545170388

saaledes finder vi, at de gamle Lav ogsaa i religiøs Henseende danner en Enhed med fælles Gudstjeneste og fælles Helgen. Det er en Levning fra den tidligste Oldtid og den omgav alt, hvad der ved­ rørte de fælles Lavssamlinger med en egen Højtidelighed. Der findes i alle gamle Lavsskraaer strænge Bestemmelser om, hvorledes Lavsbrødrene skulde opføre sig ved de aarlige Lavshøj­ tideligheder. Det hedder f. Eks. i Roskilde Smedes Skraa af 1841: »Item, hvilken som gør sin Gildebroder Saar i Gildehus, han skal bøde mod ham efter Oldermandens og Brødrenes Sigelse, og han skal give Brødrene 1 Td. 01; slaar han ham en Kindhest i i Gildes Hus, da skal han bøde imod ham, som for er rørt, og give Brødrene 1 Td. 01; slaar han ham andet Steds, da skal han bøde imod ham, som for er rørt og give Brødrene 1 Fjerding 01; gør han ham Saar andet Steds, da skal han bøde som for er rørt og give Brødrene 1 Td. 01. hvilken som slaar sin Gildebroder ihjel, da skal han drives ud af Gildet og aldrig komme der ind igen, uden det er med alle Brødres Vilje og Samtykke. hvilken som drikker, saa at han spyr i Gildes Hus, han skal give Brødrene I Td. 01; drikker han saa, at han spyr i Gildes Gaard eller paa hans Vej hjem, da skal han give dem en Fjer­ ding 01. i hvilken Broder eller Søster, bepisser sit Sæde, han skal give Brødrene 1 Td. 01; hvilken som pisser paa den anden, han skal bøde V« Td. 01, om han gør det med Vilje. Vælter nogen Broder eller Søster den anden ud af sit Sæde, hvo som det gør, skal bøde 1 Sk.« I Sadelmagernes Skraa fra 1460 finder vi en lignende Bestem­ melse : »Hvo som spyr eller noget deslige urent gør i Lavshus eller i Gaarden eller teer sig ukvemmelig med sin Ende eller kalder nogen Skalk, Herrienssøn, Tyv eller Forræder, bøde en Td. 01 til Brødrene og en Mark Vox til Messen, Kongens Ret og Stadens uforsømmet«. Den stærke Betoning af Broderskabet finder ogsaa sit Udtryk i en Bestemmelse som denne: »Ingen skal kære den anden for Fogden, før han haver det kært for Oldermand og Stolsbroder, det være Svend eller Husbonde, under en Td. Øl til Vide«. Haandværkslavene opstod hos os samtidig med den stærke Opblomstren af Købstæderne. Alle Haandværk var naturligvis ikke repræsenterede fra Begyndelsen af, men opstod først, efter- haanden som de udviklede sig af Husfliden og som Arbejdets Deling blev mere og mere gennemført. Som de ældste Haand­ værk kan anses Smede, Bagere og Slagtere samt dem, der for­ færdigede Beklædningsgenstande, altsaa Overskærere, Skræddere og Skomagere. Det er ogsaa disse Haandværk, der først organiseres i Lav. Dette gik for sig her i Danmark i Løbet af det 15de Aar- hundredé. I Aaret 1460 den 3die April (ny Tidsregning 12te April) stiftedes saaledes her i København Remmesnider- og Pungmagerlavet. Her­ med var der dannet en Organisation af Byens Skindarbejdere, idet Skomagerlavet alt var oprettet tidligere. Naar det nystiftede Lav fik Navnet Remmesnidere og Pungmagere, saa er det naturligvis, fordi dis 3 é Haandværk havde de fleste Dyr'kere, i Virkelig-