4959926153

hvor vores mere rationelle tid lader konstruk­ tionerne omslutte rumformerne. Dette forhold er tankevækkende. Man bør ikke i troen på, at det man bygger i dag, er det sidste ord i teaterbyggeri, regne med for knap plads. Ved at se de genopbyggede teatre i Østrig og Tyskland har arkitekterne gjort sig visse tanker. Det lader sig gøre at genopbygge teater­ rum i den gamle stil, forudsat at man over­ holder det oprindelige teaters udformning i den mindste detaille. Derimod virker det arki­ tektonisk forkert at genopbygge eller moderni­ sere i en tillempet stil. Både operaen i Wien og Nationalteatret i Miinchen er eksempler på dette. Under de to studierejser har vi haft lejlighed til at tale med en lang række teaterfolk. Hoved­ indtrykket har været, at man overalt ønsker sig rigelig plads omkring scenen, uanset hvilke traditioner eller systemer, man benytter. Det var det almindelige indtryk, at man over­ alt betragtede det som ideelt, om såvel snedker­ værksted som malersal og skræddersal befandt sig i teaterkomplekset. Den størst mulige med­ leven i teateratmosfæren må tilstræbes. Af plads­ mæssige grunde har det ikke alle steder kunnet lade sig gøre at holde alle disse funktioner sammen. Men der var enighed om, at det havde været det ideelle. Det er også et indtryk fra studierejserne, at kombinerede opera-, ballet- og skuespilscener ikke lader sig opføre på helt ideel måde. Bl. a. er kravene til akustik meget forskellige.

Ved siden af belysningsrummet findes et rum for betjening af lydkulisser m. m. Ombygningen af tilskuerrummet og de til­ stødende publikumsrum bestod i en »moderni­ sering« af de jugend-prægede detailler. Man havde fjernet paneler og stukdetailler og frem­ bragt et stærkt forenklet interiør. Det var bemærkelsesværdigt, så få tæppehejs teatret rådede over. Man kunne forstå på scenearkitekten, som stod for scenernes opbygning, at man på dette som på en lang række finske teatre hovedsage­ ligt betjente sig af plastiske og arkitektoniske opbygninger understøttet af belysningen. Afte­ nens forestilling var et klart eksempel herpå (Dantons død). Snedkersalen var placeret direkte over scene­ loftet i teatrets kuppel. Intimscene. For ca. 9 år siden blev teatret udvidet med en lille scene omfattende ca. 300 pladser for­ delt på 15 rækker å 20 pladser. Scenen, der har snoretræk i fuld højde, er forsynet med side­ scene til den ene side. Man savnede stærkt en tilsvarende opstillings­ plads på den anden side af scenen. Forskellige iagttagelser (arkitekterne). Det har været påfaldende at se, hvordan det har været muligt at indrette sig i de gamle teatres tomme kuppel- og tagrum. Sådanne ud­ videlsesmuligheder vil næppe findes i nye teatre,

32