545161958

Uvilje ikke holde Stand overfor den Tillokkelse, som Syslen med offenlige Anliggender havde for en saa virkelysten og handlekraftig Mand som Jacobsen, og hans private Venners Opfordringer til ikke at und­ drage Fædrelandet hans Evner og Arbejdskraft har samtidig virket som en Slags ond Samvittighed. Endnu ventede jo de vigtigste nationale Spørgsmaal paa deres Løsning; vel havde man sejret i Treaars- krigen, men endnu ti Aar efter var man med Ind- høstningen af Sejrens forventede Frugter ikke kom­ men et Skridt videre. Da ved Folketingsvalget 1861 atter en Deputa­ tion af københavnske Vælgere kom til Jacobsen og bad ham stille sig paa ny, blev han, som han selv siger, „et let Bytte“ for denne. Han stillede sig og blev atter valgt ved Kaaring. Det er betegnende for Datidens Presseforhold, at „Fædrelandet", som tid­ ligere ved Jacobsens første politiske Fremtræden havde været hans bedste Støtte, ved dette Valg ikke værdigede ham nogen Opmærksomhed. Man huskede endnu hans energiske Kamp mod den nationallibe­ rale Minister Kriegers Kommunallov; Jacobsen var som Partifælle ikke helt „paalidelig", derfor skulde der være Taushed om ham. Jacobsen var imidlertid ikke af den Slags Person­ ligheder, som man kunde tie ihjel, og „Fædrelan­ de rs Taktik førte ikke til noget. De københavnske Vælgere kendte deres Bysbarn og satte ham ind i Folketinget ved Kaaring. Kun to Aar blev han sid­ dende i denne Forsamling; i 1863 blev han konge­ valgt Medlem af Rigsraadets Landsting. Den smaalige Forfølgelse fra „Fædrelanders Side foranledigede ingenlunde Jacobsen til at skifte Sig- 57