4959705661

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

Jesus og de små børn

q MARI a k i r k e n

D ette beskedne jubilæumsskrift, som De hol­ der i Deres hånd, er udgivet af Mariakir- kens menighedsråd og er tænkt som en hilsen fra Deres kirke til Dem og til alle i Maria sogn. Et halvt århundrede er gået, siden Mariakir- ken blev indviet den 31. maj 1909 af biskop, dr. theol. Skat Rørdam. Søndag den 31. maj i år fejrer vi jubilæumsdagen med en festgudstjeneste kl. 10. Biskop, dr. theol. Fuglsang-Damgaard vil prædike. Hvem har bygget Mariakirken? Allerede 1896 blev der dannet en komité under forsæde af stiftsprovst, kgl. konfessionarius J. Paulli. Dens første opgave var ved frivillige bidrag at samle midler til opførelse af en kirke for den østre del af Skt. Matthæus sogn og for Glyptothekskvar- teret. Men da der var forskellige spørgsmål, der måtte klarlægges, gik der imidlertid 13 år, inden kirken stod færdig. Der skete blandt andet det, at Københavns Kirkefond 1897 købte dansesalen „Valkyrien14, Vesterbrogade 17 og indrettede her en midlerti­ dig kirke, som fik navnet „Skt. Mariæ Kirkesal4. Her opstod der snart et rigt åndeligt menigheds­ liv, som de, der var med, mindes med megen taknemmelighed. I 1908 var Eliaskirken bygget færdig og blev indviet den 17. maj. Hovedparten af menigheden blev dog ved at samles i kirke­ salen, indtil Mariakirken blev indviet 31. maj 1909, hvorefter den sluttede sig til Mariakirken. Det menighedsarbejde, som var sat i gang (me­ nighedspleje, bladmission, søndagsskole, KFUK og FDF) fulgte med og kunne fortsætte ud fra den nye kirke.

Mariakirken

Mariakirkens bygmester var kgl. bygningsin­ spektør, arkitekt A. Clemmensen (død 1928). Hans Grundtanke var, at kirken i sit udseende skulle minde om en dansk købstadskirke fra reformationstidens begyndelse. Med sit høje tårn i gadelinjen og den høje takkede gavl trukket lidt tilbage danner den et smukt, monumentalt bygningsværk. Den bagerste del af kirken er for­ bundet med en sakristibygning med to sakristier mod gården. Træder man ind i kirken, lægger man mærke til de smukke krydshvælvinger og det ejendommelige og skønne alterparti. Selve alteret står inde under hvælvinger, båret af to stensøjler. „Der er højhed og hellighed over dette parti af kirken4 (C. Schousboe). Prædikestolen er udskåret i egetræ og anbragt i kirkens højre side. Kirken rummer i dag siddeplads til 1000 men­ nesker. Den er et ægte og solidt bygningsværk, der tjener sin bygmester til ære. Den har kostet kr. 250,000 at opføre; men den er i dag forsikret for kr. 1.250,000. Alt var betalt den dag, den

Arkitekt A. Clemmensen

blev indviet. Det var arkitekt Schwensen, der ledede det daglige arbejde og var den drivende kraft i dette. Der var naturligvis stor glæde over Maria- kirken, da den stod færdig. På indvielsesdagen udtalte kirkens første sognepræst, provst Carl Schousboe: „Så er da målet nået. Mariakirken er

Mariakirkens indre før og nu V ed Mariakirkens 25 års jubilæum gennem­ gik kirken en grundig istandsættelse. Hele det indvendige rum med hvælvinger blev hvidtet og træværket malet. Dette havde oprindelig været holdt i skarpe blå og røde farver. Efter manges mening gav det rummet et koldt præg. Ved istandsættelsen enedes man om at ændre farverne, så alt træværket fik en blødere brun farve, der gav et varmere og hyggeligere præg. Endvidere blev bænkene lavet om og gjort bre­ dere og mageligere at sidde i. Et par bænke på hver side blev tyndet ud, hvilket gav bedre plads mellem kirkestolene. Prædikestolen, der oprindelig sad højt oppe på højre korvæg med trappeopgang fra koret, blev flyttet til dens nu­ værende plads. Men hovedvanskeligheden ved kirkens indre, var den meget dårlige arkustik på grund af en stærk resonans. Mange klagede over, at de overhovedet ikke kunne høre. Man prøvede at flytte prædikestolen midt ned i venstre side, og siden ned på gulvet foran stolerækken i højre side. Men dens nuværende plads viste sig at være den mest hensigtsmæssige. En virkelig forbedring af akustiken nåede vi først frem til ved kirkens akustiske regulering i 1953. Under ingeniør dr. Jordans sagkyndige le­ delse blev væggene i begge sider og bagvæggen under og over pulpituret behandlet med akustisk puds. Det hjalp betydeligt. Pengene til dette store arbejde fik vi dels ved, at man frigav noget af kirkens kapital, som venner af kirken havde skænket ved testamentariske gaver; dels blev der privat indsamlet et par tusind kroner i sog­ net; og dels fik vi et tilskud fra kirkeministeriet. Kirkens udsmykning var i de første 25 år

Provst C. Schousboe

indviet i den treenige Guds navn, og ordet har for første gang lydt fra denne prædikestol. I dag er der to ting, som alene skal fylde os, det er bøn og tak til Gud. Vi, som så denne kirke blive til, vi, som skal bo og bygge her, vi som af Guds nåde blev levende stene i den kirkebyg­ ning, som ikke er gjort med menneskehånd, men af Guds ånd, vi må i denne stund takke og bede.“ Mariakirken er en selvejende kirke, og menig­ hedsrådet er kirkebestyrelse; kirkens overtilsyn er Københavns overpræsident og stiftets biskop. Emil Joensen.

yderst sparsom. Et freskomaleri af bebudelsen til jomfru Maria var blevet malet af Johannes Krag i trekanten over alteret. Endvidere var der på korvæggen over alteret en udskåren gylden frise samt et meget smukt krucifiks, skåret af snedker­ mester Mørck; så var der den smukke udskårne prædikestol med inskription i guld af Marias ord: „Hvad som han siger til eder, det skulle I gøre." Nu blev der imidlertid for kirkens midler fremstillet to store malerier på vægfladerne på begge sider af koret. De blev malet af Stefan Viggo Pedersen og forestiller: Jesus og synder­ inden, i højre side, og korsfæstelsen, i venstre side af koret. Endvidere malede samme kunstner dåbsbilledet bag døbefonten; det forestiller: Je ­ sus, der velsigner de små børn. Til 50 års jubilæet M ariakirkens sogn er ret stort i udstrækning. Dets grænselinje går fra hjørnet af Stenos­ gade ad Gammel Kongevej, Trommesalen, Ve­ sterbrogade, Reventlowsgade, Kalvebod Brygge langs havnen, viadukten over godsbanegården, Dybbølsgade, Sommerstedgade, Sønder Boule­ vard, Halmtorvet, Gasværksvej, Istedgade, Vik- toriagade og Stenosgade tilbage til udgangspunk­ tet. Folketallet lå i mange år omkring ved 10,000; men i de senere år er tallet dalet jævnt og er i dag omkring 7,500. Sognet må vel siges at have sit eget særpræg. Københavns hovedbanegård ligger i sognet; af omkring 45 hoteller på Vesterbro ligger så godt Det kirkelige H ver søn- og helligdag sender Mariakirkens klokker sine malmtoner ud i hele sognet og kalder til kirke. De har en skøn og festlig klang. Søndagsgudstjenesten har jo alle dage lige fra oldkirkens tid og til nu været midtpunktet i kirkens liv og arbejde. Og det må den blive ved at være, om der skal være åndeligt liv og kraft i sogn og menighed. Her søger kirkefolket sammen for at drage næring fra livskilderne i Guds ord og hans sakramenter. Her styrkes man ved lovsangen og bønnerne og fællesskabet med trosfæller. Og ud fra kirkens gudstjenester skal arbejdet i sognet gøres. En gang om måneden bringes kirkens sogneblad ud i sognet af frivil­ lige medarbejdere. Det bringer bud og hilsen fra

fik vi så lavet de to glasmalerier i vinduerne i koret, malet af samme kunstner. De forestiller brylluppet i Kana (højre) og Jesu opstandelse (venstre). Omkostningen blev dækket dels af kirkens egne midler, dels ved tilskud fra kirke­ ministeriet. Det var et længe næret ønske, som derved blev opfyldt, hvad vi er meget taknem­ melige for. Vi synes, kunstneren har løst opga­ ven på en meget smuk og værdig måde. Glas­ malerierne i koret danner den foreløbige afslut­ ning af kirkens indre udsmykning. Den frem­ træder nu som en smuk og festlig ramme om vore gudstjenester og kirkelige handlinger. Nu har vi et ønske tilbage, og det er at få vort gamle orgel udskiftet; sagkundskaben har anbefalet, vi håber på at få et nyt orgel. Emil Joensen. som alle i Maria sogn. Vi er nabo til Tivoli; og i sognet og dets nærhed ligger 4 store og 4 min­ dre biografteatre. Nye beværtninger er opstået, foruden dem, der var i forvejen. De her nævnte og andre forhold er jo ikke den bedste baggrund for kirkens arbejde; alligevel møder vi en venlig indstilling overfor kirken. Børnetallet er ret lavt i Maria sogn. Mange familier nødes til at flytte bort på grund af, at lejlighederne bliver omdannet til kontorer, for­ retningsvirksomhed, hoteller og klublejligheder. Der findes dog endnu byggegrunde, der kunne give plads til beboelseslejligheder. Emil Joensen. .rbejde i sognet kirken til hele sognet og til alle hjem; og det indeholder Guds ord og aktuelle småartikler samt indbydelse til kirkens gudstjenester med prædikantliste og mødefortegnelse. Der har gen­ nem alle årene bestået et menighedssamfund, der sluttede op bag arbejdet. Det har været en tro­ fast og offervillig kreds. Samfundsmoderne er ikke blot for en lille kreds, men står åben for alle, som vil komme og høre aktuelle foredrag om emner, der har noget at sige mennesker i dag, bibeltimer og kristelig oplysning. A f og til indbyder vi til kirkelige film; i vinter har vi set John Wesley-filmen; og den store lutherfilm sam­ lede omkring 300 mennesker i kirken; et kirke­ spil, opført af en kreds af unge ude fra, blev en

Mariakirkens sogn

Kirkens indre 1959

den, der stiftede KFUK , senere havde vi fru Val­ borg Johannessen, f. Mathiesen, som leder, hun blev afløst af frk. Betty Mørck; og under og efter krigen overtog fru Joensen ledelsen og gjorde i 12 år et stort arbejde for de unge, så længe kræfterne strakte til. De sidste par år har nogle unge studerende fra Barners kollegium ta­ get et arbejde op for KFUK-spejderne mellem de helt unge piger i sognet. Nævnes skal også det arbejde, som blev gjort en årrække gennem Blå Kors særlig for hjemløse og arbejdsledige mamd. En gang om ugen sam­ ledes de til møde med tale og sang og servering af gratis te og brød. Salen kunne ved julefesterne være fyldt til trængsel af yngre og ældre mænd både fra selve sognet og udensogns fra. Nogle hjælpsomme damer gjorde her en stor indsats både ved servering ved møderne og ved indsam­ ling af brød hos nogle af sognets bagere til disse mandagsmøder. Bibelkredsene har været et stort aktiv i arbej­ det. Her samles vi direkte om ordet og sam

virkelig oplevelse og bragte et klart og stærkt kristens budskab ud fra en af Jesu lignelser. Vi kommer til arbejdet blandt børnene og de unge. Børnehaven blev oprettet i 1945 og har til huse i kirkens lokaler. Andre lokaler har det ikke været muligt at opdrive. Den kan modtage 44 indskrevne børn og ledes af uddannet perso­ nale med fru Borgen i spidsen. Den har børnene i alderen 3—7 år. Søndagsskolen arvede vi fra Mariæ kirkesal. Den samler børnene hver søn­ dag kl. 11,45 (tidligere kl. 13,30). Her får bør­ nene lejlighed til at høre Guds ord på en for dem letfattelig måde. Frivilligt Drenge-Forbund, K. 10, har vi fælles med Elias og Apostel sogne. En stab af unge førere samler drengene til kreds­ møder og mindre klassemøder, til hobby-arbejde og gymnastik og week-end ture. Kredsen tæller ca. 80 drenge og førere. Den har til huse i Mariakirkens lokaler. KFUK fulgte med fra kirkesalen på Vesterbrogade. Med skiftende le­ dere har den samlet en større ellær mindre kreds af unge kvinder i sognet. Frk. P. Andersen var

at høre Guds rige til. Konfirmationsforberedel­ sen er et vigtigt led i præsternes arbejde. Og selve konfirmationsdagen er altid en festlig høj­ tidsdag for de unge og for os andre, når deres dåbs pagt bekræftes. Ungdommens frelser ser sig glad på de unge, der kommer til ham frivil­ ligt og i hellig prydelse friske som dug fra mor­ genrødens moderskød. Han er til stede, når brud og brudgom står for alteret for at blive viet i ægteskab. Han som var med ved bryllup­ pet i Kana, vil også hjælpe de unge til at danne gode kristne hjem; og der er brug for det i dag. De mange ægteskabsmæglinger, som en præst må foretage, giver et dybt indblik i den nød, som de ægteskabelige konflikter fører mennesker ind i. Når vi står ved de dødes båre, møder vi dødens sorg hos dem, der mistede en af deres kære. Da er der kun trøst at finde hos ham, der siger: Jeg er opstandelsen og livet, den som tror på mig skal leve om han end dør. I glædens og sorgens stunder træder kirken mennesker imøde med ordet fra Gud til vejledning, formaning og trøst, til liv og frelse.

tale om det kristne livs praktiske gennemfø­ relse i det daglige liv. Undertiden fandt menne­ sker vej gennem bibelkredsene til kirkens guds­ tjenester. Menighedsplejen er stadig et af kirkens nyt­ tige arbejder, som trods al social forsorg har en stor opgave i vore sogne. Vi har i de senere år haft en lukassøster, Anna Kaag, som menigheds­ diakonisse. Hun gør en god og værdifuld gerning i sognet blandt syge og ældre og trængende. To tirsdag eftermiddage om måneden samler hun de ældre til særlige sammenkomster i lokalerne. Der serveres kaffe, og præsterne sørger for under­ holdning og holder en kort andagt. Den store sommeroplevelse for de ældre er den årlige skov­ tur med turistbiler til Nordsjællands skønne egne med middagsspisning og eftermiddagskaffe, samt en andagtsstund i en kirke eller på et roligt sted. Der går mange tråde mellem kirken og hjem­ mene i sognet ved den kontakt, som de kirke­ lige handlinger giver anledning til. I dåben bli­ ver børnene overgivet til ham, der siger lad de små børn komme til mig, og de bliver døbt til

Menighedsfest i kirkens mødesal

gave, at vi nu i et halvt århundrede har haft vor skønne kirke her i dette sogn, med alt, hvad Gud har givet gennem kirken ved hans ord og sakramenter. Kirken er jo til for sognets skyld og ikke blot for en lille kreds; måtte sognet rig­ tig finde sin kirke og finde ud af, at den har noget meget værdifuldt at give hvert menneske i dag. Thi et er nødvendigt, siger Jesus, og det er at høre livets ord fra Gud. Endnu har vi lov til at samles frit og uhindret om denne kostelige gave. Hvem ved hvor længe? Lad os bruge den belejlige tid! Emil Joensen. udpeger menighedsrådet 3 af ansøgerne i num­ merorden, og af disse skal den ene af ministeren indstilles til udnævnelse; har en af ansøgerne straks fået alle de afgivne stemmer, skal mini­ steren indstille den pågældende. Med hensyn til andre, der gør tjeneste ved kirken, ansættes nogle direkte af menighedsrådet, andre af ministeren, efter at der er indhentet erklæring fra rådet. I de forløbne 50 år er der 4 gange foretaget indstilling vedrørende ledige præsteembeder ved kirken (2 gange for sognepræsteembedet og 2 gange for det residerende kapellani). I andre stillinger er der foretaget en del nybesættelser. Menighedsrådet medvirker desuden bl. a. hvert 4de år ved valg af provstiudvalg og ved embeds- ledighed ved valg af Biskop. Menighedsrådet træffer afgørelse af adskillige forhold vedrørende gudstjenesterne , og det ud­ gør kirkens bestyrelse. Der indsendes årligt bud­ get og regnskab for kirkens drift til myndighe­ dernes godkendelse, og der føres tilsyn med kirkebygningen. Her skal lige nævnes 2 spørgs­ mål, der har været genstand for mange drøftel­ ser, nemlig kirkens udsmykning og en forbed­ ring af kirkens akustik. Selv om Maria sogns menighedsråds sammen­ sætning gennem årene har væ ret præget af en vis stabilitet, er det dog en lang række kvinder og mænd, der har haft sæde i rådet i de forløbne år, siden kirken s første m enighedsråd blev valgt i november 1912. Ingen af dettes medlemmer er i live nu ved 50 års jubilæet. Mange af dem, der senere har deltaget i arbejdet, er også gået bort; andre har forladt arbejdet som følge af flytning eller af andre årsager. For dem, der gennem en længere årrække har fået en gerning i rådet

Når tanken søger tilbage gennem årene, mel­ der der sig mange minder, og mange medarbej­ dere står for ens indre blik, mænd og kvinder, der gjorde et godt arbejde i de forskellige ar- bejdsgrene. At nævne navne ville være håbløst, pladsen er ikke til det. Men en oprigtig tak skal her siges til alle dem, der gjorde et trofast ar­ bejde på den ene eller den anden måde ud fra Mariakirken. Vi ved kun altfor godt, at meget kunne og burde have været gjort bedre, og der er meget at bede om tilgivelse for, både hos Gud og mennesker. Men der er også meget at sige tak for. Og det er i sig selv en stor nåde og T anken om gennem valgte repræsentanter at give menighedernes medlemmer medindfly­ delse i kirkelige anliggender blev rejst i midten af forrige århundrede, men blev først realiseret ca. 50 år senere, da I. C. Christensen fik gennem­ ført loven om menighedsråd af 15.-5. 1903. Ved forelæggelsen udtalte han bl. a.: „Vil man gøre folkekirken afholdt af dens medlemmer, da bør man efter min mening give dem indflydelse på styrelsen af folkekirkens sager, thi derigennem vækkes interesse og kærlighed for dem.“ Den nugældende lov om menighedsråd er kun et par år gammel (lovbekendtgørelse af 8.-6.-37). Menighedsrådet vælges for en 4-årig periode, og der afholdtes sidste gang valg i efteråret 1937. Valgret har ethvert medlem af folkekirken, som opfylder aldersbetingelsen for valgret til folke­ tinget, medmindre de pågældende ved åbenlyst at fornægte kristentroen stiller sig i afgjort mod­ sætning til folkekirken. løvrigt indeholder loven en række bestemmelser om medlemsskab af fol­ kekirken. Antallet af medlemmer, der skal vælges i et sogn, skal mindst være 6, men er iøvrigt afhængig af antallet af medlemmer af folkekirken. Maria sogns nuværende menighedsråd består af 13 valgte medlemmer og kirkens 2 faste præster, der i henhold til loven er selvskrevne medlemmer a f rådet. Og nu en kort summarisk oversigt over om­ råder, der er henlagt under et menighedsråds virkefelt. Først nogle personspørgsmål. Inden en uge efter valget vælger rådet sin formand og næstformand samt en sekretær. Til­ lige vælges kirkeværgen og kirkens kasserer. Bliver der et præsteembede ledigt ved kirken,

M E N I G H E D S R Å D E T

Jesus og synderinden i templet

betroede hverv i troskab mod den danske evan- gelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. « Arbejdet i Mariakirkens menighedsråd har indtil denne dag altid været udført i usvigelig troskab mod dette løfte. Lad os, der samles om Mariakirken på dens jubilæumsdag ønske lykke og held for menighedsrådets fremtidige arbejde, så at den virksomhed, der udgår fra vor smukke kirke, må få gode vilkår og bære megen frugt. Anders Hansen.

betroet, dukker der nu mange minder frem om interessante og sympatiske skikkelser, om frugt­ bringende drøftelser, hvor forskellige anskuelser kunne brydes under venskab og med et fælles mål for øje. Der er grund til nu ved jubilæet at mindes dem alle med tak for den indsats, de ydede. Forinden et valgt medlem første gang tager sæde i et menighedsråd, skal han i et menigheds­ rådsmøde afgive en skriftlig erklæring på ære og samvittighed om, at han vil udføre det ham

Seks

tingat bruge Mariakirken til!

i) T IL AT SE PÅ. Ja, der er virkelig noget at se på! Mariakirken er en pryd for sin bydel. Tårnet løfter korsets tegn højt over sognets tage. Og kirkehuset med den smukt pyntede gavl ser ud, netop som en kirke skal se ud.

Men der er meget mere at se på, når De kom­ mer ind. Skønne murede hvælvinger, et ualmin­ delig fint alterparti, og vægmalerier og glas­ malerier, som må tale til enhver, der har øjne at se med. De har brug for at se noget smukt. Det er der ikke for meget af på Vesterbro.

der står ingen steder skrevet, at man skal have et større følge med i kirken. Om det ønskes, kan det ske i fuldkommen stilhed, idet kirkens per­ sonale kan fungere som vidner. Og det kan ud­ mærket lade sig gøre at blive viet i almindeligt pænt tøj. Kirkelig vielse er en langt mere per­ sonlig og højtidelig form for bryllup end et rådhusbryllup. 5) TIL BEGRAVELSE. Det er absolut ikke dyrere at blive begravet fra sognets kirke end fra et kapel. På tirsdage, fredage og søndage er det tilmed gratis. Selv om der er tale om ligbrænding, kan man godt have hele højtideligheden i kirken. Der findes ikke noget kapel i København, der er så smukt som Mariakirken. 6) T IL PERSONLIG STILHED. Det er svært at bede, når man bor midt i stor­ byens larm og travlhed. Man bliver så let rastløs og urolig. Man kommer så let bort fra sig selv — og fra Gud. Sådan er situationen for uhyggelig mange af sognets beboere. Og det er ikke let at finde til­ bage til Gud igen. Men benyt Dem så af, hvis De ellers kan, at Mariakirken står åben om for­ middagen på alle hverdage undtagen onsdag. Her kan De sætte Dem ind og få den personlige stilhed, som De måske ikke kan finde derhjemme. Her taler Gud i stilheden til Dem på det hellige sted. Han taler måske til Dem gennem krucifixet over alteret, eller gennem malerierne, eller gen­ nem salmebogen, som De har lånt ved indgangen. Måske bliver De i starten bange for stilheden og Dem selv, fordi det hele er så uvant. Men Gud er i stilheden, blot De søger af et ærligt hjerte. Mariakirken er til for at bruges! Hieronymus Zeuthen.

Derfor: Se Mariakirken både udvendig og ind­ vendig!

2) TIL AT HØRE PÅ. Mariakirkens klokker lyder både til hverdag og til fest. Nogle synes, det er irriterende, men kirkeklokkeklang er nu kønnere end larm fra lastbiler og sporvogne og ophidsede stemmer. Hvad synger kirkeklokkerne om? Det fortæller inskriptionerne på de 3 klokker. På den klokke, De hører ved den daglige ringning, står: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde, mig ske efter dit Ord!“ (Marias ord til englen). Endvidere: „Kom­ me dit Rige!" På den største klokke står: „Ære være Gud i det højeste! Og Fred paa Jorden! Og i Menneskeren Velbehagelighed!" Endvidere: „Helliget vorde dit Navn!" På den mindste klokke står: „Bereder Herrens Vej!" og „Ske din Vilje!" 3) TIL GUDSTJENESTE. Mariakirken er først og fremmest beregnet til at holde gudstjeneste i. En gudstjeneste er en slags samtale mellem Gud og kirkegængerne. Når præsten har ansigtet vendt mod menighe­ den, taler han ord fra Gud, bibeltekster, velsig­ nelsen osv. Når præsten står vendt mod alteret, taler han til Gud, bøn, bekendelse, lovsang. Og menigheden deltager i samtalen bl. a. ved at være med i bønnerne og synge med på salmerne. Mariakirken er en festlig og værdig ramme om denne samtale. Gid sognets beboere må opdage, at her kan man finde Gud! 4) T IL BRYLLUP. Er De klar over, at kirkelig vielse ikke på nogen måde er dyrere og besværligere end en borgerlig ægteforening? Bor blot den ene part i sognet, kan man blive viet ganske gratis i Maria­ kirken på tirsdage, fredage og søndage. På andre dage kan det ske for en beskeden betaling. Og

Jesu korsfæstelse

De, som har været ansatte v ed Mariakirken:

C. Schousboe, sognepræst fra sognets opr. 1908— 1940; fra 1915 provst for Vestre provsti. Aage Madsen, sognepræst 1940— 1950. A. Vcrmchren, residerende kapellan 1908— 1924. E. Jocnscn, res. kap. 1924; sognepræst 1950— H.Zeuthen, res. kapellan 1951 — H. Christoffersen, missionssekretær, præsteviet medhjælper I 9 2 7 — 37 - C. Rasmussen, hjælpepræst 1937— j i , fhv. missionær i Ara­ bien og Abcssinien. Fr. Bierlich, hjælpepræst 1959— H. Pedersen, kordegn 1908— 38. O. Mikkelsen, kordegn 1938-39. V. Arnboc, graver 1933, kordegn 1939— Frøken P. Andersen, organist og kantor 1909 46- C. Schousboe, organist og kantor 1946—

Frk. E. Jensen, kirkekonc 1941— 47 ’ Fru A. Høyer, kirkekone 1947—

1 kirkens kor er følgende ansatte: Frk. Ellen Højsted. Fru Inger Winkcl. Fru Merete Prahl. Frk. Lene Nicolajscn. Arne Christensen. Peter Schousboe. Mariakirkens menighedsråd består af: Kordegn Vald. Arnboc, sekretær. Fru Agnes Frederiksen. Direktør, cand. mag. Anders Hansen, formand. Fru Anna Høyer. Frk. M. Jensen, næstformand. Pastor E. Jocnsen. Restauratør E. Larsen. Viktualiehandler H. Mathiesen. Ekspeditionssekretær, cand. jur. Kay Nielsen, kirkeværge og kasserer. Skolebetjent Erik Olsen. Stationsleder Axel Petersen. Portner E. Petersen. Vognmand A. E. Wagner.

J. C. Larsen, kirkebetjent 1909— 10. H. Hansen, kirkebetjent 1909— 1933- V. Baunkjær, graver 1939—42. Chr. Petersen, graver, nu kirketjener 1942—- Fru L. Larsen, kirkekone 1909— 10. Fru M. Hansen, kirkekone 19 10—33. Fru J. Eriksen, kirkekone 1933—38. Fru A. Arnboc, kirkekonc 1938—40. Frk. M. Kyed, kirkekonc 1940—41.

Pastor H. Zeuthen. Direktør H. Ærø.

Parti fra Mariakirkens gård

i 4, i 101 KØBENHAVNS BIBLIOTEKER §M bibliotek.kk.dk

MARIAKIRKEN 1909 3 i . MAJ 1 9 5 9

Made with FlippingBook - Online catalogs