4959709314

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK

125 år D et er ikke nogen hverdagshistorie, at et firma opnår en så høj alder som ethundredeogfemogtyve år - 125 år. Dette sjældne jubilæum oplever skrædderfimaet »Chr. Christensen & Co.’s Eftf.« den 10. september, idet forretningen grundlagdes på denne dag i året 1836. Der er derfor al grund til nu at trække linierne op for firmaets arbejde og dets historie igennem de mange år. Forretningen blev grundlagt af Chr. Christensen og har i alle de 125 år haft sit domicil i de samme lokaler og på samme adresse - måske noget ret enestående, nemlig i det gamle hus Østergade 16 (ved siden af Svane-Apoteket). Firmaets stifter var typen på den gode danske håndværker, en mand, som forstod sin metier og kendte evnen til at gøre sig afholdt af sine kunder. Også blandt sine kolleger, skræddermestrene, var han meget afholdt og respekteret. Dette fik udtryk i, at han var oldermand for skrædderlauget i årene 1865-1880. Tillige var han 3

medlem af direktionen for skrædderlaugets stiftelse fra 1862-1888, en del af tiden som direktionens formand. Han skænkede stiftelsen to legater. Firmaet indtog hurtigt under hans ledelse en førende position i datidens København. Han forstod, at en forretning er en levende organisme, som frem for alt ikke må stagnere og stivne. Derfor over­ drog han i 1888, kun 68 år gammel, hele virksomheden til sin søn, Baldur Christensen. Med samme dygtighed som faderen ledede sønnen nu firmaet og befæstede yderligere dets position, til han afgik ved døden i 1912. Også han var agtet indenfor sine kollegers kreds. Han blev, ligesom sin fader, formand for skrædderstiftelsens direktion og skænkede stiftelsen et legat. Men endnu en gang i det gamle firmas historie stod en søn rede til at føre traditionerne videre. Kun enogtyve år gammel overtog Baldur Christensens søn, Edmond Steen Christensen firmaet. Han ledede dette som en dygtig og forstående chef igennem de vanskelige år under den første verdenskrig 1914-18. Det blev hans store for­ tjeneste igennem de følgende brydningsår, og med nedarvet respekt for slægtens traditioner, at gennemføre en modernisering af virksom­ heden, hvis virkninger spores den dag i dag. Han gav firmaet et mo­ derne præg, der, sammen med de mange års erfaring, giver det af firmaets kunder så værdsatte præg af velklædthed og diskretion. Edmond Steen Christensen var selv den fødte elegantier. Adskil­ lige kunder husker ham endnu for hans sikre stilsans og gode smag. Han opnåede, inden sin alt for tidlige død i 1933, at give det gamle Østergade-firma et markant ansigt. Ved hans død havde firmaet været i samme slægts eje i 97 år, ledet af far, søn og sønnesøn. Nu havde den afdøde lagt tingene tilrette således, at forretningen overdroges til dens mangeårige tilskærer Marius Finderup. Firmaets position var nu så anerkendt, efter det stærke præg Edmond Steen Christensen havde sat på det, at det under den nye ledelse yderligere befæstede sin position. M. Finderup var, allerede før han overtog firmaet, kendt af kunderne og kollegerne som en særdeles dygtig fagmand. Men på grund af sygdom måtte han forholdsvis hurtigt afgive ledelsens tøjler. 4

Baldur Christensen født 1848 - død 1912

Chr. Christensen født 1812 - død 1888

M. Finderup født 1884 - død 1919

Edmond Steen Christensen født 1891 - død 19J J

5

Den 1. januar 1950 overdrog han firmaet til skræddermester Hol- ger Voigt-Petersen, der i forvejen var indehaver af det kendte gamle skrædderfirma »Carl & Martin Larsen«, der var oprettet i 1844, altså kun otte år efter det nu jubilerende firma. Firmaet Carl & Martin Larsen flyttede så til Østergade 16 og drives nu sammen med Chr. Christensen &, Co.’s Eftf. - I 1956 blev yderligere et mindre skrædderfirma overtaget, og det 125 år gamle firma kan i dag glæde sig ved at være inde i en rig udvikling, hvor man med ærbødighed og respekt ser tilbage på den indsats de, der gik forud, har ydet. Men man har først og fremmest blikket rettet fremefter mod den nye tid, idet man dog stadig fra ledelsens side lægger vægt på at bevare firmaets traditioner om høj kvalitet og godt håndværk.

6

Et hus’ historie Østergade 16 var 1661 og 1668 en stor gård, der tilhørte fru Re- gitze Grubbe, en datter af Jørgen Grubbe på Valbygård og enke efter Christian den Fjerdes naturlige søn med Karen Andersdatter, Hans Ulrik Gyldenløve, der var amtmand over Kronborg og Frederiksborg amter, og som døde i 1645. Til gården og sammenbygget med den hørte dengang husene nr. 12 og 14. 1757 blev disse to fraskilt. I firmaets gamle papirer findes et udskrift af ejendommens salg fra 17. dec. 1759 og frem til 1851. De forskellige faser ser således ud: 17. december 1759 solgt til borger og bager Hans Hansen Lobeck for 4. juni 1791 solgt til procurator Conrad Weidemann for 6. maj 1797 solgt til borger og bogtrykker Sebastian Popp for 12. december 1828 solgt til restauratør Carl Frie­ derich Brusch for 2. juli 1851 solgt til skræddermester Chr. Christensen for I dag, september 1961 er Østergade 16 vurderet i ejendomsskyld til 1.535,000 kr. og i grundskyld til 1.183.200 kr. Salgssummen må vel antages, hvis salg kom på tale, at ligge omkring de 2.000.000. I løbet af 202 år en stigning i værdien fra 13.000 rigsdaler (ca. 26.000 kr.) til 2.000.000 kr., eller ca. 77 gange. Af ovenstående vil det ses, at ejendommen i 1851 blev købt af firmaets grundlægger, Chr. Christensen, og den forblev i godt 100 år i slægtens eje. Dette lange spand af år i samme families eje bevirkede, at de lo­ kaler på førstesalen i huset, hvor firmaet har sit domicil, blev holdt i hævd på ganske særlig måde. Man kan vist uden forklejnelse sige, at man her står overfor en ganske enestående ramme om et firma af denne art. Væggene i salgs- og prøvelokalerne er smykkede med malerier og kunstfærdige spejle, indfældede i væggene og rækkende fra gulv til loft. Den, der første gang træder over tærskelen til »Chr. Christensen & Co.’s Eftf.«, bliver overrasket. 13.000 rigsdaler 14.000 rigsdaler 23.000 rigsdaler 29.500 rigsdaler 70.000 rigsdaler

7

Lokalernes udstyr har en ganske speciel historie. De vældige lær­ reder blev malet omkring 1776 af professor Erik Pauelsen (1749— 1790). Kunstneren var født i Østcrbølle sogn. Han viste tidligt talent for maleriet. Men da hans forældre ikke havde råd til hans uddan­ nelse, malede han i sin fritid ligkister for bønderne. Derved samlede han en sum, der bragte ham til København og til virkelig undervis­ ning i maleriets ædle kunst. Han kom på Akademiet og blev belønnet med både sølvmedaille og guldmcdaille. Pauelsen var samtidig med Jens Juel og Abildgaard. Disse tre betragtedes som datidens betyde­ ligste malere. Erik Pauelsens svigerforældre, bagermester Lobeck, ejede i 1776 ejendommen, og Pauelsen udsmykkede på Lobecks bestilling de stuer, hvor svigerforældrene boede, på usædvanlig måde. Ikke mindre end 8 monumentalbilleder med bibelske motiver bestilte bagermesteren til ophængning i sin lejlighed på hele førstesalen. De 6 af billederne befinder sig den dag i dag i Chr. Christensen & Co.’s Eftf.’s lokaler og er ofte genstand for kunstinteresseredes undersøgelser og inter­ esse. - I den store salon (salgslokalet) befinder sig billedet »Josefs indtog i Ægypten, efter at han er udråbt til statholder af Farao«. - Endvidere »Elias drøm« og billedet »Josef tyder Faraos drømme« samt »Josef fristes af Faraos hustru«. Dette sidste billede er særlig interessant, idet det store Weilbacks kunstleksikon i sin sidste udgave erklærer, at man ikke ved, hvor billedet findes. Men det har altså, lige siden det blev malet, befundet sig på Østergade 16, 1. sal. —End­ videre findes i firmaets prøveværelse billederne med titlerne »Elias på Karmels bjerg« og »Enken fra Nain«. Som man af dette vil forstå, er det ganske usædvanlige omgivelser, der møder det gamle firmas kunder. Selve det store salgslokales in­ teriør er på det nærmeste uforandret siden den dag, Chr. Christensen åbnede sin forretning i 1836. Hvad selve kunstneren Erik Pauelsen angår, kan følgende oplyses, selv om det er et lille sidespring: —Han fik et tragisk endeligt. Også den gang var der intriger og konkurrence i kunstnerkredse. Pauelsen havde været anset for favorit til den betydelige stilling som direktør for Det kgl. Akademi (Charlottenborg). Han blev forbigået. Det var mere, end hans bevægelige kunstnersind kunne tage. En dag sprang 8

han ud fra 3. sal i ejendommen på hjørnet af Østergade og Kongens Nytorv og dræbtes på stedet. Han blev kun 41 år gammel. Hans alt for tidlige død beklagedes af hans samtid. Han var - efter datidens begreber - en meget stor kunstner, hvilket bl.a. gen­ spejler sig i den kendsgerning, at der stadig hænger store lærreder fra hans hånd på Fredensborg Slot, på Statens Museum for kunst, i Molktes Palæ (nuværende Håndværkerforeningen) og på en række norske museer. Af andre billeder, malet af Erik Pauelsen, kan videre nævnes, at »Salomons dom« hænger i Sø- og Handelsretten (malet 1777). Der eksisterer et billede af »Susanne i badet«, men man ved ikke, hvor det er havnet. Det samme kan siges om »Kejser Leo som ved konspira­ tion bringes af dage«. Men i Set. Knuds kirke i Odense hænger et stort lærred, kaldet »Knud den helliges drab« (malet 1777). Endelig kan nævnes, at akademiet ejer billedet »Dronning Margrethe forener Nordens 3 riger«, et billede, der i disse år, når vi en dag igen får en dronning Margrethe på tronen, vil få fornyet aktualitet.

9

Østergade — skræddernes, silke- og

klædekræmmernes gade — Gamle Chr. Christensen så rigtigt, når han for 125 år siden pla­ cerede sin forretning på Østergade. For Østergade var den gang som i dag gaden, hvor folk bliver klædt på. Hvor mange skrædderfor­ retninger og konfektionsforretninger, både for damer og herrer, samt andre forretninger, som har forbindelse med påklædningen, der eksi­ sterede den gang, er ikke let at sige. Men det var mange. Det er mor­ somt at gå tilbage til vejviseren for 1836 og se, hvilken karakter Østergade den gang havde. Og man kommer til det resultat, at gaden havde det samme præg som nu. Lad os først se på, hvordan Østergade 16 så ud i 1836. Huset var den gang den samme travle, firlængede gård som i dag. Også den gang rummede den en mængde virksomheder. Ejeren af huset fra 1828 til 1851 var restauratør C. F. Brusch , som, så vidt man kan forstå, selv drev forretning i stueetagen. - Så boede knapmager A. V. Buholtzer i huset. Og endvidere kammagermester A. P. Hansen —som man ser, to virksomheder, man kan indrullere under beklædnings-industrien. - Yderligere drev juvelerer Samuel Prahl forretning i nr. 16. Og endelig finder vi bogtrykker /. G. Salomon som næringsdrivende i den gamle gård. Det synes sandsynligt, at han har overtaget og fortsat det bog­ trykkeri, som borger og bogtrykker Sebastian Popp drev i ejendom­ men i slutningen af 1700erne. Som man ser af udskriftet af de gamle skøder, købte Sebastian Popp 6. maj 1797 ejendommen af den hid­ tidige ejer, prokurator Conrad Weidemann for 23.000 rigsdaler. De 26 silke- og kLedekræmmere Men iøvrigt får man ved gennemgang af vejviseren for 1836 et helt godt indblik i forretningsgaden Østergade det år, Chr. Christen­ sen grundlagde sit firma. Ikke mindre end 26 »silke- og klædekræm­ mere« drev forretning på Østergade. Lad mig nævne nogle af dem: - Der var N. Feyerschow, som boede i nuværende nr. 15. — A. Fon- nesbecb drev »silke- og klædekræmmerhandel i Østergade nr. 20. - Endvidere finder vi S. F. Fonnesbech, øjensynlig den første generation af det nuværende stormagasin. Thi S. F. Fonnesbech var »Hosekræm- 1 2

mer-enke« og drev forretning i Østergade nr. 21 (nuværende nr. 21-23-25). - Så finder vi P. G. Auriks silke- og klædehandel i nr. 29. - Endvidere P. Bloch i nr. 53. - Hartvigsohn i nr. 33. — A. Levin nr. 26. — ] . T. Melbye i nr. 44 (antagelig grundlæggeren af det senere Melby-firma i Købmagergade). P. Nathan og P. Jensen drev silke- og klædekræmmer-forretning i Østergade nr. 4. A. N. Meyer i nr. 6. ] . O. Schibild i nr. 8 og M. J. Michaelsen i nr. 12. Men også på den anden side af Østergade blomstrede silke- og klædekræmmerne. I nr. 15 boede A. Schmidt, i nr. 33 de herrer J. F. Volck og E. J. Weel og i nr. 61 C. O. Mønster. - Man kan med rette sige, at gamle Chr. Christensen ikke havde langt at gå, når han skulle købe sine stoffer. Men det skal dog bemærkes, at han lige fra starten selv importerede sine stoffer fra England og Frankrig. Og det fremgår af firmaets gamle bøger, at han ofte solgte stoffer til silke- og klædekræmmerne samt til sine skrædderkolleger. Det ville føre for vidt at nævne flere af beklædningsbranchens, man kan vel sige råstof-forretninger - der var som sagt mindst 26 af dem i Østergade ifølge vejviseren af 1836. Men yderligere, for at nævne karakteren af Østergade forretnings- 13

mæssigt set, da Chr. Christensen startede sit firma, blot dette: Det vrimler med modehandlerinder, tøimagermestre, manufakturhandlere, bundtmagermestre, hosekræmmere, kammagermestre, skomagermestre, strømpefabrikører, parapluie-fabriker, knapmagermestre, bomulds- tøifabrikører og ganske gemene tøifabrikører. Og endelig skræddermestrene — Til slut må i denne oversigt over forretningslivet på Østergade nævnes den branche, som i dette skrift står vort hjerte nærmest: Skræddermestrene. - Tro ikke, at Chr. Christensen var ene hane i kurven på Østergade, selv om næppe nogen anden kunne præsentere sine kunder et salgslokale og et prøveværelse så raffineret udstyret, som kendsgerningerne den dag i dag beviser. - Han havde i hvert fald 5 konkurrenter. Men de er alle forsvundet. Chr. Christensen fra 1836 er den eneste af sine samtidige, der har overlevet. - Der er først ] . N . Hammerum, som drev forretning i Østergade 44. - Dernæst S. Panisen, som boede i nr. 20. - R. J. Bølle og N. Jacobi drev forret­ ning i matrikel nr. 63 (antagelig nuværende nr. 26 eller 30). Endelig finder vi L. C. Clausen, som boede i matrikel nr. 9 (gadenummeret kan ikke opklares). Andre kendte forretninger Men man finder allerede i 1836 adskillige af de gamle forretninger i andre brancher, som har overlevet og præget Østergade gennem de 125 år, hvor også Chr. Christensens etablissement har sat sit præg på vor fornemste forretningsgade. - Lad mig blot nævne kgl. hof- bundtmager Jørgen D. Bang. — Købmand A. M. Gamél. — A. M. Hirschsprung, tobaksfabrikør, hjørnet af Østergade og Kongens Ny­ torv, en forretning, som også lever den dag i dag, dog nu i nr. 6. — Den i hine tider så berømte »Adresseavisen« havde kontor i nr. 55. - A. Josty, den bekendte konditor fra Frederiksberg Have, drev kon­ ditori i nr. 24. - Partikulier N. Leidersdorjf boede i nr. 40. - Og endelig kunne Chr. Christensen allerede i 1836 glæde sig over at have »Svane-Apoteket« som nabo på hjørnet af Ny Østergade i nr. 18. Dets indehaver var på dette tidspunkt apoteker Baagøe. 14

Østergades prominente personer Man kan ikke i et forsøg på at genkalde Østergades karakter i 1830erne og 1840erne undgå at tage agent Georg Carstensen, Tivolis grundlægger, med ind i billedet. Han var en af de elegantest klædte i datidens København. Hvem ved, måske var han også kunde hos Chr. Christensen, det unddrager sig sikker viden, idet firmaets bøger tra før 1856 ikke eksisterer. Carstensen var på hat med hele den såkaldte »bedre« del af hoved­ stadens befolkning. Udgav det litterære tidsskrift »Figaro«. Lå i store litterære fejder med tidens store litterater, men knyttede selv andre store til sig, såsom H. C. Andersen , Hauch, Heiberg , Chr. Winther , Hertz og Oehlenschlæger. Hans daglige strøgtur fra hjemmet på Gammel Strand nr. 10 (nu­ værende nummer) gennem Østergade imødesås med længsel af alle de søde københavnerinder. De syntes, han så bedårende ud, iført al den pragt, datidens skræddere kunne fremtrylle. Han skred frem, iført stramme pantalons, kulørt vest, dito kjole, svingende sin sølv­ knappede stok og uddelende milde øjekast til alle skønjomfruerne gennem de guldrandede pinz-nez, og med de hvide glacehandsker i hånden. 15

Og op gennem årene gik andre kendte københavnere forbi Chr. Christensens vinduer dernede på Østergade. Bjørnstjerne Bjørnsson i sin fodlange kavaj. Herman Bang, i tøjglæde at sammenligne med Carstensen. Holger Drachmann med den store grå kunstnerhat og i sin berømte slængkappe. Georg Brandes, sirlig, med høj hat. Ja, Søren Kierkegaard med datidens høje hat i nakken og den krøllede paraply under armen og H. C. Andersen, ikke at forglemme. Fra den nyere tid kan nævnes Johannes V. Jensen, som oftest i moderne antræk. Knut Hamsun i stilig norsk elegance efter at have hævet honorarer hos Gyldendal. Sverige har været repræsenteret ved August Strind- berg med den flagrende hvide manke. Og sidst, men ikke mindst, noterer vi ærkejyden Jepp e Aakjær i diplomat og sølvknappet vest, stor sort bulehat, »fadermordere« og den tykke knortekæp i hånden. --------- Og med dem mange, mange flere, lige til dagen i g å r .----------- En modens parade hver dag gennem 125 år.

£n rulle sytråd 2 1/2 gang

jorden rundt

Ved et så sjældent jubilæum som dette får man lyst til at finde kendsgerninger og tal frem fra de 125 år. Og det skal siges, at mange sjove ting kommer for dagen. Hvad mener De om, at det jubilerende firma i tidens løb har leveret ca. 85.000 habitter og frakker. Hertil er medgået: 300.000 meter stof (lig med vejlængden Abenrå-Skagen). 540.000 meter foersager (lig med vejlængden Århus-Berlin. 2.750.000 knapper (to millioner syv hundrede halvtreds tusinde knapper). 6.800.000.000 sting (seks milliarder otte hundrede millioner sting) er syet på de ca. 85.000 habitter, idet man regner med ca. 80.000 sting pr. habit. Halvdelen taget i hånden.

100 .000.000 meter trad (hundrede millioner meter tråd) er syet op. Da jorden ved Ækvator er ca. 40.070 km, vil det sige, at Chr. Christensen & Co.’s Eftf. i de 125 år har brugt en rulle sytråd, der vil kunne trækkes 2 V -2 gang rundt om jorden. Kunder fra firmaets ældste dage — Gennem de 125 år, Chr. Christensen & Co.’s Eftf. har bestået, er mange slægter blevet forsynet med klæder fra det ansete firma. Det er ganske morsomt at blade de gamle kundekonti igennem. Adskillige af disse er bevarede den dag i dag. Lad os nævne en række af de titler, man brugte dengang. De virker måske snurrige. Men de genspejler en tid, der i dag føles så fjern. På de gulnede blade, og skrevet med sir­ lige gamle bogstaver, finder vi benævnelser, som i dag kun er historie. Man kan nævne: Cancelliråd - etatsråd - kammerråd — geheimeråd - justitsråd - krigsråd - commerceråd - forstråd - forstjunker - proeurator - regi­ strator - gjæstgiver - byfoged - postconducteur - vetrinair - major - krigsassessor - kammerassessor — contoirist — collecteur — copist - handelsagent - handelsbetjent - silke- og klædehandler - tøifabriqeur - vognfabriqeur -knapmagermester - kammagermester — osv. osv. Og ser man på priserne der betaltes den gang, f.eks. i året 1857, modtager man også en hilsen fra svundne tider - måske en vemodig hilsen: 1 foret sommerfrakke 27 rigsdaler 1 par bockskins benklæder 14 do. 1 cassimir vest 5 do. 1 sort entre-deux (mellemfrakke) 26 do. 1 vinterfrakke repareret, renset og presset for 1 rigsdaler 1 1 par benklæder do. do. do. for 1 Set med vore øjne forekommer disse priser som et eventyr. Ikke mindst når man jo ved, at modens store udsving gennem tiderne ikke egentlig har befordret den elegance, der var over datidens klædedragt. Carl A. Andersen. mark mark

l 7

Tilbage står nu, i dette lille jubilæums­ skrift, at bringe en hjertelig tak til vor store, trofaste kundekreds for den tillid, man har vist os gennem årene. — Endvidere en tak til vore dygtige medarbejdere, som i høj grad er med til at præge vort arbejde. Vi håber i dag, hvor vi påbegynder van­ dringen mod firmaets 150 årsdag, at vore kunders velvilje stadig må blive vort firma til del, og at samarbejdet med vort personale må fortsætte og udvikles til både kundernes og firmaets bedste. Chr. Christensen & Co.'s Eftf.

\

Tekst : forfatteren Carl A. Andersen Tegning: H. Pommer Billedet side 13 udlånt fra Bymuseet Billedet side 15 gengivet med tilladelse af tegneren Gustav Hjortlund Arrangement og trykning: Christensen & Eilcrsens Bogtrykkeri Trykt i 1600 nummererede eksemplarer hvoraf dette er 92