545161958

sitetet; hans Efterfølger blev Emil Christian Hansen. Denne havde tidligere arbejdet ved Ny Carlsbergs Laboratorium, nu gik han over til Gamle Carlsberg, og idet han her særlig kom til at beskæftige sig med Gæringsfænomenerne, gjorde han den Opda­ gelse, at det, som Pasteur havde kaldt den „rene“ Gær, vel var en bakteriefri Substans, men at der i denne fandtes flere forskellige Slags Gærsvampe, som ikke alle havde heldig Indflydelse paa Øllets Gæ­ ring. Det, som det altsaa i Praksis maatte komme an paa, var at isolere den Gærsvamp, som frem­ bragte den rette Gæring, og udskille alle de andre. Hvis denne Theori var rigtig, vilde det altsaa blive muligt at fremdrive Gæringsprocessen rent rationelt; alle de skadelige Elementer, baade fremmede Mikro­ ber og de saakaldte „vilde" Gærsvampe, kunde fjær- nes og Gæringen fremkaldes ved en enkelt Gærart, der indeholdt netop det, man havde Brug for. Ved en langvarig Række med utrættelig Flid gennem­ førte Eksperimenter lykkedes det Hansen at godtgøre Rigtigheden af sin Theori; det kom nu blot an paa at faa den bevist i Praksis og i det Store ved en Brygning med en enkelt, virkelig ren og fuldstæn­ dig ensartet Gærart. Men dette vilde Jacobsen aldeles ikke gaa med til. At nogen vilde være klogere end Pasteur, var allerede for ham en formastelig Tanke, og med Autodidaktens Selvsikkerhed holdt han paa, at det var netop Tilstedeværelsen af de forskellige Gærarter i Gærsubstansen, der skulde til for at frembringe den rette Gæring; denne var en Vekselvirkning, og For­ udsætningen herfor var netop den, at der var for­ skelligartede Elementer til Stede. Overfor den paa- 94

Made with FlippingBook - Online catalogs