545170388

Uppaa vort Raadhus for et siddende Raad var beskikket fornumstige Mænd Boe Jensen og Lave Hendrichsen,; Pungemagere, og alle Lavs­ brødre af Remmésnider Embedet, Pungemager Embedet og Taske­ mager Embedet, vore. kære Medborgere, som samme Tid forsamlede og tilstede vare, bekærede de dennem, at de ey maa nyde deres Embede efter deres Skraas Indholdelse med Barkehandsker, Allun- handsker og sømske Handsker, desligeste med barket Læder og Allunlæder og Semslæder, som Skinder og Bundtmager nu bruge, som deres Skraa eller Privilegia ikke udviser, og bade forskrevne Remmesnidere, Pungemagere og Taskemagere os at efter vor Bys Privilegia, som vi have, skulle skikke og hjælpe dennem, at deres Embede maa blive ved Magt, have vi nu saa skikket det efter deres Skraas Indholdelse og Embedets Lejlighed, helst fordi det ene Em­ bede fordærver det andet, med mindre enhver bruger sit Embede og holde det ved Magt, hver efter sin Lejlighed, som Embedet til­ hører, skal Remmesnider Embedet saa og Taskemager Embedet og Pungemager Embedet holdes i alle Maader med alle Punkter og Artikler, som her efter følger«. Men samtidig med at man faar denne Skraa udfærdiget, benyt­ ter man Lejligheden til at faa Optagelsesbetingelserne skærpede, idet man faar indført den Bestemmelse, at Ingen kan blive Mester, uden at han har været Svend i to Åar. Det er det senere saa almindelig kendte Begreb Mestersvend, her indføres Det vil oprindelig sige den Svend, der ønsker at blive Mester og som har anmeldt for Lavet, at dette er hans. Hensigt; ikke som nu, hvor der ved Mestersvend nærmest forstaas en For­ mand eller Stedfortræder for Mesteren. Det vår imidlertid ikke blot udadtil, at man holdt Kontrol, ogsaa indadtil overfor.Lavets Med­ lemmer passede man paa, at den enkelte Lavsbroder opfyldte sin Pligt. De paagældende Bestemmelser i den ældste Skraa lyder saaledes: »Stevne skulle vi holde fire Sinde om Aaret, og da skal Ol­ dermand og Stolsbroder bese hver Broders Gærning; hvilken ikke sin Gærning retfærdig haver, bøde i Lavet efter alle Brødrenes Sigelse, og skal en Raadmand tilsiges at være over Embeds Stevne, som Borgemester og Raad tilkejser der over at være«. Disse Bestemmelser sigter ikke blot til at tvinge Lavsmedlem­ merne til at levere godt Arbejde, men ogsaa til at holde Mestrene nogenlunde paa samme økonomiske Niveau. Ingen maa sælge Ar­ bejdet under en bestemt Pris, men der er heller Ingen der maa tage mefre. Alt* hvad der leveres, skal være af samme Kvalitet. I lignende Retning sigter Bestemmelser om det Antal Svende, der maa holdes. Saadanne Bestemmelser findes ganske vist ikke for Sadelmagerlavets Vedkommende, de er derimod ret almindelige for andre Lavs. For Snedkere, Tømrere og Murere gjaldt saaledes den Regel, at Ingen maatte have over é Svende. Meningen hermed var naturligvis den, at ingen Mester maatte hæve sig over de andre. Arbejdet skulde efter den Tids Forstand jævnt fordeles mellem .samtlige Medlemmer. Iligemaade bestemmes Antallet af Drenge, hvorlænge de maa staa i Lære, hvilken Afgift, der skal betales til Lavet o s. v. Overordentlig vigtige i denne Henseende er end­ videre Forsøgene paa at bestemme Priserne. Fortiden, der intet Begreb havde om de økonomiske Love, levede i den Tro, at man nøje kunde bestemme,' hvad en Vare kostede, hvad der skulde gi-

8 -

—