4959926153

under stolene på gulvet og i etagerne og ud­ sugning gennem loftet. Scenens opbygning. Scenegulvet, der er vandret, indeholder en drejescene på 15 m i diameter. Konstruktionen er udført således, at scenen i etage under scene­ gulvet kun optager 7 m i diameter. Drejescenen kan betjenes dels fra manøvrepult ved siden af selve scenen og dels fra en manøvrepult i ma­ skinrummet i underkælderen. Drejescenen inde­ holder 4 ret store lemme. Gennem de sidste år var opbygget en for­ scene, den måtte kun anvendes til møbler og lignende og kan fjernes i sektioner, således at den også gav mulighed for at udføre trapper ned til tilskuerrummet. Scenen indeholder 3 rundhorisonter af for­ skellige størrelser. Dette bevirker, at der ikke er ret meget plads til tæppetræk, af hvilke der kun findes 32. Umiddelbart op til scenen støder en sidescene, der kan lukkes fra med en lydtæt væg, således at man kan spille på hovedscenen uden at være forstyrret af arbejdet på sidescenen. Under side­ scenen er magasiner for kulisser. Over sidesce­ nen er malersal og over denne snedkersal. Ly­ set i sidescenen kan dæmpes ved hjælp af en hånddæmper. Hvert år kasseres alle dekorationer, såle­ des at behovet for kulissemagasin er yderst ringe. Scenebelysningsanlcegget er af fabrikat Asea med 180 kredse med transistorforstærkere. An­ lægget er forsynet med hulkort til automatisk indstilling af den ønskede belysning. Anlæg­ gets betjeningspult er opstillet i en loge place­ ret bagest i parkettet. Herfra har man et nogen­ lunde udsyn over scenen. Under forestillingerne opholder belysningsme­ steren sig på scenen, medens der i betjenings­ rummet kun opholder sig en operatør, som ikke behøver at være faguddannet. Man er yderst tilfreds med anlægget, som gav mulighed for at anvende mange forskellige belysninger i kort rækkefølge, hvilket vi også fik rig lejlighed til at se i praksis under en fore­ stilling. I tilskuerrummet er anbragt, mere eller min­ dre synligt, i alt ca. 60 projektører i størrelse fra 5 kW og ned efter. 24 af dem er forsynet med automatiske farvevekslere (farvevekslerne er ikke med på hulkortene). På direkte forespørgsel blev om ulemperne

ved anlægget oplyst, at det er nødvendigt at opretholde en nogenlunde konstant fugtighed af hensyn til hulkortene, og man finder, at det er en ulempe, at man ikke direkte kan aflæse kredsenes stilling til ethvert tidspunkt, ligesom man har besvær med at bortkoble en projektør, der af en eller anden grund giver fejllyssætning (f. eks. fuldt lys i stedet for dæmpet, hvis der var opstået fejl i transistorerne). Selve betjeningen forekom også temmelig indviklet. Det leverede anlæg er, så vidt det kunne op­ lyses, det første større anlæg leveret af Asea, og selv om man kunne ønske enkeltheder æn­ dret, er der ingen tvivl om, at det betyder et stort fremskridt i retning af sikker og hurtig betjening. Horisontbelysningerne bestod af en blanding af lysrør og glødelys. I øvrigt kan bemærkes: Malersalens gulv er et trægulv, hvorunder varmeslanger af kobber er lagt i sand af hen­ syn til en hurtig udtørring af tæpperne. Ven­ tilationsanlægget i malersalen er dim. til at fjerne ca. 40 kg vand pr. dag. Teatrets prøvesal er udført med sceneforhøj­ ning og et mindre antal projektører (6). Intimscenen er på ca. 400 pladser, hvilket man anså for det rigtigste antal af økonomiske grunde. Kansallisteatret, Helsingfors. Teatret, der blev forevist af teaterchef Arvi Kivimaa, er opført omkring år 1900 og har i tiden fra 1952 til 1963 gennemgået en større renovering, således at teatret i dag fremstår gennemrestaureret, uden at det har været nød­ vendigt at holde en eneste dag lukket udover de normale 2\ måneders sommerferie. Det ene år er således scenerummet fornyet, det andet år belysningsanlægget, det tredje år drejescenen o.s.v. Teatret er et rent skuespilteater. Scenen er opbygget med en ca. 15 m stor drejescene, i hvis ene halvdel befinder sig 4 store lemme, der kan hæves eller sænkes op til 1,2 m over eller under scenegulvsniveau. Orkestergraven kan overdækkes med en for­ scene, således at der kan spilles langt ud foran tæppet. Rundhorisonten, der er sort, bevæges ved hjælp af drejescenen via et wiretræk. Scenebelysningsanlægget er af finsk fabrikat med halvlederdæmpere. Betjeningen foregår fra et rum bagest i tilskuerrummet. 31

Made with FlippingBook - Online catalogs