4959708121

BERETNING OM

V I N K Y P E R . F O R E N I N G E N

A F 1. MA J 1884 ’s 5 0 . A A R I G E VIRKSOMHED

d a .o {^ , c & / i/é u ^ £ ^ t

^ t å r u A iL

C *A sjU yuc^C

^

1 /t

c^LØ -fC L 6

A. o * ?

/

S

i K~I a Usd/yiM . * ( BERETNING

V I N K Y P E R . F O R E N I N G E N

A F 1. M A J 1884 ' s 5 0 . A A R I G E VIRKSOMHED

FOR ORD

Med Glæde har jeg paataget mig det ærefulde Hverv, efter min bedste Evne, at give en Oversigt af Vinkyperforeningen af 1. Maj 1884's Virksomhed gennem forløbne 50 Aar. I et Tillæg til Beretningen vil jeg gerne skitsemæs= sigt fortælle lidt om Vin fra Fortid til Nutid samt Vinhandlernes og Vinhandlersvendenes ( Vinkyper= nes) Forhold tidligere og nu. Kilderne, jeg har benyttet hertil, er Oversættelser, jeg har fundet hist og her, Josuar Larsens Bog om Vin, Vinhandlernes 200 Aars Jubilæumsskrift samt Laugets Protokoller i Arkivet paa Raadhuset. Til det sidste Afsnit: Vinkypernes Arbejdsforhold etc., specielt i Nutiden, har Vinkyper Niels Nielsen givet Stof til. I April 1934. AD. KNUD SEN

1884 - 1. MAJ - 1934

FOREN INGENS OPRINDELSE • 50 Aar er forløbet siden Vinkyperforeningen af 1. Maj 1884 stiftedes. I denne er der ikke, i den henrundne Tid, sket nogen større Forskydning. Dog er, indenfor den en? gang afstukne Ramme, Foreningens Virkefelt udvidet en Del, men den kollegiale, humane Aand, der ved Begyndelsen besjælede Stifterne, har siden været Ret? ningslinjen, som de skiftende Bestyrelser har fulgt. At Foreningen har udfyldt sin Mission til Gavn og Glæde for Medlemmerne vil fremgaa af følgende Beretning. Idéen til Foreningens Oprettelse gav A. E. M. T. E.yde, som dengang var Vinkyper hos Vinhandler? firmaet Juhl & Friis, St. Kongensgade. DEN FØRSTE BESTYRELSE • Paa det konstituerende Mode, hvor 12 Vinkypere havde tegnet sig som Medlemmer, valgtes følgende til Bestyrelse: Chr. Olsen, Formand, Axel Petersen, Kas? serer, og Høyrup, Repræsentant. Disse og øvrige Med? stiftere er alle borte. Af Medlemmer fra Foreningens 1. og 2. Leveaar, færdes endnu virksomme indenfor Foreningen, hen? holdsvis Ad. Knudsen og C. Jensen. I den følgende Tid øgedes Medlemsantallet stærkt.

E V A L D E Y DE , Foreningens Stifter, var, som anført i efterfølgende Beretning, i 1884 Vinkyper hos Juhl Friis, indtil han i 1887 grundlagde Vinhandlerfirmaet E. Eyde 6. Co. i Horsens. Evald Eyde dode allerede i 1892, hvorefter Firmaet overtoges af Broderen, Konsul P. Eyde.

Paa Opfordring af 10 Medlemmer indkaldte Be# styrelsen i Oktober 1922 en ekstraordinær General# forsamling, paa hvilken det blev vedtaget at forhøje Kontingentet til 5 Kr. Kvartalet, hvorved hint Under# stottelseskrav kunde fyldestgores. Denne Afgørelse af det standende Spørgsmaal, vidner om en Offervillighed og ægte Kammeratskabs# følelse høs Medlemmerne, som er beundringsværdig. I det udmærkede Festskrift, som blev udgivet da Foreningen havde bestaaet i 25 Aar, bebudedes Vin# handlerforeningens 2. Afdelings Indlemmelse i vor Forening. Der skulde dog hengaa 2 Aar forinden Sammenslutningen var en Kendsgerning, hvilket altsaa indtraf i 1911. Underhandlingerne derom blev paa vor Side overdraget til C. Jensen, Grønvold og Carl Christensen, men det var dog den sidstnævnte, der væsentlig forte Forhandlingerne, hvorved han sikrede sig en varig Plads i Foreningens Flistoric. Medlemsantallet i nævnte 2. Afdeling var 18, men ved Overgangen øgedes vort Medlemsantal kun med 5, idet 13 af de 18 ogsaa var Medlemmer af Vin# kyperforeningen. Foreningens nuværende udmærkede Formand, H. Schou, er ene tilbage af disse 5. Kvintessensen ved Sammenslutningen var naturlig# vis den medfølgende Kapital, som androg Kr. 9010,32, hvoraf de Kr. 8,200 i Obligationer, thi derved kunde et længe næret Ønske opfyldes, nemlig: at yde even# tueile Enker efter Medlemmer en aarlig Understøttelse. Selvfølgelig maatte vi forpligte os til at fortsætte Understotteisen til de 4 — et Medlem Grovermann og 3 Enker — som i 2. Afdeling før Indlemmelsen i Vin# kyperforeningen havde nydt regelmæssige Pensioner, og denne Forpligtelse har vi ubrødelig overholdt. Disse 4 er alle døde. DEN STØRSTE BEG IVENHED I FOREN INGEN •

AKTIVE MEDLEMMER • Uagtet Antallet af Vinhandlere i de sidste 20 Aar er steget betydeligt, maa vort Fag siges at være meget begrænset. Tilgangen til Faget har været yderst ringe, og da vi, som aktive Medlemmer, kun optager fag# udlærte Vinkypere, har Foreningen ikke haft Betin# gelser for at vokse sig stor. Det højeste Antal aktive Medlemmer Foreningen har haft var i 1923, da Antallet var 39, og Tallet har senere svinget mellem 26—31, f. T. har Foreningen 30 aktive Medlemmer. PASSIVE MEDLEMMER • I 1911 indmeldtes som det første passive Medlem Direktør for Københavns Kapselfabriker, T. Fix. — Tilgangen til denne Afdeling har været i stadig Vækst og Antallet er nu 24. Foreningen tæller saaledes f. T. ialt 54 Medlemmer. At de passive Medlemmers aarlige Kontingent har været en mægtig Støtte for Foreningens filantropiske Opgaver, behøver ikke nærmere at paavises, og det maa haabes, at disse passive Medlemmer vil bevare Interessen for Foreningen ved at forblive som Med# lemmer i denne. KONT INGENTET • Indtil 1901 var Kontingentet 1 Kr. om Maaneden pr. Medlem, men som anført andet Sted blev der tegnet en Ulykkesforsikring for Medlemmerne, hvorved disse fik paalignet et ekstra Tillæg af 25 Øre pr. Maaned. Derefter var Kontingentet altsaa 1,25 pr. Maaned. I 1922 fremsattes der Krav om, paa Grund af Dyr# tid, at faa Understøttelsen til Pladsledige forhøjet til 50 Kr. pr. Maaned, men hvis dette Krav skulde prak# tiseres, vilde de ordinære Indtægter ikke slaa til. Vel havde Foreningen nu Kapital, men Bestyrelsen vilde ikke angribe hin, og forøvrigt var en væsentlig Del deraf baandlagt.

Fra De Danske Spritfabriker ................... 200,00 Hans Just, i Anledning af Firmaets 50 Aars Jubilæum ....................................... 500,00 N. N., ved Foreningens 40 Aars Jubilæum 500,00 De Danske Kapselfabriker, ved Forenin* gens 40 Aars Jubilæum ....................... 500,00 Bodkermester K. Gundel, ved Foreningens 40 Aars Jubilæum ................................... 200,00 Vinhandler Josua Larsen, ved Foreningens 40 Aars Jubilæum ................................... 100,00 Vinhandler E. Petersen, ved Foreningens 40 Aars Jubilæum ................................... 100,00 Vinhandler Valdemar Petersen paa hans 60 Aars Fødselsdag ............................... 2000,00 Vinhandler Joh. Petersen, 1Obligation... 5000,00 Tilsammen Kr........ 8900,00 Det er dog ikke alene til Understøttelsesfondet at Velyndere har skænket Gaver. Til Brug ved vor Forenings 40 Aars Jubilæum gav saaledes Louis Volff 12 Fl. Champagne og Joh. Fr. Schalburg har givet Rodvin til en Festmiddag i For* eningen. Her vedføjes, at forskellige passive Medlemmer ofte har deltaget i Foreningens Sammenkomster og Udflugter, til Glæde for de øvrige Deltagere og for* haabentligt vil d ’Herrer i Fremtiden fortsætte dermed. Bemærkelsesværdig er ogsaa, at flere af Forenin* gens Medlemmer, som er bievne selvstændige, ved* blivende staar som aktive Medlemmer og stadig kom* mer i vor Kreds. Vi har været glade for denne Til* slutning og haaber fremdeles at kunne bevare den. SELSKABELIGHED • Foruden den foran beskrevne filantropiske Virk* somhed, som Bestyrelsen har forvaltet paa saa smuk en Maade og som har haft de ovrige Medlemmers

Den sidst refererede Begivenhed bærer Vid# nesbyrd om, at Vinhandlerforeningen agtede os og ansaa os værdige til at forvalte den os overdragne Kapital. UNDERSTØTTELSEN Ligefra Foreningens Oprindelse har dens vigtigste Opgave været pekuniært at understøtte pladsledige Medlemmer og saa naturligvis om muligt, at skaffe disse Erhverv ved Faget. Efter 1911 har Understøttelsen ogsaa omfattet Enker efter Medlemmer, som efter Ansøgning har faaet en aarlig Pension. Denne var tidligere 50 Kr. aarlig, men i 1929 blev den forhøjet til 100 Kr. aarlig. Det anmærkes, at ligesom det skete ved Foreningens 40 Aars Jubilæum, vil de Enker, som nyder Under# støttelse, i Anledning af 50 Aars Jubilæet faa over# rakt en ekstra Gave hver paa 50 Kr. * I de første Par Aar var Understøttelsen til Plads# ledige 50 Øre pr. Dag, men ved en ekstraordinær Generalforsamling 1886 blev den forhøjet til 20 Kr. pr. Maaned. Paa en ekstraordinær Generalforsamling 1930, hvor Revision af Lovene var til Behandling, blev 20 Kr. pr. Maaned i Understøttelse bibeholdt, men Formanden meddelte, at Bestyrelsen havde i de fleste Tilfælde i længere Tid ansat Pengehjælpen til 40 Kr., ja endda ret ofte til 50 Kr. pr. Maaned. Dette godkendte Gene# ralforsamlingen og det blev lovfæstet, at Bestyrelsen i Fremtiden efter Skon kunde yde indtil 40 Kr. pr. Maaned. GAVER • Ligesom andre, der arter sig godt, er der ogsaa ved forskellige Lejligheder og paa forskellig Vis vist For# eningen stor Opmærksomhed. Med særlig Glæde noteres her efterfølgende Penge# bidrag, som er skænket Foreningen til Brug for dens filantropiske Formaal:

Deltagerne i Skovturen 1930 fotograferet af Ad. Knudsen, kort for Starten fra Gronttorvet.

fulde Sympati, paabyder Lovenes § 1 ogsaa: » .......paa bedste Maade at fremme Sammenhold mellem Med# lemmerne f. Eks. ved Foredrag og lejlighedsvis sel# skabelige Sammenkomster« og dette har Foreningens Ledere efterkommet paa bedste Maade. I de første Par Aar blev der holdt Mode en Gang om Maaneden, senere hvert Kvartal. De ældste Medlemmer mindes mange af hine kostelige Aftener, hvor Axel Petersen var Sjælen i Lystigheden. Efterhaanden slappedes Interessen for disse obli# gatoriske Møder, som derfor ophørte i 1898 og aflø# stes, som Loven siger: »af lejlighedsvis forskellige sel# skabelige Sammenkomster«. Et Par Gange har endog Medlemmernes Damer deltaget i Festlighederne. Det kan saaledes nævnes, at Torskegilder har lige til Nutiden staaet i høj Kurs inden for Foreningen, ligesom Keglespil har været en yndet Forlystelse, især naar Præmier, hvad ofte er sket, har øget Interessen. Af de mange Kalas’er mindes dog især Forenin# gens 25 Aars# og 40 Aars#Jubilæumsfester, thi disse var i enhver Henseende brillante. Det kan dog ikke bctvivles, at den forestaaende 50 Aars#Jubilæumsfest i festlig Glans vil komme til at staa paa Højde med hine. Bestyrelsen, i hvilken der er initiativrige Mænd, har forlængst tilrettelagt Ar# rangementerne til den kommende Jubelfest. Det bemærkes, at Laugets gamle Lade, som er overdraget vor Forening, men som en Seværdighed henstaar paa Københavns Bymuseum, vil, ligesom Til# fældet var ved 40 Aars Jubilæumsfesten, smykke 50 Aars#Jubilæums#Fcstbordet. Til stor Fornøjelse og Belæring har det ogsaa været at bese forskellige Virksomheder, f. Eks. »De Danske Kapselfabriker«, Spritfabriken »Fortuna«, De Danske Spritfabriker, Hellerup Glasværk, Hans Just’s Pak# huse i Aarhusgade samt Brinch og Spehrs Korkvare#

samt Kaj Olsen været underholdende som Visesangere med Luth og Guitar, og i nyere Tid Kaj Winther med Klaverspil. I saa Henseende maa fremhæves Frk. Inger Johansen, Datter af Vinhandler Emil Th. Johan= sen, der meget ofte under Sommerudflugterne har hen* rykket de øvrige Deltagere med sit skønne Sangfore* drag og fortrinlige Klaverspil. Det kan ogsaa noteres, at forskellige Medlemmer, bl. a. Ad Knudsen, hyppig er fremmødt med originale Sange. Det er udenfor al Tvivl, at de forskelligartede For* lysteiser, der i Tidens Løb har fundet Sted, har frem* met Sammenholdet blandt Medlemmerne og givet disse forøget Interesse for Foreningen. DEN SID STE ÆRE • I Aarenes Løb har man desværre ogsaa været sam* let mange Gange for at vise de afdøde Kolleger den sidste Ære. ULYKKESFORSIKR ING • Ved en ekstraordinær Generalforsamling i Novem* ber 1900 blev det vedtaget, mod Paaligning af et maanedligt Ekstra*Kontingent af 25 Øre pr. Medlem, at tegne en Ulykkesforsikring for Medlemmerne. Da imidlertid tvungen Ulykkesforsikring blev indført, fremkom der stærke Røster om at opsige nævnte Forsikring. Lindholm har gentagne Gange været Talsmand for Opsigelse, ud fra den Betragtning, at alle, altsaa ogsaa Vinkypere, er betryggende forsikrede af de Virksom* heder, hvori de paagældende er ansatte, hvorfor det ville være unødvendigt at opretholde Foreningens For* sikring, og at Udgiften dertil burde spares. Endelig paa Generalforsamlingen 1925 vedtoges det at opsige bemeldte Forsikring. Det var derefter under Overvejelse at tegne en Pensionsforsikring for Medlemmerne, men da Præ* mien dertil ansaas for høj, blev Projektet opgivet.

fabrik. Disse Besøg har været forbundet med Trak* tement. Medlemmerne har ogsaa været samlede til Fore* drag, der i høj Grad har interesseret de fremmødte. I saa Henseende kan nævnes: Grosserer Vildts Foredrag om Vin og dens Tilblivelse. Grosserer Thyge Rothes om Champagne*Fabrikationen med Lysbilleder — sammes Foredrag om moderne Søkrig, illustreret ved Lysbilleder, (Hr. Rothe har været Søofficer og er altsaa Fagmand paa dette Omraade), Vinhandler Josua Larsen: Alkoholens Fortid og Nutid samt Just Holms Foredrag om Gæring. Den aarlige Skovtur er dog den Fornøjelse som Medlemmerne og deres Damer har omfattet med størst Interesse. Aug. Stroh fremsatte mange Gange Forslag derom, han døde imidlertid i 1912 og opnaaede ikke at se sin Yndlingsplan realiseret. Idéen var dog ikke saaet forgæves, den spirede og blev ved Tilskyndelse af Vald. Lindemanrt Olsen til Virkelighed i 1916. Be* gyndelsen var beskeden, den foregik med Bane til Lyngby og pr. Baad til Frederiksdal og Fiskebæk. Furen er betegnet som meget vellykket. Nuomstunder kan vi kun tænke os Bilen som Befordringsmiddel. Med Undtagelse af Aarene 1920, 1921 og 1925, da Sommerudflugterne paa Grund af Dyrtid og andre Aarsager, var suspenderede, har Skovturen hvert Aar været en tilbagevendende Begivenhed. Som en Kuriositet hidsættes, at Ad. Knudsen i en Aarrække ved Starten fra Grønttorvet, som en Optakt til Skovturens Glæder, har overrakt hver Deltager en Knaphulsbuket. Foreningens selskabelige Sammenkomster, det være sig inden* som udendørs har alle, efter Deltagernes Udsagn, været vellykkede, og ofte ved hine har for* skellige Medlemmer ved Overraskelser etc. bidraget til at gøre Forlystelserne saa muntre og fornøjelige som muligt. Især har Brodrene Axel og Joh. Petersen

i vor Forenings Præsidium, som derved udvidedes til 5 Medlemmer, hvilket siden har været Normen. Paa Ad. Knudsens Initiativ blev det endvidere paa den ordinære Generalforsamling 1930 vedtaget, at Bestyrelsen, ligesom Tilfældet er for Formandens og Kassererens Vedkommende, af sin Midte vælger en Næstformand og en Sekretær. FÆLLES INTERESSER • Det fremgaar af efterfolgende, at Bestyrelsen, ja hele Foreningen— har vist, at den ikke alene har vir? ket indenfor egne snævre Rammer, men ogsaa udad? til har villet værne Standens Interesser. I saa Henseende kan nævnes: Foreningens Sam? arbejde med Vinhandlerforeningen med Protest mod den foreslaaede Lov om Stempelafgift af forskellige Spirituosa og Drikkevarer. Endvidere har Bestyrelsen direkte sendt til Udval? get for Tobaks? og Vinbeskatningen en Skrivelse, hvori Udvalgets Opmærksomhed henledes paa, at Beskatningen vil, hvis den indføres, foraarsage stor Arbejdsløshed indenfor Vinfaget. Desuden har der paa en Diskussionsaften i For? eningen været til Behandling: »Hvad vil Følgerne blive af den foreslaaede Forhøjelse af Tolden paa Vin?« — Endnu tilføjes, at Foreningen har givet sin Tilslutning til Josua Larsens Andragende om Grade? stokkens Forandring fra Vi til l /r> Grad. FOREN INGENS BESTYRELSESMEDLEMMER I DE FORLØBNE 50 AAR • F o r m æ n d :

Chr. O lsen ............................ 1884—86 Axel Petersen ..................... 1886—90 J. Hoyrup ........................... 1890—01 C. Jensen ........................... 1901—05 Carl Christensen ...............1905—21 H. Schou siden ................... 1921

FORHANDLINGSPROTOKOL • Paa Opfordring af Ad. Knudsen, anlagdes i 1900 Forhandlingsprotokol. Denne blev i de forste 5 Aar ført af C. Jensen, senere af H. Schou og Ad. Knudsen. I de sidste 2 Aar har H. S. Nielsen rogtet dette Hverv, idet han overtog Sekretærposten. UDENBYS VINKYPERE • I 1900 vedtoges paa en ekstraordinær Generalfor# samling at optage udenbys Vinkypere. Nogen større Betydning har denne Beslutning ikke haft for Forenin# gen, men Tanken var god. I denne Gruppe har vi f. T. kun et Medlem, hjem# mehørende i Odense. EMBLEM • Saavel i Aaret 1900 som i 1904 vedtoges det, efter Forslag af Bastrup, at anlægge Emblemer. Disse ind# fortes dog først i 1909, skænket af B. A. Andersen i Anledning af Foreningens 25 Aars jubilæum, og blev første Gang baaret ved nævnte Fest. DEN AARLIGE GENERALFORSAMLING • I 1925 foreslog Lindholm, at den ordinære Gene# ralforsamling for Fremtiden afholdtes i April, i Stedet for som hidtil i Maj, og at Regnskabet, som Følge der# af afsluttedes ultimo Marts, i Stedet for i Slutningen af April. Motiveringen var den, at det fremrykkede Tidspunkt som Slutningen af Maj er, da Sommer# ferierne er paabegyndt, er væsentlig Aarsag til den ringe Tilslutning, som Generalforsamlingerne har haft i de seneste Aar. Forandringen skete dog først paa Ad. Knudsens Tilskyndelse i 1930. BESTYRELSEN UDVIDFIS • Da omtalte 2. Afdeling i 1911 overgik til Vinkyper# foreningen, optoges 2 af hin Afdelings Medlemmer

RESULTAT • At Foreningen trods dens snævre Rammer og der# ved begrænsede ordinære Indtægter, i de forløbne 50 Aar har kunnet udrede Understøttelser til pladsledige Medlemmer og til Enker, en samlet Sum af ca. 20,000 Kr. samt til Begravelseshjælp Kr. 850,00 og endda opspare en Kapital, stor Kr. 13,915,55, fortjener dette hædrende Omtale. Det vidner om en, fra de skiftende Bestyrelsers Side, gennemfort uegennyttig Administra# tion. I den Forbindelse bemærkes, at Bestyrelsen er ulønnet. Naar der til nævnte opsparede Kapital... 13,915,55 lægges foranførte til Filantropien mod# tagne ....................................................... 8,900,00 og fra Vinhandlerforeningens 2. Afdeling overgaaede ............................................ 9,010,32 mue a ltsaa ....................................... Kr. 31,825,87 Disse Tal behøver ingen yderligere Kommentarer, de taler et tydeligt Sprog og er Vidnesbyrd om, at de Mænd, som i de svundne 50 Aar har ledet Forenin# gen, fuldtud har været værdige til Medlemmernes Til# lid og det kan roligt siges: deres Gerning er ikke gjort forgæves. Det er at haabe, at Vinkyperforeningen som hidtil ligesaavel i Fremtiden maa finde Mænd med Evner og Viljer til at staa i Spidsen for denne, og som Med# lemmerne med Tillid kan samle sig om, saa vil For# eningen med Tryghed kunne se fremad mod det næste Jubilæum. Med dette Haab afsluttes Beretningen om Vin# kyperforeningen af 1. Maj 1884’s Virksomhed gennem 50 Aar. er ved Afslutningen af Regnskabsaaret 1933—34 Foreningens samlede For#

N æ s t f o r m a n d :

Viggo Olsen fra ............... da denne Post blev oprettet.

1930

K a s s e r e r :

Axel Petersen ..................... 1884—86 Ad. Knudsen ...................... 1886—90 B. A. Andersen ................. 1890—92 Otto Eggers .......................1892—96 P. N. A. Petersen................1896—98 Carl Christensen ...............1898—05 A. Lindholm ....................... 1905—07 Thorvald Andersen ...........1907—11 H. Winther ..... -................. 1911—21 A. Lindholm ....................... 1921—29 Vald. Lindemann Olsen siden 1929.

S e k r e t æ r e r :

(Indført 1930). H. Hansen........................... 1930-31 H. S. Nielsen fra ............... 1931 '

B e s t y r e l s e s m e d l e m m e r : Chr. Olsen. Axel Petersen. J. Høyrup. Ad. Knudsen. Bastrup Th. Andersen. Grønvold.

C. Jensen. Hans Winther. H. Schou. Vald. L. Olsen. A. Holm. Viggo Olsen. H. Hansen. H. S. Nielsen.

B. A. Andersen. Carl Christensen.

For en Ordens Skyld hidsættes, at forskellige Med* lemmer har røgtet Hvervet som Revisorer, bl. a. Jens Hansen og Grønvold. Fra 1911 og 1912 har henholdsvis C. Jensen og Ad. Knudsen været Revisorer.

HISTORISKE LYSGLIMT OM VIN

Naar og hvor den ægte Vinstok — Vitis vinifera — er frem* staact, vides ikke bestemt. Botanikere og andre Forskere mener dog, at den stammer fra Landene Syd for det Sorte og det Kaspiske Hav. Hvor og fra hvilket Tidspunkt Vindyrkningen har sin Op* rindelse, vides heller ikke med Sikkerhed. I Bibelen berettes, at Noah, efter at Arken var landet paa Bjerget Ararat, plantede en Vingaard. Noah anføres derved som Opfinderen, men derfor kan Vindyrkningen godt have været kendt for hin Tid. Mange Videnskabsmænd er dog enige om, at Vinens Moder* land er Asien og at den første Vin sandsynligvis er fremstillet i Egnene Syd for det Kaspiske Hav, blandt de derboende setni* tiske Stammer. (Efterkommere af Noahs ældste Son Sem, som muligvis kan have lært Kunsten af sin Fader) og derfra er Kend* skabet vandret, baade mod Øst og Vest, navnlig til Lilleasien, Syrien og Palæstina, og derfra til Grækenland over Italien til Frankrig og Rhinlandene. Almen kendt er, at Vin indvindes ved Gæring af den ædle Drues sukkerholdige Saft. Ingen anden gærende Drik som men* neskelig Snillc har udfundet kan sidestilles med denne. Vin har alle Dage været anset ikke alene som Nydelses* middel, men ogsaa som Læge* og Næringsmiddel. Lægekunstens Fader, Vismanden Hippokrates, siger derom for henved 2500 Aar siden folgendc: »Vinen er en Drik, der egner sig vidunder* ligt for Mennesker, saavel for raske som syge, naar den nydes med Maade og efter ens individuelle Konstitution«. Naar man beskæftiger sig med Emnet Vin, kan Sagnet om Bacchus (Grækernes Dionysos) ikke forbigaas. Efter Myten er Bacchus en Son af Zeus og den skønne Semele. Denne fortæres i Gudens luende Glans, medens hendes ufodtc Son reddes og bringes af Hermes (Romernes Merkur) til Bjerget Nysa, hvor det overantvortes i Søsteren Inos Hænder.

Fremmedlegioner forte Vinkulturcn til Rhinlandene . Vindyrk« ningen der fik dog forst Betydning omkring 1760. 1 Portugal er Vindyrkningen meget sent bleven bekendt. — 1678 er det forste Aar, man ifl. Toldvæsenets Bøger, har kunnet konstatere Udskibning fra Oporto. I Amerika fandt en Tysker, som deltog i Islændernes Vikin« gefærd i Aaret 1000, Vindruer, hvorfor de dobte Landskabet (formentlig det nuværende Massachusettes) Vinlandet. Andre Sofarende har senere fundet Vindruer paa deres Amerikarejscr, bl. a. Kolumbus i 1498. Forskellige Kolonister forsøgte at skabe Vinkultur, men denne fik forst fast Fod i 1821. I Kalifornien, dette herlige Land, blev Vindyrkningen ind« fort for godt 200 Aar siden, af spanske Munke, men det var tyske Kolonister, som hjalp den frem. Bemærkelsesværdigt er, at der til Europa ofte er indfort amerikanske Vinstokke, da disse er modstandsdygtige mod Phyllozcra’cn. Der avles jo Vin mange andre Steder end de foran skitserede, men Pladshensyn tvinger mig til at stoppe her. # * C Naar Vinen er bleven kendt heri Norden, vides ligesaa lidt. Fortidens hærgende Ildebrande har formentlig fortæret gamle Arkiver, der kunde have givet os Oplysning om hint Sporgs« maal o. m. a. De ældste Optegnelser desangaaende findes i Kristoffer af Bajerns Stadsret 1443, hvori det siges, at Kobenhavn havde sær« lige Vinhandlere. Der er Formodning om, at Kobenhavns Magi« strat har, her i Danmark, erholdt den forste Bevilling til at drive Vinhus. FRA LAUGSTIDEN TIL VOR TID • Trangen til at samle Vinhandlerne under én Fane, maa vel i de folgende Tider efterhaanden have gjort sig stærkt gældende, thi allerede 1651 tillod Kong Frederik Vinhandlerne at oprette et Laug. Det var dog forst 1694, under Christian d. 5., at Laugcts Rammer blev fastlagte. I.augstidcns Vinhandlere var, kan man godt sige, kgl. privili« gerede, men desuagtet var de i lange Tider undergivet strenge Forskrifter og at importere Varer havde sine Vanskeligheder. Efterhaanden slappedes Tøjlerne, men ved Laugets Ophæ« velse 1862 blev Standen befriet for alle hæmmende Baand. Det var herlige Tider, da Vinhandlerne i enhver Henseende kunde disponere frit, ogsaa med Hensyn til Spirituosa. Vin har dog lige fra Oldtiden været Skatteobjekt, og nu —? Ja, nu hæmmes Vinforretningernes Rentabilitet ved Rcstriktio«

Nymfer opammedc ham. Hans Opdragelse varetoges af Muser, Fauner og Satyrer, især gamle Silen. Foruden at være Gud for Vin og Vindyrkning er Bacchus tillige Gud for Hostens Velsignelse og deraf folgendc kulturelle Velgerninger. Da hans Opdragelse var afsluttet, drog han med stort Folgc ud i Verden for at udbrede sin Kultus. Det fortælles, at paa dette Togt fandt Bacchus en Plante, som fangede hans Interesse. Han plantede den i et Fugleben, men Planten voksede og skod gennem Benet, hvorfor han an« bragte Fuglebcnct i et Lovcbcn og anbragte det Hele i en Svine« knokkel, men da Planten slyngede sig videre om Knoklen, satte han det hele i Jorden, hvor Planten voksede frodigt og skod Ranker, der bar Frugter som han kaldte Druer, hvoraf han til« beredte den første Vin. Fuglebcnet symboliserer Tankernes vin« gedc Flugt (Inspirationen), Lovebenet Symbol paa Kraft og Mod og endelig er Svineknoklen et Sindsbilledc paa det lastefuldc, at beruse sig — at fylde sig som et Svin. Var Svineknoklen ikke kommet til, havde vore Dages Afholdsfolk formentlig ikke bc« hovet at arbejde for Tørlægning. # # # Paa den Tid de store Pyramider byggedes — for ca. 5000 Aar siden — forstod Ægypterne at dyrke og blande Vin. Dette har Videnskabsmænd udforsket gennem i Grave fundne Papy« rus og af Levninger af Arkitektur og bildende Kunst. Trods denne tidlige Kultur, er Ægypternes Vinavl i vore Dage uden Betydning. Dette gælder ogsaa for Chinas Vedkommende, uagtet Sagnet fortæller, at man der 2000 Aar f. Chr. forstod at avle Vin. I det gamle Grækenland blev Vinavlen indfort omkring Aar 1300 f. Chr. I Attika (Landskab, hvis Hovedstad nu er Athen) noget senere, men sikkert er det, at Vin kendtes i den heroiske Tidsalder — 1000 f. Chr. — hvilket kan ses af Homers Digte. Naar Romerne fik Kendskab til Vinen, vides ikke, men den var kendt i Italien for 1184 f. Chr. Om Frankrig — Verdens Vinlandet — berettes, at Fokæerne (i Oldtiden dristige Sofarerc) 600 Aar f. Chr. medbragte Vin« stokken fra Lilleasien til det dengang anlagte Marssilia (Mar« seille). Det synes som om Spanien cr kommet betydeligt senere med paa dette Omraade. Det forstc Spor, der er fundet derom cr, at Romerne paa Thinius’ Tid — 23—79 c. Chr. — satte stor Pris paa den hispaniske — den spanske Vin. Ligesom Vinstokkens Indførelse i Ungarn skyldtes den romerske Kejser Probus (276—286 e. Chr.) tillod han ogsaa, at

delse lonnet med Logi og 60 Kr. om Maaneden, men paa egen Kost, og det blev dengang anset som god Lon. Vor Stand blev dog omsider helt frigjort for de patriarkalske Forhold og Lonnen blev anstændig og maa nu siges, selv om den er meget forskellig, at være forholdsvis god. Apropos: I en Kassebog fra 1732—1862, findes paa Titels bladet, der er pragtfuldt illustreret, Originalen til vort Forenings* mærke, som altsaa er en Kopi af hin, hvilket pryder F'orsiden af nærværende Hefte. Det er selvsagt ogsaa Vinhandlernes Mærke. Hint Laugsmærkc er signeret: Peter Timmermann, Oldermand, 1732. Hvor interessant det end vilde være, tillader Pladsen ikke, at jeg fordyber mig yderligere i Fortiden. Af Laugets »Aske« opstod, som bekendt, i 1862 Vinhandler* foreningen og indenfor dennes Rammer Svendeforeningen, den saakaldte 2. Afdeling. Vedtægter for denne vedtoges paa Vin* handlerforcningcns Generalforsamling Januar 1863. 1 Vinhand* lerforeningens Festskrift 1894 ses, at »Svendenes Interessenter havde valgt til den nye Bestyrelse, A. Gerner og A. H. Beeken«. Jeg skal dog oplyse, at i hvert Fald Vinkyper Carl Christensen, var Bestyrelsesmedlem i 2. Afdeling, ved dennes Overgang i 1911 i Vinkyperforeningen. At nævnte 2. Afdeling var i AfhængighedssForhold til Vin* handlcrforeningen og i det hele taget var uselvstændig, er ganske givet. Det var dette der i 1884 havde affødt Trangen hos Vin* kyperne til at faa »Foden under eget Bord« og Vinkyperfors cningen blev derfor stiftet. * * I Nutiden ligger Vinkypernes Arbejde i et noget andet Plan end i Fortiden. I hvert Fald vil ældre Fagfæller mindes, at det Lagerarbejde, som f. Eks. Behandling af hjemkomne friske Bor* deauxvine var meget betydeligt, men det var interessant, og det betingede samtidig virkelig Fagkundskab. Denne Fremgangs* maade med at importere helt friske Bordeauxvine benyttes næsten ikke mere, da det store Svind som fremkommer ved Be* redninger og Omstikninger, og i Forbindelse med den nuværen* de hojere Told, vil det forekommende Svind opsluge den Pris* fordel man havde ved at kobc de helt friske Vine hjem. I den nyere Tid har Teknikcn indenfor Vinkyperfaget lige* som i andre Fag ogsaa haft sin Udvikling. Fl. Eks. i Modsætning til den ældre Tid, hvor man til Filtrering brugte Tojposer, bruges nu mange Steder forsølvede Entkeimungsfiltre, hvorigennem Vinen filtreres fuldstændig kimfri, det har sikkert hjulpet mange Kypere over Vanskeligheder med en sod Hvidvin eller Rhinsk* vin, som kunde have Gærings Tendenser.

ner, svære Tolds og .indre Afgifter — større end for noget andet Fag. — I hin Forbindelse kan ogsaa nævnes Hjemmenes Vinfabrikation. Jeg slutter dette Afsnit med at udtale Haabet om, at Frems tiden vil bringe Lettelser i de anførte Forhold, saaledes at det atter kan blive lyse Tider for Vinfaget. Gaar det Vinhandlerne godt, vil det ogsaa være til Fordel for Vinkyperne. VINKYPERNES FORHOLD TIDLIGERE OG NU • Vinhandlersvcndcne havde deres eget Laug med egen Lade, men under Vinhandlcrlaugets Vinger. Gennem Laugsartiklernc lærer man, især Standens Pligter at kende. Sæder og Skikke indenfor Lauget var strenge. Dette gjorde sig allerede gældende naar en Dreng skulde antages i Lære. Han maatte være ægte fodt (altsaa indenfor Ægteskab). Denne Bestemmelse blev dog frem i Tiden ophævet. Kuriost lyder følgende Uddrag af en Lærckontrakt fra 1698. Der siges heri: »at Lærlingen skal tjene, ikke alene til Principalens Tilfredshed, men ogsaa saa dennes Kæreste (Kone) og Born kan være fornøjede dermed. Naar en Dreng var antaget i Lære, skulde han indskrives hos Oldermanden. Læretiden var 5 Aar, som dog kunde afkortes af Principalen, og naturligvis fik han Kost og Logi hos Læremeste« ren, foruden en ubetydelig Lommeskilling. Denne Lønnings« maade var endnu gældende i sidste Halvdel af forrige Aarhun« drede. For at blive Svend maatte han desuden tjene i 2 Aar hos en Fasbindcr, thi han skulde, for at bestaa Eksamen, foruden at beherske forskellige Kundskaber, forfærdige en rund Ahme, der bestemt kan indeholde 160 Potter eller 20 Virtler efter Rude« stokken. Svendenes Pligter var som sagt omfattende, bl. a. havde han Modepligt i Lauget efter Tilsigelse. Den, der kom efter at For« handlingerne var begyndt, maatte betale 1 Rdl. Solv i Mulkt. Deres Bestemmelsesret har sikkert været minimal. Jeg har ikke i Laugsprotokollerne, som forefindes i Raadhus«Arkivct, kunnet finde en eneste Udtalelse af Svendene. 1 visse Henseender herskede der indenfor Lauget en human Aand. Svendene kunde f. Eks. i Sygdomstilfælde faa Hospitals« ophold og efter Ansøgning kunde disse, naar Trang var tilstede, faa Undcrstottelse, ligesom der paa Forlangende, i Begravelses« hjælp blev ydet 3 Rbm. Solv af hver paa Lauget tjenende Svend. 1 I.augstiden var almindeligvis Kost og Logi indbefattet i Svendelønnen, men hvor stort det kontante Tillæg var, har jeg ikke kunnet faa oplyst. honningerne var i det hele taget smaa langt op mod vor Tid. Den, der skriver dette, blev Svend i 1875 og blev til en Bcgyn«

Før i Tiden havde Kyperne ofte et haardt Arbejde, naar store Vinpartier, som skulde fyldes paa Lagerfadene, kom hjem, han maatte da tidt med en tung Studskande balancere op ad Stiger for at fylde Vinen paa de store Lagerfade. Nu til Dags har man ambulante Motorpumper med en Kapacitet paa 5000—6000 Liter pr. Time, hvilket jo i hoj Grad letter Arbejdet. Tidligere kunde man ikke tænke sig Vinkyperen uden Skods skind ved sit Arbejde, og Ekspeditionsdisken eller Skranken duftede hyppig af Rom. I dette Forhold har Udviklingen, som paa saa mange andre Omraakder, sat sine Spor, thi man ser nu Vinkyperen mange Steder udfore sit Arbejde i hvid Kittel og Ekspcditionspladsen svarer til Tidens Krav. Der er sikkert ikke mange Fag som i de senere Aar har været udsat for saa mange nye Toldbestemmelser som Vinbrans chen, og de dertil horende komplicerede Regnskaber, som i høj Grad kommer ind under Kyperens Arbejde i Modsætning til for ca. 20 Aar siden, da Svindet paa Varerne ikke betod meget og Afgifterne var meget mindre, og som Folge deraf kun forte lidt Regnskab med sig. Frugtvinsfabrikationen som selv i de vinproducerende Lande har en ret stor Udbredelse, har ogsaa i de senere Aar her i Lans det faaet en større Udbredelse og drives i de fleste Virksomheder efter moderne Metoder, saaledes behandles Frugten med hydrau* liske Højtrykspresser og udsøgte GærsRenkulturer. Denne Del af Vinkyperfaget har naturligvis medført, at Kyperne har maattet sætte sig ind i Gæringstekniken og dertil horende Kemi. Endnu tilføjet: Fabrikation af forskellige Likører er gammel* kendt indenfor Vinfaget, men vore Dages Importbegrænsninger i Forbindelse med fordyrende Told har skabt et ikke tidligere forekommet Grundlag for Salg af nævnte Varegruppe. Chancen udnyttes forsaavidt den dyre Fremstilling og derved høje Ud* salgspriser tillader det, og Tilvirkning af Likører, især med fremmed Tilsnit er nu almindelig i Vinforretningerne. Fremstillingen af disse skal ske med stor Omhu, men man har ogsaa paa dette Oinraadc næsten naaet det Ideale. Det kan derfor alt i alt med Sikkerhed siges, at Vinkypernes Arbejde i vor Tid betinger megen Intelligens.