40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

at undersøge, hvorledes man i de større Værker dér garderede sig mod katastrofale Følger af saadanne Uheld. Resultatet, jeg bragte med hjem, var Nødvendigheden af at isolere blanke Skinner i saa stor Udstrækning som muligt udenfor Akkumulatorrummet ved Bevikling med Lærreds- baand; i Akkumulatorkælderen, hvor saadan Bevikling ikke kunde holde for Syredampene, blev Celleskifteledningerne der­ imod i større eller mindre Grupper holdt sammen i Meter­ afstand med Træklemmer, der skulde støtte Skinnerne gen­ sidigt ved eventuelle Kortslutningsvirkninger. løvrigt blev der jo en hel Del Erfaringer at gøre i de før­ ste Driftsaar baade med Dampmaskinerne, med Dynamoerne og med Instrumentanlæget. ERFARINGER. Dampmaskinerne var rene Skibsmaskintyper og gav hyppigt Anledning til Sammenbrænding af Axellejerne. Det blev nød­ vendigt at gøre et Par af de vigtigste Bærelejer længere og iøvrigt smøre Lejerne med Rapsolie istedetfor med Mineral­ olier. Dynamoerne gav Anledning til mange Kvaler: De var byg­ gede til Akkumulatorernes højeste Ladespænding ca. 180 Volt paa hver Side af Treledersystemet, men skulde tillige yde maximal Strømstyrke ved laveste Byspænding 110 Volt. De arbejdede derfor med meget svagt magnetiserede Feltmag­ neter ved den lave Spænding. Følgen deraf var et relativt stærkt Ankerfelt, som bevirkede en meget stor Børsteforskyd­ ning til gnistfri Gang. Ved lidt varierende Belastning kunde Ankerreaktionen faa Magt over Feltmagneterne og ompolari­ sere dem med den Virkning, at Batterierne, som laa i Parallel, blev kortsluttet. Man var dog den Gang ikke strax klar paa denne Anker­ reaktionsvirkning, og Siemens & Halske søgte Forklaring i et for ringe Spændingstab fra Samleskinner til Dynamo i For­ bindelse med »Innenpol «-Dynamoernes ringe ohmske Anker­ 13