545161958

cobsen naturlig interesseret i Theatret; hans Ung­ dom faldt jo netop i den Tid, da det nationale Drama havde sin Blomstringsperiode, og da de store Skuespillere, som Eftertiden bestandig saa op til som uopnaaelige, fortolkede Oehlenschlåger, Heiberg og Hertz. Fra Omgangen med de akademiske Ung­ domsvenner havde Jacobsen levet sig ind i hele denne Litteratur; Holbergs og Oehlenschlågers Hus var et Sted, hvor han mere end de fleste af den praktiske Virksomheds Mænd følte sig hjemme og som han mente at skylde Taknemmelighed. Inden den indre Udsmykning var afsluttet, havde Jacobsen gjort Tilbud om at skænke tolv Marmorbuster af fremragende danske dramatiske Digtere, Komponi­ ster og Skuespillere, og det var hans Mening, at disse skulde opstilles i den nye Foyer. Der var bleven nedsat et Udvalg, som skulde være med­ bestemmende ved Anvendelsen af de private Bi­ drag til Theatrets Udsmykning; af dette Udvalg var Jacobsen bleven Medlem, og i denne Egen­ skab havde han fremsat sit Tilbud. Det gik altsaa her som ved botanisk Have, at hvor Jacobsen blev anmodet om at være Raadgiver, blev han ogsaa straks Giver i Daad, men saa mente han rigtig nok at have Lov til at have det afgørende Ord om, hvor­ ledes det hele skulde ordnes. Jacobsens Tanke var smuk, og i den Tro, at der ikke vilde være noget i Vejen, gik han til Billed­ huggerne Bissen og Stein og bestilte Buster og Piede­ staler, tolv ialt. Men det Lom ganske anderledes. Imidlertid var Fischer bleven Kultusminister, og han var paa sin Vis en ikke mindre myndig Mand end Jacobsen. Fischer var med al sin administrative Dygtighed tillige lidt smaatskaaren og meget tilbøje- 89