545171201

94 Bjørneskind gled vi henad Landevejen under livlig Bjældeklang. Jens Jørgens højre Tommelfinger havde imidlertid kløet om Natten. „Det gi’er Uvejr, Hr. Kaptejn, det slåer aldrig fejl." Og han fik Ret. Længe før vi kom til Sæby brast en sort Sky, de andre fulgte efter, overdængende os med Sne, og inden vi nåede Krabbesholm, péb en forrygende Snestorm os lige i Næsen, så vi hverken kunde se eller høre. Et øjeblik fristede Krabbesholms Herre­ sæde til at stoppe op. Men, da Grandmama ventede, gik vi på, uagtet de stakkels Heste var udasede. Mellem Krabbesholm og Væverhuset stod den hårdeste Kamp. Sneen faldt, men Stor­ men piskede den til Højre og Venstre, op og ned i sære Krumspring, for, efter at have fyget langs Vejen, at danne Tuer, der voxede og tvang os til at springe ud af Kanen og støtte den. I Væverhuset, hvor Familien Bølner plejede at gøre Honnørs, så’ vi hverken Mennesker Vinduer eller Døre. Snéen havde lukket for det Héle.