544092839

Trykt som Manuskript.

25 AAR I Sundhedsvedtægten for København af 15. Juni 1886 var det i § 3 bestemt, at der »til Sundhedskommissionens Raadighed stilles et Lægepersonale, der har den Opgave i Almindelighed at virke i den offentlige Sundhedsplejes Tjeneste, derunder indbefattet at foretage saadanne hygiejniske Undersøgelser, hvortil læge­ videnskabelig Indsigt er nødvendig. De nærmere Bestemmelser til denne Foran­ staltnings Gennemførelse foreslaas af Sundhedskommissionen og vedtages af Kom­ munalbestyrelsen«. Efter at J. A. C. Tryde d. 20. Sept. 1886 var bleven Stadslæge, forhandledes der mellem de forskellige Myndigheder — Magistraten, Borgerrepræsentationen, Poli­ tiet og Sundhedskommissionen — om denne ny Institutions nærmere Former, med det Resultat, at der fra 1. Maj 1887 skulde ansættes seks Kredslæger og en Dyrlæge; ved Byens Udvidelse er dette Personale senere blevet forøget med tre Kredslæger og en 2. Dyrlæge. Fra 1. Maj 1887 til 1. Maj 1912 har Sundhedskommissionens Lægepersonale bestaaet af: H. E. E. M. HOFF. 1887—1897. J. H. SELMEB. 1887-1889. AX. ULRIK. 1887— F. E. LEVISON. 1887—1907. H. A. NIELSEN. 1887— N. P. SCHIERBECK. A. FLØYSTRUP. 1891—1898. H. C. J. GRAM. 1889—1891. C. A. BLUME. 1901— 1897—1909. P. V. HERTZ. 1898— F. A. C. TOBIESEN. 1903—1906. P. HEIBERG. 1906— F. C. P. VOGELIUS. 1907-1911. L. MELCHIOR. 1909- J. P. CHROM. 1911— K. F. CARØE. 1887 - A. A. GRAMSTRUP. 1901—

S. C. J. L. FRIIS. 1887—

H. M. HØYBERG. 1901—1906.

G. GAUTIER. 1906—

Af det oprindelige Personale er saaledes endnu fire tilbage: Ulrik, Nielsen , Carøe og Friis\ to er døde i Stillingen: Levison og Schierbeck , syv har forladt den: Hoff for at blive Stadslæge, Selmer Karantænelæge, Gram Prof. med. og

2 Overlæge ved Frederiks Hosp., Fløystrup Overlæge ved Kommunehospitalet, 7o- biesen Overlæge ved Øresundshospitalet, Vogelius Overlæge ved St. Johannesstiftelse, Høyberg Stadsdyrlæge i Frederiksberg. I de forløbne 25 Aar er der offentliggjort følgende af Sundhedskommissionens Lægepersonale forfattede Arbejder, væsentligst omfattende Hygiejne eller knyt­ tende sig til Virksomheden paa Stadslægekontoret: J. A. C. TRYDE, D r . med ., S tadslæge 1886—1897. Bakteriologisk Undersøgelse a f et koleramistænkeligt Sygdomstilfælde. Stadslægens Aarsberetning 1892. Ugeskr. f. Læger. 1893. 4. R. XXVIII. H. E. E. M. HOFF, F ormand for S undhedsstyrelsen , K redslæge 1887, S tadslæge 1897—1912. 1) Oversigt over Tilsynet med Plejebørn og Plejeforhold i København. Stadslægens Aarsberetninger 1888—1896. 2) Sanitary by-laws. Denmark its med. organization, hygiene and demography. 1891. 3) Inspection o f nurse-children. Ibid. 4) The consumption o f alcohol and measures against the abuse o f alcoliol. Ibid. 5) Forhandling a f pasteuriseret Mælk i København. Tidsskr. f. Sundhedspleje. 1893. 1. R. III. 6) Vaccinalionsaltesler. Ugeskr. f. Læger. 1893. 4. R. XXVIII. 7) Københavns Renovationsvæsen. Hospitalstidende. 1894. S) Københavnske Latrinforhold. Tidsskr. f. Sundhedspleje. 1895. 1. R. IV. 9) Kødkontrol. Ibid. 1900. 1. R. VII. 10) Den tyfoide Febers Optræden i København i sidste Halvdel a f det 19de Aarhun- drede. Ibid. 1902. 1. R. VIII. 11 ) Den tyfoide Febers Letalitet i København. Ibid. 1902. 1. R. VIII. 12) Sundhedsvedtægterne 1898 — 1901. Ugeskr. f. Læger 1902. 13) Hygiejniske Fremskridt i København. Beretn. om den tekn. og hyg. Kongres i København 1903. 14) Mælkekonirol og Mælkeforbrug i København. Stadslægens Aarsberetning 1903. 15) Trikinspørgsmaalet. Maanedsskr. f. Sundhedspleje. 1904. 16) Kvaksalveri og ulovlig Medikamenthandel. Stadslægens Aarsberetning 1904. 17) Om Virkningerne a f Lov a f 30. Marts 1906. Maanedsskr. f. Sundhedspleje. 1908. 18) Sterblichkeilsverhållnisse in København. Weyl: Die Assanierung von København. 1907. 19) Om Kystsanalorier. Aarsberetning for 1910 fra Børnesanat. f. København og Omegn. A. ULRIK, K redslæge 1887, V icestadslæge 1907. 1) Oversigt over Kredslægernes Indberetninger om Kludeforrelninger i København. Stadslægens Aarsberetning 1888. 2) Kvantitativ Undersøgelse a f Luftens Kim i Kludesoderingslokaler. Bibi. f. Læger. 7. R. I. 1890. 3) Den danske Fællesforskning angaaende Influenzaepidemien. Ibid. 1890. 4) Food Inspection. Denmark, its med. Organization, Hygiene a. Demography. 1891. 5) Metropolitan budding Regulations. Ibid. 1891. 6) Vaccination. Ibid. 1891. 7) Boliger for Uformuende i London. Tidsskr. f. Sundhedspleje. I. R. II. 1891.

3 8) Nogle Hovedregler for Sundhedsplejen i Barselsengen. Tidsskr. f. Jordemødre. II. 1891.' 9) En Jordemoderbolig og Jordemødrenes Stilling. Ibid. II. 1892. 10) Indholdet a f Københavns Kloaker. Ingeniøren I. 1892. 11) Artiklerne » Afholdssagen « i Salomonsens Konversationsleksikon. 1893 og 1911. 12) Artiklen »Arbejderhygiejne«. Ibid. 1893. 13) Indførelse a f Vandklosetter i København. Tidsskr. f. Sundhedspi. I. R. IV. 1895. 14) Kunstig Udtørring a f nye Bygninger. Ugeskr. f. Læger. 5. R. II. 1895. 15) Om det gamle Roms Vandforsyning. Ibid. 1895. IC) Kontagiøse Tilfælde a f epidemisk Gulsot. Ibid. 5. R. III. 1890. 17) Om et hygiejnisk Tilsyn med Skolerne. Ibid. 1896. 18) Skolehygiejnen og Fællesskolen. Ibid. 1896. 19) Undersøgelser a f Indskudsfy Id. Stadslægens Aarsberetning 1897. 20) Plejebørnstdsynet. Aarlige Oversigter. Ibid. 1897 o. tlgd. Aar. 21) Plejebørnstilsynet i København. Meddelelser vedrørende Københavns Sundheds­ væsen. 1897. 22) Artiklerne » Fabrikshygiejne « i Salomonsens Konversationsleksikon 1897 og 1911. 23) Om Plejehjem for spæde Børn. Tidsskr. f. Sundhedspi. 1. R. VI. 1898. 24) Om en Revision a f Københavns Byggelov. Ibid. 1898. 25) Acetylengassens Forbrændingsprodukter. Stadslægens Aarsberetning 1898 og 1899. 26) Handelen med Kødvarer i København i ældre Tid. Tidsskr. for Sundhedspleje. 1. R. VII. 1900. 27) Københavns Sundhedsvedtægt. Architekten II. 1900. 28) Sundhedskommissionen. Ibid. III. 1901. 29) Arbejderbefolkningens Boliger. Danmarks Kultur ved Aar 1900. 1900. 30) Tre Mælkeepidemier a f tyfoid Feber i København. Tidsskr. f. Sundhedspleje. 1. R. VIII. 1902. 31) Fabrikloven a f 11. April 1901. Ibid. 1902. 32) Plejebørnstilsynet i København 1888 — 1902. Ibid. 1. R. IX. 1903. 33) Boligtilsynet i tyske Byer. Ibid. 1903. 34) Om Tyfussmitte ved Østers. Ibid. 1903. 35) Om Faren for Smitte fra syfilistiske Plejebørn og Forholdsregler derimod. Maa- nedsskr. f. Sundhedspleje. 1904. 36) Police des logements å Copenliague. — Efforts de Tinitiative privée en matiere d’assainissemcnl des logements. Rapport an VII. Congrés internat, des habitations a bonne marché. Liege 1905. 37) Om Bestræbelser for al udbrede Kundskab til den første Barnealders Hygiejne i Danmark. Rapport au II Congrés internat, des gouttes de lait. Bruxelles 1907. 38) Organisation des Gesundheitswesen. Weyl: Die Assanierung von København. 1907. 39) Wohnungshygiene. Ibid. 1907. 40) Pleiebørnslilsynet 1888 — 1907. Stadslægens Aarsberetning 1907. 41) Er Kælderboliger usunde? Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1908. 42) Medicinalkommissionens Betænkning. Ibid. 1909. 43) Nogle Bemærkninger om »Lov om Undersøgelse a f Levnedsmidler m.m.«. Ibid. 1910.

4 F. E. LEVISON, D r . med ., P rop ., K redslæge 1887—1907. 1) Der Einfluss der Desinfection mit stromendem und gespanntem Wasserdampf Zeitchr. f. Hyg. lind Infectionskr. VI. 2) Forsøg med forskellige Desinfektionsovne. Hospitalstidende. 1887. 3) Om Forebyggelse a f smitsomme Sygdomme. Tidsskr. f. Sundhedspleje. 1889. 1 R. I. 4) Om Faren ved at nyde Kød og Mælk fra tuberkuløse Dyr ( sammen med St. Friis). Bibi. f. Læger. 1890. 7 IL I. 5) Om Desinfektion a f Beboelsesrum. Bibi. f. Læger. 1890. 7 IL I. 6) Burial grounds and cremation. Denmark, its med. organization, hygiene and demography. 1891. 7) Measures against infedious diseases in the metropolis. Ibid. 8) Desinfection. Ibid. 9) Tuberculosis. Ibid. 10) Jordens Forhold til Forraadnelse og Smitstoffer. Tidsskr. f. Sundhedspleje. 1893. 1 R. III. 11) Ligbrændingens Historie i Danmark. Ugeskr. f. Læger. 1894. 5 IL I. 12) Københavns Desinfektionsvæsen. Medd. vedr. Københavns Sundhedsvæsen. 1897. 13) Ligbrændingsspørgsmaalets Udvikling i de senere Aar. Tidsskr. f. Sundhedspleje. 1900. 1. IL VIL 14) Die Feuerbestattung in Danemark. Weyl: Die Assanierung von Kobenhavn. 1907. H. A. NIELSEN, D r . med ., P rof ., D ocent i H ygiejne ved U niv ., K redslæge 1887. 1) Om Bakterier i Drikkevand. 1890. Disputats. 2) Water Supply in the Metropolis. Denmark, its Medical Organization, Hygiene and Demography. 1891. 3) Om Forraadnelsens Forhold til de smitsomme Sygdomme. Tidsskr. f. Sundheds pleje. 1893. 1. R. III. 4) Koleraepidemien i Evropa 1892 og 93. Medie. Aarsskrift. 1894. 5) Dagrenovationens sanitære Betydning og Behandling. Ibid. 1895. 6) Om Kokoppevaccinationen. Ibid. 1896. 7) Om det gamle Boms Vandforsyning. Ugeskr. f. Læger 1895. 5. IL II. 8) Lidt om Grundvandet som Drikkevand. Tidsskr. f. Sundhedspleje. 1896. 1. IL V. 9) Sundhedskommissionens Kontrol med Drikkevandet. Stadslægens Aarsberetning 1897 og derefter aarlig. 10) Kjøbenhavns Drikkevands Kontrol. Meddelelser vedrørende Kjøbenhavns Sund­ hedsvæsen. 1897. 11) Om Koleraens Forhold til Tysklands Floder og de i disse fundne Spiriller. Ugeskr. f. Læger 1897. 5. R. IV. 12) Om det sanitære Tilsyn med Lejehuse i London. Tidsskr. f. Sundhedspi. 1898. 1. R. VI. 13) Om Oldtidens Byhygiejne. Ibid. 1898. 1. IL VI. 14) Husfdtres Anbringelse paa Vandledningsrør i private Huse. Stadslægens Aars­ beretning 1898. 15) Exlraktindholdet i Ølsorter. Ibid. 1899. 16) Om Kjøbenhavns Vand i de sidste 5 Aar. Ugeskr. f. Læger. 1898. 5. IL V.

17) Om Røgforgiftninger. Tidsskr. f. Sundhedspi. 1900. 1. R. VII. 18) Artiklen » Kolera « i Salomonsens Konversationslexikon. 1900. 19) 0/7i Oldtidens Gadehygiejne. Ugeskr. f. Læger. 1901. 20) Om den biologiske Rensning a f Kloakvand. Tidsskr. f. Sundhedspi. 1902. 1. R.VIII. 21) Dze Strassenhygiene im Altertume. Arch. f. Hygiene. 1902. Rd. 43. 22) Om antike Trykledninger. Tidsskr. f. Sundhedspi. 1903. 1. R. IX. 23) Midler til Forhindring a f Byluftens Forurening samt til Fremme a f dens For­ nyelse. Beret. o. d. tek.-hygieni. Kongres. Kbhvn. 1903. 24) Artiklen »Pest«, Salomonsens Konversationslexikon. 1903. 25) Træk a f den tyfoide Febers Epidemiologi. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1904. 26 ) Die Wasserversorgung Kjøbenhavns u. s. w. Weyl: Die Assanierung von Køben­ havn. 1907. 27) Om Kjøbenhavns Vandforsyning indtil 1812. Kjøbenhavns Vandværk 1859—1909. 28) Om Bijafløbets Urenslinq a f Vandløbene oq sammes Paavisninq. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1911. K. F. CARØE, K redslæge 1887. 1) Til Oplysning om Udkastning a f Urenligheder paa Flyttedagen. Stadslægens Aarsberetning 1888. 2) Københavns Natterenovation i ældre Tider. Tidsskr. f. Sundhedspi. 1891. l.R . II. 8) Den eksaniematiske Tyfus i København 1893 , med Bemærkninger om denne Syg­ doms Optræden i Danmark i de sidste 25 Aar (uden Navn). Ugeskr. f. Læger 1894. 5. R. I. 9) Sukkersygens geografiske Udbredelse , med Bemærkninger om denne Sygdoms Forekomst i Danmarks Byer. Ugeskr. f. Læger. 1896. 5. R. III. 10) Morialitr par diabete en Danemark. Revue de la Médecine. 1896. XVI. 11) Sundhedsvedtægter (uden Navn). Ugeskr. f. Læger 1897. 5. R. IV. 12) Wie alt ist die Bezeichnung » Comma « von einem Mikroorgan ismus 9 Janus. 1898. III. 13) Indførelse a f obligatorisk Ligsyn over hele Landet (uden Navn). Ugeskr. f. Læger. 1898. 5. R. V. 14) Tuberkuloselovens første Aar (uden Navn). Ibid. 1898. 5. R. V. 15) Nogle Epidemier a f tyfoid Feber i København formentlig opstaaede gennem Mælk. Ugeskr. f. Læger. 1898. 5. R. V. — Tidsskr. f. Sundhedspi. 1898. 1. R. VI. 16) Epidemier a f tyfoid Feber i Danmark uden for København formentlig opstaaede gennem Mælk. Ugeskr. f. Læger. 1898. 5. R. V. — Tidsskr. f. Sundhedspi. 1898. 1. IL VI. 17) Krealurholdet i København og tyfoid Feber. Ugeskr. f. Læger. 1900. 18) Vandklosetlerne i København (uden Navn). Ibid. 1900. 19) Københavns Lægestand under Branden 1728. Ibid. 1906. 20) Theodor Vilhelm Grothaus. Stadsfysikus i København 1732 — 1734. Ibid. 1907. S) Københavns Natterenovation 1800 — 1870. Ibid. 1891. 1. R. II. 4) Københavns Natterenovation 1870 — 1890. Ibid. 1892. 1. R. III. 5) Københavns Natterenovation 1890 — 1894. Ibid. 1894. 1. IL IV. 6) Københavns Natterenovation 1895 — 1901. Ibid. 1902. 1. R. VIII. 7) Om Forbedringer a f Natterenovationen. Ingeniøren. 1892.

6 21) Stadsfysikatet i København 1035 — 1858. Historiske Meddelelser om København. 1907. I. H. C. J. GRAM, D r . med ., P rof . ved U niv ., O verlæge , K redslæge 1889—1891. Om Forekomsten a f Arsenik i Brugsgenstande og Faren ved Brugen a f saadanne. Tidsskr. f. Sundhedspi. 1891. 1. R. II. A. FLØYSTRUP, D r . med ., P rof ., O verlæge , K redslæge 1891—1898. 1) Bemærkninger om de hggiejniske Farer ved Anvendelse a f Vandgas. Tidsskr. f. Stindhedspl. 1893. 1. R. III. 2) Undersøgelser a f Gaskogeapparaters Forbrændingsprodukter. Stadslægens Aars- beretning 1897. N. P. SCH1ERRECK. D r . med ., D ocent i H ygiejne ved U niv ., K redslæge 1897—1909. 1) Om pasteuriseret Mælk. Tidsskr. f. Sundhedspi. 1898. 1. R. VI. 2) Om Undervisningen i Hygiejne i Danmark. »Fyra foredrag vid naturforskar- motet i Stockholm« 1898. 3) Noqle Undersøqelser over Havvandets Forureninq med Kloakindhold. Hospitals­ tidende 1899. 4) Havvandets Forurening med Kloakindhold. Hospitalstidende 1900. 5) Ueber die Variabilildt der Milchsdurebaclerien mit Bezug au f die Gdlirungs- fdhigkeit. Det kgl. Vidensk. Selsk. Medd. 1900. Archiv f. Hyg. 1900. R. 38. 6) Tuberkulosens Udbredelse i Danmark. Retænkning fra Komni. ang. Foranstalt, til Tuberk. Bekæmpelse. 1902. 1) Boligens sanitære Forhold. Vort Hjem. 1903. II. 8 ) Die chemische Zusammensetzung des Kotes bei verschiedener Nahrung. Det kgl. d. Vidensk. Selsk. Medd. 1901. — Archiv. f. Hyg. 1904. B. 51. 9) Om Ønskeligheden a f Takst paa visse Former a f Hvedebrød (i Samarbejde med cand. polyt. Frk. B. Meyer). Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1904. 10 ) Septik-Tanken. Ugeskr. f. Læger. 1904. 11) Vore Fødemidler. Grundrids ved folkelig Univ. Undervisning. 1904. Nr. 93. 12) En Undersøgelse a f de hyg. Forhold og a f Arbejdernes Sundhedstilstand i Ler­ varefabrikkerne. Tillæg til Arbejds- og Fabrikstilsynets Beretn. for 1904—1905. 13) On\ Siddepladser for Butikspersonalet. Maanedsskr. f. Sundbedspi. 1905. 14) Sundhedsvedtægternes Bestemmelser til Bekæmpelse a f Overbefolkningen i Boliger. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1905. 15) En Undersøgelse a f Sygdomsforholdene blandt Typograferne. Tillæg til Arbejds- og Fabrikstilsynets Beretn. for 1905—1900. 16) Om » buddiseret « Mælk. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1906. 17) Forurening a f Vandløb ved Byer. Ibid. 1906. 18) Om Vandundersøgelser, særlig ved Tyfusepidemier. Ibid. 1906. 19) Die Kontrolle der Nahrungs- und Genussmittel in København. Weyl: Die Assa- nierung von København. 1907. 20) Fællesvadskerier. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1907. 21) Om Bekæmpelsen a f Faren ved Anvendelsen a f Giftstoffer i industrielle Virk-

7 somlieder. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1907. — Dansk Forening for Arbejder­ beskyttelse. 1907. 2. Hæfte. 22) Om Ovne til Brænde og Torv. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1907. 23) En Undersøqelse a f Sijqdomsforholdene i Baqerfaqet. Tillæg til Arbeids- og Fa­ briktilsynets Beretn. f. 1907—1908. 24) Beretning fra en Rejse i England. Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse. 1908. 5. Hæfte. P. V. HERTZ, D r . med ., D ocent i S koeehygiejne , K redslæge 1898. 1 )Maadeliolden Nydelse a f Spirituosa. Tidsskr. f. Sundbedspi. 1900. 1. R. VII. 2) Lgs og Luft i store Byer. Bibi. f. Læger. 1900. 8. R. I. ‘S) Fugtige Nybygninger. Tidsskr. f. Sundhedspi. 1902. 1. R. VIII. 1) Vandklosetternes Indførelse i København. Ibid. 1903. 1. R. IX. o) Bygningslove og Bygningsvedtægter. Ibid. 1903. 1. R. IX. 6) Lovforslaget om den højere Almenskole. Ugeskr. f. Læger. 1903. 7) Bolighygiejne og dens Forhold til Bebyggelsen i større Byer. Beretn. om den tekn. og hyg. Kongres i København. 1903. 8) Arbejderslandens Boliger i København. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1904. 9) Fælledparken. Ibid. 1905. 10) Helbredstilstanden hos Sinker i Københavns Kommuneskoler. Ibid. 1905. 11) Ft Par bygningshygiejniske Bemærkninger. Ibid. 1905. 12) Bebyggelsen ved Islands Brygge. Ibid. 1907. 13) Nogle Bemærkninger om Varme- og Ventalitionsanlægene i Skoler. Ibid. 1907. 14) Købstædernes Bygningslovgivning. Ibid 1907. 15) Die schulliygienischen Verhdltnisse in København. Weyl: Die Assanierung von København. 1907. 10) The condilions o f health o f tlxe backward children in the elemenlary schools oj Copenhagen. Transactions of the II congres of school hvgiene. London 1907. Vol. II. 17) Fællesudvalgets Forslag til den ny Byggelov for København. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1908. — I særlig Udgave med Titlen: Sund By at bygge. 18) Indførelsen a f Lægetilsyn med Børnene i den offentlige Folkeskole i England. Ibid. 1908. 19) Iagttagelser over Skolehygiejnen i Schweiz. Ibid. 1908. 20) Timetabellen i den højere Drenge- og Pigeskole i København. Vor Ungdom 1908 21) Skolemaden. Ibid. 1908. 22) Ildebefindende hos Pigebørn som Følge a f Dellagelse i Skolegymnastikken. Gym­ nastisk Selskabs Aarsskrift 1908. 23) Skolebygningen, Skolebohavet og Arbejdsstillingerne. »Barnet«, udg. af Bjerre- gaard og Sadolin 1909. 24) Forslag til ny Sundhedsvedtægt for København. Ugeskr. f. Læger. 1909. 25) Medicinalkommissionens Lovforslags Forhold til den offentliqe Sundhedspleje. Ugeskr. f. Læger 1909. 20) Er det forsvarliqt, at Skolelæqer ikke er knyttede til alle Landets Skoleri Vor . Ungdom 1910. 27) Gymnastikken paa den 3dje skolehygiejniske Kongres i Paris. Gymnastisk Sel­ skabs Aarsskrift 1910.

8 28) Malaises chez les jeunes filles resultant de la gymnastique scolaire. Compte rendu du III congrés international d’hygiéne scolaire. 1910. Vol. III. 29) Medical Examination o f schools and scholars in Denmark. Kelynack: Medical Examination of schools. London 1910. 30 ) Den.3dje internationale Konqres for Skolehyqieine i Paris 1910. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1910. ' 31) Skolehygiejnens Opgaver. Ugeskr. f. Læger 1911. Ibid. 1911. 32) Forslaget til Lov om Tilsyn med Folkeskolen. Ibid. 1911. 33) Den hygiejniske Udstilling i Dresden. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1911. 34) Slambrønde fra Køkkennedløbsrør. Ibid. 1911. 35) Den elementære Skriveundervisning set fra et fysiologisk Synspunkt. Vor Ung­ dom. 1912. 36) Københavnske Kommuneskolebørns Vækstforhold. Medd. fra den antropologiske Komité. 1912. 31) Forsøg over Skolerengøring udførte i Hamburg. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1912. 38) Støvets Fjernelse fra Skolelokaler. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1912. C. A. BLUME, D r . med ., K redslæge 1901. 1) Bidrag til Tuberkulosens Endemiologi. Hospitalstidende 1901. 2) Tuberkulosens Afstamning. Tidsskr. f. Sundhedspleje 1902. 1. R. VIII. 3) Bemærkninger om Difteriens og Skarlatinaens Forekomst paa Utterslev Mark i 1901. Ugeskr. f. Læger 1902. 4) Tuberkulosens Overførelse fra Menneske til Menneske. Kbhvn. 1904. 5 ) Zur bakterioskopisclien Friilidiagnose der Lungentuberkulose. Berl. klin. Wochen- schrift 1905. 6) Zur bakteriologischen Friilidiagnose der Lungentuberkulose II. Ibid. 1906. 7) Bidrag til Lungetuberkulosens tidlige Klinik. Ugeskr. f. Læger 1909. 8) Bidrag til Lungetuberkulosens tidlige Klinik (Pattebarnstuberkulosen). Ugeskr. f. Læger. 1910. F. A. C. TOBIESEN, D r . med ., O verlæge , K redslæge 1903—1906. 1) Om Paratyfus. Ugeskr. f. Læger. 1904. 2) Om Dispensairer — » Hjælpestuer « — for tuberkuløse. Maanedsskr. f. Sundheds­ pleje. 1905. 3) La lutte contre la tuberculose å Copenliague. Copenhague 1905. 4 ) Massnahmen gegen ansieckende Krankheiten. Weyl: Die Assanierung von København. 1907. P. HEIBERG, D r . med ., K redslæge 1906. 1) Antallet a f Sygdomstilfælde a f Syfilis i København og Antallet a f Dødsfald a f generel Parese paa St. Hans Hospital. Ugeskrift for Læger. 1906. Centralblatt f. Nervenheilkunde und Psyhiatrie. 1907. Nr. 331. 2) Om Varigheden a f de dødelige Tilfælde a f Skarlagensfeber i den danske Bybe­ folkning udenfor København i Aarene 1885 — 1900. Ugeskrift for Læger. 1907. Zeitschrift f. Hygiene und Infektionskrankheiten. 1907. 3) Desinfektion a f Værelser med Autan. Maanedsskrift for Sundhedspleje. 1907. 4) Den tiltagende Brug a f Hospitalsbehandling i en Række forskellige Sygdomme

9 i København. Th. Weyl: Die Assanierung von København. Maanedsskrift for Sundhedspleje. 1908. 5) Sygeplejen paa Landet, navnlig ved Hjælp a f Sygeplejersker, der virker i de Syges Hjem. Tidsskrift for Sygepleje. 1908. Nr. 7. 6) Hygiejnisk Raadgiver for Boligsøgende. Kbhvn. 1908. 7) Erhvervsmæssigt Børnearbejde i Byerne. Haandbogen »Barnet«. 1909. 8) Bidrag til Skarlagensfeberens Historie i Danmark i det 19. Aarhundrede. Dispu­ tats. 1909. Hagerups Forlag. 9) Den norske Spedalskhedslovgivning. Maanedsskrift for Sundhedspleje. 1909. 10) Beværtningsvedtægter. Blaa Kors’ Aarbog. 1909. 11 )Den norske Alkohollovgivnings Udvikling. Maanedsskrift for Sundhedspleje. 1909. 12) Danske Arbejderfamiliers Kost. Ihid. 1910. Zentralblatt f. StofTwechsel- und Verdauungskrankheiten. 1910. Nr. 12. Denne Artikel i Samarbejde med Skole­ køkkenlærerinde Frk. Maria Valborg Jensen. 13) Tausend Falle von Scliarlachfieber im Blegdamshospital behaudelt. Zeitschrift f. Hygiene und Infectionskrankheiten. 1910. 14) Die Letalildt des Scliarlachfiebers in Danemark wåhrend der Jahre 1850 — 1900. Ihid. 1910. 15) Hospilaliseringen her i Landet. Maanedsskrift for Sundhedspleje. 1910. 16) Er Trikinkontrol betryggende? Ibid. 1911. 17) Antallet a f Sygedage i den danske Befolkning. Ibid. 1911. 18) Om Boligspørgsmaalet. Ibid. 1912. 19) Om Vejning a f nyfødte Børn. Meddelelser fra den antropologiske Komite 1 Bd. Archiv f. Anthropologie. Neue Folge Bd. 10. J. P. CHROM, K redslæge 1911. 1) Agressinvirkning i Bouillonkulturer. Hospitalstidende. 1911. 2) Smitteoverførelse ved Nysen. Maanedsskrift f. Sundhedspleje. 1912. 3) Støvets Fjernelse fra Skolelokaler. Maanedsskr. f. Sundhedspi. 1912. S. C. J. L. FRIIS. S tabsdyrlæge , 1. D yrlæge 1887. 1) Bemærkninger om Tilsynet med Kød og Mælk. Stadslægens Aarsberetning. 1888. Maanedsskr. f. Dyrlæger I. 1888. 2) Om Faren ved at nyde Kød og Mælk fra tuberkuløse Dyr. (sammen med F. Levison). Bibi. f. Læger 7. R. I. 1890. 3) Om Forekomsten a f Trikiner i Danmark. Tidsskr. for Sundhedspleje 1. IL II. 1891. Maanedsskr. f. Dyrlæger II. 1891. 4) Nogle Bemærkninger angaaende Mælkekontrol. Ibid. II. 1891. 5 ) Meat inspection. Denmark its med. organ, hygiene and demography. 1891. G) Mitk inspection. Ibid. 1891. 7) Nogle Bemærkninger ang. Mælkekontrol. Tidsskr. f. Sundhédspl. 1891. 8) Influenza-epizootien i Kbhvn. og Omegn 1890 — 91. Maanedsskr. f. Dyrlæger III. 9) Kreaturholdet i København. Tidsskr. f. Sundhedspi. 1893. 10) Bidrag til Belysningen a f Spørgsmaalet om Handelsmælkens Smittefare med Hensyn til Tuberkulose. Maanedsskr. f. Dyrlæger IV. 1893. 11) Neuere fleisch- und milchhygieinische Einrichtungen in Kopenhagen. Zeits. f. Fleisch u. Milchhygiene. 1894.

10 12) Københavns Forsyning med Kød og Kontrollen med samme. Medd. vedr. Køben­ havns Sundhedsvæsen. 1897. 13) Københavns Forsyning med Mælk og Kontrollen med samme. Ihid. 1897. 14) Die Milchversorgung und Milclikontrole in Kopenhagen. Zeits. f. Fleisch u. Milch- hygiene. 1897. 15) Kødkontrollens Slandpunkt overfor tintet Oksekød. Maanedsskr. f. Dyrlæger. 1898. 16) Karbolsmag og Karbollugt i Mælk som Følge a f Desinfektion a f en Kostald med Karbolsyre. Ihid. 1899. 17) Lidt om Okse- og Svinetintens Betydning for Kødkontrollen. Tidsskr. f. Sund­ hedspleje. 1. R. VII. 1900. 18) Trikiner og Trikinundersøgelser i Danmark. Ibid. 1. R. IX. 1903. 19) Københavns Kødforbrug. Ihid. 1. R. IX. 1903. 20) Om Ordningen a f Mælkekontrollen i Provinsbyer. Ber. om den tekn. og hygiejn. Kongres i København. 1903. 21) Om Ordningen a f Mælkekontrollen. Maanedsskrift for Dyrlæger. XIV. 1903. (med Kierrulf). 22) Sterilisation, Kogning a f Kød. Maanedsskr. f. Sundhedspleje. 1904. 23) Trikiner og Trikinundersøgelser i Danmark. Maanedsskr. f. Dyrlæger XV. 1904. 24) Mælkekontrollens Ordning i Provinsbyer. Ihid. XV. 1904. 25) Indførelse a f Mælkekontrol i Provinsbyerne. Ihid. XVI. 1906. 26) Tilsyn med Forhandling a f Mælk. Stadslægens Aarsberetning 1907. 27) Københavns Fleiscliversorgung und Fleischkontrolle. Weyl: Die Assanierung von København. 1907. 28) Vor Kødkontrol. Maanedsskr. f. Sundhedspleje. 1909. 29) Om praktisk Mælkehygiejne. Ihid. 1909. 30) Dyrlægernes Ansættelse ved Exportsvineslagterierne og Kontrollens Udførelse. Maanedsskr. f. Dyrlæger XX. 1909. 31) Kallundborg Kødkontrol. Ihid. XX. 1909. 32) Vor Kødkontrol. Ibid. XX. 1909. 33) Fra Kjøbenhavns offentlige Slagtehus. Ihid. XX. 1909. 34) Et nyt »Mælkesurrogat«. Ihid. XX. 1909. 35) Renlighedsforholdene paa Slagterierne. Ibid. XX. 1909. 36) Om praktisk Mælkekontrol. Maanedsskr. for Sundhedspleje. 1910. 37) Bødestraffens Størrelse ved Mælkeforfalskning m. m. Maanedsskr. f. Dyrlæger XXII. 1911. 38) Revision a f Lov a f 6. April 1906 om indenrigs Kødkontrol. Ihid. XXII. 1911. 39) Kommunernes Stilling efter Vedtagelsen a f Lov om indenrigs Kødkontrol. Ihid. XXIII. 1911. 40 ) Den nye Lov om indenrigs Kødkontrol a f 13. Maj 1911. Ihid. XXIII. 1911. 41) Nogle Meddelelser om Mælkekontrollen i København. Ihid. XXIII. 1911. 42)$ 8 i Lov om indenrigs Kødkontrol a f 13. Maj 1911. Ihid. XXIII. 1911. 43) Den offentlige Mælkekontrols Udbredelse i Danmark. Ibid. XXIII. 1911. 44) Vandtilsætning til Kærnemælk. Ihid. XXIII. 1911. 45) »En effektiv Kontrol « med Mælk i Gentofte Kommune. Ihid. XXIII. 1912.

11 H. M. H\OYBERG. S tadsdyrlæge , II. D yrlæge . 1901—1906. 1) Bidrag til Epizootiernes Historie og Diagnostik. Kbhvn. 1904. 2) Om det offentlige Tilsyn med animalske Næringsmidler i Danmark i tidligere Tid. Maanedsskr. f. Dyrlæger XIII. 3) Er den obligatoriske Trikinundersøgelse nødvendig i Danmark? Maanedsskr. f. Dyrlæger XVII. 1905. Maanedsskr. f. Sundhedspleje 1905. 4) Bidrag til Trikinens Biologi. Kbhvn. 1906. 5) Fiitterungsversuche mit trichinosen Fdkalien. Centralblatt f. Bakt. etc. 1 Abt. Originale XLI. 1906. 6) Bilden sich bei der Trichinose loxische Stoffe ? Zeits. f. Tiermedizin X. 1906. 7) Beitrag zur Biologie der Trichine. Ibid. XI. 1907.

F. E. BOUDING. KØBENHAVN

'\

Sundhedskommissionens Lægepersonales Virksomhed 1887—1912. Af Kredslæge K. Caroe.

Da Københavns første Sundhedsvedtægt af 26. Oktober 1860 efter godt 25 Aars Forløb afløstes af Sundhedsvedtægten af 15. Juni 1886, skete der hermed et Fremskridt, som van­ skeligt lader sig udrede i Enkeltheder, men som rent kvan­ titativt kan maales ved, at medens den første Vedtægt i „Den civile Medicinallovgivning1 fylder 7 Sider, fylder den nu­ gældende 26 Sider. Indtil da havde Stadslægen alene haft hele det hygiej­ niske Tilsyn, et Arbejde, der med Byens Vækst fra 155,000 Indbyggere i 1860 til 290,000 i 1886 efterhaanden var blevet meget byrdefuldt; med de mange Fordringer, som den ny Vedtægt stillede til Varetagelsen af de sanitære og hygiej­ niske Opgaver, var det, klart, at dette Arbejde vilde blive uoverkommeligt for en enkelt Mand, og i Vedtægtens Para­ graf 3 var det da ogsaa bestemt, at der til Sundhedskommis­ sionens Raadighed skulde stilles et Lægepersonale med den Opgave i Almindelighed at virke i den offentlige Sundheds­ plejes Tjeneste, derunder indbefattet at foretage saadanne hygiejniske Undersøgelser, hvortil lægevidenskabelig Indsigt er nødvendig. Med den ny Vedtægt fulgte et Personskifte, idet Stadslæge S c h l e i s n e r efter 21 Aars fortjenstfulde Virksomhed af­ løstes af Politilæge T r y d e, der altsaa blev den, der skulde føre Bestemmelsen om det ny Lægepersonale ud i Livet Noget let Arbejde har det næppe været; Anskuelserne var, 8

106

K. Carøe.

saa vidt vides, ret forskellige, og fra en enkelt Side blev der ikke set med venlige Øjne paa den ny Institution, men til sidst enedes man om fra 1. Maj 1887 at ansætte 6 Kredslæger, for hvilke der kort efter udstedtes en Instruks. Byens 12 hygiejniske Kvarterer blev delte i 6 Kredse, der imidlertid, alt som „Broerne" voksede og den gamle By svandt i Ind­ byggerantal, er bievne omlagte, navnlig efter at Indlemmel­ sen af de ny Distrikter ved dette Aarhundredes Begyndelse havde gjort Oprettelsen af 3 ny Kredse nødvendig i den Storstad, som da var vokset til 380,000 Indbyggere. Foruden de 6 Kredslæger ansattes tillige en Dyrlæge, hvis Arbejde sammen med Byens 'Vækst tiltog i den Grad, at det i 1901 blev nødvendigt at lette ham Byrden ved Ansættelsen af en „2den Dyrlæge". Efter at der saa tillige fra Januar 1888 var stillet et af Prof. S t e i n ledet Laboratorium til Sundhedskommissionens Raadighed, var denne fuldt udrustet til at tage et energisk Arbejde op paa at forbedre Stadens Sundhedstilstand; hvor godt dette er lykkedes, viser bedst den aarlige Dødelighed, der fra 23,07 pro mille i 1887 gradvis er gaaet ned til 13,9 pro mille i 1911. Det har for Stadslæge Tryde sikkert været et ikke ringe Arbejde at faa et helt nyt og uøvet Lægepersonale til at ar­ bejde nogenlunde ensartet efter den af ham lagte Plan, men det gjordes lettere derved, at der fra alle Sider blev taget fat med stor Interesse og Arbejdsiver. Hertil bidrog meget, at Stadslæge Tryde straks ved det første Møde med det ny Lægepersonale ikke alene gjorde omhyggeligt Rede for, hvor­ ledes Arbejdet i Kredsene burde anlægges, men tillige an­ modede Lægerne om hver enkelt at tage under Behandling et Spørgsmaal af speciel og mere omfattende Betydning og havde fordelt disse saaledes, at første Kredslæge fik Ord­ ningen af Plejehjemstilsyinet, tredje skadelige Næringsveje og til at begynde med særligt Kædeforretningerne, fjerde Renovationsforholdene, femte det bakteriologiske Tilsyn med

Sundhedskommissionens Lægepersonales Virksomhed 1887—1912. 107

Vandforsyningen, sjette Ordningen af Desinfektionen, medens anden Kredslæge allerede fra Stadslæge Schleisner’s Tid var beskæftiget med de ugentlige Sygelister og Statistikken til Aarsberetningen. For Dyrlægens Vedkommende blev det sær­ ligt Tilsynet med Staldforholdene og Kontrollen med Mælk og Kød, der skulde tages fat paa. Om Resultatet af adskillige af disse Spørgsmaals Behand­ ling giver Stadslægens Aarsberetninger siden 1888 fyldige Op­ lysninger. Beretningen 1888 indeholder først en Meddelelse om Laboratoriets Virksomhed, som derefter er fortsat hvert Aar; det samme er Tilfældet med Plejehjemstilsynet, der krævede et omfattende administrativt Arbejde i Forening med Sund­ hedspolitiet, hvem de første Undersøgelser af Hjemmenes sociale og hygiejniske Forhold kom til at paahvile, inden den endelige Tilladelse blev udfærdiget efter en fornyet Un­ dersøgelse af hver enkelt Kredslæge, der begyndte i August 1887 og blev afsluttet i Februar 1888; i dette Tidsrum var 1400 Hjem bievne undersøgte, af hvilke c. 1000 blev tilladte; ved Begyndelsen af 1911 var Antallet c. 1700. Vanskeligere var det at finde en tilfredsstillende Ordning af det stadige Tilsyn med Plejehjemmene, som det vilde have været umu­ ligt for Kredslægerne at overkomme; der var og er endnu Kredse, i hvilke Plejehjemmenes Antal løber op til flere Hundrede. Desuden blev det hurtigt klart, at hertil krævedes der et kvindeligt Tilsyn, og der stod i det stille en Kamp om, hvorledes dette skulde ordnes, da der fra en enkelt meget indflydelsesrig Side ivrigt arbejdedes paa at lægge hele Til­ synet ind under en allerede eksisterende privat Forening; men paa dette Punkt fastholdt Stadslæge Tryde bestemt, at det var Sundhedskommissionen, der maatte være den ledende, og at den ikke havde Ret til at afgive noget af sin Myndig­ hed og sit Ansvar. Da Forhandlingerne til sidst bristede, tog efter Stadslægens Opfordring hver enkelt Kredslæge Af­ fære og fik ved privat Henvendelse en stor Række Damer

8 *

108

K. Carøe.

til frivilligt at paatage sig Tilsynet med Plejehjemmene; i Løbet af 1889 tog 50 Damer uegennyttigt fat paa denne store og anstrængende Gerning; i de første Aar arbejdedes der udmærket videre paa dette Grundlag, men efterhaanden tyn­ dedes Kredsen ud, Arbejdet blev mere og mere omfattende især i de ydre Kredse, i hvilke det altid havde været van­ skeligst at faa Tilsynet ført, og det viste sig derfor nødven­ digt at ansætte enkelte lønnede Damer i disse, en Ordning, der selvfølgeligt maatte føre til, at Tilsynet efterhaanden overalt blev lønnet, hvilket endeligt skete fra 1894; for Tiden er der ansat 12 Damer, der ugentlig aflægger Referat til Kredslægerne. Beretningen 1889 indeholder en Oversigt over Under­ søgelserne af Kludeforretningerne, der førte til to samme Aar givne Reglementer for større og mindre Kludeforret­ ninger, samt en Indberetning om Udkastning af Urenligheder paa Flyttedagen, der resulterede i, at denne ældgamle Skik helt blev afskaffet I Beretningerne 1888 og 1889 findes desuden de første af Dyrlægen givne Oversigter over Tilsynet med Kød og Mælk, som derefter først genoptoges i 1898 og fra den Tid er fort­ satte hvert Aar. Der indtræder nu en Pause i Meddelelserne i Aarsberet- ningerne, hvilket dog ikke vil sige, at der tillige indtraadte en Pause i Arbejdet; men en Del af Lægepersonalets Beret­ ninger om dette Arbejde egnede sig ved deres Form og navnlig Størrelse ikke for de knappe Aarsberetninger og fremkom, derfor særligt i „Tidsskrift for Sundhedspleje1', navnlig efter at Kredslæge Hoff i 1889 var indtraadt i dettes Redaktion, flere desuden i de medicinske og veterinære Tids­ skrifter *). x) I Anledning af Lægepersonalets 25-aarige Virksomhed er som Manuskript udgivet en trykt Fortegnelse over de Arbejder, som Personalet i disse Aar har offentliggjort i forskellige Skrifter, alle omfattende hygiejniske Forhold eller knyttende sig til Virksomheden paa Stadslægekontoret; Antallet af de offentliggjorte Arbejder er ca. 260.

A

Sundhedskommissionens Lægepersonales Virksomhed 1887—1912. 109

Efter Ordningen af Tilsynet med Plejehjemmene og Kædeforretningerne fulgte Løsningen af Desinfektionsspørgs- maalet, idet det fra 1891 bestemtes, at al Desinfektion ude­ lukkende skulde besørges ved Sundhedskommissionens For­ anstaltning gennem den af denne oprettede kommunale Des­ infektionsanstalt Langt længere Tid tog Ordningen af Nat- renovationsforholdene, der var i højeste Grad forældede; Sagen blev rejst i Borgerrepræsentationen 1892 paa Grund­ lag af en til Sundhedskommissionen i 1890 afgivet og i 1892 offentliggjort Indberetning og gav i en Aarrække Anledning til en bitter Kamp mellem de økonomiske og hygiejniske Interesser, indtil de sidste endelig sejrede ved Gennemførel­ sen af den store Kloakplan i 1897 og den dermed følgende Indførelse af Vandklosetter, hvis Sejrsgang har overgaaet de dristigste Forventninger. I alle disse Aar havde det bakteriologiske Tilsyn med Drikkevandet gaaet sin stille og sikre Gang, fra første Færd sat i System og siden i alle Aarene fortsat af samme Kreds­ læge og efter hans Plan; men først fra 1897, efter at Hoff var blevet Stadslæge, er Meddelelserne herom blevne et fast Afsnit i Aarsberetningerne. Fra et dagligt Forbrug af ca. 150,000 Tønder Vand i 1887 er dette steget til ca. 410,000 Tønder i 1911, det vil sige fra ca. 70 til ca. 115 Potter pr. Individ. Hermed er der gjort Rede for Udførelsen af de fem Opgaver, som Stadslæge Tryde i 1887 stillede det ny Læge­ personale; det er ikke dette, som har Æren af at have gen­ nemført dem, men det er paa Grundlag af dettes Arbejde, at det er sket, og det er Stadslæge Trydes store Fortjeneste at have forstaaet fra første Færd at give det ganske uprøvede Lægepersonale saa væsentlige Opgaver at øve sine Kræf­ ter paa. Det store og energiske Arbejde, som Stadslæge Tryde satte ind paa at forbedre Stadens hygiejniske Forhold, holdt desværre kun ved i forholdsvis faa Aar, idet tidligt indtræ­

K. Carøe.

110

dende Sygelighed greb hæmmende ind i det og i de sidste Par Aar inden hans Afgang i 1896 næsten helt tvang ham bort fra det. I Aarene 1890—1896 indeholder Beretningerne da ogsaa kun de aarligt tilbagevendende Meddelelser om Laboratoriets Virksomhed og Tilsynet med Plejehjemmene, men som tidligere omtalt fandt en Del af Beretningerne om Lægepersonalets Virksomhed sin Plads i forskellige Tids­ skrifter. Efter Stadslæge Ho f f ’s Tiltræden er der i Aarsberet- ningerne siden 1897 atter fremkommet en Del Meddelelser, i hvilke Lægepersonalet har været direkte medvirkende: 1) Undersøgelser af Indskudsfyld (1897). 2) Undersøgelser af Gaskogeapparaters Forbrændingsprodukter (1897). 3) Acety­ lenets Forbrændingsprodukter (1898). 4) Husfiltres Anbrin­ gelse paa Vandledningsrør i private Huse (1898). 5) Acety­ lenets Forbrændingsprodukter (1899). 6) Ølundersøgelser (1899). 7) Koholderi (1900). 8) Bogtrykkerier (1900). Efter den Tid findes ikke i Aarsberetningerne, der Aar for Aar var bievne mere og mere fyldige, særlige Med­ delelser fra Lægepersonalet ud over de aarligt fortsatte om Plejehjem, Drikkevand samt Mælk og Kød, men Beretnin­ gerne kom til Gengæld til at indeholde fyldige Oplysninger om den store Virksomhed, som Sundhedskommissionen, sær­ ligt efter Stadslæge Hoff’s Initiativ, udfoldede i disse Aar ved en Række Tillæg til den stærkt forældede Sundhedsvedtægt og ved talrige Forskrifter og Reglementer for de mange ny Installationer, som Tiden havde ført med sig; i de allerfleste af disse har Lægepersonalet direkte eller indirekte haft sin Andel. De væsentligste af de Tillæg og Forskrifter, der er fremkomne siden Sundhedsvedtægtens Ikrafttræden, er: ^R e ­ gulativ for Pølsefabrikker i Stadens Omegn (1887). 2—3) Reg­ lement for a) mindre og b) større Kludelagre (1889)). 4) For­ skrifter for Koholderi (1890). 5) Om Desinfektion (1891, 1897). 6) Forskrifter for Indretning af Høkerbutikker (1891). 7) For­ skrifter for Indretning af Kødudsalg (1892, 1906). 8) Om Fat

'\

Sundhedskommissionens Lægepersonales Virksomhed 1887—1912. H l

tigvæsenets Plejebørn (1898). 9) Om Indførsel af visse Slagte- varer fra udenbys Slagterier (1898). 10) Bestemmelser om Bagerier og Brødudsalg (1898). 11) Forskrifter for Indretning af Latriner i Bygningers Etager (1898, 1904,1905,1908). 12) Om Latrinudførsel (1900, 1907). 13) Betingelser for Indførsel af mindre Dele af Svin end halve Kroppe fra udenbys Svine­ slagterier (1903). 14) Kontrol med Mælkehandel (1904, 1906, 1908). 15) Indretning af Ligkapeller i Kirker (1904). 16) Reg­ ler for Trikinundersøgelse (1906). 17) Forskrifter for Indret­ ning af Pissoirer {1906). 18) Forbud mod Fejeskarnsfaldrør (1906). 19) Regler for Anbringelse og Benyttelse af Gasop­ varmningsapparater, Gasbadeovne o. lign. (1906). 20) Dag­ udførsel af Natrenovation (1907). 21) Sundhedsfarlige Næ­ ringsbrug (1907). 22) Kontrol med Driften og Renlighedstil­ standen i Lokaler, hvor Næringsmidler tilvirkes, opbevares eller forhandles (1907). 23) Kontrol med Beskaffenheden og Indretningen af Beværtningslokaler (1907, 1909). 24) Foran­ staltninger mod Røgplagen (1908). 25) Obligatorisk Trikin- undersøgelse (1910). Foruden disse mere indgribende Bestemmelser er der i Aarenes Løb udstedt en Række Bekendtgørelser i Bladene, i hvilke Sundhedskommissionen advarer Publikum mod for­ skellige sundhedsfarlige Forhold navnlig vedrørende giftige Stoffer i Næringsmidler og Brugsgenstande. Denne lange Række af ny Bestemmelser har i Aarenes Løb givet Lægepersonalet ikke alene et ret stort forberedende Arbejde, men navnlig et stort Antal Undersøgelser som Følge af de ny Bestemmelser; foruden Eftersynet af Plejehjem­ mene og Kludeforretningerne var det i de første Aar navnlig Eftersynet af Kødudsalg, Høkerbutikker, Mælkeudsalg, Bage­ rier, Logishuse, Stalde og Tobaksfabrikker; i en Del Aar var det navnlig de mange Dispensationer for Indretning af Vand- klosetter i ældre Ejendomme, der endnu langt fra er op­ hørte; i de sidste Aar har det navnlig været Eftersynet af Beværtningslokaler, idet disse ved hvert Blrugerskifte skal

112 K.Carøe: Sundhedskomm.s Lægepersonales Virksomhed 1887—1912.

have ny Tilladelse til fortsat Drift, hvorved der har været Lejlighed til at foretage en Mængde Forbedringer og til at udrydde adskillige af de ringeste. Sundhedsvedtægten, der saaledes med Bilag og Anmærk­ ninger i Politilæge Søren Hansen’s Udgave 1900 var bleven til en Bog paa over 200 Sider og siden er vokset yderligere ved de mange ny Tillæg og Bestemmelser i dette Aarliun- drede, var efterhaanden bleven meget vanskelig at finde sig til Rette i for dem, der skulde arbejde med den, ikke mindst for dem, der skulde rette sig efter den i Andragender til Sundhedskommissionen; den trængte derfor stærkt til fuld­ stændigt at fornyes, og allerede for 'flere Aar siden tog Stads­ læge Hoff derfor Initiativet til Udarbejdelsen af en helt ny Vedtægt, der ikke alene skulde kodificere de nugældende Bestemmelser men paa mange Punkter tage ny op. Efter en Række Forhandlinger, i hvilke Lægepersonalet ogsaa tog Del, idet det foreløbige Udkast tilstilledes hver enkelt til Erklæring, fremkom Sundhedskommissionen i Marts 1909 med et Forslag, som af Magistraten i det store og hele god­ kendtes og 30. Juni 1909 forelagdes Borgerrepræsentationen, i hvilken det altsaa nu har været under Behandling i snart 3 Aar.