545171929

8 2. Agnete og Havmanden. Dansk Folkevise, udsat af J. P. E. Hartmann, Texten bearb. af J. L. Heiberg. Agnete hun stander paa Højeloftsbro, Strax kom der en Havmand, ham gav hun sin Tro, Haa! haal haa! Strax kom der en Havmand, ham gav hun sin Tro. Han stopped hendes Øre, han stopped hendes Mund, Saa førte han hende paa Havsens Bund. Agnete hun sad ved Vuggen og sang, Hun hørte fra Landsbyen Kirkeklokkers Klang. Agnete tren i Kirken, derefter Havmand kom, Og alle Smaabilleder vendte sig om. »Agnete, du beder saa langsomt din Bøn, Nu længes de Smaa og din nyfødte Søn!« »O tænk paa de Store, o tænk paa de Smaa, Og tænk paa den mindste, som i Vuggen laa!« , 3. Roselille. Dansk Folkevise, uds. af J. P. E. Hartmann. Texten ved Chr. K. F. Molbech. Roselil og hendes Moder de sad over Bord, de taled saa mangt et Skemtens Ord. Ha, ha, hal Saa saa, saa saa! de taled saa mangt et Skemtens Ord. »Før vor Kilde skal springe med Æblemost sød, før jeg skal for nogen Mand vorde rød.« Hr. Peder stod paa Svalen og lytted med List: »Den ler dog nok bedst, som ler tilsidst!« »Hil sidde I, skøn Jomfru, i Fløjl og Silkeskrud, Stat op, lad os følges i Haven ud!« Og der de kom til Kilden bag Blomster i Skjul, saa sprang der ej Vand, men Mosten gul. Roselil blev saa rød som et dryppende Blod; Hun stirred i Græsset for sin Fod. Da kyssed hendes Læber Hr. Peder med List: »Den ler dog nok bedst, som ler tilsidst! Ha, ha, ha! Saa saa, saa saa! Den ler dog nok bedst, som ler tilsidst!« »Lad længes, lad længes, hvo længes vil; Jeg glemte dem alle, nu her jeg blive vil, Haa! haa! haal Jeg glemte dem alle, nu her jeg blive vil.«