4959708288

K0BENHAVNS RÂDHUSBIBUOTEK

AKTIESELSKA BET SADOLIN &HOLMBLAD 1777- 12. MAJ- 1927

AKT1ESELSKABET SADOLIN &HOLMBLAD 1777 12 . MAJ 1927

ET DANSK INDUSTRIFIRMAS 150 AARS JUBILÆUM

AF G. A. SADOLIN

K 0 BENIIAVN EGMONT II. PETERSENS KGL. IIOF-BOGTRYKKERI MCMXXVlI -

D et er ikke mange danske Industrigrene, der har saa gammel Rod i Landet soin Farveindustrien, og der er endnu færre danske Industrifirmaer, livis Grund- lœggelse ligger 150 Aar tilbage. Naar den danske Farveindustris Historié skal skrives, vil Navnet „Holmblad“ atter og atter mode frem lige Ira demie Industris Grandlæggelse ved Jacob Holm- blad. Fra Fader til Son i lire General ioner i lienved 100 Aar er ethvert nyt Fremstod og etlivert nyt Frem- skridt i demie Industri gjort af en Holmblad. Derfor er Navnet Holmblad uloseligt knyllet til vor Farveindustris Historié, og vor Farveindustris Grund- læggelse og Udvikling lier i Landet er Firmaet Sadolin & Holmblads Historié. Midi i det 18. Aarhundrede kom en ung Farversvend Jacob Holmblad, Son af en fattigIiovskomager i Skaane og fodt 1756, lier til Landet, livor lian blev ansat i det Kongelige Uldmanufaktur i Rigensgade i det saakaldte „Guldhus“, der lied saadan, fordi Fr. d. 111 egentlig havde indrettet det til Guldmageri. Demie unge Farver­ svend liavde de Egenskaber, der senere prœgede Slæg-

ten—Energi, Udholdenhed oglnitiativ—han arbejdede sig op til at blive Bestyrer for Farveriet. Skont lian liele sit Liv lededc demie Statsvirksom- lied, folte ban sig dog ikke tilfredsstillet ved en ikke liell selvstændig Stilling. Han ansogte Kommercekol- legiet om Bevilling til Anlægget af et eget Farveri, livil- kei bevilgedes, og et Privilegium udstedtes d. 12. Maj 1777. „V1 CHRISTIANUS 7"'us P.P. Giore aile vitterligt : at eftersom Farveren ved Vores militaire Uld-Manufaktur Jacob Holm- blad allerunderdanigst baver ansogt om Til- ladelse at maatte oprette for egen Regning et almindeligt Farverie til Klæde-Fabrikernes Brug og Afbetiening, saa bave Yi paa Vores General- Land-Oeconomie- og Commerce-Collegii derom allerunderdanigst giorte Forestilling allernaa-^ digst bevilget og tilladt o. s. v.“ Oprettelsen af dette selvstændige Farveri gav ogsaa Stodet til Grundlœggelsen af den danske Farveindustri lier i Landet. Medens det nu saa godt som udelukkende er Anilin- larver, der anvendes til Farvning af Toj, spillede den Gang Farveplanter den vigtigste Rolle. Man fik dem fra Udlandet, men Jacob Holmblad begyndte at dyrke dem ber i Landet og bavde Helcl med sig. Han lejede af Staten forst „Accisevænget“ Iangs Peblingesoen og senere lejede bans Son Lanrits Holmblad Blaagaards Jorde lœngere ude, livor Blaagaardsgade nu ligger. Med meget Arbejde lykkedes det bam at bringe disse den Gang sumpede Strækninger under Kultur, og gennem

l iniiucls (ininiïlipfif'er ’/ucob llolmhlm) /,">(> r ISO(>

flere Aartier dyrkede lian Vaid, Krap og andre Farve- planter. Jacob Holmblad dode 1806, og Forretningen overgik til lians Son Laurits Holmblad. Han var en meget be- tydelig og initiativrigMand. Han udvidede Dyrkningen al Farveplanter, og, at dcn var betydelig, ser inan aF, at han et Aar plantede 500,000 Planter. Skont Englœn- dernes Belejring al Kobenhayn 1807 odelagde lians Plantninger komplet, lykkedes det liarn dog hurtigt at faa sine Marker i Kultur igen. Desuden oprettede lian en Klœdefabrik, et Yalsevœrk og en Limfabrik. Han kunde efterlade en Fabrik til liver af sine lire Sonner. Han dode 1827 soin en meget anset A land, Borgerre- prœsentant, Justitsraad og dekoreret. Plans Yndlingsson Frederik Holmblad arvede Far- veriet og Farvedyrkningen. Forskellige Forhold bevirkede, at det ikke mere kunde betale sig at dyrke Farveplanter, og han kastede sig derfor med Slægtens sœdvanlige Energi over Fabrika- tionen aF Malervarer. En Tradition i Eirmaet vil vide, at det var 1819, at demie Gren af Virksomheden er grundlagt. For at fejre 100-Aarsdagen for Malervareindustriens Jndforelse i Landet, udgav Firmaet 1919 et Festskrift med Finnaets Historié, skildret af Folketingsmand Povl Drachmann paa Grundlag af Studier af Genealogen Hauch-Fausboll. Frederik Holmblad udviklede sine Kundskaber ved Rejser i Udlandet og Fik hjemkommen Privilegium paa Oprettelse af et Ferniskogeri og et An- lœg til Formai ing af Ma1erFarver. Han var en Frem- skridtsmand, og allerede i 30’erne anskaffede lian sig en Dampmaskine fra England. Hans Son Paul Lauritz Holmblad, den fjerde og sidste

l'ubrikcn i Solvgttfle a i. Î S ’X)

Laurits Ilolmblad

Cari Frederik Ilolmblad

af Slægten Ilolmblad inden for Firmaet, var lige saa virksom som sine Forgængere. Farveindustrien gjorde et nyt Fremstod ved Fremstil lingen af nedfældede Mine- ralfarvcr, der bidtil var indfort, og han grundlagde i , 40’erne i forrige Aarhundrede en bel ny Industri i Lan- det, Lakindustrien. Han oprettede efter Studier i Ud- Jandet en Lakfabrik til Fremstilling af aile Slags Olie- og Kopallakker. Firmaet er endnu i Besiddelse af bans Lommebog Ira disse Aar med de forste Fabrikations- recepter. Medens Farvevirksombeden stadig bavde til Huse i den garnie Fabrik ved „Guldbuset“, saa byg- gede ban Lakfabriken i 0resundsgade. Det var sikkert den forste Lakfabrik, der blev oprettet i Skandinavien. Paul Laurits Ilolmblad bavde ingen Boni, og derfor gik Firmaet ud af den Holmbladske Slægts Eje. Hans mangeaarige Medarbejder, Fabrikant L. Friis, overtog Firmaet 1895. Imidlertid var Fabriken i Solvgade og Lakfabriken i 0resundsgade blevet for smaa for nye Tiders storre

P. L. Iïolmblad

L. Friis

Forliold, og Herr Friis flyttede derfor Virksomheden iicl i Holmbladsgade Nr. 70, hvor han opforte en ny Fabrik, der blev indviet 1905. Den nye og storre Fabrik og nye Tider, der stil- lede storre Fordringer til Kapital, bevirkede, at Fir- maet d. 2. Juli 1912 blev omdannet til et Aktiesel- skab. Del liavde, som vel de fleste Firmaer, under Udviklingen i Tidens Lob flere Gange overtaget ældre Firmaer, demie Gang optog det samtidig med Om- dannelsen en yngre Virksomlied „Sadolins Farver", der fabrikerede Bog- & Stentrykfarver, Kunstner- og Dekorationsfarver, men kun var af mindre Om- fang. Aktieselskabet kom til at liedde Sadolin & Holmblad, og Selskabets forste Formand blev Herr Grosserer Gustav Hage. Samtidig liermed liavde det det Held, at det kom til at nyde godt af en betydelig Mand og en fremragende Forretningsmands Interesse og Stotte. Ingenior Alexander Foss iiultraadte i Firmaets forste

Jllex. Foss

Guslav linge

Bestyrelse og blev finansielt interesseret i det. Han hlev dets Formand 1914 og forblev Indehaver af demie Siil- ling lige til sin Dod 1925. Det skyldes ikke mindst lums Impulser og kloge Raad, at Firmaet kom styrket gen-~ nem aile Krigs- og Efterkrigstidens Farer og Genvor- digheder, og at de sidste 15 Aar for Firmaet er blevet en i dets Historié enestaaende Udviklings- og Gro- ningstid. I 1914 blev Fabrikant G. A. Sadolin og cand polyt. K. Sadolin Direktorer i Firmaet i Forbindelse med Di- rektor Friis, der grundet paa Tunghorhed fratraadte 1918, men stadig har Sæde i Selskabets Bestyrelse. Med klogt Forudseende havde han flyttet Fabriken ud i Holmbladsgade paa en stor Grund, der den Gang nœrmest laa paa aaben Mark. Efterhaanden rejste der sig lier en tæt bcfolket Bydel, og Firmaet maatte for at sikre sig Udviklingsmuligheder kobe snart en iNabo- grund og snart en ancien, saa at Virksomlieden nu spæn- der over mere end 2 Tdr. Land. Samtidig fandt der

G. Jl. Sadolin

Knud Sadolin

store Uclvidelser Sted, livad Bygninger angaar. Lak- fabriken blev ombygget og forstorret, og der blev bygget nye store Laklagre, der kan rumme ea. 200.000 kg. 1919 blev der opfort en stor ny Fabriksbygning i 4 Etager. Ëndelig 1927 er der en stor ny Fabrik for Fremstil- ling af terre Farver under Opforelse. Ved Hjælp af Firmaets Salgsorganisation og Stab af dygtige Rejsende er samtidig dets Omsætning vokset tilsvarende, ikke alene lier i Landet og i liele Skandi- navien, men ogsaa til oversoiske Verdensdele. Den Virksomhed, der nu fejrer sit 150-Aars jnbilæum, er 10 Gange saa stor som den, der blev omdannet til Aktie- selskab. Foruden Direktorer, tre Prokurister og lire Ingeniorer beskæftiges der en stor Stab af skolede Yærkmestre, Formænd og Arbejdere, livoraf adskiliige bar vœret en Menneskealder i Firmaets Tjeneste. Vi bar en Omsætning paa adskiliige Millioner. Det var ved Ingenior Foss’s Dod saa heldigt igen at

faa en (remragende Forretningsmand til Formand, In­ génier Poul Larsen. Den nuvœrende Bestyrelse be- staar foruden af lunn af Grosserer Gustav liage, der ogsaa luu* gjort et stort Arbejde for Firmaet soin Næst- formand, Kammeradvokat Vagn Aagesen, Fabrikant L. Friis, Ingenior Oscar Sclinltz, Ingenior Foss’s yng- ste Son Ingenior Erling Foss saint af Direktor G. A. Sadolin og Direktor Knnd Sadolin. I)en staar som den stor-

ste Virksomlied iBranchen i Skandinavien, veludru- stet til at mode en stærk Konknrrencefrade Lande, der for Krigen dækkede Storsteparten af Lan- dets Forbrug af Malerva- rer, Lakker og Trykfarver o.s.v. Ikke alene erden fast- bestemt paa at holde det lijemlige Marked,men den er ogsaa med i Kampen for at erobre de Afsætnings- muliglieder, som endnn

lindes udenfor Landets Grœnser. Farve- og Lakindustriens Frembringelser er i den Grad blevet en daglig Livsfornodenlied, at faa gor sig klart, livilken afgorende Rolle, de spiller for vort Jiele Liv og Velbefindende. Hvem tænker paa, at vore Huse med Dore, Vinduer og ait Jernbeslag og Trævœrk vilde fortæres oggaatil Grunde i Lobet af faa Aar, hvis de ikke blev beskyt- tet af Farver og Lak. Hvem liar gjort sig klart, at aile Jernkonstruktioner vilde ruste op. Farve og Lak er lige

nodvendig for Jernbanevogne og Sporvogne soin for Automobiler, for de store Dampskibe som de smaa Lystfartojer. Det har den storste nationalokonomiske Betydning, a< Befolkningen er klar over og forstaar at benytte dette Vaaben mod Tidens Tand. Stor er Farvernes Nyttevirkning men ikke mindre

den æstetiske Stimulans, Farverne giver os. Livet vilde blive graat og kedsommeligt uden Farvernes forskon- nende Virkning. Det vilde simpelthen vœre nndholde- ligt for et Knltnrmenneske at leve uden Farver. Derfor er Farveindustriens Trivsel i et Land et Symptom paa Landets Kultur, det er en Kulturfaktor, (1er er Grand tiI at tage Hensyn til.