544092774 efter elena

. Forsikrings-Foreningens

.;

.

r

. ,

r»k

tolvte Møde

‘ .

*

'

*

den 29do Januar 1885.

Kjøbenhavns brandsikkerhed forinden hver nf de tvende store. Ildebrande 1728 og 1795 og nuoinstiinder. (L u d v ig B ram sen ).

M ine H e rre r!

I

« A • de siden Christiansborgs Slots Brand forløbne Maanoder-ihar Diskussionen om Ildebrand, Brandvæsen og Brandforsikring saa at sige været staaendo. I samme Grad som Publikum til daglig Brug forbliver uberørt af disse Spørgsmaal, er det nu — i aj Fald dersom Pressen kan anses for et korrekt Udtryk for, hvad der bevæger Befolkningen — interesseret i dem. Bidragenes* Antal er saa stort, at de, der ligesom jeg udklippe og i ,en af de Ferslevske -Scrap-books indklæbe alle offentlige Ud­ talelser angaaende derlienhøroude Forhold, ville have faaet et. haandgribeligt Bevis paa Forskjellen mellem Tiden før og efter Slotsbranden. Tidligere kunde man flere Aar igjenuem med en vis Ødselhed i Benyttelsen af Pladsen, betjene sig at den samme Bog til Alt, hvad der fremkom af Interesse inden-.* for en Forsikringsmands Omraade, medens nu den ene Bog fyldes efter den anden trods en fornuftig Økonomi med d,e gummerede Blade. Endnu ligge, for mit Vedkommende, hele Bunker af Aviser ubesørgede, fordi det ligefrem har været uover­ kommeligt for Consumen at holde Skridt med Produktionen paa dette Omraade, som paa saa mange andre i disse løjerlige Tider.

2

Der er dog i det Hele taget kun Grund til at glæde sig over denne Forandring. Ganske vist er der fremkommet Indlæg, der i det Væsentlige kun have røbet Indsenderens Overfladisk­ hed eller Mangel paa Kundskab, og som det havde været bedre, om Redaktionen havde ladet ligge som Manuskript; men der er ogsaa fremkommet mange alvorlige Redegjørolser og Hen­ stillinger, .baade angaaende vort Brandvæsen og vort Brand­ forsikringsvæsen, fra Mænd, der ere paa det Rene med, at man i saadanne Ting ikke uden Undersøgelse og forudgaaet Studium bør melde sig som Deltager i Diskussionen. *'Det er jo naturligt, at ogsaa en Assurandør ønsker at lære noget af Slotsbranden, naar saa mange Mennesker af den have lært saa særdeles meget, som de forhen ikke have vidst noget om. En Del af det, som Slotsbranden direkte har belært Almenheden om, have Assurandørerne dog forud vidst Besked med; vi vidste, at Slotte i det Hele ikke høre til de bedste Risikoer, Nogle blandt os havde en særlig ugunstig Mening netop om Christiansborg Slot; vi vidste, at Brandmure, som ikke ere * # * udbyggede, i Reglen ere betydningsløse, at Jerndøre jevnlig ere aabne, naar de skulle være lukkede, og vi vidste, at vort respektable Brandvæsen maatte staa magtesløs overfor . en Ild i en Bygning af Christiansborg Slots Højde, der, naar « den først havde grebet om sig, ikke vilde have kunnet slukkes, %om vi saa havde havt et helt Dusin Dampsprøjter. Derimod troer jeg nok, at Branden har lært os, hvor overmande meget et organiseret Redningskorps maatte kunne itdrette i Ildebrands- tilfældo, naar vi sé hen til, hvad disse patriotiske, frivillige Kedningsmænd udførte hin Aften, uagtet de neppe nogensinde havde tænkt sig, at de skulde komme i en saadan Virksomhed; derhos have vi faaet en Bekræftelse paa, at Malerier, især naar do ikke ere altfor store, ere et fortræffeligt Forsikrings­ objekt, bedre end Møbler og Effekter, men at Marmorstatuer ere redningsløst fortabte, naar der ikke udføres et Mirakel af en Afdeling Artillerister med Blokvogne under vor Konges egen Overledelse. s Men foruden hvad vi saaledes dels have faaet bekræftet, * ' ' «

3

dels have lært direkte af Slotsbranden, kunne vi tilskrive denne visse alvorlige Overvejelser af den hele Situation. Disse Overvejelser kunne føres tilbage til hin'‘Time da vi saa en Ildregn ud over Staden, og til den næste Morgen, da vi erfarede, at der samme Nat var udbrudt Ild i Stadens største Spritfabrik, beliggende i den Del af Byen, der vel op­ rindelig hed og endnu af og til benævnes „Ny Kjøbenhavn“, men som i Virkeligheden nu for Tiden netop indeholder nogle af de ældste og mindst velbyggede Kvarterer i Hovedstaden, thi denne Del af Byen ligger for vore Øjne i det Væsentlige saa­ ledes, som den byggedes under Kong Frederik den Tredies og Christian den Femtes Regering for 200 Aar siden. Det er et Bidrag til disse Overvejelser hos alvorlige og samvittigheds­ fulde Brandassurandører, som jeg har ønsket at give idag, men jeg vil tilføje, at Æmnet er saa omfattende, Kilderne, hvori Oplysninger kunne søges om mit Æmno, saa forskjelligartede — thi i hine Tider tænkte jo Ingen paa at beskrive Stadens Brandsikkerhed. Hvad man kan vide derom er, hvad der be­ rettes i Forbigaaende i ganske andre Anledninger: gamle Skøder, Skattelister, Forsikringsprotokoller, Magistrats-Bekjeiult- gjørelser, topografiske og historiske Skrifter. Det kan derfor ikke være andet, end at mine Bemærkninger ere ufuldstændige, og jeg fortsætter da ogsaa med Indsamling af nyo Oplysninger igjennem Læsning af Skrifter, hvori det tør haabes at der findes Noget om Æmnet. Forinden jeg gaar over til at tale om vor Bys Brand­ sikkerhed i gamle Dage, vil jeg forudskikke, hvad det er fol­ en Tankerække, der har ledet m ig til at søge min Kundskab om disse Forhold udvidet. • \ Ser De, mine Herrer, der gives altid her i Verden Folk ’ med et tungt og Folk med et let Sind, Pessimister og Opti­ mister. Lad os tænke os en af hvert Slags stillet overfor det Spørgsmaal: Mener Du, at Kjøbenhavn i vore Dage er udsat for en stor Ildsvaade i Lighed med dem, der liærjede Byen i 1728 og 1795? Dot vil da vise sig, at dette Spørgsmaal, just i Belysning af Slotsbranden og hvad der passerede hin Nat, er skikket til at fremkalde en ganske forskjellig Besvarelse

4

Optimistens Svar er let nok, og har jo allerede været at læse paa Tryk; det lyder i Realiteten saaledes: „Nej, I saa’ jo Slottet brænde og,saa’ Udregnen ud over Staden; I véd jo, at der om Natten udbrød en farlig Ild i et farligt Kvarter, som det næsten helt maatte overlades Vedkommende selv at begrændse og slukke, og I saa jo hele den øvrige Del af Staden staa urørt paa det samme Sted, da 1 vaagnede op næste Morgen; hvad mere Bevis behøves for, at vi leve i en brandsikker By, og at kun en sygelig Fantasi kan beskjæftige sig med Billedet af Kjøbenhavn i Flammer!“ Men Pessimisten — og han er ogsaa repræsenteret i min Sorap-Book — svarer ganske ander­ ledes; han siger omtrent: „Hvorfor skulde det Samme ikke kunne ske nu, som i 1728 og i 1795? Da Christiansborg Slot brændte 1794, blev Byen heller ikke berørt, begrundet i, at Slottet netop er lagt paa den Plads, for i Ildebrandstilfælde ikke at dele Skjæbno med Byen; alligevel tror jeg, at dersom den Storm havde raset under Slotsbranden, som rasede den ottende Dag efter denne, i Stedet for at den svage Vind mod Midnatstid aldeles lagde sig, saa vilde Ildsvaade være op- staaet paa forskjellige Steder paa én Gang og en betydelig Del af Byen være afbrændt. At Spritfabrikens Brand dæmpedes, maa tilskrives den afgaaedo Brandinspektørs utrættelige Austrængelser for at tilvejebringe nogen Betryggelse, Ejerens Beredvillighed til at ofre en Formue derpaa og Enkeltmands Konduite i det afgjørende Øjeblik; men der er andre, højst brandfarlige Anlæg i do samme Kvarterer, der ikke frembyde tilnærmelsesvis den samme Brandsikkerhed.“ Mine Herrer! Disse tvende Medborgere kunne blive staa- ende hver med sin Paastand og sin Opfattelse, saa længe det skal være. Den Enes mest sindrige Kombinationer af „dersom" og „naar" ville ikke formaa den Anden til at opgive sit Stand­ punkt, der støtter sig til det Faktiske, og en Omvendelse hos den anden Part er næsten endnu mere utænkelig; dette Spørgsmaal vil simpelthen ikke kunne løses; man vil ikke kunne komme til noget almengyldigt Resultat, altsaa et saadant, der ikke tilsteder en afvigende Opfattelse. Derimod tror jeg, at det er muligt at komme til en per

sønlig Opfattelse, der er mindre afhængig af Ens mere eller mindre sangvinske eller melankolske Temperament, end den rent skjønsmæssige, man kan komme til, ved saadan a t sam ta le om Sagen. Det er dette, jeg for mit eget Vedkommende har søgt at naa, ved at klare for mig de faktiske Forhold, der bestemme en Bys større eller mindre Brandsikkerhed, og der­ efter undersøge, hvorledes disse Forhold vare her i Staden umiddelbart inden hver af de tvende store Ildebrande, og hvor­ ledes de ere den Dag i Dag. Hvorledes var da det Kjøbenhavn, der stod den 20de Oktober 1728, den Dag, da hin første Brand udbrød, der lagde tre Femtedele af hele Byen i Aske i Løbet af trende Dage? Først vil jeg erindre om, at uagtet Byens Om ra a d e paa hin Tid var det samme, som indtil Voldenes Sløjfning i vore Dage, saa var Bebyggelsen ikke saa lidt forskjellig, idet der dengang fandtes ubebyggede Arealer, som nu ere bebyggede, og omvendt Bebyggelse paa adskillige Steder, hvor der nu tindes Torve og aabne Pladser. Hele Terrainet imellem St. Annæ Plads, Vandet, Kastellet og Bredgade, det daværende „Amalienborg11, kaldet saaledes efter det i 1G89 ved den sørgelige Thcaterbrand nedbrændte Amalienborg Slot, var ganske ubebygget. Den anden Side af Bredgade var meget ufuldstændigt bebygget. Paa dette Terrain var det, at Frederiksstaden rejste sig under Frederik V. Nyboders Huse endte den Gang med Elofantgado og Tuli­ pangade; der var altsaa en stor aaben Plads derfra og til Kastellet, det saakaldte „Grønland." Hauserplads, Hausergado og Suhmsgade vare dengang ube­ byggede Grunde hørende til Pustervig og St. Gjertrudstræde. Rosenborg Have havde on betydelig større Udstrækning end for Tiden, eftersom Kronprinsessegade ikke existerede, men Grundene i Adelgades nordre Side strakte sig indtil Havens Gitter. y' Gammelholm — dengang Bremerholm — var, som al­ mindelig bekjendt, Sædet for Admiralitetet og Marinens Be­ styrelse, med en meget lang Reberbane, Ankersmedie, Skibs­ værfter, Værksteder og Magasiner for Flaaden.

G

Paa Christianshavnssiden var Alt Vand, hvad der laa Ost for Baadsmandsstræde; Viklers-, Krøyers-, Grønlandske Handels- og Bodenholfs-Plads existeredo altsaa ikke, ej heller Ny Ar- tillorikasernes store Areal, Christiansholni, Frederiksholm og Dokøen. Af bebyggede Pladser, som nu ere ubebyggede, maa nævnes et stort Bygningskomplex paa Slotsholmen, omtrent der, hvor nu Christiansborg Slots Ridehus og Thorvaldsens Museum lindes, og hvor der boede meget fino Folk og Personer hørende til Hofetaten. Fremdeles var Højbroplads bebygget ved en betydelig Husrække, der delte Pladsen i tvende Gader: Store Færgestræde og Højbrostræde, af hvilke don sidste var Byens fornemste Handelsgade og ovormaade stærkt befærdet, medens Kongens Nytorv var den mest fashionable Del af Byen, hvor Niels Juels Gaard (Thotts Palais), Storkautsler Ahlefeldts (Hotel d’Angleterre), Admiral Bjelkes (Hotel du Nord), Gyldenløves (Charlottenborg) Palæer og endnu flere gav Pladsen et aristo­ kratisk Sving. Iøvrigt var Østergade, Kjøbmagergadc, Strand­ stræde og den korte bebyggede Del af Bredgade de Gader, hvor den højere Embedsstand og Adelen boede. Ogsaa Kultorvet var dengang bebygget, eftersom St. Gjertrudstræde var Lille Kjøbmagergadcs umiddelbare Fort­ sættelse. Gammcltorv og Nytorv vare ej heller ubebyggede, thi Kaadhusct skilte dem ad og var beliggende paa Nytorv med Faeade til Gammcltorv og Springvandet. Endnu kan nævnes, at Kronprinsensgade ikke existerede, idet den først anlagdes 1785 ved Gjennembrydning. Indvaanernes Antal kan neppe sættes over 75,000 paa den første Ildebrands Tid, men Bygningernes Antal var meget be­ tydeligt og tør neppe sættes under 3,000, altsaa c. 800 færre end nu til Dags. Men de lioste Bygninger vare ogsaa kun én Etage høje; dog fandtes ikke faa to Etages Huse i do mindre Gader, men tre Etager og mere forekom saa at sige kun i Hoved­ gaderne. Bygningsmaaden var ganske overvejende af Bindings­ værk, men med meget forsvarlige Kjældere og Fundamenter. Jeg har ikke kunnet komme til et bestemt Resultat om For­ holdet imellem grundmurede og bindingsværks Bygninger, men

7

af gamle Dokumenter ogAntydninger i ældre Skrifter er jeg kommet til den Anskuelse, at sikkert ikke en Tiendedel af Byens Huse liave været byggede af Grundmur, og jeg skulde være tilbojelig til at tro, at højst et Par Hundrede Ejendomme have været det. Adskillige Ejendomme af de bedre havde Mur til Facaden og for Resten Bindingsværk; iøvrigt er der jo nogle Kvarterer af den gamle By, der ikke liave været hjemsøgte af Ildebrandene i forrige Aarliundrede, livis Bygninger, forsaavidt de ikke ere helt renoverede, kunne give nogle Antydninger af Datidens Byggemaade. I de Hovedgader, der førte til Slottet, var det allerede i 1G82 forbudt at opføre andet end grundmurede Bygninger, og der var indrømmet Saadanne, der hyggede af Grundmur, Skatte­ frihed af deres Ejendomme for et vist Antal Aar, men dette tyder jo ogsaa nærmest paa, at Grundmur var Undtagelse. Prospekter af Byens Gader vise da ogsaa mest Bindings­ værk. Husene vare forsynede med Tagrender af Træ, i Reglen tjærede, og Husene selv malede med brogede Farver, hvad der ogsaa tyder paa, at de have været af blandet Bygningsmaade. Derimod er der aldeles Intet, der tyder paa, at Straatag noget Steds fandtes i Kjøbenhavn i 1728; for at finde dette, maatte man gaa udenfor Portene. Der var mange aabne Pladser og Haver imellem Ejen­ dommene, som man skulde mene, maatte have tilvejebragt en forøget Brandsikkerhed. Endog paa Østergade fandtes Haver. Denno Fordel blev dog uden Betydning ved ^Gadernes aldeles utilstrækkelige Brede, der bevirkede, at Ilden i Vind­ retningen altid med temmelig Lethed maatte antænde bindings­ værks Bygninger paa den anden Side. At der fandtes Træ­ bygninger med Beboelse, har jeg ikke kunnet finde noget som helst om. Jeg er tilbøjelig til at tro, at der ingen saa- danue fandtes, derimod fandtes i Gaardene mange Skure, Ud­ bygninger og Ophobninger af Brændsel af letfængelig Beskaffen­ hed; herom findes bestemte Udtalelser hos de bedste Forfattere. Hvor brede vare da Gaderne paa den Tid? I den gamle By, paa denne Side Kongens Nytorv, kunde Hovedgaderne være indtil 14 Alen; vi se jo endnu Østergade og Lille

8

Kongensgado i den Brede, de havde i 1728, ligesaa Antoni- strædo og Kristenbornikovstrædo; men disso Gader vare i Byens bedste Del, og give ikke det rigtige Begreb om, h v ad der ellers fandtes. I 1724 befalede Magistraten, at Asylgade skulde gjøres bredere, fordi en Vogn ikke kunde kjøre igjennem den, og Peder Madsens Gang, der ikke var nogen ringe Gade, kommer vist nærmest ved det Normale udenfor Hovedgaderne; i al Fald tør det paastaas, at h e le V e ste r K v arter, i hvilket den store Brand begyndte, og hvor den samlede sin Styrke, var en Samling af slette Bygninger i Gyder og Stræder af 5 a 6 Alens Brede eller endnu mindre, forbundne med endnu smallere Gange. At Gadernes Snæverhed har været følt som højst uheldig og særegen for Kjøbenhavn, kan ses af den Ivrighed, hvormed enhver Anledning benyttedes til at faa en Udrykning bragt i Stand. Saaledes blev Nygade anlagt i 1G85, efter at en Ildebrand paa dette Strøg havde lagt 40 Ejendomme i Aske i Vimmelskaftet og Badstustræde. Raadhusstræde synes ogsaa at give et Fingerpeg; den ene Side brændte 1728 og er vel bleven indrykket noget, ligesom do andre Gader, men saa brændte Siden fra Farvergade til Nytorv i 1749, og Gaden gjordes dobbelt saa bred som før. Den skulde derefter ikke have været mere end G a 7 Alen bred før Branden i 1728, eftersom den nu er fra 18 til 22 Alen. Den snævre Del af Holmensgade, der er undgaaet begge Brande, viser ogsaa, hvad det var for Gader, man den Gang havde. Naar Historieskriverne fortabe sig i Beundring over de brede Gader, der fremkom efter 1728 i Stedet for de brændte, saa ligger ogsaa deri en Tilkjeudegivelse af, hvor snævre de vare forinden Branden, thi, som det senere skal vises, vare Udrykningerne efter 1728 i Virkeligheden meget beskedne. Vandforsyningen maatte siges at være forholdsvis god; i 1G80 anlagdes 14 Pumpevands Hovedrender under Jorden, igjennem hvilke Vandet lededes fra St. Jørgens-, Peblinge- og Sortedamssø under Stadens Volde og Grave; desuden var der 5 Springvands Hovedrender fra Lundehussøen; endelig mange Hundrede private Brønde, Kanalerne og Stadsgraven.

9

I det 18do Aarhundredc var Brandvæsenet Kjøbenhavns Stolthed; den ene Brandforordning udkom efter den anden. I de sidste Dage af Aaret 1724 ordnedes „Brand-Kompagniet“ paany. Der indførtes Bøder for Forsømmelse og Bortrejse uden Anmeldelse; Drukkenskab medførte Bøder paa 2 Rdl. for en Ober Officer, 1 Rdl. for en Brandmester og 8 Mark for en Brandsvend. Yi havde endogsaa under Kristian Y. en Brand­ major Fuchs, som opfandt nye Slukningsredskaber, der satte Europas Sagkyndige i Forbauselse. Imidlertid var dette dog en 80—40 Aar før Branden; men hvis Brandvæsenet i 1728 virkelig har været godt efter sin Tid, kunde det Intet udrette og blev ledet af en uøvet Mand. Af det Efterfølgende vil derhos erfares det aldeles utrolige Sammenstød af uheldige Omstændigheder, der skulde gjøre Ulykken saa komplet, som don blev. Den 20de Oktober 1728 Kl. 6 om Eftermiddagen blev der altsaa allarmerot Ildebrand ved Klokkeringning. Ilden var i Lille St. Cleraensstræde i et Hjørnehus, liggende ligefor Vester­ port. Da denne Ildebrand forud er skildret og Beretningerne temmelig bekjendte, saa er der for mig ingen Anledning til i dette Foredrag at berøre Andet, end hvad der kan interessere os som Assurandører. Altsaa først det forbausende Sammen­ stød af ulykkelige Betingelser for en stor Ildebrand. Ilden udbrød i Byens sletteste Kvarter i et Talgsmelteri og under on forrygende Storm af Sydvest. Gaden var saa snæver, at den slet ikke blev gjenopbygget efter Branden (den løb'imellem nuværende Frederiksborggade og Vestergade); de tjærede Tag­ render paa den anden Side af Gaden fængede, og Aarstiden med den tilstundende Vinter medførte en Ophobning af Brændsel i Gaardene, de saakaldte „Vedkammerc“. Det varede en hel Time, inden Slukningsarbejdet kom i Gang, og det angives i alle Kildeskrifterne, at Brandmandskabet var spredt over alle Byens Værtshuse, og at det mødte i drukken Tilstand, da det kora; men om Drikkeriet var en Af­ slutning paa en, den Dag afholdt Mønstring, eller bevirket ved en Kammerats Ligbegjængelse, derom ere Beretningerne for- skjellige.

10

Matroserne, der ellers ved Ildebrande ydede saa udmærket Tjeneste, svigtede denne Gang, fordi Holmens Chef faktisk var saa drukken, at lian ikke kunde føre dem an. Den gamle Stadsliauptmand Hans Stuve, Kaptajn ved Vester Kompagni var apoplektisk og døde saa at sige under denne Brand; Kaptajn Vollor af Nørre Kompagni var (siden 1726) Vice-Stadsliauptmand, men havde, lige saa lidt som Brandmajoren Preisler, endnu fungeret under nogen Ildebrand. Politimesteren Hans Himmerich var ganske nylig kommet i Embedet, og var iøvrigt en ilde anset og uduelig Person. Men ikke nok med alle disse Kalamitoter; endnu værre var det, at Vandledningen for 5 af Byens 11 Kvarterer i de Dage netop var under Keparation, saa at der manglede Vand, da Brandmandskabet endelig kom tilstede, og der var Ingen, som tænkte paa at hugge Hul i en af Vandrenderne, hvorved man i et Øjeblik vilde have erholdt Tilgang af mange Tusinde Tønder Vand. Hjælp udefra kunde der ikke blive Tale om, medens Ilden endnu var til at slukke; thi Kommandanterne ved Portene havde Ordre til at lukke disse i Ildebrandstilfælde, og Kom­ mandanten ved Vesterport opfyldte troligt Instruxen med Til­ føjende, at han ikke uden Kongens personlige Ordre vilde aabne for den lange Bække af Vogne og Mandskab, der fra Omegnen i Aftenens og Nattens Løb var ilet til. Først den næste Dags Middag blev den kongelige Ordre givet, men da stod den halve By i Brand, og Omegnens Folk, der havde ventet hele Natten, vare da vendte hjem. Men den største Ulykke var dog den, at der endnu Ons­ dag Aften udbrød en ny forfærdelig Ildløs paa Nørregade, hvor den ene store Bryggergaard laa ved Siden af den anden. En Bryggerkarl, der vilde bringe en Sluffe til Brandstedet ved Vestervold, glemte sit Lys i Stalden paa Foderkassen (efter Andre paa en Brændestabel i Gaarden), og da han vendte til­ bage, stod Gaarden og dens vældige Brændeoplag i Brand. De to Ildebrande gik hver for sig ustandseligt videre. Forsøget paa at hindre Ildens Fremtrængen ved at sprænge Vinhuset „Blasen“ paa Hjørnet af Nørregade og Gammeltorv i

11

Luften ved Krudt, uagtet der allerede var Ild i det, er blevet sørgeligt bekjendt ved Udtrykket „nu sprang Blasen“. Sprængningen bevirkede, at Teglstenene faldt af Husene i de omliggende Gader, der saameget lettere antændtes, og næsten umiddelbart derefter stod baade St. Petris og den herlige Frue Kirkes Spir i lys Lue. Da bemægtigede en uhyre Modløshed vsig Alle, og Ingen havde Sands for Andet, end om muligt at redde nogle af sine egne Ejendele; der var dem, der mente, fire Gange at have bragt dem i Sikkerhed og dog maatte sé dem brænde. Da der tilsidst blev sat en Grændse for Branden efter indtraadt stille Vejr og under Kongens og Kronprindsens personlige Anførsel, vare 1,640 Ejendomme brændte foruden Frue, Petri, Helliggeistes og Reformert Kirke, Universitetet, det skjønne Raadhus, ombygget 1605 af Chr. IV med Spir, Vaisenhuset, der var opført af Frederik IV med uhyre Bekost­ ning og netop faa Maauedor i Forvejen blevet færdigt; frem­ deles Kommunitetet, Walkendorffs, Borelis og Ehlers Kollegium, en Del af Regensen, Latinskolen, Professorernes Boliger og det nuværende Posthus. Under Branden vexledo Vindretningen og gik fra Vest imod Nord, hvorved Amagertorv i alt væsentligt undgik Øde­ læggelsen; men til Gjengjæld fortærede Ilden Brolæggerstræde, Snaregade, Kompagnistræde og Magstræde, men standsede ved Naboløs og Vejerboden, opført af Christopher Walkeudorf af fuld Grundmur. Saaledes blev Gammelstrand, som man allerede havde belavet sig paa at sprænge i Luften med Krudts for at afvende Faren fra Højbrostræde, Amagertorv og Nikolaj Kirke, reddet. Vil man paa en anskuelig Maade uden Kort angive,' hvad der brændte, saa kan man sige, at Alt brændte, som laa paa den ene Side imellem Volden fra Vesterport til Rosenborg Have, og paa den anden Side en Linie dragen fra Hjørnet af .. Gothersgade og Regnegade langs Regnegades sydlige Side, Pilestrædes østlige, Silkegades sydligo Side til Kjøbmagergade, igjennom de tvende Holliggejststræder ud til Amagertorvs nord­ lige Side over Hyskenstræde ud til Naboløs, langs Nybrogade og Raadhusstrædes østlige Side, Gammeltorv, Mikkelbryggers-

12

gade, Kattesundet og til Udgangspunktet ved Vesterport. Dette udgjør for Tiden c. 50 Bygningsfirkanter, og der brændte ialt 74 Gader og offentlige Pladser. Paa dette umaadelige Terrain var der saa at sige raseret; den lille Firkant paa Hjørnet af Gothersgade imellem Tornebuskegade og Rosengaarden blev skaauet, hvad den endnu den Dag idag bærer Mærke af; i St. Pederstræde og Studiestræde stode de nærmeste Huso ved Volden, ligesom den nordostlige Side af Teglgaardstræde væsent­ lig blev staaende; i Pilestræde bleve et Par Huse staaende imellem Sværtegade og Møntergade overfor en derværende Have; ligesaa Stedet paa Hjørnet af Viraraelskaftet og Lille Hellig­ gejststræde samt Hjørnestederne til Magstræde og Nybro­ gade, hvilket sidste uforandret staar endnu og turde være en af Kjøbenhavns allcrmærkværdigste Bygninger i en vis For­ stand, fordi det giver en Forestilling om et mindre Borgerhus dengang. Det svarer til det i gamle Bøger beskrevne, ligeledes skaanede Hus i Larslejstræde, der nedbrødes 1737, „et meget lidet, uanseligt Hus, ikkun halvanden Alen højt fra Gaden til Taget, med et skraat Tag af 7 —8 Alens Højde, dets Stuer laa ned i Jorden og dets Vinduer næsten lige med Jorden11. Det er ikke nogen sikker Maade at beregne Bygningernes Be­ skaffenhed paa, naar jeg anfører, at Skaden Alt i Alt ansloges til 10 Millioner Rigsdaler Ct., eftersom Pengenes Værdi den­ gang var saa langt højere end nu, meu jeg vil anføre det, efter­ som det dog giver noget Holdepunkt. Af Byen paa denne Side Kongens Nytorv stod altsaa til­ bage efter Branden i 1728 Bygningerne, der opfylde de nu­ værende 9 Firkanter paa den ene Side af Østergade; dernæst do 24 smaa Firkanter paa den anden Side indtil Holmens Kanal, endvidere Amagertorv, Højbrostræde, Store Færgestræde, GI. Strand, og endelig Firkanterne ved Volden fra Vesterport til Langebro, og alle Bygningerne paa Slotsholmen. De mindre Planer, som jeg har faaet Løfte om at erholde udarbejdet angaaendo de tvende Ildebrande, ere endnu ikke færdige, men jeg haaber ved en senere Lejlighed at skulle kunne fremlægge dem for Foreningens Medlemmer. Regjeringen, o: Kong Frederik IV, bar stor Omsorg for

13

at mildne Nøden, og for at den By, der gjenopbyggedes, kunde blive en mere værdig Hovedstad. Det blev da ogsaa en ganske anderledes regelmæssig Bebyggelse, især blev Vester Kvarter aldeles omreguleret og Kultorvet anlagdes; men naar sam­ tidige Reskripter tale om Udlægning til 20 Alen, saa maa det være blevet ved Forsættet; Kattesuud blev 8 Alen, Snaregade 10— 12, Brolæggerstræde 9—10, Naboløs 12, Hyskenstræde 11— 12 o. s. v., og 16 Alen var Undtagelse og tildeltes kun Hovedgaderne, saaledes- Klædeboderne, Nørregade og Frederiks- berggado, hvilken sidste blev ny anlagt. Disse Gader kunne vistnok anføres som det Højeste, hvortil man naaede i Hen­ seende til Gadernes Brede. Imidlertid var dette dog et meget betydeligt Fremskridt, især da mange Stræder, Gange og Gyder ganske forsvandt. Ved Bedømmelsen maa der tages Hensyn til, at Landets Fi- nantser vare i en slet Tilstand efter de indtil 1720 førte Krige, til Ulykkens Storhed, til Pengeknapheden, til de forarmede Pante- kreditorer og de ruinerede Grundejere. Der blev udskrevet en 3-aarig Brandskat over Danmark og Norge, der skulde erlægges i 1729, 30 og 31 af Alle, undtagen de Brandlidte, Militære og Bønder. Jeg kan ikke sige Dem, hvor stor den var; der siges nemlig, at don skulde være 3 Gauge saa stor, som den Viborgskc (i Anledning af Viborgs Brand 1726), men om denne siges atter, at den skulde være ligesaa stor, som den Grøn­ landske Nødskat, og hvor stor denne var, er det ikke lykkedes mig at finde*). Imidlertid synes det, som omdel- for hvert Stift ud­ nævntes Comiterede, der .paalignede det Beløb, som Eegjcringen mente, at der kunde bringes ud af vedkommende Stift. Disse Penge indbetaltes i en saakaldet B ra n d k a sse , og skulde tjene til Gjenopførelse af de brændte o f f e n tlig e Bygninger og K irk e r, samt til E x p ro p ria tio n . Naar De altsaa læser om en Brandkasse i 1728, skal De ikke tro, at det er nogen Brand fo rsik rin g s-K a sse , thi nogen saadan fandtes dengang ikke i Kjøbenhavn, hverken for Bygninger eller for Løsøre.

*) Hos Trap angives den V iborgskc Brandskat til Ed. 52700.

14

Grundejerne kom man til Hjælp ved Gjenopførelse med toldfri Bygningsmaterialier, Skattefrihed i en længere Aarrække, Ret til at bryde Sten fra Saltholmen og Stevns Klint, og de, der vilde bygge af Grundmur, fik gratis et vist Kvantum Kalk og Sten. Paa Grundejerne hjalp dog mest, at Vo ja indtil 2/s af deres Prioritetsgjæld blev dem eftergivet, og Mæglingen imel­ lem Prioritetshaverne og Grundejerne blev foretaget af en kgl. Kommission, der vistnok, uagtet sin udstrakte Myndighed i disse Enevoldstider, har havt et meget besværligt Arbejde. Holberg anfører, at mange velhavende Folk ved denne Brand pludselig bragtes til Betlerstaven. Et Faktum er det 'imidlertid, at Byen, inden der var for­ løbet 5 Aar, var gjenopbygget, og at det lykkedes at holde Byggematerialet i en moderat Pris. Naar Historieskriverne omkring Midten af forrige Aar- hundrede skildre Kjøbenhavn som en statelig, ja ligefrem pragtfuld Hovedstad, Gjenstand for Fremmedes Beundring, saa skal man dog ikke deraf drage den Slutning, at vi fik en By, der i sin Helhed var saa overmaade forskjollig fra den i 1728 afbrændte, men der sigtes til en Række prægtige private Bygninger, der opførtes i Christian YI.s Regjeringstid, og især til de mange storartede offentlige Bygninger, som denne pragtelskende Konge lod opføre; først og fremmest da det i hele Europa næsten enestaaende Chri­ stiansborg Slot, der paabegyndtes 1783 og var færdigt allerede i 1740, men desuden Universitetet, de nye Kirker, specielt Frue Kirke, dernæst de egentlige Nybygninger, saasom Mar- chalsgaarden paa Kjøbmagergade, Anatomisk Kollegium samme­ steds, de nye Toldbodbygninger og do storartede Anlæg saavel paa Gammel- som paa Nyholm. For de private Huse udenfor Hovedgaderne vedblev Bin­ dingsværk. at være aldeles overvejende. Dette indrømmes ogsaa, om end med noget Forbehold, af Datidens Skribenter, f. Ex. L. Tkurah, og det kan da ogsaa eftervises, naar man gjennemgaar nogle af de Gader, f. Ex. Springgade og Vogn- magergade, der brændte i 1728, men ikke i 1795. Det er jo dem, vi skulle betragte, naar vi ville danne os en Mening om,

15 hvorledes den nyo By blev udenfor Hovedgaderne;, dog ere mange Ejendomme bievne adskilligt forbedrede eller helt om­ byggede i de forløbne 150 Aar, navnlig i 1807, da Bombarde­ mentet ødelagde over 300 Ejendomme, for hvilke der ydedes adskillige Millioner i Erstatning. At Brandsikkerheden for­ bedredes ved Gjenopførelsen, er altsaa givet, men at den lod særdeles meget tilbage at ønske, er ligesaa sikkert, og den B e l, d e r v a r b leven s ta a e n d e , v a r me g e t s l e t og alt­ saa uskikket til at tage imod en større Ildebrand. I Christian YI.s og Frederik V.s paafølgende Eegjoringstid forandredes i Kjøbenhavn særdeles meget. Do prægtige private Ejendomme paa Slotsholmen nedreves, for, som allerede nævnt, at give Plads til det nye Christiansborg Slot. Bebyggelsen af Amalienborg Terrain paabødes i 1749 af Frederik Y, og et Dusin Palæer rejste sig i denne Del af Byen, foruden mange borgerlige anselige Gaarde. Tømmerpladsene flyttedes fra Havnen imellem Toldboden og St. Annæplads til deres nuværende Sted (1755) ved Kallebodstrand, det saakaldte „Grønland '1 i Nyboder bebyggedes, Kronprindsensgade anlagdes ved at gjennembryde Kvarteret imellem Kjøbmagergade og Pilestræde, og paa Christianshavn opfyldtes Grundene, hvor nu de store Pakhuse og Christiansholm ligger. Der byggedes efterhaanden væsentlig af Grundmur, men , Bindingsværk var dog ingenlunde forbudt, og findes da ogsaa den Dag idag i ikke ganske ringe Omfang i Kvartererne om­ kring Amalienborg Plads, saavel i Amaliegade som i toldbod- gades og Bredgades Firkanter, men de der anlagte Gader vare lige og langt bredere, end man hidtil havde kjondt dem her i Staden, nemlig indtil 30 Alen, for ikke at tale om St. Annæ­ plads, der er over 50 Alen. Efterat det pragtfulde Christiansborg Slot var afbrændt i 1794, den 26do Februar — Ilden udbrød ved Middagstid og varede til Kl. 5 den næste Morgen — hjemsøgtes Hovedstaden det følgende Aar af sin anden store Ildebrand. Det var den 5te Juni 1795 Kl. 3 om Eftermiddagen, at der udbrød Ild i et Skur ved den saakaldte „Dellehave" paa Gammelholm. Der blæste en stærk sydostlig Yind, og der havde i nogle Uger

16

hersket Tørke, der bevirkede, at Husenes Træværk og disse Træ-Tagrender, som vi her paany møde, fængede „som Svovl­ stikker", for at bruge en samtidig Beretters Udtryk. Først angrebes ulykkeligvis en stor Brændestabel, der vedlige­ holdt en himmelhøi Ildkolonne, hvis blotte Hede antændte Holmens Hovedmagasin, der var fyldt med Sejl og Tovværk, hvilket fløj omkring og antændte Bygningerne i Vindstrøget, endog Tømmeret i Holmens Kanal brændte. Derefter antændtes Admiralitets-Bygningen og Husene og Gaardene ligeoverfor Magasinet langs Kanalen, uagtet Distancen var c. 80 Alen. Den østre Side af den enorme Magasinbygning reddedes, da den var adskilt fra den.. vestre ved Brandmur; der var ogsaa andre Brandmure i Magasinet, men de havde Jerndøre, der fandtes aabne efter Branden, saa at de formodentlig ikke have været tillukkede. Alle Byens Sprøjter vare ilede til Holmen; man tænkte kun paa at slukke og ikke paa at begrændse, men Heden var saa stor, at lugen kunde arbejde paa Holmen ved Sprøjterne. Da antændte det flyvende Tovværk Kl. 6 Nikolai Kirkespir, som faldt Kl 8 V 2 , og udbredte Ild og Ødelæggelse i en vid Omkreds i det slet byggede Kvarter, der jo netop hørte til dem, som vare undgaaede Branden i 1728. Ivl. 10 om Aftenen brændte Højbrostræde og Færgestræde, hvorfra Ilden angreb den søndre Del af Amagertorv og Vinnnelskaftet indtil Knabrostræde, som blev Ildens Grændse paa don Side. Lørdag Morgen Kl. 4 brændte begge Sider af Hyskenstræde, og Kl. 12 gik Ilden fra Knabrostræde over Nygade og antændte den vestre Side af Skoubogade, hvis Huse atter tændte Gadens østre Side (Gaden var 11 Alen), hvorved Faren for Vimmel- skaftets nordre Side, og navnlig for Frue Kirke, der laa i Vind­ retningen, blev overhængende. Denne Kirkes Brand — Thurahs Frue Kirke med sit næsten 400 Fod høje Taarn og Spir, hvilket alene havde kostet IV 2 Tønde Guld — vilde have været ensbetydende med Tilintetgjørelsen af en hel ny Bydel, og tilmed var Spiret under Iteparation og belemret med let- antændelige Stilladser. Dette blev dog netop Frelsen, thi Stil­ ladserne besattes med Mandskab med Vandpøser, der slukkede enhver nedfaldende Funke. I Vinnnelskaftet gik Ilden .ot

17

mindre Stykke t i l b a g e og lagde Husene indtil dav. Nr. 24 i Aske, men desto mere gik den fremad, idet den Løverdag Efter­ middag naaede Gammel- og Nytorv, saaledes at Strækningen fra Nørregade til Kompagnistrædo stod i ét Flammehav. Man havde sikkert tænkt, at Ilden her skulde have sin Grænse, men atter tændte Heden ovor Raadhusstræde ved Brolæggerstræde; Kl. 5 stod Yaiscnhuset i fuld Brand, og Intet kunde længere standse Ildens Fremrykning lige til Volden, hvorhen den naaede tidligt Søndag Morgen. Her tog man da fat og nedrev de gamle bindingsværks Bygninger paa Hjørnet af Teglgaardsstræde og Volden, der vare bievne staaendo i 1728, og dér lykkedes det at standse Ilden, som da havde fortæret 944 Gaardo, foruden Nikolai Kirke, Baadlmset, Vaisenhuset og Regjeringsbygningerne paa Holmen. De afbrændte Bygninger vare forsikrede for 4,629,550 Kdlr., Erstatningen for dem androg 3,705,576 Kdlr., og desuden var der brændt en Mængde Løsøre, af hvilket dog kun for ca. 300,000 Rdlr. var forsikret i det dengang monopoliserede Kjøbenliavnske Brand - Assurance Comp.; altsaa var Tabet efter nuværende Penge paa Bygninger (a 3,20) henved 12 Millioner Kroner, og de synes alle at have været forsikrede, uagtet Forsikringen dengang, ligesom nu, var frivillig. Følgende Gader vare brændte: Holmens Kanal, Hummer­ gade, Laxegade, Revorentsgade, Dybensgade, Admiralgade, For­ tunstræde, Vingaardstrædes søndre og en Del af nordre Side, Store- og Lille Kirkestræde, Asylgado, Holraensgade "fra Hol­ mens Kanal til Vingaardstræde, Skvaldergade, Nikolaigade, Boldhusgade, Ved Stranden, Høibrostræde, Store Færgestræde, Læderstræde, den søndre Del af Amagertorv og af Vimmel- skaftet, Hyskenstræde, Naboløs den ene Sido, Badstustrædo, Knabrostræde, den nordre og den halve søndre Side af Kom­ pagnistræde, Snaregades ene Side, Brolæggerstræde, Nygade, Skovbogade, Skindergado, Gammel- og Nytorv, Farvergades ene Side, Lavendelstræde, Mikkelbryggersgade, Kattesund, Fre- deriksberggado, Vestergade, Klædebodorno, Hestomøllestræde, Studiestræde, St. Pederstrædo, undtagen Strækningen imellem Teglgaardsstræde og Larslejstræde paa den nordlige Side, Store 2

18

og Lille Larsbjørnstræde og Teglgaardsstrædc, samt Gaden langs Vester- og Nørrevold indtil Teglgaardsstrædc. Endvidere en Del Gyder, som senere nedlagdes, nemlig: Smedebakken og Henrik Fyhrensgang bag det nuværende Raadhus, og Endeløs- stræde ved Knabrostræde. I Smedens Gang blev fire Huse skaanede, ellers vilde den efter denne Brand være bleven ned­ lagt, hvorom der førtes lange Forhandlinger. Da dette jo ikke skal være nogen Ildobrandshistorie, vil jeg strængt bolde mig til Emnet og forbigaa, hvad der gjordes for do Brandlidte, for Kjøbenhavns Brandforsikring, og hvor­ ledes Løsøreforsikringen klarede sin Million. Først skal jeg tale om de afbrændte Gaders Gjenopbyggelse. Atter lier var der vidtgaaonde, fuldt udarbejdede Planer, der skulde forøge Brandsikkerheden, men som ved nærmere Prøvelse bleve meget, væsentlig modificerede. Jeg skal, da Tiden allerede or frem­ rykket, ikke opholde mig ved, hvad der var paatænkt og til­ dels bifaldet af Autoriteterne, men indskrænke mig til at an­ give, hvad der virkolig kom til Udførelse, begyndende med Gadernes Brede, et Spørgsmaal, der, saasnart Ilden var slukket, traadte i første Linie. Kattesund udvidedes fra 8 til 14 Alen, Skovbogado fra l i til 14, Hestomøllestrædo fra 8 til 14, La­ vendelstræde fra 10 til 1G Alen, Brolæggerstræde i Stræk­ ningen fra Badstuestræde til Knabrostræde fra 9 til 13 Alen, Mikkelbryggorsgade fra 9 til 14, Farvorgade fra 12 til 14, Holmensgades afbrændte Del fra 10 til 14; Skvaldergade ud­ videdes ligeledes til 14 Alen, Admiralgade fra 8 til 14, lige­ saa Nikolaigado og Lille Kirkestræde; Kompagnistræde fra 12 til 14 Alen; Vestergade fik overalt 1G Alens Brede imod tid­ ligere paa en Strækning kun 12; Studiestræde udvidedes til 1G Alen, Store- og Lille Larsbjørnstræde til 14 Alen, Dybens­ gade fra 11 til 12 Alen, Hummergade fik lagt en Alen til sin Bredo og blev 14 Alen, Nellikestrædo (Asylgade) blev 14 Alen, Læderstræde blev 14 Alen, Eortunstræde fik 1G Alen, og Laxegade, der var 11 Alen, blev foreslaaet til en Brede af 1G Alen, men synes at være bleven glemt i den kgl. Re­ solution; den fik imidlertid 14 Alen. •* . De v il'se, at man intet Sted naaede over de 16 Alon,

uagtet Kommissionen for mange af Gaderne havde foroslaaot 18 Alen og Stadskonduktørens oprindelige Plan gik ud paa 18 som Minimum og 20 for Hovedgaderne. Ycd Bedømmelsen af den kgl. Resolution maa der tages Hensyn til, at der af Brand­ forsikringen afkortedes de Brandlidte 10 pCt. for Rudera; en Indrykning medførte altsaa ikke blot Expropriation af Grunden, men ogsaa Udrodelso af disse 10 pCt., og desuden vare Grundene mange Steder saa smaa, at do ved Indrykning vilde blive ubobyggeligo. En Beroligelse ved do 16 Alen fandt Regjoringen deri, at Kronprindsonsgade, der saa nylig var anlagt, kun var 16 Alen, hvorved dog er at bemærke, at denne Gado blev anlagt ved Gjennembrydning og Kjøb af do til en saadan nødvendige Ejendomme, hvilket jo var langt dyrere. I det Hele maa de foretagne Indrykninger paaskønnes af Nutiden, om der end blev bogaaet don store Fejl at und­ lado Indrykning af Frederiksbcrggado, der beholdt sin tid­ ligere Bredo 16 Alen, uagtet Indstillingen lød paa 18; Fun­ damenterne i Frederiksborggado skildredes imidlertid som væ­ rende af saa solid Beskaffenhed, at Indrykning meget vilde bosværliggjøres, og Grundejerne havde hor, saalidt som i den øvrige afbrændte Del af Byen, den rette Forstaaolsc af deres Fordel, idet de gjorde Kommissionen det mest mulige Bryderi. Snaregade (10 og 1272 Al.), Klædeboderne (16), Ny­ gade (16), Naboløs (12), Hyskenstræde (11 og 12), Badstu- stræde (12 og 13), Vimmolskaftet (diverse) forblevo udon Ud­ rykning eller undergik kun ubetydelige Reguleringer. ^ En mere ubetinget Ros tilkommer Regjoringen for An­ læget af det nyo Amagertorv eller Højbroplads, ved Expro­ priation af de Grunde, hvorpaa Færgestrædet og Højbrostrædot havde staaot; ja, det er ikke usandsynligt, at Ilden vilde været standset her, hvis disse Gader ikke havde været. Hor viste Grundejerne paa de tvende Sider, der nu udgjøre Højbroplads, nogen Imødekommenhed, idet do gjorde et beskedent frivilligt Tilskud, 8—9000 Kr. til Omkostningerne ved Expropriationerne, men do fik jo ogsaa Facade imod det nyo Torv. Statskassens samlede Udgifter ved Expropriation og Indrykning udgjorde 1 Million Kr., hvoraf 600,000 Kr. for Areal og 400,000 Kr.

20

for Fundamenter og Vandledninger. For at tilvejebringe dette Beløb, der ydedes som et Forskuds-Laan, der skulde forrentes, samt et Beløb af 60,000 Kr. til et nyt Brandvæsens første Indretning, skjænkede Kongen Staden donDel afRosenborgHave, hvorpaa sonore — i Aaret 1800 — Kronprindsessegade anlagdes, tvende Grunde ved Gammelstrand og Hyskenstrædc, samt Assurancesummen for Raadkuset og Slutteriet — dog kun indtil videre — hvor­ hos der henlagdes nogle mindre Indtægter til den i Anledning af Forskuddet nedsatte Kommissions Kasse. Af allerstørst Betydning for Brandsikkerheden blev dog den kongelige Anordning af 26de Juni, bekjendtgjort vod Pla­ kat af 4de Juli, der saaledes udkom midt under Indbyggernes Overvejelser angaaende Gjenopbyggelscn. Dens væsentligste Indhold var nemlig dette: 1) at Huse, som opførtes i Gader af indtil 18 Alens Bredde, ikke maatte være ovor 18 Alen høje foruden Taget; i Gader over 18 Alen ikke ovor 24 Alen høje, 2) at alle udvendige Mure til Gade, Gaard og Nabo skulde være af Grundmur, 3) at Gesimser og Tagrender af Træ forbødes, 4) at murede Gavle til Naboer skulde opføres i det mindste J/o Alen over Taget. Desuden blev der givet Forskrifter for Ildsteders, Skor­ stenes og Trappers Anbringelse. Det er, mine Herrer, denne Forordning, der bevirker, at de henved 1000 Ejendomme, der hurtigt — maasko noget for hurtigt — rejste sig i de afbrændtes Plads i Øster-, Strandens, Vester- og Nørre-Kvartercr, alle bleve af fuld Grundmur; i denno storo, i 1795 afbrændte, Del af Byen behøve vi Assu­ randører ikke at spørge de Forsikringssøgendo om Ejendom­ menes Bygningsmaadc, thi der findes ingen bindingsværks Ejendomme, ikke en eneste. Brandvæsenet forbedredes, ja i 1796 udsattes endog en Præmie for Forslag til den bedste Indretning af Hovedstadens Brandvæsen, i hvilken Anledning der indkom 28 Besvarelser, hvoraf, karakteristisk nok, de 27 vare tyske, og Prisen tilkjendtes Professor Vallentiner i Kiel af det kgl. Videnskabernes Selskab.

21

Derhos udarbejdedes med stor Bekostning nyo Kort over Stadens Bygningsfirkanter, de seneste vare nemlig fra 1741—42. Stadskonduktøren og Kommissionen havde tilraadet, at en Del, nærmere angivne, ildsfarlige Næringsbrug bortvistes fra Staden, men en saa radikal Forholdsregel vilde Rcgjeringen ikke indlade sig paa. Den derefter kommende Tid skal jeg kun løseligt berøre; det er nævnt, at i 1800 anlagdes Kronprinsessegade, i 1807 bombarderedes Kjøbenhavn og under Bombardementet afbrændte Lille Kjøbmagorgade, Peder Hvidtfeldtstræde, Fiolstræde, Kry­ stalgade, Kultorvet, Rosengaarden, Landemærket og ciidel af Nørregade, hvorved 8 af Bygningsfirkantorno fra 1728 blevo gjenopførte af fuld Grundmur. I 1810 anlagdes Hauserplads, 1854 begyndte Bebyggelsen af Nyboder, nemlig Arealet imellem Gernorsgade, St. Kongensgade, Bryggerlængen og Borgergade; 1861 begyndte Bebyggelsen af Gammelholm, hvor der nu findes Bygninger, forsikrede for c. 20 Millioner; 1865 fortsattes med Nyboders Bebyggelse, Frcdoriciagado, Ny Kronprindsessegado o. s. v.; 1870 paabegyndtes Bebyggelsen af Voldkvartoret ved Ørstedsparken, hvis Bygninger repræsen­ tere c. 12 Millioner; 1873 fremkom vod det kjøbenhavnsko Byggeselskabs Borgersind Ny Østergade og Hovedvagtsgade, hvorved Skandalen Peder Madsens Gang og Prammandens Gang blev on Saga. Hvad der offentligt er foretaget i de sidste 100 Aar, maa Altsammen siges at have forøget Byens Brandsikkerhed, ligesaa do mange Ombygninger i Hovedgaderne, særlig paa Østergade og i Vimmelskaftet. Ere vi da udsatte for en lignende Ildsvaade som den, i 1728? For mit Vedkommende have Undersøgelserne og Over­ vejelserne ført til det Resultat, at vi bestemt ikke ere udsatte for en Katastrofe af don Udstrækning, som i 1728, og noppe heller som den i 1795, og jeg tror ikke, at jeg tør henregne mig til Optimisternes Rækker. Vi have nu flere aabne Pladser end dengang (Amagertorv, Gamraeltorv, Kultorv, Hauserplads), vi have færro højo Kirke­ spir (Nikolai og Frue); vi have bredere Gader, bedre Bygninger, et langt større bebygget Areal af Staden, og et Brandvæsen,

22

som visselig ikke er saa fortræffeligt, som det skildredes, ind­ til der i 1880 indtraf en Ildebrand af nogen Betydning; men heller ikke saa daarligt, som det efter Slotsbranden er blevet skildret, og som under alle Omstændigheder uden Sammenligning er langt bedre end Fortidens. Men spørger man mig, om jeg da tror, at vi ere sikredo imod en stor Ildebrand lier i Hovedstaden, der tilintetgjør mange Millioner, saa maa jeg desto værre ogsaa sige Nej! Jeg tror nemlig, at naar der under en Storm af Nordvest og maaske under' en Kulde, hvor Vandet fryser i Sprøjteslangornc, opkommer Ild, lad os sige i det 9 Alen brede Antonistrædo, hvor der ikke tindes et eneste Hus med Port eller noget Gaardsrum, hvori Brandvæsenet kan operere, eller i Grønnegade, Kristenbcrnikovstræde, Pilestræde og deromkring i Kjøbmagcr Kvarter, og en saadan Ild faar Lov til at gribe noget om sig, saa ere vi udsatte for, at ikke blot disse gamle Gader, men ogsaa en kostbar Bel af Østergade og hvad der ligger paa den anden Side deraf, lige til Vingaardsstræde og ud til Kongens Nytorv, kan gaa med; thi vi ere hverken beskyttede vod brede og lige Gader eller ved solid Bygningsmaado i dette Kvarter, som e n d n u i n g,en I l d e b r a n d h a r r e g u ­ l er et . Og blæser Vinden fra den modsatte Kant, da er der Fare for,, at en paa det nævnte Punkt opstaaet stor Brand vil kunne gaa til Landemærket ja endog tåge Gothors- gades vestre Side med sig helt op til Nørrevoldgade, thi Koscnborg Kvarter er endnu slctterc bygget end Kjøb­ magcr Kvarter og den gamle Bel af Østor Kvarter; det omfatter endog Bygningslirkantor uden et enesto grund­ muret Hus, og en saadan Brand respekterer ikke Sprøjter, men kun s ol i de B r a n dmu r e . Hvad jog her har nævnt, udgjør c. 25 Bygningsfirkanter, hvilket altsaa skulde være det Allerværste, der kunde hænde os; men det drejer sig rig­ tignok ogsaa om ganske andro Vær d i e r , end dengang. Bct forudsættes altsaa for en saadan stor Brand, a t Ilden op­ stod yderst i den ene Ende af det farlige Bælte; a t den fik Ovefhaand; a t Vindretningen just var den for Ilden gunstigste, nemlig henimod sietbyggede Kvartorer, og a t der blæste en

23

ordentlig Storm; denne sidste Betingelse opfyldes imidlertid saa ofte lier tillands, og den er i Virkeligheden Hovedsagen for os i denne Sammenhæng; thi under n o r ma l e Ve j r f o r h o l d an­ ser jeg i det Hele taget en „conilagration“ for on Faktor, man ikke behøver at regne mod. Hvad den anden Side af Kongens Nytorv angaar, saa ville vi i Terrainet mellem Bredgade og Adelgade, og imellem Ny- * havn og St. Annæplads kunne faa store Ildebrande, da Kvar­ tererne ere gamle og Bygningsmaaden i d e t He l e t a g e t simpel, men vi have her et godt Værn i de lige og brede Gader, saa at der er grundet Haab om, at det i værste Fald ikke vil dreje sig om mere end en enkelt Bygningslirkant, der * * jo imidlertid her ogsaa kan omfatte indtil 60 Ejendomme. Store Kongonsgado maaler over 20 Alen, Gothersgade gjennemsnitlig 20 Alen (18 ved Landemærket, 21 ved Regnc- gade, 20 ved Kongens Nytorv), Adelgade har fra 17 til 18 Alen, Borgergade 15, Bredgade har godt og vel 20, Amalie- gade 30, Garnisonspladsen over 50 Alens Brede. Der er derhos enkelte andre, mindre Bydele, som det kan være godt for os Assurandører at maxiraere, ikke alene efter Ejen­ domme, mon tillige efter blocks; jeg vil anføre 4 af do Gblocks imellem Frcderiksholms Kanal og Itaadhusstræde paa den ene Side, og Vestervold til Farvergade paa den anden; Vand- .*■ kunsten; Itaadhusstræde fra Kompagnistræde til Nybrogade, og Nybrogades tvende Firkanter. Endelig er der Husrækken bag Børsbygningen, og den Bygningsfirkant paa HjetYnet af * ; Kjøbmagergado og Østergade, hvor Uhrmagor Ranch lindes, thi i denne findes nogle Ejendomme, der, hvad Bygningsmaaden angaar, ligefrem høre til det Sletteste her i Staden. C h r i s t i a n s h a v n vil jeg her ikke omtale videre; vi vide Alle, at der aldrig har været nogen større Ildebrand i de der- værende Kvarterer, og at de derfor alle overvejende bestaa af ikke fuldt grundmurede eller helt bindingsværks Ejendomme, men * med lige Gader af en anstændig Brede. Naar man holder sig til selve Byen, kan man i Korthed » • > angive dens Fysiognomi i Henseende til Bygningsforhold saaledes: Den indeholder omtrent 170 Bygningsfirkanter, omgivne af•

••

24

Gader; de derpaa staaendo B y g n i n g e r repræsentere en Assu­ rancesum af 200 Millioner Kroner. Af disse ere ca. 100 Fir- kanter med ca. 100 Millioner fuldt grundmurede, 20 Firkanter med 33 Millioner ere overvejende bestaaende af grundmurede Ejen­ domme, og 50 Firkanter — hvoriblandt de største — med G 6 Millioner, bestaa overvejende af Ejendomme, dor ikke ere grund- * »murede. Betragtet kvartervis stiller Forholdet sig omtrent saaledes: •• -Nørrevold Kvarter har 100 pCt. fuldtgrundra. Ejd., 0 pCt. anderledes, Nørre — — 93 — — 7 — • — Strandens — — 91 — — 9 — — Øster — — 84..— — 1G — — Klædebo — — 79 — — 21 — — Snarens — — 78 — — 22 — — Vester — — G7 — — 33 — — St. AnnæØ. — — 59 — — 41 — — St. Annæ V. — — 49 — — 51 — — Frimands — — 42 — — 58 — — Kjøbmager — — 31 - — G9 — — •Rosenborg — — 28 — — 72 — — j Jeg véd vel, at dor mangler meget i dette Foredrag, og m at saaledes b r a n d f a r l i g e Næ r i n g s b r u g nuomstunder, i Forhold til tidligere, aldeles ikke ere berørte, hvor meget interes­ sant, der ellers kunde siges om denne Side af Sagen. Jeg maa imidlertid under alle Omstændigheder nu slutte. Hvis jeg ved disse Enkeltheder har bidraget til Oplysning om Æt og Andet, som Do ikke forud har vidst, saa skulde dot være mig kjært, idet jeg i saa Fald har udfyldt Aftenen paa en med vore Vedtægter overensstemmende Maade. * De mange Enkeltheder,, der dog alle have deres Betyd­ ning, maa De undskylde; jeg havde gjerne fattet mig kortere, * * men Emnet er meget omfattende, og jeg har endog udeladt meget, som jeg ellers gjerne havde medtaget. . • *

Kjobenhavn. — Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri.

fc

•