545171929

20 17. Studentersang. Text af Chr. Richardt. — Musik af J. P. E. Hartmann.

Vi er et lystigt Folkefærd fra alle Verdens Kanter, vort Rige er saa noget nær et Bjerg af Folianter; men Ungdom gav os Indfødsret, hvor Lykken slaar sin Vinge, og hvor Druen voxer tæt, der samles vi paa Thinge. En Verden, spændt i Snørebaand, os passer ikke ganske; der faar man ingen Vennehaand, men kun en Vennehandske; der dyrker man en Poesi, som skæres paa Maskine: Kærnen mangler indeni, og Hakkelsen er det Fine. En Verden, hvor man ej kan se for lutter Pengekister, den er et Ideal maaske, men kun for en Filister; der brænder man Kamfin og Gas, men hvor er Solen henne? Engen er kun Blegeplads, og Skoven er kun Brænde. Men vi har Tro paa Solens Glans, naar blot vi ser lidt Skygge, og vi tør trøstig binde Krans, før vi kan Huset bygge. Om Verden var et Hav af Graad, sang vi dog glade Sange: Haabet er en lille Baad, men den kan rumme Mange.

18. Mindesang over de Faldne. Text .af H. P. Holst. — Musik af J. P. E. Hartmann.

Slumrer sødt i Slesvigs Jordl Dyrekøbt den blev ved Ederl Sommeren sit Blomsterflor over Eders Grave breder. Mindet flyver som en Fugl hen til Slesvigs grønne Vange, synger der fra Gravens Skjul ensomt sine simple Sange. Ensomt, thi de brustne Blik ingen kærlig Haand har lukket, ingen Ven Jert Haandtryk fik, ingen hørte Afskedssukket.

Made with FlippingBook flipbook maker