnnanderende, 1 Vicebrandinspektør som Næstkommanderende, 5 Brandfuldiiiægtige, 1 Læge,

3 Sprøjtemestere, 21 Sprøjteførere, 4 Maskinister,

132 Brandinænd, 3 Hornblæsere og 25 Kuske. b. Reservekorpset med: 2 Brandfuldmægtige,

c. 80 Sprøjteførere og C. 320 Brandøiænd.

3

II. Materiel. 5. Brandvæsenet er udrustet med: a. Liniemateriel: 3 Dampsprøjter, i ' 3 Tendere, ■

7 Haandkraftsprøjter, 4 mekaniske Stiger og

; ' v1 :

1 Personvogn.

.

-

b. Reservemateriel: 1 Dampsprøjte,

■ ’

3 Haandkraftsprøjter, 1 mekanisk Stige, G Haandkraftsprøjter af ældre Konstruktion og 1 Personvogn. III. Den faste Styrkes og Liniema­ teriellets Fordeling. . a. Inddeling. G. Personellet med dets Liniemateriel er delt saalcdes: 7 Slukningsdelinger, hvoraf de 4 hver bestaa af: 1 Haandkraftsprøjtc og ^ 1 mekanisk Stige; de 3 alene af 1 Haandkraftsprøjtc; 2 Dampsprøjtedelinger, hver bestaaendc af: 1 Dampsprøjte og ,*

•i

1 Tender;

:

'

1 Personvogn.

.r

<

b. Kjøretøjernes Besætning. 7. Haandkraftsprøjten er besat med: 1 Sprøjtefører,

-i -n . .

5 Brandmænd, 1 Kusk samt

.

. i >

2 Heste.

■.!,•_••.. :•

i

, 8. Hen mekaniske Stige er.besat med: 1 Sprøjtefører, . . ■ : 5 Brandmænd, 1 Kusk samt . . . . . . . 2 Heste. 9.

Dampspi’øjtcdolingemes Besætning er for-

skjellig, nemlig:

.

.T

•«. Den fuldstændige Heling:

:li

1. Dampsprøjten: 1 Sprøjtefører, 1 Maskinist, 1 Brandmand, tilligeHjælpervedFyi’ingen, 1 Kusk samt 2 Heste. 2. Tenderen:

1 Sprøjtefører, 7 Brandmænd, 1 Kusk samt

- 2 Heste.

/D Den ufuldstændige Deling:- 1. Dampsprøjten:

Som ved den fuldstændige Deling, do uden Sprøjtefører.

-

2. Tenderen:

1 Sprøjtefører, 4 Brandmænd,

'

1 Kusk samt 2 Heste. 10. Personvognen er besat med: 1 Ordonnants (Hornblæser),

:•-

1 Kusk samt 2 Heste.

■ ; c. Stationer og Kjøretøjernes Fordeling til Vagttjeneste. 11. Brandvæsenet har 3 Stationer og 3 Vag­ ter, nemlig: Stationen H. bag Baadhuset mellem Vester Voldgade og Vestre Boulevard, tillige Hoved­ station, Stationen A. i Adelgade 115, >

Stationen F. ved Fælledvejen, Vagten C. i Langebrogade, Vagten V. i Absalonsgade, '

Vagten 0., fortiden i lejet Lokale, Østerbrogade. 12. Hovedstationens Vagtbesætning bestaar af: 2 Slukningsdelinger, Nr. lo g 2, hver bestaaendc

G

af 1 Haandkraftsprøjte og 1 mekanisk Stige, 1 Dampsprøjtedeling, fuldstændig, .1 Personvogn, desuden til fast Betjening af Telegrafen og til Or- donnantstjeneste: ■ .. 2 Brandmænd, 1 Ordonnants (Honiblæser), og endelig det overtallige Mandskab, der haves til Komplettering af Vakancer paa de andre Stationer og Vagter. i{J. Station A.s Vagtbesætning bcstanr af: 1 Slukningsdeling som ved H. og 1 Dampsprøjtedeling med fælles Betjeningsmand­ skab, desuden til fast Betjening af Telegrafen: '•’ 2 Braydmærid. f‘ ■' 14. Station F.s Vagtbesætning bestaar afi 1 Slukningsdeling som ved H. og ‘ 1 Dampsprøjtedeling, ufuldstændig, desuden til fast Betjening af Telegrafen og til Or- donnantstj eneste: 3 Brandmænd. 15. Hver af Vagterne C., V. og Ø.s-Besætning bdstaar af: 1 Haandkraftsprøjte, desuden til fast Betjening af Telegrafen: 1 Brandmand. ■ .

(

IV. Alarmering og Udryknings- bestemmelser.

16. Brandvæsenet alarmeres til Ildebrande en­ ten ved direkte Meldinger paa Stationerne eller Vag­ terne eller ved Hjælp af Brandalarmerne ad telegra­ fisk Vej; desuden kan Anmeldelse af Ildebrande ske gjennem Byens Telefonnæt. Alarmeringen af samtlige Stationer og Vagter sker samtidig ved et bestemt elektrisk Klokkesignal. Ved Alarmeringen træder alt an til Udrykning; hvilke Afdelinger der skulle rykke ud, afhænger af den indgaaende Depeche. 17. Byens Territorium er delt i 3 Kredse, nemlig: I. Omfattende Territoriet N. for en Linie gjennem Jagtvejen — Nørrebrogade — Sortedamsgade — Dosseringen — FredensBro — Sølvgade — Øster- Voldgade — Stokhusgade — R i g e n s g a d e S t . Poulsgade — St. Kongensgade — Toldbodvejen, alle nævnte Gader indbefattede. II. Territoriet imellem I. og III. III. Territoriet S. for en Linie gjennem Gyldenløvés- • gade—St. Pederstræde—Nørregade—GI. og Ny- Torv—Raadhusstræde—Kanalens Slotsholmsside —Børsgade og Havnens Christianshavnsside, alle nævnte Gader medregnede.

s

Kreds I. deles igjen ved en Linie Livjæger Alle—Rosenvængets Alle—Østerbrogade i : I. a. N. og V. for denne Linie, de nævnte Gader medregnede, og I. b ., S. i og 0 . for denne Linie. . ,, i - Kreds II. deles igjen ved Linier gjennem Frederiksborggades Forlængelse og Øster-., og ; Nørre-Voldgade—Nørregade i: v II. a. Den vestlige Del, II. b«. Den midterste Del og .,. , . . II. c. Den østlige Del, de nævnte delende Gader henholdsvis medregnede til b. og c. Kreds III. deles ved en Linie gennem Løn­ gangsstræde—Vcster-Voldgade—Ny Vestergades Forlængelse—Bernstorifsgadc i : III. a. imod V., de nævnte delende Gader her­ til medregnede, og III. b. imod 0. ? 18. Ved Alarmering „Husild‘f udrykkes, naar

ikke særlige Bestemmelser cre givne (jfr. 24 og 25) med 1 Slukningsdeling fra Stationerne og Vagterne saaledos: I Kreds I. a. fra F. og 0 . . ( .

- — I. b. - A. og 0. - — II. a. - II. og F. - ir— II. b. - A. og F. — II. c. - H. og A.

• •' I Kreds III. a. fra H. og V.

- — III. b .’ - H. og C. : 1 dog mødes i :Kredsene II. a., b. og c. kun mied 1 Stige fra den Ståtion, til hvilken Meldingen oiit Ilden indgaar, hvorimod den assisterende Station alene møder med Sprøjte. Den til Brandalarmen først ankommende Deling afsætter ved den en Mand, der strax telefonerer til Stationen eller Vagten, hvor Ilden er, om muligt til­ lige dens Beskaffenhed. Denne Mand forbliver ved Brandalarmen, indtil de Afdelinger, som skulle møde, 'ere ankomne; Stationen eller Vagten telefonerer Mel­ dingen videre til Hovedstationen. 19- Ved Anmeldelse af Ild paa en af Statio­ nerne eller Vagterne, kan der efter Omstændighederne undlades at alarmere „HusildK; Udrykningen kan da bestaa af enten 1 Haahdkraftsprøjte eller 1 Haand- sprøjte med 2 Mand. Ilden anmeldes dog strax til Hovedstationen, fra hvilken den vagthavende Brand- fnldmægtig afgaar med Personvogn. 20. Paa samme Maade forholdes, naar der paa en Station eller Vagt anmeldes „Skorstensild“, men Udrykningen skal da altid bestaa af 1 Haandkraft- sprøjte.

21. Ere de mødte Slukningsdelinger ikke til­ strækkelige. tillidens Bekæmpelse, tilkaldes pr. Tele­ fon fra den Brandstedet nærmest værende Brand(I

10

alarm en Forstærkning, hvortil forst benyttes Damp­ sprøjterne paa Stationerne. 22. Behøves yderligere Forstærkning, tilkaldes paa samme Maade endnu disponible Slukningsdelinger, dog saaledes at Station H. beholder 1 Sluknings­ deling i Beserve. 23. Alarmeres „Hnsildu i Etablissementer, som ere forsynede med private Brandalarmer, udrykkes, foruden med de for vedkommende Kreds bestemte Sinkningsdelinger, tillige med 1 Dampsprøjte fra Sta­ tionerne saaledes: fra St. A. i Kreds I. b.; Stationssprøjten fra A. er­ stattes da med en Deling fra St. H.; fra St. F. i alle Kredse, hvor Stationen skal give Møde efter 18; fra St. H. i alle-ivrige Kredse. En Fortegnelse over disse Etablissementer skal være ophængt paa Stationerne og Vagterne. 24. Paa samme Maade mødes ved Husild i en Del af Brandvæsenet som særlig, brandfarlige beteg­ nede Bygninger, over hvilke Fortegnelse ligeledes skal være ophængt paa Stationerne og Vagterne. 25. Ved Alarmering „Husild“ i et af Byens 4 Theatre eller i saadanne Bygninger, for hvilke sær­ lige Opmarclieplaner ere udarbejdede og tildeelte Stationerne og Vagterne, mødes som angivet paa disse Planer. . 20. Ved de under 18—20 omhandlede Alar-

il

næringer udrykker alene den vagthavende Fuldmægtig med Personvogn fra St. H ., ved de under 23—25 omhandlede tillige den vagthavende Brand- eller Vice­ brandinspektør. Skjønner den vagthavende Bi andfuldmægtig, at han ikke alene kan lede Slukningsarbejderne, tilkalder han Brand- eller Vicebrandinspektøren, efter Om­ stændighederne tillige en af de frie Brandfuldmægtige; hertil benyttes Telefonen i nærmeste Brandalarm eller den medførte Personvogn. Til en anmeldt sekundær Ild udrykker.den Re­ servevagt havende Brandfuldmægtig og Delinger fra nærmeste Stationer og Vagter, om fornødent. ■ , 27- Officerer, Sprøjtemestere og Maskinister ere bestandig i Tjeneste; de øvrige Underofficerer og Mandskabet har 48 Timer Vagttjeneste, 24 Timer Hvile, men ere dog forpligtede til ogsaa paa tjeneste­ frie Dage at udføre ethvert Arbejde, hvortil de blive kommanderede, ligesom de ved Udbruddet af store Ildebrande snarest mulig skulle begive sig til Hoved­ brandstationen for at være til Disposition. 1 28. Af Fuldmægtigene skal daglig 1 efter Om­ gang have Vagt paa Hovedbrandstationen. ■ Vagten tiltræedes RI, 8 oju Formiddagen og varer i et Døgn. V. Vagttjeneste. a. Paa Stationerne.

12

23. Afløsning af Underofficerer og Maudsbab paa Stationerne og Vagterne sker daglig med 1I3 af Styrken, som benævnes en Rode. ■ 30. Hver Rode inddeles i 4 Sprøjtehold og 2 Stigehold,-hvert å l Sprøjtefører og 5 Menige, samt 1 Dampsprøjtehold å l Sprøjtefører og 4 Menige, hvortil endnu regnes de overtållige Menige til Er­ statning for Syge, Permitterede, Tilskadekomne m. m. Hvert Hold tildeles desuden 1 Telegrafist, Telegraf­ arbejder eller Ordonnants, men disses Tjenesteom- gahg bestemmes uafhængig af Holdene. * 31. Roderne benævnes 1, 2 og 3 og skifte saa- ledes med Vagttjenesten: 1 og 2, 2 og 3, 3 og 1, 1 og 2 o.s.v. 32. Holdene gives fortløbende Numre, Sprøjte­ holdene fra 1—12, Dampsprøjteholdene fra 13—15, Stigeholdene fra 16—21 og tildeles Roderne saaledes: 1ste Rode: ■!., 4., 7., 10.; 13., 16. og 19. Hold. 2den — : • =2., 5., 8., 11., 14., 17. og 20. Hold. 3die — 3., 6., 9.. 12., .15., 18. og 21. Hold.' ^ 33. Vagt-Omgangstjenesten foregaar efterRoster, der føres Ved Brandindspektørens Foranstaltning. b. I Theatre- og Forlystelsesanstalter. . 3 4 . Faste.Theatervagter afgives til:. . Det Kongelige Theater.. . .'med 1 Fører og 5 Menige, Gasino.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1 — /og 4 ■„— , Folketheatret . . . . » , 1 — o g 2 — ,

18

Dagmartheatret.. . . . . . . . . med 1 Fører og 4 Menige, Beriderforestillinger i Cirkus - 1 — og 3 — Variétéforestillinger i Cirkus - 1 —' og i 35. Det hertil fornødne Mandskab tages af det frie Mandskab efter Lister, der føres ved Brandin­ spektørens Foranstaltning . , t r. ., f 36. Tilfældige Vagter til Concerter, Forlystel­ sesanstalter m. m. afgives ligeledes af det frie Mand­ skab efter Brandinspektørens •Bestemmelse. ."-»i. ! 3 7 . ‘ Øvelserne omfatte Exercits med Sluknings- og Redningsredskabenie, Marche- og Anstandsøvelsør, Gymnastik samt Skinalarmeringer. . 38. Øvelserne afholdes • paa Hovedbrandstatio­ nen paa Hverdagene, Fredag og Lørdag undtagne; Skinalarmeringerne i Nattetimerne efter Brandinspek­ tørens Bestemmelse: Om sidstnævnte Øvelser uuder- rettes Magistaten i Regelen forud, i hvert Fald Da­ gen efter.; ;- VII. Kontortjeneste. *'1' >39 . Tiden, paa hvilken Brandvæsenets Kontorer skulle være tilgængelige for Publikum, er fra Kl. 9—1 paa Hverdagene. , , .... 40, Ledelsen af den' hele Kontortjeneste vare- VI. Øvelser.

14

tages af Brandinspektøren, der til sin Bistand, for­ uden en dertil bestemt Sprøjtemester, udtager det nødvendige Personale af den daglige Vagtstyrke, om fornødent en af Embedsmændene. VIII. Anden Omgangstjeneste. 41. Inspektionen af de 3 Vagter som ogsaa af Theatervagteme afholdes af Brand- eller Vicebrand- inspektøren eller efter Brandinspektørens nærmere Bestemmelse af den Brandfuldmægtig, som liar havt Vagt paa Hovedbrandstationen den foregaaende Dag. 42. - Eftersyn af Brandredskaber, af brandfarlige Oplag og Næringsveje som ogsaa Tilsynet med Over­ holdelsen af Bestemmelserne om Tbeatrenes Benyt­ telse og Indretning sker efter Brandinspektørens nær­ mere Bestemmelse ved Vicebrandinspektøreu og Brand­ fuldmægtigene. • •, 43. Til Bistand ved Eftersyn af Brandredskaber samt af brandfarlige Oplag og Næringsveje afgives daglig efter Fornødenhed Personale af det frie Mandskab. 44. Eftersyn af Brandhanerne sker som nær­ mere angivet under Afsnittet „Brandhanerne“. 45. Arbejder ved Materiellets Vedligeholdelse foretages saavidt muligt ved Vagtmandskabet; naar dette ikke er tilstrækkeligt ved kommanderet'Mand­ skab af den frie Styrke. i

15

IX. Reservekorpset. 46. Reservekorpset tilvejebringes ved Udskriv­ ning paa den i Anordning af 5te August 1871 angivne Maade. Dets Bestemmelse er at tjene til Forstærk­ ning af den faste Styrke, naar denne ikke alene for- maar at blive Herre over den eller de udbrudte Ildebrande. 47. Det alarmeres paa Foranledning af Brand­ inspektøren. ' 48. Det for Reservekorpset bestemte Materiel, 6 Haandkraftsprøjter af ældre Konstruktion, maga­ sineres i Gotbersgadens Depotbus, hvorfor dettes Gaard er Alarmplads for Reservekorpset. 49. De nærmere Regler for Reservekorpsets Pligter, Øvelser og Anvendelse ere givne i et særligt Reglement. X. Forhold til Hæren. 50. Ved en imellem Justits- og Krigsministeri­ erne med Henhold til § 38 i Lov om Brandvæsenet i Kjøbenhavn afsluttet Overenskomst er bestemt: a. Ved betydeligere Ildebrande besætter. Hæren Brandstationerne med ialt 4 Sprøjteafdelinger, hver bestaaende af 1 Underofficer og 6 Mand som Betjéningsmandskab for Sprøjterne og 1 Un­ derofficer og 10 Mand som Pumpemandskab samt

af 1 Var Heste med Kusk til Befordring af Sprøj­ ten og 1 bespændt. Færdselsvogn med Kusk til Befordring af Pumpemandskabet. Af disse 4 Sprøjteafdelinger besætte de *2Hovedstationen H., de andre 2 Stationerne A. og F., hver med 1 Afdeling. b. Der afgives af Ingeniørregimentet til selve Brand­ stedet et Kommando til Nedbrydning, bestaacnde af 1 Officer, 2 Underofficerer og 20 Mand, ud­ rustede-med Hakker og Bindøxer. 51. Tilkaldelsen af Hærens Sprøjteafdelinger m. m. sker ved Brandinspektørens Foranstaltning. XI. Forhold til Flaaden. 52. Ved Alarmering „Husild“ fra Nybolm afgives én Dampsprøjtedeling tra hver af Stationerne H. og A. førstnævnte under Kommando af en Fuldmægtig. 53. Finder Brandinspektøren Anledning til ved større Ildebrande, særlig langs Indreliavnen, at til­ kalde Flaadens Hjælp, sker dette ved Henvendelse til Chefen for Orlogsværftet. XII. Forhold til Havnevæsenet, r . 54. Saafremt Brandvæsenets Assistance forlan­ ges af Kjøbenhavns Havnevæsen til Dæmpning af Ild i Skibe, der ligge fra Bolværk, afgives hertil Dampsprøjteholdet fra Station H. til Betjening af den Havnevæsenet tilhørende kjørende Dampsprøjte, som

tf.

enten vil være installeret i en af Brandvæsenets Stationer eller i en ved Børsgraven beliggende Pram; sker Alarmeringen derimod til Skib ved Bolværk, betragtes dette som gaaende ind i den ved Bolværket bestemte Alarmkreds. 55. Finder Brandinspektoren Anledning til v

18

2

il)

Færdigheder. Ingen, der har været straffet for en i den offentlige Mening vanærende Handling, kan an­ sættes i Brandvæsenets Tjeneste. 1 Regelen antages Ingen, der har overskredet 30 Aars Alderen. • Ved Andragende om Ansættelse fremlægges: Forholdsattest fra Militæretaterne, Straffeattest fra vedkommende civile Øvrighed. Andre Attester, der kunne tjene til Oplysning om Ansøgerens private Stilling og Forhold og Haandskriftprove. » - Forinden Ansættelse sker, synes Ansøgeren af Brandvæsenets Læge, der afgiver Erklæring „egnet“ eller „ikke egnet“. Ved Ansættelsen udfærdiges et Antagelsesbevis. 50. S p r ø j t e f ø r e r n e beskikkes og afskediges af Magistraten efter Indstilling af Brandinspektøren; dog kunne de, naar de gjøre sig skyldige i grove Forseelser eller Foisømmelse af deres Tjenesteplig­ ter suspenderes strax af Brandinspektøren. For at kunne opnaa Ansættelse som Sprøjtefører fordres i Regelen, at Vedkommende har gjort mindst 4 Aars god Tjeneste som Brandmand. GO. S p r ø j t e m e s t r e n e beskikkes og afskedi­ ges af Magistraten efter Indstilling af Brandinspek­ tøren, dog kunne de, naar de gjøre sig skyldige i grove Forseelser eller Forsømmmelse af deres Tjeneste­ pligter, suspenderes strax af Brandinspektøren; ! 2

For at kunne opnaa Ansættelse som Sprøjte- mester fordres i Regelen, at Vedkommende har gjort mindst 4 Aars god Tjeneste som Sprøjtefører eller Maskinist. 61. Ma s k i n i s t e r n e beskikkes og afskediges af Magistraten efter Indstilling af Brandinspektøren, dog kunne de, naar de gjøre sig skyldige i grove Forseelser eller Forsømmelse af deres Tjenestepligter, suspenderes strax nf Brandinspektøren. For jit opnaa Ansættelse fordres — forsaavidt Ansøgeren ikke iforvej en er Brandmand og har mod­ taget Uddannelse som Reservemaskinist —* samme Attester, som anført for Brandfolkene, og tillige Duelighedsbevis for Kjondskab til og Behandling af en Dampmaskine. 62. D en v ed B r a n d v æ s e n e t a n s a t t e Læg e beskikkes og afskediges af Magistraten i Over­ ensstemmelse med den for ham særlig affattede Instrux. 63. F u l dmæ g t i g e n e antages og afskediges af den samlede Magistrat. 64. V i c c b r a n d i n s p e k t ø r e n antages og af­ skediges af den samlede Magistrat. 65. B r a n d i n s p e k t ø r e n vælges og afskediges af Borgerrepræsentationen efter den samlede Magi­ strats Indstilling og med Forbehold af Kongens Samtykke. - 66* De under. 63—0.r> nævnte Embedsmand

'21

maa ikke beklæde noget andet Embede, drive bor­ gerlig Næring eller uden Magistratens Tilladelse nd­ øve nogensombelst anden Erhvervsvirksomhed.

XV. Paaklædning og Udrustning. A. Brandmanden og de med ham i Klasse Staaende. a. M o d t a g e l s e og A f l e v e r i n g af Un i fo rms - , g j en s t ande . 67. Ved sin Ansættelse i Nr. skal Br andma n ­ den og de med ham i Klasse staaende Hornblæsere og Kuske medføre et Par brugbare, mørkeblaa Kho- des Benklæder; der udleveres til ham: 1 Kappe, 2 Frakker, 1 Par Benklæder, 1 Hue, 1 Halsbind, • 1 Hjælm og r 1 Bælte med Tilbehør. " Til Kuskene, der dog ikke fovsynes med Hjælm og Bælte, desuden 1 Lærredskittel. 68 . Vangheden for Uniformsgienstandone skal være: ; , Kappen 4 Aar,’ :

Frakken

1

Huen

) 1 Aar,

Halsbindet. J Henklæderne 8 Maancdcr, Lærredskitlen 1 Aar, Hjælmen og Bæltet ubestemt,

dog skulle Frakken og Huen i det 2det Aar tjene som Arbejdsklæder, og Benklæderne benyttes saa- ledes, at hver Mand, foruden Arbejdsbenklæder, stedse har 1 Par Benklæder i god Stand. 69. Udtjente Uniformssager blive i Regelen Brand­ mandens Ejendom, dog skulle de Gjenstandc, der ikke have tjent den fastsatte Termin, afleveres i rengjort og hel Stand, naar Brandmanden fratræder sin Tje­ neste i Korpset. Forinden Afregning i saa Fald Ander Sted, skal Brandmanden fremlægge skriftlig Attest fra vedkommende Foresatte om, at Afleverin­ gen er befunden at være i Orden. 70. Ved Modtagelsen skal Brandmanden paase, at Alt er i komplet Stand og, hvis dette ikke er Til­ fældet, slrax anmelde mulige Mangler; sker dette ikke, bliver han selv ansvarlig for Manglerne. Dernæst prøves Sagerne; passe de ikke, anmeldes det for vedkommeude Underofficer, der drager Om­ sorg for, at Sagerne tilpasses ved Brandvæsenets Foranstaltning. Derimod er det forbudt og.medfører Straf paa egen Haand at foretage nogensomhelst For­ andring ved de udleverede Sager.

23

71. Hver Gjcnstand er forsynet med et Msprke, der angiver Nr. og Aarstal; dette Mærke maa ikke forandres eller borttages uden indhentet Tilladelse. 72. De udleverede Sager skulle behandles med Omhu og holdes i liel og ren Stand; beskadiges eller bortkastes Noget ved Uagtsomhed eller med Forsæt, er Brandmanden selv pligtig at erstatte dette og vil efter Omstændighederne blive dragen til Ansvar. 73. Enhver Beskadigelse eller Tab meldes stvax til vedkommende Foresatte. 74. Ingen Uniforms- eller Udrustningsgjenstand maa pantsættes eller afhændes. b. A l m i n d e l i g e B e s t emm e l s e r . ' 75- Paaklædningen skal stedse være hel, vel pudset og bæres paa reglementeret Maade. 76- Uhrkjæder o. L. maa ikke bæres uden paa Uniformen. 77. Kappe og Frakke skulle stedse være helt tilknappede, Kappen bæres med paatrukne Ærmer og, naar Bælte ikke bæres under den, med tætknappet Spændestrop. 78. Benklæderne skulle bæres udenpaa Støv­ lerne ved Parader o. L.; i anden Tjeneste kunne de bæres indeni Støvlerne eller opsmøgede udenpaa disse. ,79. Halsbindet skal slutte tæt til Halsen uden at stramme, det kan være forsynet med ren, hvid Kant. 80. Hæderstegn, hvormed Brandmanden maatte 2*

24

være benaadet, samt Erindringsmedaillen skulle bæres til parademæssig Paaklædning paa Frakken og fæstes paa venstre Side af Brystet. 81. Ethvert Vagthold, Theaterhold eller anden større eller mindre Afdeling, der skal marchere sam­ let, skal være ensartet paaklædt. Dette gjælder ogsaa om Anhegning af Kappen. c. D e f o r s k j e l l i g e P aa k læd n i n g e r . 82. V a g t mæ s s i g P a a k l æ d n i n g : Frakke og Benklæder (ældre Sæt), efter Temperatur og Vejr­ forhold tillige Kappe, samt Hjælm og Bælte med tilhorende Redskaber (Karabinhage, Øxe og Dorn), hver Mand af Stigemandskabet tillige Redningslinc. Bæltet bæres om Livet med Spændet midt foran, Øxen ved venstre Lænd, Karabinhagen foran højre Hofte, Dornen ophængt i sin Krog, Redningslineu, ordentlig opskudt, bæres paa Ryggen, kastet over venstre Skulder. Foruden til Vagttjeneste bæres denne Paaklæd- ning ved Udrykning til Ildløs og Øvelser med Shik- ningsredskaber. Naar der gaaes med Orlov fra Vagten, bæres Hue istedetfor Hjælm, hvorhos Bælte og Redningsline atiægges. 83. . P a r ad emæ s s i g Paak lædni ng :- Fr akke og Benklæder (nyeste Sæt), efter Temperatur- og

25.

Vejrforhold tillige Kappe, samt Hjælm og Bælte med Tilbehør. Denne Paaklædning bæres ved Vagttjeneste i Theatré, Koncert- og Forlystelseslokaler, samt til Parader og ved højtidelige Lejligheder. 84. D a g l i g P a a k l æd n i ng : Frakke og Ben­ klæder (ældre Sæt), efter Temperatur og Vejrforhold tillige Kappe, samt Hue.. Denne Paaklædning bæres til alle Øvelser uden Sprøjteredskaber. 85. Ud e n f o r T j e n e s t e n bæres enten Uni­ form: Frakke og Benklæder (nyeste Sæt), Hue, efter Omstændighederne tillige Kappe, eller civile Klæder, dog er al Sammenblanding af Uniform og civil Paa­ klædning strængt forbudt. Det er ikke tilladt at vise sig i Uniform paa Steder, som ikke passe sig for den, ejheller at udføre Lastdragerarbejdé i Uniform. d. R e n g j ø r i n g og Pudsning. 86 . Sands for Renlighed og Orden er en nød­ vendig Egenskab for Brandmanden, og det bør være en Æressag for ham, at lians Udrustning altid er hel og godt pudset, saavel i som udenfor Tjenesten. Paa Grund af Beklædningens Særegenhed henledes Blikket mere. paa ham end paa Andre, og enhver Mangel falder ikke alene ham men hele Afdelingen til Last. 87. Paa Frakke, Benklæder og Kappe afgnides

Smuds og Stænk, naar de ere bievne tørre. ‘Dernæst udbankes og børstes Klæderne; ved Udbankningen maa Knapperne ikke træffes for ikke at beskadiges* Benklæderne bankes først paa Vrangen og derefter paa Retten. Fedtpletter udvaskes med varmt Sæbe­ vand eller aftages ved Gnidning med en Klædeslap, fugtet med Benzin, Salmiakspiritus eller Terpentin­ olie, hvorefter det plettede Sted udvaskes godt. Knapper, Maller, Hægter, Stropper og Spænder fast­ syes om fornødent; Syning, der er gaaet op, istand­ sættes med Traad af samme Farve som Klædets. Knapperne i Frakke og Kappe pudses paa Knap­ gaffel med Wienerkalk eller Hjælmpomade. Klædet maa ikke derved tilsmudses. Tøjet efterbørstes. Lærredsforet vaskes, naar det behøves, med en Børste, der jevnlig dyppes i Sæbevand. Om Somme­ ren, og naar Foret har været vasket, hænges Klæ­ derne ofte ud i fri Luft med Vrangen udad imod Solen. Er Tøjet meget tilsmudset, kan det vaskes i koldt Vand med eller uden Tilsætning af Sæbe, men uden Soda og lignende skarpe Midler, der ville have en skadelig Indflydelse paa Stoffernes Holdbarhed og Farve ; især ere de gule Kanter udsatte for at lide ved Vask. Det gule Klæde skal derfor vaskes med Forsigtighed, idet man dertil benytter en blød Børste. Sæbe niaø anvendes med Maade og ikke blive

• 57

siddende længere, end nødvendigt er til Opløsning af Smudset, hvorefter Klædet udskylles i rent Vand. 88 . Huen bankes og børstes. Skyggen afgnides med en blød, ulden Klud; Emblem og Knapper pudses. Foret vaskes, naar det er nødvendigt. Svederemmen maa derefter ikke tørres for hurtig. 89. Halsbindet børstes og vaskes med en Børste, saa ofte det behøves. 90. Hjælmens lakerede Del afgnides med en blød ulden Klud, og Messingbeslagene pudses med Wienerkalk eller Hjælmpomadc og en ulden Lap eller Skinlap. Indvendig afgnides den godt med en ulden Klud. 91. Fodtøjet renses for Snavs med en Træpind eller med Byggen af en Kniv, afbørstes med en tør Børste og pudses med Blanksværte eller indsmøres med Skofedt. Er Fodtøjet gjennemtrukket af Vand, skal det om muligt være ..kalvtørt,' inden det ind­ smøres. 92. Bæltets Yderside afbørstes, Læderforingen gnides med en letoliet Klud. Øxetasken pudses, naar den er tør, paa den udadvendende Side med Pudsepomade, der stryges i et jævnt og tyndt Lag paa Lædertøjet, som derpaa efter 20—30 Minutters Forløb gnides med en lin ulden Klud. Før den egent­ lige Pudsning udfyldes Ridser og Fordybninger i Lædertøjet med Pudsepomade, som indgnides med en Prop, en Klud eller med Haanden. Sammensyningen

28

efterses og istandsættes før Pudsningen. En saadan Pudsning af Lædertøjet vil i Regelen kun behøves' hver 2den eller 3die Uge; derimod skal det afgnides hver Gang, det skal ln-uges. Er det nødvendigt at vaske Bæltets Uldgjord, maa det gjøres med en ikke for stiv Børste, dyppet i rent koldt Vand, hvorefter Bæltet anbringes til langsom Tørring. Messingspæn­ det pudses med Wienerkalk eller Hjælmpomade. Øxe, Dorn og Karabinhage renses og pudses med Olie og lidt Smergel. Alle Jern- og Staaldele skulle efter enhver Pudsning overtrækkes med en tynd Hinde af Olie for at beskyttes mod Bust. B. Sprøjtemestere, Sprøjteførere og Maskinister. 93. For Underbefnlingmændcne gjadder hvad ovenfor er foreskrevet under Modtagelse og Afleve­ ring, almindelige Bestemmelser, de forskjelligc Paa- ldædninger og Rengjøring og Pudsning for Brand­ manden. Hver Underbefalingsmand modtager dog endvidere: 1 Par hvide Vaskeskinds Handsker med 1 Aars Termin. C. Embedsmændene. 94. Embedsmændene anskaffe selv deres Uni- forms- og Udrustningsgjenstande efter de af Magi­ straten approberede Modeller, men tilkomme Erstat­ ning for ved ildebrande ødelagte eller bortkomne Gjenstandp.

29

95- V ag tm æ ssig P a a k læ d n in g : Frakke eller Kappe, Benklæder, Hjælni, Bælte med Øxe. 96 . P a rad e m æ ssig P a a k læ d n in g : Frakke og Benklæder, efter Temperatur- og Vejrforhold til­ lige Kappe, samt Hjælm og Sabel. Ved denne Paa- klædning anlægges de indenlandske Ordens- og Hæ­ derstegn, hvormed Fmbédsmændene maattc være henaadede, samt Erindringsmedaillcn. 97. D a g lig P a a k læ d n in g : Frakke og Benklæder, efter Temperatur- og Vejrforhold tillige Kappe, samt Dolk. 98- U d en fo r T je n e s te n bæres enten Uni­ form: Frakke og Benklæder, Hue, efter Omstændig­ hederne tillige Kappe, eller civil Dragt, dog er al Sammenblanding af Uniform og civil Paaklædning forbudt. Til Uniform hører sort Halsbind, hvide Skind­ handsker og sorte Læderstøvler. Paa offentlig Gade skal Frakken være tilknappet. Xaar ved andre Lej­ ligheder Frakken bæres aaben, skal der tillige bæres Vest af samme Farve som Frakkens, xeller hvid Vest nied samme eller hvidt overtrukne Knapper. Det er tilladt at bære Regnkappe eller mørkeblåa Havelock til Uniform, ligesom enradet Frakke — af samme Form som Underklassernes — kan bæres til vagtmæssig og daglig Paaklædning.

30

XVI. De tjenstlige Stillinger. 99- Brandinspektøren forestaar under Be­ styrelse af Magistratens 4de Afdeling Ledelsen af det hele Brandvæsen og er Højstkommanderende for Brandkorpset; han skal saaledes bistaa Magistra­ ten i alle Brandvæsenet vedrørende Spørgsmaal ved Udarbejdelsen af Betamkninger, Beregninger og Over­ slag, Indsendelse af Beretninger, som maatte forlan­ ges, og navnlig sørge for, at det til Baadighcd havende Personel og Materiel til enhver Tid er i bedst mulig Stand. Til det Øjemed fører han det overordnede Tilsyn med Mandskabets Øvelser og med det Brand­ væsenet underlagte Materiel. Han antager og afskediger Brandfolkene og de demied i Klasse, staaeiule Hornblæsere og Kuske og fordeler dem i Lønningsklasser i Overensstemmelse med de givne Bevillinger. Han gjør Indstilling til Magistraten om Ansættelse eller Afsked af Sprøjtemestere, Sprøjteførere og Ma­ skinister og fordeler dem i Lonningsklasser i Over­ ensstemmelse med de givne Bevillinger. Han bestemmer Mandskabets Inddeling i Hold disses Fordeling til Roder, og Turene iblandt Roderne til Vagt- eller anden Omgangstjeneste samt Øvelser. For Øvelsernes Vedkommende sørger han for, at de — hver i sit Slags — sker Fyldest, sna at Uddannelsen bliver bedst mulig og ensartet.

31

Endskjøndt Udrykningsreglerne i Hovedtrækkene ere fastslaaede ved de i 1ste Afsnit under IV. anførte Bestemmelser, er lian berettiget til, naar lian skjøn- ner det fornødent, at afvige fra dem. Han ordner det Brandvæsenet med Henhold til Brandloven paahvilende Tilsyn med Brandredskaber, brandfarlige Oplag og Næringsveje samt med offent­ lige Forsamlings- og Forlystelseslokaler og udsteder de i saa Henseende fornødne Attester, Paalæg og Forbud m. in V .■ Han leder Brandvæsenets Kontortjeneste og Regnskabsvæsen og kan til Bistand ved de hermed forbundne Arbejder dels udtage det fornødne Per­ sonale af Vagtstyrken, dels designere en af Fuld­ mægtigene til varigere Tjeneste paa Kontoret. Uden Magistratens Tilladelse maa Brandinspek­ tøren ikke nogen Nat tage Ophold udenfor Byens Territorium. Brandinspektøren er Medlem af Bygningskommis­ sionen. 100. Vicebrandinspektøren er Næstkomman­ derende ved Brandvæsenet øg er i saa Henseende Overordnet, i Brandinspektørens Forfald eller i sær­ lige af denne bestemte Forhold Foresat for de øvrige til Brandvæsenet hørende Befalingsmænd og Mand­ skaber. Han skal efter Brandinspektørens nærmere Be

stemmelse bistaa denne, i de ham paahvilende For­ retninger og i lians Forfald overtage dem. Særlig skal han fore Tilsynet med Materiellets Vedligeholdelse, affatte Regnskabet over det og itide henlede Brandinspektorens Opmærksomhed paa til­ stedeværende Mangler. . Ligeledes skal han søge at erhverve sig muligst nøje Fjendskab til Underbefalingsmændencs og Mand­ skabets Forhold i og udenfor Tjenesten. 101 . samtlige Undcrbefalingsmænd og Menige, Foresatte for de Mandskaber, som enten ved Vagt- eller Ind- kvnrteringsforhold ere dem underlagte; de skulle skiftevis efter Omgang have Vagt paa Hovedbrand­ stationen og i den Tid føre Kommandoen over dennes Slukningsdelinger med Tilbehør. Do skulle endvidere efter Brandinspektørens nærmere Bestemmelse udøve Brandinkvisitionen i det dem underlagte Distrikt. Ere de indkvarterede paa en Brandstation, have de Tilsyn med Vagt- og Kaserneorden i denne og skulle som Følge heraf føre Regnskab over og have Tilsyn med det Stationen tildelte Materiel og Inven­ tar, sørge for Materiellets Renholdelse, have Ind­ seende med Staldorden, Rationernes rigtige Udde­ ling m. m. Om indtrædende Mangler gjøres strax Indberet­ ning til Brandinspektøren, i Regelen skriftlig.

“ Brandfuldmægtigene ere Overordnede' for

Naar Fuldmægtigen i tjenstlig eller andet Øjemed forlader Stationen, og naar han vender tilbage til den, meldes det til Hovedstationen. Forøvrigt skulle de opfylde ethvert dem af Brandinspektøren paalagt Hverv, der tjener til Fremme af Brandvæsenets Fuldkommengørelse. I Vicebrandinspektørens Forfald overtager den ældste Brandfuldmægtig hans Tjeneste. 1 0 2 . Sprøjtemestrene ere i alle indre Tjeneste­ forhold Foresatte for de øvrige Underbefalingsmænd og Brandfolkene. ; Af dem skal den ene særlig gaa til Haande paa Hovedkontoret og have det nærmeste Tilsyn med Arkivet, hvorhos han skal føre Regnskaberne; des­ uden skal han histaa ved Tilsynet med Hestene og Seletøjet, ved Fouragens.Modtagelse og Udlevering samt føre Fourageregnskabet. Han deltager i Regelen ikke i Udrykning til Ildebrande. De 2 andre Sprøjtemestere skulle gaa til Ilaande ved Tilsynet med Materiellet og ved Værksteds­ arbejderne paa Hovedstationen samt ved de til Over­ holdelse af Kaserneorden forefaldende Arbejder. Forøvrigt skulle Sprøjtemestrene udføre ethvert dem af deres nærmeste Foresatte paalagt Hverv, der tjener til Fremme af Brandvæsenets Tarv. 103. Sprøjteførerne ere Foresatte for Brand­ folkene i de dem tildelte Hold, Overordnede for satptljge Brandfolk, Hornblæsere og Kuske.

34

De skulle, foruden efter Omgang at deltage i Vagt- og Extratjeneste, udføre de Arbejder, hvortil de niaatte blive kommanderede, herunder Tilsyn med Alunderingskammeret. Det er Sprøjteførernes Pligt at vaage over, at det dem tildelte Holds Paaklædning og Udrustning stedse er i god Orden, forøvrigt ved god Opførsel i og udenfor Tjenesten at afgive Exempcl for Brand­ folkene. , j 104. „Maskinisterne skulle have det nærmeste Tilsyn med de dem til Betjening overdragne Damp- sprøjter og være ansvarlige for, at de holdes i god Stand, til enhver Tid tjenlige til at tages i Brng. De cre Overordnede for de Sprøjteførere, der ere udnævnte senere end de, og for alle Brandfolk, Hornblæsere og. Kuske. 105. Brandfolkene og Hornhinderne skulle efter Omgang deltage i Vagt- og Extratjeneste, og forøvrigt udføre de Arbejder, hvortil de maatte blive kom­ manderede. 106. Kuskene skulle efter Omgang deltage i Vagt- og Extratjeneste og forøvrigt udføre de Ar­ bejder, hvortil de maatte blive kommanderede, navnlig feje Gaardspladsene og rense Kloakcrne. De skulle særlig være omhyggelige ved Bøgt og Pleje af de dem betroede Heste og strax anmelde indtrufne Mangler ved Seletøj og Beslag eller Syg­ domstilfælde hos Hestene.

35'

XVII. Meldinger. Sygdomstilfælde. Orlov. Dødsfald. 107. Enhver, der ansættes ved Brandvæsenet, der for bestandig eller midlertidig afgaar fra Tjeneste ved samme, eller atter kommer til Tjeneste efter Orlov eller Sygdom, melder sig personlig saaledes: Brandfolk, Hornblæsere og Kuske til Føreren for det Hold, hvortil de børe, samt til den vagt­ havende Brandfuldmægtig; Sprøjtemestere, Sprøjteførere og Maskinister til den vagthavende Brandfuldmægtig og Brand­ inspektøren; Fuldmægtige og Vicebrandinspektøren til Brand­ inspektøren og Magistraten. ' : : • - 108 . Bliver Nogen af Brandvæsenets Personale syg, saa at han ikke kan tiltræde sin Tjeneste, skal saadant Forfald anmeldes til Brandinspektøren saa betimelig, at en Anden kan kommanderes i lians Sted. Indtræder Sygdomsforfald, medens Vedkommende er til Tjeneste, skal det anmeldes til den vagthavende Brandtuldmægtig, for at fornøden Erstatning for den Syge kan afgives fra Hovedstationen. Opstaar smitsomme Sygdomme i en Familie, er Vedkommende forpligtet til efter Lægens Bestemmelse at lade den Syge indlægge paa Hospital. ]0 9 . Orlov kan tilstaas Mandskab og Under-

36

befalingsmæHd af Brandinspektøren i den Udstræk­ ning, som Tjenestens Tarv tilsteder. Ligeledes kan Brandinspektøren tilstaa Embedsinændene enkeltvis Orlov i 1 Døgn, hvorimod længere Orlov skal bevilges af Magistraten. Orlov for Brandinspektøren skal søges hos Magistraten. 110. Afgaar en af Brandvæsenets Embedsmænd eller Underbefalingsmænd ved Døden, gjør Brand­ væsenet Melding til Magistraten om Dødsfaldet, umid­ delbart efter at dette er kommet til dets Kundskab, og drager Omsorg dels for Tjenestens midlertidige Bestridelse, dels for at Tjenestepapirer og andre Tjenesten vedkommende Sager ved Skifterettens eller Arvingernes Mellemkomst udtages af Dødsboet og opbevares. Var den Afdøde værnepligtig, gjøres til­ lige Anmeldelse Jil Sognepræsten med Oplysning om hans Betegnelse i Bullen. f Dødsfald iblandt Mandskabet anmeldes, forsaa- vidt den Afdøde var værnepligtig, til Sognepræsten med Oplysning om hans Betegnelse i Kulien. Saa- fremt den Afdøde ikke havde egen Husstand, skal (ler ved Brandvæsenets Foranstaltning ske Anmeldelse tillige for Skifteretten og strax optages en Fortegnelse over Boet, hvilket foreløbig tages i Forvaring for senere at overgives til Skifteretten. Har den Afdøde været hædret med en indenlandsk Orden eller Dannebrogsmændenes Hæderstegn, -gjøres

• 87

Anmeldelse om Dødsfaldet til Ordenskapitlet, til hvilket Ordenstegnene derhos indsendes.

XVIII. Skriftlige Udfærdigelser. 111. Alle ved Tjenesten foranledigede skriftlige Udfærdigelser fremmes saavel opad som nedad ad Kommandovejen; de skalle ordentligvis stiles til Myndigheden, ikke til den Person som beklæder Myndigheden. De opbevares hos den Myndighed eller Person, til hvem de ere stilede, med mindre de af den af- gjørende Myndighed tilbagesendes med en Paategning. 112 . 1 samme Udfærdigelse, Befalinger dog undtagne, maa forskjelligartede Emner ikke be­ handles. 113. Til skriftlige Udfærdigelser benyttes Papir i Folioformat, enten hele eller halve Ark efter Skri­ velsens Omfang. Medfølge Bilag, affattes Skrivelsen altid paa et helt Ark. Skrivelser paa flere Ark sammenhæftes og pagineres. 114. Enhver Udfærdigelse, for hvilken der er givet Skema, foretages ved nøjagtigt at udfylde dette. Andre Udfærdigelser affattes kort, tydeligt og bestemt. Øverst tilvenstre amøres Navnet paa den Institution eller Person, fra hvem Skrivelsen udgaar og derunder Sted, Datum og om fornødent Klokkeslet, og her­ under atter Antallet paa Bilag, forsnavidt saadanne

38

medfølge, idet der skrives: „Hermed n. Bilag“. Øverst tilhøjre anføres Skrivelsens Løbenummer. Over Skrivelsens Text anføres Navnet paa den Myn­ dighed eller Person, til hvem Skrivelsen stiles. r I selve Skrivelsen, i hvilken Bilagene skulle nævnes, anvendes ingen Ærbødigheds- eller Høfligheds- formularer. Underskriften følger umiddelbart efter Skrivelsen. Er Udfærdigelsen stilet til Kongen, sættes der: „Allerunderdanigst ‘ over Underskriften. 115. Beklæder den, der udfærdiget* Skrivelsen, midlertidig den Myndighed, som hvilken han under­ skriver, tilføjes under Navnet „f. T. N. N.“ 116. Skriftlige Udfærdigelser forsynes med Om­ slag, der, forsaavidt de afgaa fra en Myndighed, for­ synes med dennes Tjenestesegl (Seglstempel). Udskriften affattes som Overskriften. ? i Er det magtpaaliggende, at Skrivelsen bliver læst umiddelbart efter Modtagelsen, paategnes Omslaget foroven tilhøjre „Haster" og forsynes med 2 Segl. 117. Udfærdigelser til en Myndighed eller Person, foranledigede ved en fra denne modtagen Skrivelse eller Indberetning, skulle henvise til dennes •Nummer og Datum, men i Regelen ikke give noget Uddrag af den. 118. De forsly ellige Myndigheder, som en skriftlig Udfærdigelse passerer opad, forsyne'den med Paategningcn „Fremsendes af N. N.“ (Myndigheden)

m

mod Tilføjelse af do Bemærkninger, hvortil Sagen giver Anledning, samt sluttelig med Anførelse af Sted og Datum samt Underskrift. Øverst tilhøjre over Paategningén anføres Expeditionens Kummer. For- saavidt nye Bilag vedlægges, eller Bilag udtages, nævnes dette i Paategningén af den paagældende Myndighed, der i saa Fald under Datum anfører „Hermed n. Bilag"' (Antallet af de Bilag, som der­ efter følge med Sagen). De Bemærkninger, hvortil Sagen give Anledning, kunne, naar det skjønnes nødvendigt eller ønskeligt, fremsættes i en egen Skrivelse, hvormed hin Udfær­ digelse da følger uden Paategning. De. Myndigheder, som en skriftlig Udfærdigelse passerer nedad, forsyne den med Paategning „Tilstilles N. N. af N. N.“ med Anførsel af Sted, Datum, Underskrift og Expeditions- nummer i Lighed med ovenstaaende. ll l) . Er vedkommende Chef fraværende uden at have afgivet Myndigheden, kunne Skrivelser, der ikke taale Opsættelse, underskrives af en Under­ ordnet med Angivelse af, at det sker „i K. N.’s Fra- vaerelse". Efter vedkommende Chefs Bestemmelse kunne de samme Personer underskrive Udfærdigelser til Underordnede med Angivelse af,, at det sker „Efter Befaling". 120. Rundskrivelser, der skulle tilstilles Flere i bestemt Orden, gives af Udstederen Paategning heroin. Enhver Modtager paategner Tiden for Modtagelsen

4o

og Afsendelsen med Tilføjelse af sin Underskrift. Den sidste Modtager sender Skrivelsen tilbage til Udstederen. 121. Indstillinger, der angaa Underbefalings- inænd eller Brandfolk og Ligestillede, bilægges nted Stnm- og Straffeliste.

XIX. Kaserne- og Vagtorden. å. Kaserneorden.

122. Stationerne H., A. og F ., der foruden Vagtlokaler ogsaa indeholde Beboelseslejligheder for Embcdsmænd og Funktionærer, tjene som Kaserner for disse. 123. Enhver Embedsmand og Funktionan' med den dem tilhørende Husstand er underkastet de givne Bestemmelser for Ordens Overholdelse. Familiefade­ ren er ansvarlig for hans Husstands Opfyldelse af Bestemmelserne. 124. Varetagelsen af Bestemmelsernes Efter­ levelse er overdraget den i Kasernen indkvarterede Brandfuldmægtig, der altsaa fungerer som Kaserne- konnnandant. 129, Kasernekommandanten bistaaes ved Orde­ nens Overholdelse paa Hovedbrandstationen af en af de der boende Sprøjtemestere, paa Stationerne A. og F. af den ældste nf de paa Vagt værende Sprøjte­ førere.

41

126. Udlejning af enkelte Dele. nf de anviste Boliger rnaa kun ske efter forud erhvervet skriftlig Tilladelse af Brandinspektøren. . •■:•«. 127. Anmodninger om Reparationer i Lejlig­ hederne rettes til Kasemckoinmandanten, der er bemyndiget til at lade saadanne Istandsættelser, der ikke taale Opsættelse, udføre. For større Istand­ sættelsers Vedkommende indgives ligeledes Begjæring til Kasemekommandanten én Gang aarlig efter dennes nærmere Tilsigelse. 128. Trapper og Gange skulle altid holdes ryddelige. Deres Renholdelse foretages af Beboerne efter Omgang, der fastsættes af Kasemekomman- *danten saaledés, at Fejning udføres efter Behov, mindst én Gaag midt i Ugen, Vaskning og Vindues­ pudsning ugentlig hver Lørdag. Hovedrengøring, hvorved Vægge, Trappegelænder m. m. vaskes, af­ holdes i Foraaret efter Tilsigelse. 129. Rum, der ere til fælles Benyttelse, saasom Vaskekjældere og Tørrelofter rengjøres efter Af­ benyttelsen, og Nøglerne afleveres til den i 125 nævnte Sprøjtemester eller Sprøjtefører. Omgangen til Be­ nyttelse af Fællesrummene bestemmes af Kaserne- kommandanten. - ' * ldO. Træfodtøj — Trætøfler og Træsko — maa ikke benyttes udenfor Lejlighederne. 131. Kasernekommandanten bestemmer, hvor­ vidt der om Vinteren skal 'lukkes for Vandet og