545378280

KØBENHAVNS BYUDVIKLINGSSTRATEGIER Københavns byudvikling skal styres a f -3strategier: En strategi for byens trafikstruktur, cn strategi for byens “grønne/blå” struk tu r og en strategi for byudviklingens lokalisering. En strategi for byens trafikstruktur Københavns trafikstruktur bliver med etableringen af den faste Ø resunds­ forbindelse in tegreret i såvel Hovedstadsområdets som Sydskånes trafik­ strukturer. København vil hermed ikke blot geografisk, men tillige trafikalt være centralt placeret i en a f Nordeuropas storbyregioner. Københavns Lufthavn er denne regions internationale trafikknudepunkt. L)et planlagte overordnede vejnet suppleres - udover Lufthavnsmotor­ vejen - med Ørestads Boulevard, mens det eksisterende banenet - udover Lufthavnsbanen - udbygges med et nyt bybanesystem og en Ringbane. Herved styrkes den kollektive trafikstruktur, og d e r sikres en høj kollektiv trafikal tilgængelighed til såvel cn række byudviklingsområder i kommu­ nen som til de historiske bydele, Ind re By og Christianshavn. En forbedret kollektiv trafikbetjening a f netop disse bydele er en forudsæ tning for cn yderligere trafikal fredeliggørelse af de bevaringsværdige bymiljøer i City. Trafikstrukturen muliggør således både den nødvendige byvækst og den ønskede bybevaring. En strategi for byens “grønne/blå” struktur Københavns grønne struk tu r er med fredningen a f Kalvebodkilen tilført et stort træk af afgørende betydning for storbyens rekreative liv. Kalve- bodkilcn forlænges mod no rd op til Islands Brygge, og d e r udarbejdes cn samlet plejeplan for hele den grønne kile. Nord for Sjællandsbroen som cn “Amager Fælledpark” og syd for Sjællandsbroen som en “Amager N a tu rpark”. Ørestadsbanen vil på lidt længere sigt lå samme betydning for befolknin­ gens adgang til Amager Naturpark som Klampenborgbanen har det i rela­ tion til Dyrehaven. Den “g rønne” Kalvebodkile suppleres med tre “blå” strandparker: “Kalvebod S trandpark” som en udvidelse a f Valbyparken, samt “Svanemøllcparken” og “Amager S trandpark”, ved opfyldninger i henholdsvis Svanemøllebugtcn og langs med Amager Strand. Med anlæg­ get a f bybanen på Østamager vil alle disse nye rekreative om råder kunne nås a f storbyens borgere med bane. Byens parker skal søges forbundet med byens tætte boligområder med cykel- og stiforbindelser, ligesom det i den fortsatte byfornyelse skal tilstræ­ bes at tilføre de tæt bebyggede bydele grønne kvaliteter i um iddelbar næ r­ hed af boligerne. En strategi for byudviklingens lokalisering Københavns byudvikling, både i form a f egentlig byvækst (Ørestaden) og i form af byomdannelse a f eksisterende byområder, skal så vidt muligt knyt­ tes tiliiåvel byens trafikstruktur som til byens grønne/blå struktur. Der skal være mulighed for lokalisering a f egentlige erhvervsområder, a f rene bolig­ om råder og af integrerede bolig- og erhvervsområder. Boligområderne skal placeres så næ r vandarealer og parker som muligt, således at de nye boligområder sikres cn attraktiv lokalisering, der motive­ rer boligbyggeri af høj kvalitet. Erhvervsområderne skal placeres så tæt ved det kollektive trafiksystem, at der generelt bliver tale om en stationsnær lokalisering. En undtagelse h e r­ fra er dog de egentlige havneom råder og erhvervsarealer i Nordhavnen og i Østhavnen, der hovedsageligt forudsættes vejbetjent. I Ørestaden og langs havneløbet fra Sydhavnen til Nordhavnen skal der til­ stræbes et blandet bolig- og erhvervsbyggeri i overensstemmelse med de centrale byområders integrerede bystruktur. I de centrale cityområder vil et større islæt af boliger med tilhørende lokale funktioner tilføre det histo­ riske og bevaringsværdige miljø yderligere bykvaliteter.

KØBENHAVNS BYUDVIKLINGSSTRATEGIER

udbygningsområder

Erhvews- udbygningsområder

llllllllll

Integrerede udbygningsområder

Grøn kile og strandparker

Motorveje Adgangsveje — — Fjembaner Bybaner

Kommunegrænse

Målforhold 1:100.000

18