545161958

Øjeblik, han overhovedet kunde skønne, at det kom an paa at tage fat, men han forskaanedes for den aldrig senere forvundne Bitterhed, som Opvækst i et Hjem, hvor der er Mangel, efterlader i et modtage­ ligt Barnesind. Som et Udtryk for Faderens Dyg­ tighed og for den Anseelse, som denne havde vundet indenfor sit Fag, hører vi, at han i 1826 blev valgt ind i Direktionen for Kongens Bryghus. Sit eget Bryggeri udvidede og forbedrede han samtidig, men om nogen egentlig Fornyelse af den traditionelle Taktik, blev der aldrig Tale; Christen Jacobsen øvede den Kunst, han havde lært, og gjorde dette bedre end de fleste af sine Standsfæller, men det at bringe et helt nyt Element ind i vedkommende Industri­ gren, det at sætte sig helt nye Formaal — det blev Sønnen forbeholdt. Det sunde, praktiske Blik og Iveren for altid selv at tage fat, synes Sønnen at have arvet fra sin Fader; som en Mødrenearv tør da maaske opfattes den skabende Fantasikraft, der bragte ham til at stille sig nye Opgaver. Ved hans Uddannelse gik Theori og Praksis paa lykkelig Vis Haand i Haand; saa snart han var kom­ men ud af Skolen, blev der anvist ham Virksomhed i Faderens Bryggeri. Det faldt aldrig Jacobsen ind, at det kunde være anderledes, end at han skulde op­ tage og fortsætte sin Faders Arbejde; han hørte til de lykkelige Naturer, der ikke behøver at spilde Tid med at lede efter en Livsgerning, der svarer til Evner og Interesser. Hans Livsgerning laa lige for ham i hans Faders egen Gaard, og den Forening af theore- tiske og praktiske Forudsætninger, der hører til netop ved Bryggerindustrien, passede just for ham; han var ikke blot Arving til denne Virksomhed, men han var født til den. Med berettiget Stolthed be- 20