545161958

lig til altid først og fremmest at se paa de fiskale Interesser; hvor der kunde tjenes eller spares, maatte andre Hensyn, ^esthetiske og lignende, vige. Fischer ønskede nu, i Tilslutning til en allerede tidligere af Theaterledelsen udtalt Plan, at Foyeren skulde ud­ lejes til Restaurationslokale; den Lejeindtægt, som Theatret derved kunde faa, skulde man ikke lade gaa fra sig. Dette Forslag opvakte Jacobsens Harme; Foyeren skulde, mente han, være en Festsal og ikke et Be­ værtningslokale. Og som sædvanlig blev han den ledende Sjæl i det omtalte Udvalg, af hvilket han var bleven Medlem, og med hvilket Ministeriet korre­ sponderede om Sagen. Og som sædvanlig traadte han til med et stort 'Gavetilbud, da han ikke paa anden Maade kunde faa det frem, som1han mente, var det rigtige. Han tilbød foruden de nævnte Buster at yde 20,000 Kroner til Foyerens Udsmykning, saa- fremt Theatret vilde forpligte sig til aldrig at bruge den til Udskænkningslokale; hertil maatte de to smaa tilstødende Kabinetter og Restaurationen i an­ den Etage være tilstrækkelige. Hvis den paatagne Forpligtelse nogen Sinde blev overtraadt, skulde baade Penge og Buster tilbagegives Jacobsen eller hans Arvinger. Kultusministeren blev imidlertid ved sit; Jacob­ sens Tilbud var jo nok baade stort og paaskønnel- sesværdigt, men man kunde dog ikke for 20,000 Kroner lægge en evigvarende Forpligtelse paa Thea­ tret. De tolv Buster vilde man gærne have, men de kunde jo passende anbringes i den halvrunde Gang mellem Foyeren og Tilskuerpladsen. Som det saa ofte gaar, navnlig i smaa Lande, hvor de saglige Hensyn har vanskeligere ved at trænge de person- 90