40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

modstand. Der blev ved Hjælp af jærnbaandsarmerede Kabel­ ruller lagt Modstand ind i de som Kobberskinner under Gal­ leriet førte Forbindelser mellem Dynamoerne og Samleskin­ nerne, og det syntes at hjælpe noget uden dog helt at fjerne den labile Tilstand. Langt om længe blev dog baade vi og Firmaet klar paa den virkelige Aarsag, og alle Dynamoerne kom successive tilbage til Fabriken og fik nye Ankerbeviklinger, idet Fordringerne til Dynamoerne reduceredes derhen, at de: 1) ved 140 Volt skulde kunne præstere den garanterede Ydelse, 2) skulde yde den maximale Strømstyrke ved 115 Volt. I de sjeldnere Tilfælde, hvor der i den daglige Drift blev Brug for mere end 140 Volt til Akkumulatorladningen, skulde det være muligt ved Forstilning paa Dampmaskinernes Re­ gulator at forhøje dens Omdrejningstal og dermed Dynamo­ spændingen under 10 pCt. Med Instrumenteringen paa Tavlen gjordes ogsaa Erfarin­ ger. Viserne paa de leverede Dynamoampéremetre svingede stærkt under Drift og voldte Ulempe for Kontrol af Belast­ ningen. Ivar Knudsen fandt da paa ved en Afbalancering af Visernaalene at gøre Udslagene aperiodiske. Han tog Patent paa sin Opfindelse, og Siemens købte Patentet og førte bl. a. Konstruktionen igennem paa vore første Tavleinstrumenter. Det varede ikke længe, forinden der mærkedes Ulemper af for ringe Udligningsevne i selve Ledningsnettet. Naar saaledes Børsen mørke Vinterdage midt om Eftermiddagen satte fuldt Blus paa, medens Belastningen i andre Bykvarterer endnu var ringe, var det ikke muligt at holde normal Spænding i Knude­ punktet for Fødekablet til Børsen. Vi søgte naturligvis at forhøje Samleskinnespændingen og samtidig at skyde de dertil indrettede Hovedstrømsmodstande ind i de øvrige Hovedledninger, men da der ingen synderlig Belastning var paa disse, nyttede denne Regulering ikke stort. Der var ingen anden Udvej end at skaffe kraftige Udlignings­

14