545171201

95 Endelig nåede vi Gartnerhuset og rut­ ehede henad den glatte Vej til Lindegårds- Alléen. Men i denne havde Snéen fra Vejen dannet en mægtig Drive, lige i Svinget til Venstre udenfor Børnenes „Lindehus“. Jens Jørgen drejede fri af Driven, men Kanen kom op på Afvisersténen til Højre, og bums — der lå vi; Jens Jørgen på Ryggen af den nærmer Hest og jeg på Hovedet i .Snedriven med ikke andet tilsyne af mig end et Par lange Overtræks-Støvler. Heldigvis arbejdede Karlene på at holde Alléen farbar. De standsede Hestene, halede mig ud af min ufrivillige Begravelse, satte Kanen på ret Køl og os Skibbrudne tilsæde igen, således at vi standsmæssigt kunde komme gennem Porten og holde for Døren. Plejede Modtagelsen om Sommeren at være varm, var den nu i Vinterkulden steg- héd, og den 82-årige gamle Kone var både rørt og taknemlig, fordi jeg kom i et så gudsforgående Vejr. Og hvo'r kælede de dog for mig! Ikke at tale om Livretterne. Ja, Grandpapas Chateau Lafitte blev endogså trukket op, og