544092774 efter elena

14

Grundejerne kom man til Hjælp ved Gjenopførelse med toldfri Bygningsmaterialier, Skattefrihed i en længere Aarrække, Ret til at bryde Sten fra Saltholmen og Stevns Klint, og de, der vilde bygge af Grundmur, fik gratis et vist Kvantum Kalk og Sten. Paa Grundejerne hjalp dog mest, at Vo ja indtil 2/s af deres Prioritetsgjæld blev dem eftergivet, og Mæglingen imel­ lem Prioritetshaverne og Grundejerne blev foretaget af en kgl. Kommission, der vistnok, uagtet sin udstrakte Myndighed i disse Enevoldstider, har havt et meget besværligt Arbejde. Holberg anfører, at mange velhavende Folk ved denne Brand pludselig bragtes til Betlerstaven. Et Faktum er det 'imidlertid, at Byen, inden der var for­ løbet 5 Aar, var gjenopbygget, og at det lykkedes at holde Byggematerialet i en moderat Pris. Naar Historieskriverne omkring Midten af forrige Aar- hundrede skildre Kjøbenhavn som en statelig, ja ligefrem pragtfuld Hovedstad, Gjenstand for Fremmedes Beundring, saa skal man dog ikke deraf drage den Slutning, at vi fik en By, der i sin Helhed var saa overmaade forskjollig fra den i 1728 afbrændte, men der sigtes til en Række prægtige private Bygninger, der opførtes i Christian YI.s Regjeringstid, og især til de mange storartede offentlige Bygninger, som denne pragtelskende Konge lod opføre; først og fremmest da det i hele Europa næsten enestaaende Chri­ stiansborg Slot, der paabegyndtes 1783 og var færdigt allerede i 1740, men desuden Universitetet, de nye Kirker, specielt Frue Kirke, dernæst de egentlige Nybygninger, saasom Mar- chalsgaarden paa Kjøbmagergade, Anatomisk Kollegium samme­ steds, de nye Toldbodbygninger og do storartede Anlæg saavel paa Gammel- som paa Nyholm. For de private Huse udenfor Hovedgaderne vedblev Bin­ dingsværk. at være aldeles overvejende. Dette indrømmes ogsaa, om end med noget Forbehold, af Datidens Skribenter, f. Ex. L. Tkurah, og det kan da ogsaa eftervises, naar man gjennemgaar nogle af de Gader, f. Ex. Springgade og Vogn- magergade, der brændte i 1728, men ikke i 1795. Det er jo dem, vi skulle betragte, naar vi ville danne os en Mening om,