545161958

tegnede han sig ogsaa hele sit Liv igennem, da Titler og Udmærkelser af alle Slags stod til hans Raa­ dighed, som „Brygger Jacobsen". Han understre­ gede ved denne Betegnelse tillige det borgerlige; skønt Faderen var indvandret fra Landet, kom dog allerede hos denne og endnu mere hos Sønnen — ligesom ogsaa senere hos dennes Søn — Følelsen af det borgerlige, Stoltheden af at være kjøbenhavnsk Borger og Næringsdrivende, til at gøre sig gældende. Det var Forestillingerne fra det attende Aarhundre­ des Slutning med Klangen af Ordene Borgerdyd og Borgerpligt, som slog Rod i denne kraftige Slægt og bragte dens rige Muligheder til Udfoldelse. For den unge Jacobsens praktiske Uddannelse blev der foreløbig sørget ved hans Arbejde hjemme paa Faderens Bryggeri. Og her var der ikke noget, der hed at være Faders Søn. Men samtidig sørgedes for Erhvervelse af theoretiske Kundskaber. Allerede i Syttenaarsalderen hørte han H. C. Ørsteds popu­ lære Forelæsninger over Kemi; den berømte Fysi­ ker var en af de første, der herhjemme skabte Be­ grebet Populærvidenskab — rigtignok uden at ane, hvilke Godtkøbsrædsler dette senere skulde føre til —men hans Forelæsninger blev dog aldrig saa popu­ lære, at man ikke altid kunde lære meget af dem. Og Jacobsen lærte meget, og den Beundring, som han bestandig senere bevarede for Elektromagnetismens store Opdager, gav sig sit smukkeste Udtryk, da han som største Bidragyder var med til i 1876 at rejse Forskeren det Monument, som nu er Ørsteds­ parkens smukkeste Prydelse. Og da den polytek­ niske Læreanstalt begyndte sin Virksomhed i 1829, blev den unge Brygger ogsaa her en flittig Elev. I borgerlige kjøbenhavnske Kredse var det i hine 21

Made with FlippingBook - Online catalogs