4959705467

Havnekapitajnen ved Kjøbenhavns Havn og Red. Kjøbenhavn d. 18de Februar 1881,

I det af det ærede Udvalg sidst afholdte Mede blev det, som det vil være bekjendt vedtaget, at Udvalgets Betænkning angaaende, hvorledes Kjøbenhavns Havns fremtidige Udvikling burde foregaae, skulde trykkes i den Form, i hvilken den nu hoslagt foreligger i Korrektur. Som jeg alt har udtalt i Udvalgets Møder, kan jeg ikke ganske dele Udvalgets Op­ fattelse med Hensyn til de i Betænkningen foreslaaede Indstillingspunkter, og jeg skal derfor, forinden denne underskrives af Udvalgets Medlemmer og derefter forelægges Havneraadet, nærmere udvikle de Punkter, i hvilke Udvalgets og min .Opfattelse ikke falde sammen, og motivere, hvorfra denne Uoverensstemmelse skriver sig, Jeg skal da f ø r s t forudskikke, at jeg selvfølgelig er fuldstændig enig med Udvalget i d e ts f ø r s t e I n d s t i l l i n g s p u n k t , som gaaer ud paa, at der paa Reden og iden nordlige Del af Havnen tilvejebringes større Dybde, end hidtil vedtaget, og navnlig ogsaa i, at det Løb af 200 Fods Brede og af 24 Fods Dybde, som foreslaaes uddybet gjennem Reden og i Havnens nordlige Del, søges tilvejebragt snarest mulig, helst inden Udgangen af 1882, Derimod kan jeg ikke dele Udvalgets Opfattelse om, at samtlige resterende ældre og foreslaaede nye Uddybningsarbejder, tilsammen ca. 940 ,000 Læster, skulle bringes til Udførelse i Løbet af 5 Aar fra 1ste Januar 1881 at regne, saaledes som foreslaaet i den forud for selve Indstillingen gaaendeDel af Betænk­ ningen. Optagelsen af 940,000 Læster i Løbet af 5 Aar betinger, at der om Aaret optages 188.000 Læster. Lægges til disse 188,000 Læster det Kvantum Mudder, der paaregnes op­ renset aarlig, nemlig 33,000 Læster, bliver der altsaa, efter det af Udvalget foreslaaede, aarlig at optage ialt 221 ,000 Læster. Et saadant Kvantum kan ikke paaregnes optaget med Havnens nuværende Uddybnings-Materiel, idet der med dette i Gjennemsnit aarlig kun kan optages ca. 155.000 Læster. Skulde der aarlig optages ca. 221,000 Læster maatte der altsaa anskaffes nyt Materiel tilstrækkeligt til at optage de andre 66,000 Læster om Aaret. Da nu den Uddybning, som der særlig er Tale om at fremme, er paa Dybder fra 18—24 Fod, kan der hertil kun be­ nyttes store Maskiner, og da en enkelt saadan Maskine ikke i Gjennemsnit kan antages at optage

2

fra større Dybder mere end ca. 35 ,000 Læster aarlig, vilde der for at realisere Udvalgets For­ slag kræves 2 nye Maskiner, hvad der vilde medføre én Bekostning paa c. 472,000 Kr. til Anskaffelsen af selve Maskinerne og Pramme etc., hvilke Penge tildels maatte laanes. Forud­ sætningen for at realisere Udvalgets Forslag i 5 Aar vilde endda være at disse 2 nye Maskiner skaffes tilveje i Foraaret 1881, dette kan imidlertid ikke skee, thi forinden det nye Materiel bestilles, maa Udvalgets Forslag være vedtagne og det ikke blot Forslaget om Uddybningens Fuld­ endelse i 5 Aar, men ogsaa Forslaget om Accisens Forlængelse, og dette Forslag maatte være blevet til Lov. Hertil vil der vistnok medgaae saa lang Tid, at det nye Materiel ikke vilde kunne forventes bestilt før i Begyndelsen af 1882, og det vil da ikke kunne blive leveret før sent paa Aaret 1882 og komme i Brug i 1883, men i saa Fald vilde der endda ved Udgangen af 1885 restere ca. 132,000 Læster at optage, nemlig det Arbejde, som de 2 nye Maskiner skulde have præsteret i 1881 og 1882. Selv med Anskaffelsen af 2 nye Maskiner vilde Uddybningen af samtlige 940,000 Læster altsaa ikke kunne paaregnes fuldført for tidligst ved Udgangen af 1886; skulde den som foreslaaet fuldføres inden Udgangen af 1885 maatte der yderligere anskaffes 1 Maskine blot for et Aars Arbejde, hvorom der vel ikke kan være Tale. Efter Havneforvaltningens Opfattelse vilde det imidlertid om o g sa a de 2 Ma s k i n e r med tilhørende Pramme ans ka f f ede s , næpp e vær e mu l i g a t a n v e n d e dem, idet man ikke ret vel, naar der skal være den fornødne Plads til Opankringen af Skibe og til Sejladsen i Almindelighed, paa engang kan have 6 å 7 store Maskiner i Arbejde paa Reden og paa den Strækning af Havnen, som ligger Nord for Knippelsbro, da hver Maskine tager stor Plads og fremhyder en betydelig Hindring ved sine forskjellige Varp. Paa de Tider af Aaret, hvor Reden særlig benyttes af Skibene o: paa den Tid, hvor der skal arbejdes, vil der paa den ikke være Plads til mere end 2 højst 3 store Maskiner, naar Skibsfarten ikke skal utilbørlig standses ved Arbejderne, og i selve Havnen Nord for Knippelsbro kan der ikke godt være Tale om at anbringe mere end 2 store Maskiner. Havneforvaltningen maa derfor b e t r a g t e de t , a t t i l e n d e b r i n g e h e l e U d d y b ­ n i n g s a r b e j d e t i n d e n f o r d e n a f U d v a l g e t f o r e s l a a e d e Ti d som l i d e t t i l r a a d e - l i g t paa Grund af de Hindringer, der derved paa forskjellig Maade vil fremstaae for Skibsfartens frie Bevægelse i Havnen, ja e n d o g som t v i v l s om t med Hensyn til Muligheden af, at det kan fuldføres,, idet den maa antage, at det hele Arbejde, selv under Forudsætning af, at der anskaffedes 2 nye Maskiner, først vil kunne blive fuldendt ved Udgangen af 1886. Paa den anden Side skal jeg tillade mig nærmere at paavise, at der efter min Opfattelse ej, h e l l e r er n o g e n s omh e l s t Nø d v e n d i g h e d f o r e l l e r e n g a n g n o g e n G r u n d t i l a t f o r c e r e A r b e j d e r n e i den Grad, som foreslaaet af Udvalget. Jeg skal i den Hen­ seende henlede Opmærksomheden paa, at der i det Kvantum Fyld — 940,000 Læster — som foreslaaes optaget, er indbefattet en stor Del Uddybnings-Arbejder, som ganske vist have Betyd­ ning for Havnen* men som ingenlunde kunne siges at være særlig paatrængende, saaledes Ud- dybning, til 22' i hele den sydlige Del af Havnen fra Nyhavn til Knippelsbro og i Kvæsthusgraven indenfor Kvæsthusgadens Dampskibsbro og sønden for Bolværkerne udfor forrige Larsens Plads, Tilvejebringelsen af 20 Fod i det nye Bassin, som først skal dannes paa Revshaleøen, og af 22 Fod paa den Nord for dette Bassin liggende Del af Revshalegrunden samt Tilvejebringelsen af en Dybde fra 13—18 Fod igjennem hele Christianshavns Kanal. En Del af disse Uddybnings- Arbejder ville først faae Betydning, naar Revshaleøen er fuldført, de andre ville vel bidrage til at bringe Havnen i den bedst mulige Stand, men kræves ikke med saadan Nødvendighed, at man af denne Grund bør anskaffe et kostbart Materiel, der, efterat være benyttet i 3 Aar, atter maatte søges realiseret, hvad der selvfølgelig kun kunde skee, med meget betydelige Tab.

3

Den Del af Uddybningen, som det gjælder om at fremskynde saa meget som mulig, er Tilvejebringelsen af det 24 Fods Løb, — af 22 Fods Dybde i Havnen Nord. for Kvæsthusbroen samt paa den sydostlige Del af Reden, hvor større Sejlskibe, der skulle ind i Havnen, ankre op og hvor Dampskibene, der skulle have Kommunikation med Land, ankre, og paa dennes nordvestlige Del, hvor den egentlige Grund »Ryggen« findes, hvilken Del af Reden, efter denne Grunds Borttagelse vil frembyde en fortrinlig Ankerplads for fremmede Orlogs- mænd og for andre større Skibe, der ikke skulle ind i Havnen. Dette vil imidlertid, naar der straks tages fat paa det 24 Fods Løb, k u n n e r e a l i s e r e s i n d e n f o r de af U d v a l g e t f o r e ­ s l a a e d e 5 A a r u d e n a t de r a n s k a f f e s n y t Ma t e r i e l . Som alt oftere anført, tør det paaregnes, at der med det Materiel, Havnen nu ejer eller som er bevilget paa Budgettet for 1881, aarlig kan optages ca. 155,000 Læster. Regnes heraf ca. 35 ,000 Læster til den aarlige Op­ rensning af Mudder, bliver der ca. 120,000 Læster tilbage til yderligere Uddybning. Med en Optagelse af 120,000 Læster fast Fyld aarlig vil man, naar Arbejdet straks fra indeværende; Foraars Begyndelse rettes paa de nysnævnte Uddybnings-Arbejder, kunne naae hen til, a t d e r ved U d g a n g e n a f 1 8 8 2 e r t i l v e j e b r a g t 2 2 Fod i d e n No r d f or K v æ s t h u s b r o e n liggende Del af Havnen og at det 2 4 Fod s Løb er f u l d f ø r t i en B r e d e a f ca. 1 5 0 Fod o: i d/3 De l af si n B r e d e , altsaa i tilstrækkelig Udstrækning til at kunne benyttes medfølgende Kaart over Havnen, Bilag a. viser, hvorledes Dybderne i denne vil være ved Ud­ gangen af 1882. I 1 8 8 3 vi l da d e t 2 4 F o d s L ø b kunne vær e h e l t f u l d f ø r t og v e d U d g a n g e n af 1 8 8 6 vil Uddybningen være saaledes fremmet, som vist paa Bilag b.; alle de mere paatrængende og væsentlige Arbejder ville altsaa være fuldførte. Ef t e r Ud g a n g e n a f 1 8 8 6 vil der kun restere at optage 220,000 Læster, nemlig i Havnen fra Nyhavn til Knippelsbro fra 20—22 Fod, paa Indersiden af Kvæsthusbroens sydlige Del til 22 Fod, paa Nordenden af Revshaleøen fra 18—22 Fod, paa Inderredens Vestside vestfor 22 Fods Kurven indtil 18 Fods Kurven, for at skaffe en Afrunding af denne, samt endelig nogen Uddybning iKristianshavns Kanal; disse 220,000 Læster repræsentere ikke engang 2 Aars Arbejde med det nuværende Materiel. Jeg maa saaledes formene at have godtgjort, at Uddybningen i Havnen med det nuværende Materiel kan være fremmet saameget inden Udgangen af 1886 — den tidligste Tid, i hvilken den hele Uddybning af al det Resterende kunde blive fuldført, selv med Anskaffelsen af 2 nye Maskiner — , at der ikke kan være nogensomhelst Grund til at anvende store Udgifter for yderligere at forcere Arbejderne. Naar Arbejderne imidlertid ikke skulle forceres saaledes, at de blive fuldførte inden Udgangen af 1885, og der som en Følge heraf ikke behøves at anskaffes noget nyt Uddybnings- Materiel, vil der efter min Formening ikke være nogen Anledning til, saaledes som foreslaaet af Udvalget i I n d s t i l l i n g s p u n k t 3, a t s øg e en F o r l æn g e l s e a f en Afgiftsom Ac c i s e - A f g i f t e n , der fra alle Sider er anseet for at være en mindre heldig Afgift, som kun burde ved­ vare, saalænge der absolut havdes Trang til den ved samme tilvejebragte Indtægt. Havnens ordinære Indtægter uden Accisen ville fuldstændig strække til til at dække Udgifterne selv med en Anvendelse af 255,000 Kr. aarlig til Uddybning og Oprensning. Til nærmere Dokumentation af denne min Opfattelse tillader jeg mig nedenfor at give en Oversigt over, hvorledes Havnens Indtægter og Udgifter ville stille sig for Tiden 1ste Januar 1881— 31te Decbr. 1886, under Forudsætning af, at Accisen ikke fornyes og af, at Uddybnings- Udgifterne for 1881 forøges fra de i Budgettet kalkulerede 216,700 Kr. til 266,700 Kr.

4

Oversigt over Kjøbenhavns Havns sandsynlige Indtægter og Udgifter i Aarene 1881—

I n d tæ g t e r .

1882.

1886.

1883.

1884.

1885.

1881.'

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Beholdning ved Aarets Begyndelse 145,000 93,400 83,800 84,400 86,900 89,400

383,200 c. 383,000 383,000 383,000 383,000 383,000

Havneafgift ....................................... Accise og fast Vederlagssum for Acciselastepenge m. ............ .... Bolværks- og Pælepenge............... .. Knippelsbroes Oplukning................. Leje og Forpagtnings Afgifter.. . . . Bidrag fra Statskassen..................... Benter og Afdrag............... .............. Forskj ellige Ind tæ g ter.............

149,670 37,670

2,670

2,670

2,670

2,670

120,000 120,000 120,000 120,000 120,000 120,000

9,700

9,600

9,700

9,700

9,700

9,700

52,400 52,000 52,000 52,000 52,000 52,000

9,600 7,840 2,1-90

9,600 7,840 2,190

9,600 7,840 2,190

9,600 7,840 2,190

9,600 7,840 7f990

9,600 7,840 2,190

Ind tæ g t..............

740,300 622,000 587,000 587,000 587,000 587,000

Udgift...............

791,900 631,600 586,400 584,500 584,500 542,500 ,•

B alance............. (

-4- 51,600 4- 9,600 + 600 + 2,500 + 2,500 •f 44,500

Beholdning ved Udgangen af Aaret

93,400 83,800 84,400 86,900 89,400 133,900

Det fremgaaer af denne Oversigt, at der under de ovenfor angivne Forudsætninger ved Udgangen af hver af Aarene 1881— 1885 vil haves en Kassebeholdning af mellem 83,000 og ! 93,000 Kr., hvilken endog i 1886 vil stige til ca. 134,000 Kr. og at der fra 1886 at regne vil være et aarligt Overskud af 44,500 Kr., der, naar samtlige Uddybnings-Arbejder ere endte, i vil stige med de til Uddybningen tidligere anvendte 200 ,000 Kr., altsaa blive ca. 250 ,000 Kr. >, aarlig. Ganske vist ville de ordinære Indtægter, hvis disse ikke stige, saalænge den foreslaaede * Uddybning staaer paa, ikke afgive Midler til uforudsete Arbejder af større Omfang, men det maa i da vel erindres, at samtidig med Uddybningen foregaaer der Landdannelser, der ville faae Værdi i

5

1886, uden at Accisen forlænges og med en aarlig Uddybning a f ca, 155,000 Læster.

Udgifter.

1881.

1882.

1883.

1884.

1885.

1886.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Administrations- og Kontorudgifter

72,000 74,500 74,500 74,500 74,500 74,500

Pensioner .....

.......................................... c. 5,200

5,200 4,300

5,200 4,300

5,200 4,300

5,200 4,300

5,200 4,300

Skatter og Afgifter ......

.......................

4,300

Renter og Afdrag..................... ..... Vedligeholdelse af Broer og Bol- væ rk e r..............................",......... Slotsholmskanalens Regulering. . . . Nordre Toldbodplads’s Udvidelse. . . Revshaleøens Fuldførelse................. Flytning af Grænsen mod Flaadens L e j e ............................................. Snorrebroens Ombygning................. Gasværksløbet Beskyttelse mod S. 0. Uddybning.......................................... Oprensning af Mudder..................... Forskjellige Udgifter, heri 7,000 Kr. Anskaffelse af 6 Stkr. Selvlosser- pramm e...................................... Optrilning af Fyldmasse og Sæt- ning af foreløbige Bolværker. . til Isbrydning......... .... ...................

103,500 103,500 103,500 103,500 103,500 103,500

46,900 60,000 60,000 60,000 60,000 60,000'

45,300 10,000

n

»

))

n

»

»

»

»

n

83,100 89,100 43,900 42,000 42,000

i)

53,300 19,800

»

I)

»

l)

l>

il

1)

•

)>

n

9,600

l)

1)

D

il

»

200,000 200,000 200,000 200,000 200,000 . 66,700 55,000 55,000 55,000 55,000 55;000, 200,000

i

20,600 25,000 25,000 25,000 25,000 25,000;

. 1

:

37,800

n

»

►>

, , i ’ ■*

•*

,

•

15,000.

13,800 15,000 15,000 15,000

15,000 :

i

Udgift...............

791,900 631,600 586,400 584,500 584,500 542,500

Handel og Vandel. Fo r u d e n Re v s h a l e ø e n , hvor der norden for Burmeister og Wains Maskin-Skibsbyggeri vil blive dannet over 200,000 O Alen benyttolig Grund, som om den ond' ikke kan antages at faae nogen stor Salgsværdi, dog maa kunne paaregnes at give en ikke ubetydelig Leje-Indtægt, vil der ved Udgangen af 1886 paa Re d e n s Ve s t s i de : k u n n e vær e d a n n e t c. 5 0 0 , 0 0 0 Q Al e n La nd ; regnes det at x/6 Del af dette Areal1maa udlægges til Veje, bliver der c. 400 ,000 Q Alen tilbage, der kan sælges. For disse Affealer tør der vel nok paaregnes en Pris af fra 2Vs—4 Kr. pr. □ Alen; men selv om der kun opnaaedes 2 1/aKr. pr. □ Alen, vilde der dog af dette Areal kunne udbringes c. 1 Million Kroners; ; , Havnevæsenet ejer desuden Aktiver, der ville være tilstrækkelige til.derpaa at rejse;

' :

tf

.

V

selv betydelige Laan f. Ex. Larsens Plads, hvis nordlige c. 16 ,000 □ Alen store Del er fuld­ stændig ubehæftet og paa hvis sydlige Del af omtrent samme Størrelse, paa hvilken Havne­ væsenets Skurkomplex er opført, der kun hviler en Prioritetsgjæld af 130,800 Kr. >. Havnevæsenets Status selv uden Accisen er altsaa en saadan, at det nok tør gaae den nærmeste Fremtid rolig imøde, selv om der skulde forestaae uforudsete Arbejder, der oversteg Værdien af Accisen for 4 Aar, denne regnet til ialt 600,000 Kr., og naar Uddybningen er endt, , vil der endda som vist, være et betydeligt aarligt Overskud tilbage, der i Forbindelse med det, der kunde skaffes tilveje ved Realisation af de nydannede Arealer, vil være tilstrækkeligt til at paa­ begynde Iværksættelsen af den af Havneraadet og Havneforvaltningen udarbejdede Plan til Land­ dannelser og Bassiner paa Inderredens Vestside, hvis man til den Tid skulde finde dette betimeligt. Naar Anskaffelsen af Isnings-Materiel i Udvalgets Betænkning er særlig fremhævet som en forestaaende Udgift, skal jeg med Hensyn til dette Punkt bemærke, at der fra Havneforvalt­ ningen snart vil fremkomme Indstilling om Afsluttelsen af en Overenskomst med Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise, hvorefter denne stiller sit kraftigste, og som en god Isbryder aner- kjendte Skib »Kattegat« paa 120 -Hestes Kraft til Havnevæsenets Disposition hver Vinter til Isbrydning. Paa den ovenfor anførte Oversigt over Havnens Udgifter er der af Hensyn hertil optaget et Beløb af 7,000 Kr. aarlig til Isbrydning. Efter saaledes at have søgt at begrunde, hvorfor jeg ikke kan dele Udvalgets Opfat­ telse med Hensyn til de i Betænkningen som Nr. 1 og 3 opstillede Indstillings Punkter, skal jeg nu vende mig til U d v a l g e t s 2 det I n d s t i l l i n g s p u n k t . Indenrigsministeriets Paalæg til Havneraadet af I l t e October 1879 gaaer ud paa, »at dette skal lade udarbejde en ny samlet Havneplan, hvorved de Krav, som i Handelens og Skibs­ fartens Interesse maatte stilles til Havnens Udvikling og Forbedring, for en l ænge r e F r e m t i d kunde skee Fyldest«. Dette Paalæg forekommer mig ikke at blive opfyldt ved de under Punkt 1 og 2 gjorte Indstillinger, idet disse kun vedrøre Arbejder, der skulle strække sig udover c. 5 Aar, og den under Punkt 2 foreslaaede Landvinding ikke som saadan kan siges at have Interesse for Handel og Skibsfart, om den end i andre Henseender, f. Ex. af sanitære Grunde og til Ord­ ning af Kloakforholdene kan have stor Betydning. Om jeg end altsaa, som ovenfor udtalt, er fuldstændig enig med Udvalget i, at det er heldigt, at det Fladvand, som ligger indenfor den i Indstillingspunkt 2 nævnte Linie, først opfyldes, forekommer det mig dog, a t den P l a n , som Ud v a l g e t sel v e r k l æ r e r for a t vær e d e n b e d s t e af de fremkomne og hvis mange Fordele ere udviklede i Betænkningen, b ø r i n d s t i l l e s t i l Ve d t a g e l s e , hvorved det jo ikke udelukkes, at der i denne Plan senere kan foretages Ændringer og det endog betydelige Ændringer, paa samme Maade som skeet med Havneplanen af 1862 under dennes Udførelse. Men ogsaa af en anden Grund maa jeg finde det mindre heldigt, at Planen ikke søges slaaet fast i sin Helhed; som nemlig oftere fremhævet er Forholdet mellem Havnevæsenet og de private Grundejere med Hensyn til Opfyldning udfor disses Ejendomme kun endelig ordnet forsaavidt angaaer Grundene mellem Ny- og GI. Kalkbrænderi. Forinden Opfyldning kan finde Sted syd for GI. Kalkbrænderi vil der derfor udkræves Forhandlinger med Grundejerne paa denne Strækning og hvor lang Tid disse Forhandlinger kunne tage, navnlig hvis mindelig Overenskomst ikke opnaaes, er det umuligt at sige. Forholdene kunne da let udvikle sig saaledes, at disse Forhandlinger ikke ere endte paa det Tidspunkt, da der mangler Plads til Fyldens Oplægning indenfor den Del af den i Punkt 2 foreslaaede Linie, som ligger Nord for GI. Kalkbrænderi. ! •> Det forekommer mig derfor, at Udvalgets 2det Indstillingspunkt burde omfatte Vedtagelsen af hele den af Havneraadet og Havneforvaltningen foreslaaede Plan i .sine Grundtræk; fastholdes det saa end principielt, at Fladvandet indenfor den paa Betænkningéns Bilag A viste Linie A, B, C, D, E, F, G, H, I, K, L, M først skal fyldes, vil det dog altid staae Havnevæsenet

aabent, at oplægge Fylden i den nordligste Del af Projektet, hvis Overenskomst med de private Grundejere ikke i rette Tid kunde naaes. Naar det 2det Indstillingspunkt kom til at omfatte hele Planens Vedtagelse,. vil det ogsaa være muligt, under den nu foréstaaende Forhandling om et eventuelt Anlæg af en Frihavn at tage Benyttelsen af de nordligere Landdannelser med tilhørende Bassiner op i Forhandlingen, saafremt Frilager-Kommissionens Forslag om Udførelsen af Anlæget paa Fæstningsterrænet udfor Blindeinstitutet skulde støde paa uovervindelige Vanskeligheder i den ene eller den anden Retning, og hertil kunde der formentlig være god Anledning, eftersom netop Muligheden af de nye Anlægs Benyttelse i denne Retning Saavel i Udvalgets Betænkning som tidligere i Havneraadet er frem­ hævet som et særligt for Havnevæsenets Plan talende Moment.

Luders .

Til Kjøbenhavns Havneraads Udvalg angaående Udarbejdelsen

af. en ny Plan for Kjøbenhavns Havns Udvikling for en længere Fremtid.