545161958

naler; han holdt i det store nationale Spørgsmaal fast ved det samme Standpunkt som i den første Omgang af hans politiske Virksomhed. Mod Slut­ ningen af Frederik den syvendes Regering traadte Ejderdanskheden bestandig stærkere frem i Rege­ ringens og Regeringspartiets Politik; man var træt af de evindelige Forhandlinger og af den tyske For­ bundsdags Trusler, og selve det, at disse bestandig gentoges, bidrog ogsaa til, at man hørte op med at tage dem for Alvor. Man var villig til at give Hol­ sten den videst mulige Selvstændighed, men Siesvig­ holstenernes Fordringer, der baade historisk og na­ tionalt var lige slet begrundede, vilde man ikke vide af. Saa hellere sætte haardt mod haardt, og Jacob­ sen udtalte selv i sin Valgtale i 1861, at han vilde foretrække en Krig fremfor det at give efter med Svaghed og Skam. Som kongevalgt Landstingsmand i Rigsraadet kom Jacobsen til at opleve og medvirke under den mest skæbnesvangre Periode i Landets Historie. I 1863 forelagdes et Forslag til en ny Grundlov for Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs Fællesanliggender. De Magter, der var Danmark venligsindede, England og Frankrig, advarede gen­ nem deres Gesandter paa det indstændigste mod at lade dette Forslag blive til Lov, da det var et aabent Brud paa de Aftaler, Danmark selv havde indgaaet ved Londonertraktaten af 1852. Men baade Regering og Folkerepræsentation mente at kunne sidde disse Advarsler overhørig; den nationale Stemning, der var vokset frem paa det slesvigske Spørgsmaal, blev saa stærk, at næppe nogen Regering kunde modstaa den, og mindst af alle den, der var bleven *til just i 58

Made with FlippingBook - Online catalogs