545385163

MEDDELELSER

OM

KONG EN S B R Y G HU S

OG

B R Y G G E R L A V E T 1443—1890

MED 3 TRÆSNIT OG 3 KORT.

SAMLEDE AF

H. C H R . J O H N S T R U P .

TRYKT SOM MANUSKRIPT.

K JØ B ENH A VN . N. C. ROMS BOG- & STENTRYKKERI, VESTERGADE 8. 1891.

E fterfølgen d c Blade ere blevnc til som et gennem adskillige A ar udført Fritids-Arbejde. D e tør derfor ikke gøre K rav fa a at være saa fuldstændige, sotn de maaske kunde været blevnc, naar jeg havde haft Tid til planmæssig at gennemsøge vore A rkiver og Biblioteker. D a jeg ikke destomindre tror, at de, som de foreligge, ere i Stand til at give et klart Begreb om Bryghusets H istorie, har jeg ikke villet tilbageholde Udgivelsen, idet jeg anser det nuværende Øjeblik fo r det eneste, hvor de særlig kunne \ have nogen Interesse fo r dem, som holde a f det gamle Bryghus, og det er mit Haab, at disse fordringsløse Blade maa blive modtagne som en kær Erindring om et smukt industrielt Foretagende. Foruden forskellige Lavsartikler og spredte Notitser, skal jeg a f større Værker, sotn ere anvendte ved Udarbejdelsen, her kun nævne: Dr. 0. Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse, samt Kjøbenhavns Diplo­ matarium ; Otto B lom : Kjøbenhavns Tøjhus; Carl Bruun: Kjobenhavn, og 0. J. Rawert: Danmarks industr. Forhold fra de ældste Tider ti! 1848.

6

forskikker det hid, saa samme Gaas er her viseligen i den Uge næst før Jnl førstkommendes uden al Forsømmelse,« og af 3. Januar 1552 fra Drottingborg*): »Peder Godske fik Brev, at eftersom Kongl. Maj. ham tilforn havde tilskrevet, at han skulde lade brygge en Læst Gaas, og .den siden forskikke hid til Drottingborg, saa er her ikke fremkommet uden en halv Læst af samme Gaas, at han derfor med det første forskikker hid til Slottet den anden halve Læst Gaas.« Gaasebryggeriet maa imidlertid allerede være nedlagt før 1574, idet det i et Brev af 9. Februar s. A. hedder: »Ema n u e l Sme d faar kgl. Tilladelse til at maa bekomme den Gaard og Vaaning udi vor Købstad Kjøbenhavn, som Gaasebryggeren t i l f o r n udi boede, lig­ gende tvært overfor Vandmøllen sammesteds og samme Gaard have, nyde, bruge og beholde udi hans Livstid.« Senere, 2. Marts 1578, solgtes den til Kongens Vinskænk J e s p e r S k amm e l s e n . Hvad Bryghuset paa Slottet angaar, da fortælles der, at Borgerne paa Frederik II.’s Tid under allehaande Paaskud gjorde sig Ærinder ind paa Slottet — blandt andet for at købe Mask og Klid — , og at Kongen, ked af dette Overhæng, i en Skrivelse af 15. Februar 1578 paabød, at »ingen Borgerfolk skal stedes op paa Slottet at købe Mask, som hidtil sket er, men hvad Mask og Klid Hs. Maj. ikke behøver at bruge, maa Lensmanden sælge og lade føre i Byen * Kongen til Bedste.« Man maa deraf slutte, at Bryggeriet, hvis det ikke stadigt har været i Slottets umiddelbare Nærhed, allerede før den Tid maa være flyttet op .paa Slotsholmen og har rimeligvis da været anlagt i Nærheden af Christian IH .’s Tøjhus, som i 1550— 51 blev opført paa en Del af den Grund, hvorpaa det store kgl. Bibliothek .nu staar. Det har i'hvert Fald været drevet for Kongens Hegning, idet der i Bestemmelser om Lønninger og Udspisning paa Slottet af 28. December 1580 findes anført: »En Brygger i Penge 8 Daler, grovt Klæde G Alen, 2 Par Sko, 3 »Ort«. 2 Bryggérsvende, hver af dem i Penge 5 Daler, 3 Par Sko, 1 Daler 1 »Ort«.« Det blev ødelagt ved Ildsvaade den 8. Januar 1603. Det ny Bryggeri, som derved blev nødvendigt, blev dog ikke opført som en Del af det Provianthus, der 1602— 07 blev opført paa en Grund, som strakte sig hen over Gehejmearkivets og det kgl. Bibliotheks nuværende Gaard, men ved Siden af og noget senere end dette. En Kontrakt af 6. Maj 1606 mellem Statholderen B r e i d e R a n t z a u og Mester J o b H e n r i k s e n viser, at sidstnævnte paatog sig at opmure det fra Grunden 64 Fod langt og 20 Fod højt, altsaa som en forholds-

*) I Nærheden af Randers.

7

vis lav Bygning, dog med Kælder under. Mikkelsdag fik Job Hen­ riksen Afregning for Opførelsen af Bryghuset, i hvilket der 1607 blev lagt Vandrender ind fra Christian III.’s nærliggende, maaske umiddelbart tilgrænsende Tøjhus. Allerede 1606 var en vis J a c o b Han s en indkaldt fra Amsterdam for at indrette det ny Bryggeri, og 1607 maa det have været temmelig nær færdigt, eftersom der fra Tøjhuset udleveredes gamle Panserærmer til at skure Brygger­ kedlerne rene med. Hvorfor dette Bryghus, hvori der i 1616 synes at være opsat to Maltkøller og en Skorsten, faa Aar efter blev op­ givet, kan nu næppe oplyses, men allerede samme Aar kontraheredes

Christian IV.'s Bryghus. Efter en Akvarel fra forrige Aarhundrede i Kobberstiksamlingen.

der med Tømmermester V i t z K r a g e n om at ophugge et Sparreværk over Runddelen ved Svovlhuset*), paa det sydvestlige Hjørne af Slotsholmen; Aar 1618 tækkedes den med Skifersten, efterat der forud var opmuret nogle Gavle paa den, og 1619 forordineredes denne Runddel eller Skanse indrettet til et Bryggers. Det er den samme besynderlige, uregelmæssige Bygning med det kolossale Tag

') Svovlhuset havde sit Navn af, at det oprindelig var bygget som Raffi­ naderi for det Svovl, Frederik II. 1561 og følgende Aar lod bryde og hjemsende fra de islandske »Svovlbjærge«.

Kongens Bryghus er det ældste af de nu eksisterende Hvidtøls- Bryggerier i Danmark; dets Oprindelse kan formentlig føres tilbage til 1443, da K o n g C h r i s t o p h e r a f B a y e r n forlagde Residensen til Kjøbenhavn, idet Hofholdningen, rimeligvis ligesom enhver anden større Husholdning paa den Tid, foruden selv at bage og slagte og­ saa bryggede sit 01 selv. S i k k e r t kan det føres tilbage til før 1454, idet der i det Aar er optaget Inventarium paa Slottet, hvori blandt andet angives at være: »I Bryggerhuset: 4 Ølkar, 1 Bryggerpande og 1 Urtkedel, 1 Skippund Humle og 1 Fad med engelske »pyle oc thene«.« Senere maa det imidlertid enten være flyttet hen til den da­ værende Østerport*), hvis ikke Kongen samtidig har haft mere end eet Bryggeri. I en Skrivelse af 28. Februar 1540 fra Statholderne A n d e r s B i l l d e og J o a c h i m B e c h til Kongen hedder det nem­ lig: »Ligeledes give vi ogsaa Eders kgl. Majestæt ydmygeligen til­ kende, at der udi Søndags Aftes næst forleden var kommen Ildløs udi Eders Naades Bryggergaard her udi Byen ved Østerport, og blev det store Bryggerhus fuldstændig afbrændt, og derudi fire eller fem Læster Byg og Malt; dog blev reddet Bryggerpanden med Ølkar og Andet, som var udi Huset. Og har Peder Godske laant og købt Tømmer her i Byen og har Tømmermænd og lader hugge paa et Hus, at sætte udi samme Sted, og agter at gøre det færdig inden tre Ugers Tid.« Det synes altsaa kun at have været opføre af Træ. ■ Omtrent samtidig hermed, i det mindste i Kong C h r i s t i a n III.’s første Regeringstid, anlagde Kongen et »Gose«-Bryggeri ved Vandkunsten med Fa$ade mod Graven — hvoraf Gaa s e gade endnu har Navn — , hvilket Bryggeri alene leverede G o se ø l eller G aas til den kongelige Hofholdning. Som det af samtidige Skrivelser synes at fremgaa, blev Gaaseøllet særlig drukket ved højtidelige Lejligheder; saaledes hedder det i en Skrivelse fra Nyborg af 18. November 1550: »Pe r G o d s k e fik Brev, at han skal lade bestille hos Gosebryggeren, at han brygger 7 eller 8 Tdr. godt Gaas og siden

*) For Enden af den nuværende Østerport lige ved Kongens Nytorv-

8

paa Hjørnet af Christiansgade og Frederiksholms Kanal, som efter oprindelig at have været opført som Bastion derefter i 150 Aar tjente som Bryghus. Den underste, hvælvede Etage med de mange sælsomme Hvælvinger og Krinkelkroge staar formodentlig saaledes, som den fra første Færd er bygget, med den flade, murede Platform ovenpaa Hvælvingen. Det har 2 Hovedetager og ikke mindre end 5 Loftsetager. At dette Bryggeri, ligesom de tidligere, i Begyndelsen blev drevet for Hofholdningens Regning, fremgaar tydeligt af den under 8. Maj 1623 udstedte Instruks for Bryggeren, som lyder saaledes: »Christian IV. gør alle vitterligt, at vi have bestilt og antaget og nu med dette vort aabne Brev indstiller og antager udi vor Tjeneste denne brave A n d e r s H e n d r i c h s ø n for en Brygger udi det store Bryggerhus her for vort Slot Kjøbenhavn, og skal han udi samme sin Bestilling sig med_ sine underhavende Bryggersvende og Maltgørere efter denne efterfølgende Forordning udi alle Maader rette og forholde. Først skal samme Brygger, Bryggersvende, Maltgørere og Pladskarle holde dem ædru og flittig udi deres Kald og Bestilling og yære Skriveren sammesteds hørig og lydig, at gøre og lade hvad han dem paa vore Vegne byder og befaler. Skal han og saavel som Svendene med al Flid og Umage anstrænge sig med god Malt at gøre og have godt Tilsyn og Varetægt, at det spirer og kommer til Gavn, ligesom at det ofte kastes baade paa Lofterne og Køllerne, at det ikke for meget udløber udi Spirer, ikke skimler med Mug eller brændes paa Køllerne. Tillige skal forskrevne Brygger med al Flid brygge godt 01, og det vel lade koge og syde, at det kan være sundt, som og have sin gode og naturlige Smag og Farve, som godt 01 bør at have, ligeledes med Flid samle og forvare hvad Gær og Bærme mest kan blive efter hver Brygning, og dem. efterhaanden lade fylde i Tønder, at intet afspildes og forkommes, at det jo kan sælges os til Bedste; skal han og saavel som de have god Tilsyn til Ild og Lys, særdeles at ikke til Overflødighed eller Spilde bliver forødt noget Lys, Ved eller Kul enten til Brygning, Malt at gøre eller tørre, og at han lader samle og efterhaanden forvarer udi Tønder os til Bedste al den Vedaske, som falder og bliver brændt under Malt­ køllerne, ligesom at han haver Vand nok udi Forraad og til Rede, at naar Loug eller Urt er kogt og sydet udi Bryggerpanden, bliver der aftømt og udløben, han da med Hast lader den fylde igen og haver udi god Agt sagte og ringe Ild under Bryggerpanden at gøre, imedens den er hed, haver sydet og skal tømmes, paa det Panden ikke skal sprænges eller forbrændes. Han skal ogsaa lade Husets Brygger

9 værk, Kar, Bryggerpanden, Svaleloft saavel som Gulvene idelig smukt rene og klare holde. I lige Maade skal han altid de Fade og Tønder, han skal bruge til Brygning at fade 01 paa, vel og smukt rene ud- vadske, baade indvendig og udvendig, og med varmt Vand lade ligge, ny saavel som gamle, en Dag eller to før de skulle bruges, paa det Øllet ikke skal udlægge eller faa daarlig Smag af Træet, saafremt han ikke vil tage samme 01, som udi saa Maader spildes og fordærves, til sig og betale det. Skal og forskrevne Brygger ikke drikke sig fuld, ej heller tilstede eller lade Husets Bryggersvende, Maltgørere eller dets Pladskarle nogen Drik eller Selskab have. Han skal ogsaa aldeles ingen af vort Slots eller Byens Folk tage udi sit Kammer eller noget Sted i Bryggerset, og end ikke af sit eget 01 dem sælge eller skænke; ej heller skal han eller de have hos dem nogen Lediggænger eller tjenesteløs Folk. Skal ej heller nogen af dem have nogen Gang, Handel eller Vandel udi Byen eller ved Slottet uden Skriverens sahimesteds Vidende og Minde, og naar nogen af dem bliver tilladt paa deres nødvendige Hverv udi Byen at gange, da skulle de straks og uforsømmelig begive dem hjem til deres Gerning og Arbejde igen. Han skal, ikke heller maa, antage udi Tjeneste eller deraf forlove nogen af Svende eller Pladskarle uden Skriverens Samtykke og Minde, men om nogen behøves og han ved nogen i saadan Maade god at bekomme, eller nogen Svend eller Pladskarl ikke er eller sig forholder som han bør, da at give Skri­ veren det tilkende, at de saa kan antages og forloves. Ej heller skal han, eller nogen af Husets Svende maa, tage noget 01 af nogen Brygning til sig, eller dem at henlægge udi nogen Dølgsmaal eller Forvaring, som hidtil sket er, uden højeste Straf og Løns For­ tabelse, at dette forbemeldte sker, Skriveren saa vel som Bryggeren have i Agt, saafremt de ikke samlede eller hver især derfor ville stande til Bette. Og have vi naadigst undt og bevilget forskrevne Anders Hendrichsøn hvert halve Aar til Løn at maa faa og be­ komme Penge 40 Daler Courant og om Maaneden til Kostpenge 3 Daler Courant, tillige hver 3dje Uge til sin nødtørftige Drik af Øl­ kælderen sammesteds af gammel 10 Marks 01 1 Tønde. Tillige have vi naadigst undt og bevilget ham aarligen at maatte have seks Karle sig til Hjælp at brygge og malte, og hver af dem til Løn hvert halve Aar i Penge 8 Daler Courant og deres Maaneds Kost ustraffelig fra Provianthus-Gaarden her samme Steds at maa be­ komme. Saa og maa hver tre Karle om Ugen til deres nødtørftig Drik af Ølkælderen sammesteds ved Skriveren leveres af gammel seks Marks 01 en Tønde, derimod skal intet 01 gives dem af Pro

10 vianthuset. Maa og forskrevne Brygger have sig til Hjælp udi samme Arbejde 3 Pladskarle medens med Brygning og Maltgøring gaas fort, og enhver af dem gives om Dagen (hellige Dage ube- regnede) til Kost og Løn Penge 12 Skilling danske og alle 3 om Ugen til deres nødtørftig Drik af Ølkælderen sammesteds ved Skri­ veren gives gammelt seks Marks 01 1 Tønde. Hvilken hans Be­ stilling og Udnævnelse skal begynde og gaa an fra Philippi Jacobi Dag 1623 og siden saaledes forfølges indtil vi anderledes derom til­ sigendes vorder. Bedende og bydende vore Rentemestre, saa og Proviant-Skriveren her sammesteds, de som nu ere, eller herefter kommende vorder, at de forskrevne Anders Hendrichsøn forbemeldte Pension og Udnævnelse baade paa sig, sine underhavende Svende og Folk, imedens al den Stund han er udi samme vor Tjeneste og Be­ stilling, tilgode kommer paa vore Vegne fornøjer og fornøje lader, ej gørendes ham eller dem derpaa Forhindring udi nogen Maade.« Efter i November 1632 at være bleven hærget af Ildsvaade og Natten mellem 10. og 11. Februar 1659 at have været udsat for et Stormangreb af Svenskerne, blev det i 1687 bortforpagtet til en privat Mand, P e t e r K l o v m a n , hvorom det i Bryggernes Lavs­ artikler af 26. Marts 1687 § 28 hedder: »Saa længe Peter Klovman vores Bryggerhus udi Forpagtning haver, maa osv.«, og i Skrivelse af 15. September 1687: »Christian V. Vor Naade tilforn. Vide maa du, at omendskønt vi udi den 16. Post udi de Lavsartikler, som vi Bryggerne her i vor etc. Kjøbenhavn den 26. Marts sidst forleden allernaadigst haver meddelt, haver anordnet og befalet, at om nogen 'Brygger vil bruge dobbelt Bund i sit Ruste-Kar, samme .Bund ham ej udi Accisen skal godtgøres, saa ville vi dog vort eget Bryghus, som vi'- til Peter Klovman allernaadigst haver forpagtet, derudi have undtaget, saasom de tvende Ruste-Kar der ved Stedet formedelst deres Storhed og den idelige Brygning ej uden dobbelt Bund skal kunde bruges, foruden at det største Kar nødvendig maa blive, som det er indrettet, med en Maskine til Maltets Omrøring. Hvorfor vi allernaadigst haver bevilget, at naar han efter det Maal og Brænding, som en Del Komiterede, efter os elskelige vore Til­ forordnede i Kammer-Kollegiet deres Ordre, den 15. Marts og den 8. Juli sidst forleden haver sat paa samme Kar, nemlig det lidet efter den øverste Bund for 44 Tdr. og det andet med Maskinen udi for 92 Tdr. Vand, for acciset Malt, maa det derved forblive.« Af denne sidste Skrivelse synes tillige at fremgaa, at man allerede den Gang har haft Mæskemaskiner i Stedet for at omrøre Mæsken med Aarer. Peter Klovman havde Eneret til at forsyne

11

den kgl. Hofholdning, Kastellet og Flaaden med 01, og kunde brygge flere Sorter 01. Da han imidlertid var en driftig Mand, som gerne vilde skaffe sig Kunder, varede det ikke længe, før Bryggerlavet følte sig generet i deres Næring af ham, hvilket ses af følgende Skrivelse af 10. Januar 1688: »Christian V. Vor synderlige Gunst tilforn. Eftersom Bryggerlavet her i vor etc. Kjøbenhavn for os allerunderdanigst haver ladet andrage og iblandt andet sig højligen beklage over Peter Klovman, som vort Bryggeri i Forpagtning haver og derved en og anden Forrettighed, saasom Frihed for Indkvartering og andre borgerlige Tyngder, nyder, hvorledes han skal gøre dem i deres Næring stor Indpas, idet at han skal debitere hans 01 for lavere Pris end vor Forordning tillader, nemlig for .14, 15 og 16 Mk. Tønden, hvor udover ikke alene de, som ere tilladte at købe hos ham, men endog Kroholdere, tvært imod Forordningen, heller skal tage 01 hos ham end hos Bryggerne, helst fordi at Kroholderne kan sælge Potten deraf for lige saa meget, som det var af den Godhed, Forordningen tilholder. Dernæst at han skal sælge 01 paa Kredit og »Tallestokker«, som og ikke skal være en ringe Aarsag til, at Folk hellere søger ham end Lavshuset, med videre om den Indpas, som skete forleden, der de vestindiske Skibe bleve udredet, hvortil han gjorde Leverance af 01. Allerunderdanigst derfor begæres, at de ved den allernaadigst meddelte Privilegier maatte blive »main- teneret«, og hans 01 tillige med deres vraget. Da er vor aller- naadigste Vilje og Befaling, at I straks tilsammentræde, dets Be­ skaffenhed med Flid overveje og os derom Eders allerunderdanigste Betænkning til videre allernaadigst Resolution med det første tilstiller.« Tillige synes hans Omsætning at have taget saa stort et Op­ sving, at det var vanskeligt for ham at skaffe det fornødne 01 til Hofholdningen, hvorfor Bryggeriet blev udvidet, og hedder det herom i Skrivelse af 14. August 1688: »Christian V. Vor synnerlige Gunst tilforn. Eftersom Peter Klovman, formedelst at han ikke skal kunne skaffe saa godt 01 til vor Hofspisning ved det store Brygger-Redskab brygget paa vort Bryggerhus, som vel fordres, haver allerunderdanigst, paataget sig dertil et lidet sært Bryggeri af behørig Kedel, Kar og anden Redskab paa bemeldte vort Bryghus at lade indrette, da er vor etc., at I straks den Anordning gør, at samme hans smaa Kar, naar Bryggeriet er blevet indrettet, tilbørligt vordermaalt og brændt, og imod vor Konsumtions rigtige Erlæggelse ham tilladt, derudi til vor Hofspisnings Fornødenhed uforment at brygge.« Den første Skrivelse fra Bryggerlavet synes ikke at have hjulpet; de vedblev at beklage sig over Peter Klovmans Indgreb i

12

deres Næring, hvorfor det i 1701 blev ham forbudt at handle med Øltappere og Kroersker*), hvorom det i Skrivelse af 14. Juni 1701 hedder: »Frederik IV. gør alle vitterlig, at eftersom Bryggerlavet vor etc. Kjøbenhavn for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes Bryggerne i samme Lav mærkelig skal være komne til Agters over den Indpas, som dem udi deres Bryggernæring tilføjes af vor Kommerceraad os elskelige Peter Klovman formedelst den Frihed, han ved vort Bryggerhus’ Forvaltning har, at han til alle og enhver, saa vel til particulære som til Værtshuse og Kroholdere, maa sælge baade brunt og hvidt 01, foruden at han endog leverer 01 til vor Husholdning, Kastellet Frederikshavn og vor Flaade, naar den bliver udrustet, allerunderdanigst derfor begæres, at derpaa Bod maatte rammes, da paa det bemeldte Bryggerlav kunde igen op­ komme og søge sig at konservere, have vi allernaadigst for godt be­ fundet at forbyde, saasom vi og hermed ganske og aldeles fornævnte Peter Klovman den partikulære Handel med brunt 01 i Kjøbenhavn, desligeste at udsælge det hvide 01 uden alene til partikulære Huse, som det kunde forlange, og ikke til nogen Kroholder, Værtshus eller Vinkælder, under følgende Strafbøder . . . Men til vor Hofholdning og Kastellet saa vel som til Flaaden, naar den det behøver, nyder og beholder han fri Leverance herefter som tilforn. Og dersom han ej skulde finde sig derved holden, ville vi allernaadigst overlade for­ nævnte Bryggerlav vort Bryggerhus’ Forvaltning med samme Kon­ ditioner, som han derom har kontraheret.« Ligeledes hedder det i Bryggernes Lavsartikler af 12. Marts 1723 § 2 7 : ' ». . . Saa vil det derimod tilkomme Forvalteren over det kgl. Bryggerhus at holde sig sin Kontrakt og de Brygger-Lavet . allernaadigst forundte Privilegier efterrettelig. Hvorimod Brygger- Lavet ikke bør være ham hinderlig i hvis Friheder der hannem i saa Maader ere akkorderede, saa at han herefter ligesom hidindtil bruger sit allernaadigste Privilegium med al Frihed.« Da imidlertid Peter Klovman saa vel som hans Eftermand J o r i s K l o v m a n tvært imod Forbudet vedblev at handle med Værtshus- og Kroholderne, gav det Anledning til langvarige Kævlerier, der først endte i 1739, da B r y g g e r l a v e t , for at blive denne besværlige Konkurrent kvit, s e l v f o r p a g t e d e K o n g e n s B r y g ­ h u s for en aarlig Afgift af 3,000 Rdl. til den kgl. Kasse, hvilket

*) Øltapperne kaldtes Kroersker, som om det var Kvinder, medens man paa denne Tid dog kun træfier ganske faa Kvinder i denne Næring.

13

sea af Forordningen angaaende en Ligning udi Næringen imellem Bryggerne i Kjøbenhavn af 28. December 1739 § 16, hvori det hedder: ». . . og som vi allernaadigst have overladt Lavet vort Bryghus til Brug, saa skal bemeldte syv Mænd tillige besørge Af­ gifternes rigtige Erlæggelse, vort Bygs Imodtagelse og Betalingen derfor, samt vor Hof-Brygning, item forsyne Citadellet og ellers alt, hvis forhen har lagt til vort Bryghus.« Det bekræftes endvidere af en Konvention og Forening, forfattet og indgaaet af Bryggerlavets Interessenter i allerunderdanigst Følge af Forordningen om Ligningen af 287 December 1739, 39 Aktie, konfirmeret af Kongen 25. Januar 1743, hvori det hedder: »§ 3. Som til de udi den allern. Lignings Forordnings 1. og 2. Aktie mentionerede Friheders Indkøbelse, og alle behøvende Rekvisiters Anskaffelse ved det kgl. Bryghus med videre af enhver Interessent i Aaret 1740 er indskudt 200 Rdl. . . . § 8. Og som Hs. Kgl. Maj. allernaadigst har forundt Bryghuset til Lavets Brug, saa skal alt, hvis der brygges og formaltes, være for samtlige Lavets Regning. . . . § 14. Efter den af Lavet med det højlovlige Søetatens Generalkommissariats høje Herrer Deputerede sluttede Kontrakt, dateret 2. Januar 1740, den 9. Post, skal udi fredelige Tider ved hver Paaske holdes udi Beredskab paa Bryghuset 8,000 Tdr. Malt.« y Da Bryghusets Historie fra dette Tidspunkt for en væsentlig Del falder sammen med Bryggerlavets, kan det have en vis Interesse at kaste et Tilbageblik paa Lavets Oprindelse og videre Udvikling. Tilberedningen af 01 var oprindelig, saaledes som den endnu i vore Dage er paa- Landet, væsentlig en huslig Syssel, men da dette krævede betydeligt Husrum, var det kun de store Grundejere, som kunde have Bryggerkedler. Efterhaanden som Haandteringerne i Tyskland begyndte at sondre sig i Lav, og disses Frembringelser tiltog i Omfang og Godhed, kom der en Tilbagegang af Ølbrygningen hos de danske Købstadsbeboere, idet de fandt det bekvemmere at indforskrive forskellige Slags tysk 01. Kong Ch r i s t i an II., som søgte at fremme sine Rigers Næringsveje, anordnede, at 01 skulde brygges her i Landet og forbød, at andre end edsvorne Borgere maatte befatte sig dermed. Han bestemte Karrenes Størrelse og paalagde Skultus, Borgermester og Befalingsmænd i Købstæderne aarligen at sætte Takst for 01. Denne Anordning delte Skæbne med denne Konges andre An­ ordninger; de bleve hævede af hans Efterfølger Kong F r e d e r i k I. Imidlertid maa det antages, at der alt paa denne Tid har dannet

14

sig et Bryggerlav i Lighed med de tyske Nabostaters; saaledes maatte Bryggerne allerede 1527 svare Accise, idet der ydedes Kongen 1 Sk. af hver Td. dansk 01, der bryggedes, og det nævnes ogsaa i Chr i ­ s t i a n I I I .’s Politianordning om Lavene og borgerlige Næringsvejes Forfatning, ligesom i den paafølgende Tids Stadsretter m. m. A f disse fremgaar det, at Bryggerne indtog en af de mest an­ sete Stillinger blandt Borgerne*); thi foruden at der udkrævedes større Ejendomme til at drive Bryggeri, var der ogsaa anden Næring forbunden med Bryggervirksomheden. Saaledes bestemmer nogle Artikler 1549, at foruden at Fiskeri og Salteri paa de sædvanlige Fiskerlejer skulde staa Bryggerne frit for, og tillige Frihed til at købe det Salt, der var nødvendigt til deres Huses Forbrug, maatte de handle med Humle, Hør, Hamp, Beg, Tjære, Jærn, Kobber, Tin, Bly og allehaande prøjssiske, russiske og revalske Varer; dog maatte de ikke sælge Malt, uden Lavets Oldermand og Bisiddere sam­ tykkede deri, om det kunde være Kongen og Riget nyttigt. Til Bønder maatte de sælge Malt og Byg, ligeledes til fremmede, naar de af disse fik Tømmer, Fetalje og andet i Bytte til deres Huses Behov. De selv og de, der havde købt 01 af dem, vare de eneste, der maatte sælge dansk 01 enten i store eller smaa Partier, og fremmede Skippere og Købmænd vare forpligtede til alene af dem at købe Skibsøl. Derimod skulde de være forpligtede til altid at brygge godt 01 og sælge det efter den Takst, Magistraten satte. I nogle Politibestemmelser fra omtrent 1590 paalægges det at beskikke 2 Bryggere, der skulde gaa omkring og smage paa deres Medbrødres ’ 01, hver Gang der var foretaget ny Brygning, om det -var godt, og naar »Vragerne« ikke fandt Øllet tilbørligt, skulde ved­ kommende bøde 20 Mark til Kongen og Staden, og desuden skulde deres Vinduer tilslaas; de havde altsaa Udsalg fra Vinduerne som andre Handlende; hvis nogen brugte falsk Maal, skulde hans Maal slaas paa Kagen paa Torvet og i et helt eller halvt Aar maatte han ikke sælge i pottevis. Det blev nu ogsaa Bryggerne aldeles forbudt at sælge Malt og Byg undtagen som efter den ældre Bestemmelse, naar de borttuskede det for Varer til Husets Brug. Den 25. Januar 1592 fik Bryggerne en særegen Lavsskraa. Det ses heraf, at Kongen kunde paalægge Lavet at brygge 01 til

*) Rækken af de .kjøbenhavnske Lav efter deres Rangforordning var saaledes i 1684: Bryggere, Guldsmede, Bagere, Skomagere, Remme snidere, Kødmagere, Bartskærere, Bundtmagere, Vævere, Snedkere og Bødkere.

15

Orlogsskibene, men han leverede selv Malt og Humle, og efter dettes Beskaffenhed skulde Øllets Kraft være, og herefter skulde alene Lavet have denne Fortjeneste. Ingen anden end dette Lavs Med­ lemmer maatte brygge 01 til Salg, hvad enten det var til Gildehus eller Krohus, uden- eller indenbys, til Skibe eller Bønder. Det skulde ogsaa herefter være Bryggerne tilladt at drive anden Køb­ mandshandel. Kom der en Ladning Byg eller Humle til Staden, skulde denne først tilbydes Lavet, førend den blev solgt til andre Borgere. Bryggerne skulde sørge for at være saa forsynede med Korn, Humle og Ved, at man til alle Tider kunde faa 01 til Købs hos dem, og ingen Kroerske maatte sælge dansk 01 i Pottetal, uden det der var købt hos Lavets Brødre. Ligeledes blev det forment Bryggerne at give deres Kroersker den 20de Tønde i Fortjeneste eller fri Dragerløn. Det ses, at enhver Brygger havde sine Udsalg at levere til, idet det blev vedtaget, at den Brygger, der' »bevilgede nogen af sine Lavsbrødres Kroersker fra ham med Gunst, Gave eller nogen Argelist«, skulde give Bøde de to Gange og miste sine Rettigheder den tredje Gang. Efter Forholdene skulde Magistraten hvert Aar sætte Prisen paa de forskellige Slags 01. Enhver Brygger skulde selv møde paa Torvet for at købe Korn og maatte ikke sende sin Svend, Hustru eller Tjener, uden han havde lovligt Forfald, at der ikke skulde være mere end een Køber fra hvert Sted. Paa Torvet maatte den ene ikke gaa ind i den andens Køb og ikke heller »holde nogle hemmelige Ord eller forlagte Stykker med Bonden ved nogen Argelist«. Efter at Kong Ch r i s t i an IV . 1613 havde ophævet Lavs­ tvangen, fandt han sig dog allerede 9 Aar efter atter foranlediget til at indføre Lavene paany. Han havde dog forud, nemlig 16. Marts 1621, forbudt Indførselen af fremmed 01, med Undtagelse af Pr y s - s i n g , da Bryggerne forarmedes ved denne Indførsel, hvorved han vilde bidrage til de indenlandske Bryggeriers Opkomst; men den 27. August s. A. siges i en ny Forordning: »Vi forfare naadigst, at, eftersom fremmed 01 her udi vort Rige er afskaffet, Kieresiet, Borger­ skabet og en Del af Landsbyerne sig udi den Sted til Overflod og vidt over deres Formue skulle lade lyste udi adskillige Værtskaber Vin at skænke.« Det var for at afholde dem derfra, at der 12. Oktober 1622 udstedtes en kgl. Forordning, for at »eftersom vi komme udi Forfaring den Uskikkelighed her udi Byen foraarsages deraf, at det enhver er frit for udi sit eget Hus 01 at brygge, hvor­ for. baade ere mange Slags 01, saa og eghver det efter sit eget Tykke kan godt og ondt brygge og det som de selv ville sælge og af

16

hænde«, befaledes det nu, at Magistraten skulde bestemme et vist Antal Bryggergaarde paa de Steder, hvor der var bedst Vand og Lejlighed, og hvor det var Byen bekvemmeligst, for derved at skaffe Borgerne bedre 01 samtidig med at der, naar det behøvedes, kunde brygges til Flaaden. Alene her maatte der brygges til Byens Behov, medens det dog som tilforn var enhver uforment selv at brygge til eget Forbrug. De forskellige Slags 01 skulde hvert Aar takseres af visse Tilforordnede, og »Vragere« skulde tilskikkes, der skulde vrage og cirkle Øllet førend det maatte sælges. Ch r i s t i an IV . paalagde en Accise paa 01 og Malt, der i 1638 bestemtes til den høje Sum af 3 Sietdaler (4 Kroner) og 4 Sk. af hver 3 Pd. (9 Tdr.) Malt, der blev brygget; 1637 befalede Kongen, at Bryggerne ikke maatte tænde Ild under deres Kedel, førend de havde givet Oldermanden Underretning derom, at han kunde under­ skrive Toldsedlen, og at ingen Toldseddel var gyldig, naar den var 4 Dage gammel. 1645 forpagtede Lavet selv Accisen for 1,200 Rdl. aarlig. Fastsættelsen af visse Bryggergaarde traadte vel straks i Kraft, men 1640 kom en endelig Ordning i Stand, der fik kgl. Stadfæstelse. 8 Købmænd og 8 Bryggere bleve nemlig forordnede til at foretage Syn over de tilstedeværende Bryggergaarde, da det formentes, at en Del arf dem ikke vare skikkede dertil hverken med Rum, Plads, Indkørsel eller anden Fornødenhed, hvilket i paakommende Llds- vaade vilde være farligt ikke alene for selve Gaarden, men ogsaa for Nabohusene. De tog ogsaa Syn over, hvilke Gaarde der paa een Gang kunde brygge 3 Pd. (9 Tdr.) Malt og hvilke ikke. 'D e fandt da, at Bryggerlavet ejede 122 Gaarde, af hvilke de 114 kunde passere som lovlige og 8 ikke vare skikkede dertil. Disse 114 Gaarde, af hvilke dog henved 20 for Øjeblikket ikke brugtes dertil, stadfæstede Kongen som rette Bryggergaarde, men forbeholdt sig ved mulig større Bebyggelse at antage nogle flere, hvilket ogsaa skete i den følgende Tid. Hermed var det forbudt, hvad tidligere var sket, at Bryggerne flyttede fra deres Gaarde og nedsatte sig i en Afkrog med et nyt Bryggeri, hvorved de ikke alene bragte de andre og sig selv i Armod, men satte Byen i allerstørste Fare med slige Hytter, som de nedsatte sig i med saadan Haandtering og tilhørende Malt- gøreri. Ifølge Brand- eller Ildordning udi Kjøbenhavns By af 1. Januar 1643 var det Bryggerne paalagt under Ildebrande straks at skaffe Kar og Baljer til Veje og deres tillige med Bagernes og Slag­ ternes Heste skulde køre Vand til Ilden, hvilken Bestemmelse endnu stod ved Magt ind i dette Aarhundrede.

17

En Mand/ der en Tid nød nogen Anseelse paa Grund af sine Forslag til Industriens Ophjælpning var A n d e r s W e r n e r paa Christianshavn, der 13. December 1660 havde faaet Eneret paa at brygge en ny Slags 01, »som han forhaaber saa velsmagende og be­ hagelig at vorde, som næppelig her i Riget tilforn skal være brygget«, og samtidig forbødes alle andre i Danmark at »gøre saadanne ny Inventioner af Køller og Ildebrand deri at bruge, ej heller saadan Maner af Varme til Malt derved eller derover at tørre«. 1670 op­ satte han Forslag til Privilegier for Bryggere, Brændevinsbrændere, Eddikebryggere og Mjødhandlere, uden at dette dog synes at have fremkaldt noget andet Resultat end en ivrig Protest fra Bryggerlavet. Den 19. Februar 1675 erholdt Lavet ny Artikler, hvorved det blev til et s l u t t e t Lav med 136 Gaarde, deri indbefattet 25, som endnu ikke vare indrettede til Bryggeri. Rettigheden skulde følge med Gaarden og maatte ikke afhændes eller flyttes derfra uden Tilladelse af Magistraten, som det paalaa, at have Tilsyn med Lavet og møde i dets Forsamlinger, naar noget vigtigt forhandledes. Paa andre Steder i Staden og i 2 Miles Afstand fra Fæstningsværkerne maatte ikke brygges 01. Rustkarrenes Størrelse bestemtes. Bryggerne skulde have Forraad af Korn, Malt, Humle og Brændeved, og een Gang aarligen skulde sættes Takst. »Cavent« eller Efterøl maatte ikke sælges, men skulde enten udløbe eller bortgives til de fattige. Bryggerne fik Frihed til at »inkvirere« efter utilladelige Bryggerier eller Bryggerredskaber. Afskaffelsen af Hestemøllerne, af hvilke mange Bryggere hver havde sin, fremkaldte stadige Klager, fordi det meget forringede deres Kaar. I en Betænkning fra Stadens 32 Mænd af 1680 hedder det: »Befalingen om Hestemøllernes Afskaffelse i alle Bryggergaarde gør de fleste mistrøstige til at gøre og give det, som de til Dags i Belejrings-, Krigs- og Fejdetider, ja udi Ildsvaade gjort og givet har, da dette Lav i Krigen kom Flaaden til Hjælp, hvilket vilde have været umuligt i saadan II at tilvejebringe, hvis de ikke selv havde haft Hestemøller.« D en 26 . Mar t s 1 6 8 7 fik Lavet forandrede Artikler, der blev den egentlige Grundvold, hvorpaa dets Indretning kom til at hvile, indtil det i 1805 ophævedes. Der skulde være 140 Bryggergaarde; men af disse vare ikkun 128 (hvoraf 19 paa Christianshavn), hvis Beliggenhed og Ejere nævnes, i den Stand, at der kunde brygges i dem; 12 andre erklæredes udygtige, og af disse bleve nogle aldeles kasserede, andre bleve givne en vis Frist, inden hvilken de skulde være forbedrede, og blev tillige fastsat, hvori Forbedringen skulde bestaa. Med Undtagelse af nogle nævnte Næringsdrivende, f. Eks. 2

18

B r æ n d e v i n s m æ n d , Ma l t g ø r e r e , Mø l l e r e eller K r o h o l d e r e , tillades det enhver at brygge til eget Husbrug, naar Gaarden eller Huset stod i Grundtakst til 350 Rdl. For at blive Brygger maatte man eje i det mindste 2,000 Slettedalere. Omgangsligning paabydes, hvorefter de ikke kunde brygge hver Dag, men kun efter en vis Omgang, og maatte den ene ikke brygge mere end den anden. Rustkarrenes Størrelse fastsattes enten til 15 eller 20 Tønder. Der bestemtes, at der skulde brygges 3 Slags brunt 01,nemlig D o b b e l t ­ ø l til 3 Rdl. Tønden, M i d d e l ø l til 2 Rdl. og S i e t ø l til 1 Rdl. Tønden, foruden »Caven t « , som uden Betaling derfor skulde gives til de fattiges Vederkvægelse. Andre Slags 01, som bryggedes efter udenlandsk Maner, saasom B r y h a n (udt. Brejhan), Momme , Ham ­ b o r g e r R omm e l d i e s og b l e g t 01 (Hvidtøl), kunde brygges i de privilegerede Gaarde udenfor Omgangen, men efter Magistratens og Oldermandens Fordeling. Af Bryhan blev der især brygget meget. Tvende Gange aarlig og ellers' naar fornødent skulde Magistraten bestemme, hvor meget der af 15 eller 10 Tdr. Malt maatte tages af de 3 almindelige Slags 01, dets Godhed og Pris. Intet 01 maatte sælges, førend det var vraget, ligesom det forbødes Bryggerne at kreditere 01 til Kroholdere og andre Udskænkere. Da de Bryggere, som særlig bryggede 01 efter udenlandsk Maner, ikke vare Omgangsbrygningen underkastet for disse Ølsorters Vedkommende, kunde de tiltage sig særlige Fordele, hvilket gav Anledning til megen Splid og »mangfoldige Supplikationer og fast daglige Overløb« hos Kongen, hvorfor ved Forordning af 21. Januar 1690 Omgangsbrygningen og Vragningen hævedes, Karrenes Størrelse blev ikke længer indskrænket, og det tillodes enhver, undtagen de allerede i forrige Anordning nævnte, at brygge til egen Fornødenhed, ligesom det tillodes' Bryggerne at give Kredit. Disse Bestemmelser maa imidlertid være gennemførte for hastigt, idet det i en Betænkning, som Kongen den 7. Maj 1692 afkrævede Magistraten om Grunden til, at de fleste Dødsboer vare Fallitboer, hedder: »Bryggerlavet truer med Undergang paa Grund af, at Om­ gangen, der havde foraarsaget en Del store Omkostninger, hastelig blev hævet, Konsumtionen blev forhøjet og Hestemøllerne afskaffede. Det haardeste for dem er dog den haarde Inkvisition, den haarde Bøde for en ringe Forseelse, Kroholdernes Ubillighed og den Skade, de tage af Udborgen paa Stok. Somme af dem drives i Slutteriet, sommn ud af Byen, i Stedet for at i forrige Tider en fattig, ringe Bryggersvend kunde saa tage til, at han paa det sidste blev Hans Kgl. Maj. en vederheftig Undersaat, Staden en fast Borger, som

19

svarede Skatter og Indkvartering, og i Nøds Tid kunde gøre Tjeneste med Liv og Gods.« I en Skrivelse af 7. Marts 1695 fra Magistraten beskrives Øl­ tapperiet »der er en almindelig Næring, som alle Slags unge Folk, som komme i Ægteskab sammen og intet andet har lært og intet andet ved, gerne antage, og er en Næring bekvem for fattige, efter­ som de kan anfange den uden Bekostning og stort Forlang, og om- endskønt de ere saa fattige, at de ikke kan betale en Td. 01, saa kan de dog komme dertil, naar de kun kan skaffe Kredit for den første Tid, ved hvilken Næring somme ere komne frem og somme ere gaaede tilbage, alt efter Folkenes Humør, Arbejde og Forstand. Det er Folk, som mest formeres af Tjenestefolk, som Kuske, Lakajer, Bryggersvende, Gaardskarle, Arbejdskarle, Koffardibaadsmænd og ad­ skillige Haandværkssvende og andre Handelsfolk, naar deres Næring slaar dem fejl. I dette Tal kommer ogsaa desværre Soldater, Tøj­ husfolk og Kongens Baadsfolk, ikke til ringe Præjudice, hvilke Kroersker bor overalt udi alle Gader og Stræder, i Lejehuse og Kældere. Bestemtes et vist Tal, vilde mange gribe Betlerstaven eller flytte af Staden eller af Riget, hvorved mange Huse og Kældere blev ledige.« I en anden Skrivelse fra 1695 giver Magistraten Oplysning om Bryggerlavets slette Tilstand. Naar Brygningen var sket, maatte Øllet borges til Øltappere og Kroholdere, hvorved man led stor Be­ drag og Skade. Disses Fortjeneste var hver tiende eller tyvende Tønde og hver Tønde 1 å 21/2 Mark billigere end ellers; desuden maatte Bryggerne give dem Foræringer, laane dem Heste og Vogne, men naar de bleve krævede for Penge, gik de til andre Bryggere, og de borgede igen til andre, hvorved alle ruineredes. Efter Om­ gangens Ophævelse vare Bryggerne komne i saa slet Tilstand, at nogle vare undvegne fra Byen og en stor Del sad i Armod; nogle af dem kunne ikke læse og skrive, bryggede hen i Flæng og saa ikke deres egen Ødelæggelse. Ogsaa her klagedes over Hestemøllernes Afskaffelse, hvilket var meget trykkende paa Grund af den lange Kørsel til og fra Mølle og den megen Tidsspilde med Bryggerfolkenes Udeblivelse undertiden 2— 3 Dage, hvorfor man søgte om, at Bryg­ gerne fik deres Hestemøller igen, eller at der i det Mindste forord- nedes saa mange saadanne paa belejlige Steder, som vare nødvendige, at ingen maatte brygge mere end 18 Tdr. Malt om Ugen, og at der var en bestemt ensartet Overenskomst med Øltapperne uden For­ æring, Tilgift og Villighed og med kontant Betaling. 2 »

20 Til Trods for disse gentagne Beklagelser forblev Forordningen af 21. Januar 1690 uforandret indtil 12. Ma r t s 1 7 2 3 , da Lavet fik ny Artikler, hvormed Omgangsbrygningen paany indførtes og Artiklerne af 1687 stadfæstedes. Disse Artikler stod ikkun 4 Maa- neder ved Magt; thi allerede den 2 8. J u l i næstefter blev Omgangs­ brygningen paany ophævet, fordi den »er geraaden til manges Skade og Fornærmelse«, og fordi »Bryggerlavet nu lige saa lidt som for­ hen i vores Herr Faders, Kong Christian V.'s, salig og højlovlig Ihukommelse, Regerings Tid have kunnet præstere ved saadan Om­ gangsbrygning, hvis de burde og vi til det Gemenes Bedste sikkerlig have forventet«. Forordningen af 21 . J a n u a r 1 6 9 0 sattes igen i Kraft. Der var den Gang 104 Bryggergaarde; 34 havde desforuden Bevilling dertil, men vare ikke indrettede. 15 Aar derefter fandtes det nødvendigt, formedelst Bryggernes Klage over deres nær fore- staaende Forfald, at nedsætte en Kommission til at undersøge Brygger­ lavets Tilstand, og en Følge deraf blev en Forordning af 2 8. De­ c em b e r 1 7 3 9 (nærmere bestemt ved Forordning af 13. Juni 1755), hvorved Ligningen mellem Bryggerne i Kjøbenhavn for tredje Gang indførtes »for at konservere Bryggerlavet«. 115 Gaarde vare den Gang indrettede til Bryggerier (hvoraf 28 paa Nørregade), 15 andre havde dertil Rettighed og skulde inden 2 Aars Forløb være ind- » rettede; i modsat Fald tabte de Rettigheden mod en Godtgørelse af 200 Rdl. 18 Gaarde vare paa denne Maade allerede udløste af Lavet. Det bestemtes paany, at der mindst skulde maltes 1,400 til 1,600 Tdr. aarlig at der skulde brygges 2 Gange ugentlig, hver Gang 14 til 16 Tdr.. og at den ene ikke maatte brygge mere end den anden. »Cavenfet« skulde gives til de fattige og ikke være til Salg enten her i Staden eller denne paa 2 Mile nær. Med Und­ tagelse af visse Næringsdrivende tillades igen enhver at brygge til Husbrug; Vragning og Takst indførtes atter, men Taksten med den Forandring, at den nu skulde være staaende, hvad enten der blev lette eller dyre Aaringer, og Øllet alligevel blev af lige Godhed. Hyppig gentagne Plakater søgte at bøde paa denne Uretfærdighed. Bryggerne bleve givne midlertidig Tilladelse til at lade sig betale mere end Taksten bestemte. Af hver Brygning eller 14 Tdr. Malt maatte udbrygges saa meget, at derfor efter Taksten udkom 77 Rdl. Det saakaldte 4 Dalers 01 nedsattes fra 15 Mk. til 14 Mk. Tønden, Mellemsort bestemtes til 8 Mk., Skillingsøl til 6 Mk. pr. Td. Det tillodes Bryggerne af 4 Tdr. Malt at udbringe:

21

af 14Marks Øllet 5 Tdr.. . . . .

11 Rdl. 4 Mk.

af af

8 — 6 —

— 4 — ........ — 5 — .........

5 5

— 2 —

— » — Ialt . . . 22 Rdl. » Mk.,

som af 14 Tdr. Malt, der tages til eet Bryg, bliver 77 Rdl. Skulde en Brygger ikke af den ene Sort afsætte saa meget, tillades ham af de andre Sorter at brygge mere; men 14 Tdr. Malt maatte alligevel ikke udbringes til mere end 77 Rdl. Undersøgelse om ulovlige Bryggerier og Haandkværne tillodes. •Den 2 5. J a n u a r 1 74 3 bekræftede Christian. VI. en Over­ enskomst mellem Bryggerne. I denne siges, at da det Antal Brygger- gaarde, hvoraf Lavet den Gang bestod og var i Brug, var saa stort, at det ikke kunde tilkomme en Interessent at brygge oftere end hver 10de Dag af 14 Tdr. Malt, hvilket var utilstrækkeligt til alle Ud­ gifters Bestridelse, saa maatte som Følge deraf Gaardenes Antal for­ mindskes, hvorfor blev vedtaget, at naar nogen af disse Gaarde blev tilkøbs, skulde Lavet købe den, og dens Ret tilfalde Lavet; med saadant Køb skulde vedblives, indtil ethvert Medlem kunde komme til at brygge een Gang ugentlig af 16 Tdr. Malt, da dette var det mindste, hvorved nogen kunde ernære sig. I et R e s k r i p t af 10. A p r i l 176 1 siges: med Bryggerlavet maa det have sit Forblivende ved Forordningen af 13. Juni 1755; dog maa det ikke efterdags være dem (Bryggerne) tilladt at købe Bryggergaarde, for at tage Bryggerrettigheden fra dem og derved formindske Bryggeriernes Antal. Det Antal Fribryggere, der den Gang var, skulde vedblive, men Forandring kunde ske med Personer og Huse. Fra 1739 blev Bryghuset altsaa drevet for s amt l i g e Lavs­ i n t e r e s s e n t e r s R e g n i n g indtil der Natten mellem den 7. og 8. Maj 1767 overgik det en voldsom og for Omgivelserne faretruende Ildsvaade. Bryggeriet blev derfor nedlagt paa dette Sted, men op­ ført af Bryggerlavet paa den anden Side af Frederiksholms Kanal, hvor Staten i Henhold til kgl. Resolution af 6. Januar 1768 skæn­ kede Bryggerlavet den Grund, hvorpaa det endnu ligger, hvilket ses af følgende under 8. Juli 1768 af Søetatens Kommissariat ud­ stedte og under 7. Januar 1771 tinglæste Skøde: »Vi underskrevne Hans Kongl. Majst’s Deputerede udi Søe-Etatens-General-Commissariat gjøre vitterligt: At som Hans Majst. har allernaadigst tilladt ved Resolution af 6. Januarii sidst­ leden, at den Plads, som ligger ved Blaaetaarn, og hvor det

22

Færøeske Pakhuus hidindtil har staaet, maae skjenkes og skjødes Bryggerlauget her i Staden, for der paa at lade bygge et Bryggerhuus og indrette Maltgjørerie; og vi til den Ende efter allernaadigst approberet Forening af 18. November forr. Aar, haver afhandlet Landetaten den Plads, hvor det Færøeske Pakhuus stoed, hvilken og den 15de Junii næstefter til de paa Søetatens Vegne Committerede Hr. Captain-Lieutn. Thura og Inventarieskriver Due af Hr. Ingenieur Capt. de Feignet med et derover forfatted Grund Ritz er bleven overleveret; saa skjenke, skjøde og afhænde vi hermed paa Søe-Etatens Vegne oven- meldte allernaadigst bevilgede Plads, beliggende imellem Blaae- taarn, Land-Etatens Materialgaard og Søen, dog at 10 Alen derfra afgaaer til en Gade imellem denne Plads og Material- gaarden, med fuldkommen Hjemmel frie for al Til- og Paatale i nogen Maade, Bryggerlauget her i Staden til en fast og urygge- lig Eyendom for dem~ og Efterkommere til Ævig Tid, og lade tillige herved følge en Tegning over den gandske Plads, samt det fra Land Etaten over det Færøeske Pakhuses Tomt os leverede Grund Ritz. Derimod skal Bryggerlauget være for­ pligted til paa deris egen Bekostning at lade opbygge paa denne Plads og stedse vedligeholde et Bryggerhuus og Malt­ gjørerie, og det saa forsvarligt, at Lauget alle Tider kan være i Stand til at skalle og levere alt det 01 og alle de Sorter, som til det Kongel. Huuses Hofholdninger, Flaaden og alle andre efter deris med Søetaten oprettede Contracter maatte æskes og behøves ; saa vel som og være forbunden til at holde Bulværket til Søen vedlige, saavidt det nye Bryggerhuus strækker sig, og derimod være” berettiget at oppebære Bulværks Penge efter Havne Forordningen af de Skibe, som der maatte anlægge; og endelig at godtgjøre Bekostningen paa at flytte Broen over Afløbsrenden ved Blaae-Taarn hen til den nye Gade, som bliver anlagt imellem det nye Bryggerhuus og forbemeldte Materialgaard. Til ydermere Bekræftelse have Vi dette Skjøde egenhændig underskrevet og med General-Commissariatets Signet forseglet. Datum Kjøbenhavn udi Søe-Etatens-General-Commissariat den 8de Julii Anno 1768. D. Laurvig, Gabell, J. G. Moltke, Wium, Top. (L. S.) Lund cst.« Efterat dette Skøde var udstedt og der under 5. April 1768 af Hs. Maj. var forundt Toldfrihed paa de Materialer, som fra fremmede Steder virkelig indførtes og forbrugtes til Bryghusets Byg-

KONGENS BRYGHUS 1768 - 1828

23

ning, paabegyndtes Opførelsen af Bryghuset efter Hog-Byg-Inspektør J. C. C o n r a d y s Tegninger og Overslag ifølge Kontrakt med Brygger­ lavet af 28. Oktober 1768, paa en Grund, som i Beretninger fra den Tid beskrives saaledes: Naar man fra Christianshavn kom over Langebro, der ligesom nu havde en Vindebro i Midten, kom man gennem Ryssenstens Bastion ind i Søndervoldgade (den senere Filosof­ gang). Straks paa højre Haand laa Blaataarn*), en massiv, firkantet Fængselsbygning med Fa$ade til Havnen og en lille Tilbygning bag­ t i l — - muligvis den paa PI. III. med K betegnede Bygning — med Bolig for Arrestforvareren. Terrænet her var ensomt og øde; de nærmeste Bygninger vare det kongelige Hømagasin og Bygningerne paa Garnisonens og den kongelige Materialgaards Terræn, der strakte sig hen til Prinsensgade (nuværende Ny Kongensgade). I ringe Af­ stand fra Blaataarn, indenfor paa Siden af det, udmundede det gamle Vandløb — der var ført gennem Volden ud for Lavendelstræde — i Havnen. Den »lange Rende« var en Afløbskanal med Bolværker paa bægge Sider, over hvilken ikke mindre end fem Broer førte, af hvilke den første var den ved Blaataarn i Skødet omtalte, som af Bryggerlavet skulde flyttes ud for den ny Gade (Bryghusgade), der skulde anlægges, og som det i Kontrakten hedder skulde »besørges straks med fornødne Pæle, Hamre, Planker og Rækværk af 10 Alens Bredde saa forsvarlig og stærk, at Passagen derover sikker kunde ske«. Bryghuset blev her opført med en Hovedbygning (PI. I. i?)**), 771/2 Alen lang og 25 Alen dyb, med fem Etager foruden Kælder, som indrettedes til Lagerrum for 01. I Stue-Etagen, hvor der paa Midten af Bygningen var Gennemgang, indrettedes Bryggeriet med tvende indmurede Bryggerkedler med Trækværk til Stenkulsbrug og fem Køller, samt i de øvrige Etager Malt- og Kornlofter. Umiddel­ bart op til denne opførtes en Fløj- eller Side-Bygning (PI. I. A), i Længden til Gaarden 54 Alen og bag ved til Blaataarn 61 Alen 18 Tommer og i Dybden 17 Alen, lige saa høj som Hovedbygningen, hvor der i den underste Etage blev indrettet Bødkerværksted og Stald til 8 Heste; i Etagen derover en 5 Værelsers Lejlighed for Fuld­ mægtigen, en 3 Værelsers Lejlighed for Forvalteren, et Kontor, et *) Dette Blaataarn var Straffeanstalt, som man bl. A. ved brugtes overfor Skuespillere og Skuespillerinder, der paa en eller anden Maade havde forset sig, og maa ikke forveksles med Blaataarn paa Slotspladsen, hvor blandt andre Leonora Kristine Ulfeldt havde været fængslet. **) Paa Grundplanerne ere de Forandringer, som have fundet Sted senere end det først angivne Aarstal, betegnede med Rødt.

24

Bestyrelsesværelse og et Værelse til Bryggersvenden, og i de øvrige Etager Malt- og Kornlofter samt Magasiner. Bægge disse Bygninger ere endnu bevarede, omend deres Anvendelse i Tidernes Løb er undergaaet forskellige Forandringer, hvorom senere. Umiddelbart inden Fuldførelsen den 25. Januar 1771 besøgte Kong C h r i s t i a n V I I . og Dronning C a r o l i n e M a t h i l d e »det ny kongelige Bryghus«, som blev dem forevist af Direktionen for Bryggerlavet. Da Afsætningen af 01 imidlertid stadig tog til, blev det allerede i 1778 nødvendigt at udvide saavel Maltgøreriet — idet der blev indrettet en ny Kølle til Hvidmalt — som Bryggeriet og Lager­ lokalerne, hvorfor der blev opført en ny Bygning (PI. I. C), paa hvilken der holdtes Rejsegilde 29. August 1778. Den var delt med en Port paa Midten, og i den ene Ende blev indrettet Bryggeri, i den anden Lagerrum, hvilke sidste endnu findes bevarede (PI. III. C). Ligeledes maa omtrent paa denne Tid Maltmøllen være opført (PI. I. 2>). I denne blev alt det Malt malet, som Bryghuset brugte, en stor Begunstigelse paa denne Tid, da ellers alt Malt skulde formales paa Kongens Maltmølle. Saa længe Lavet eksisterede var Bryghuset samtlige Lavs- Interessenters fælles private Ejendom og dreves for disses Regning. Den ved Forordningen af 1. Oktober 1802 paabudte Bygningsafgift blev Bryghuset fritaget for ved følgende Rentekammerskrivelse af 23. April 1803: »I Anledning af Kjøbenhavns Magistrats behagelige Skri­ velse af 11. f. M„ og dermed følgende Genpart af Stadskonduk­ tøren, ProfessQr Rawerts Forespørgsel angaaende forskellige af . ham opgivne Bygninger, som han er i Uvished om, hvorvidt han bør ansætte samme til den ved Forordningen af 1. Oktober f. A. paabudte Bygningsafgift, samt hvorvidt de, som have fri Bolig i nogle af disse Bygninger, kunde ansættes til Afgiftens Svarelse, har Hs. kgl. Majestæt under 6. d. M. paa Rente­ kammerets allerunderdanigste Forestilling allernaadigst befalet at resolvere saaledes: »Vi ville allernaadigst:

a. at Vores elskelige kiere Broder, Hs. kgl. Højhed Arve­ prinsens Palais, Vores elskelige kiere Svigersøns, Hs. Høj­ fyrstelige Durchlautighed Hertugen af Augustenborgs Palais, Vores nye Bryghuus og det Catholske Capel her i Staden skulle være aldeles fri for den ved Forordningen af 1. Oktober d. A. paabudte Bygningsafgift;