40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

ophold i Wiesbaden i Efteraaret 1921 besøgte jeg Hamborg for bl. a. at se det under Krigen byggede nye Kraftværk Tiefstaek. Under Samtalen med Generaldirektør Bannwarth meddelte denne, at Hamburgische Elektricitåtswerkes ældste Værk i Poststrasse nu var taget i Brug som Varmecentral, hvorfra en Del større Bygninger i Nærheden bl. a. Baadhuset blev forsynet med Varme. Et privat Selskab havde overtaget Driften af Poststrasse Stationen og Varmeleveringen derfra. Selskabet, hvori Ham­ burgische Elektricitåtswerke var stærkt økonomisk interes­ seret som Storaktionær, ejede Varmeledningsnettet, hvorigen­ nem Varmen i Form af Damp distribueredes. Det gamle Ma- skinanlæg i Poststrasse forblev som Beserve for Elektricitets­ værket, og det var med direkte Kedeldamp, at Varmecentralen arbejdede. Sagen vakte min Interesse. Vore ældre Dampværker vilde jo efterhaanden gaa over i Beserven, de ældste var vel alle­ rede som forhen omtalt sløjfede, men baade paa Østre Elek­ tricitetsværk og i Gothersgades Elektricitetsværk fandtes jo de fra 1902 resp. fra 1904 og senere installerede Kedelanlæg, som kunde tænkes at danne Grundlaget for offentlig For­ syning af Varme. Jeg drøftede efter min Hjemkomst Spørgsmaalet med Ma- skininspektør Borch, som gennem sin mangeaarige Virksom­ hed som Ingeniør paa Stadsingeniørens Kontor og Deltager i Arbejdet for Varmeforsyningen i en stor Del kommunale Bygninger var fuldt fortrolig med alle derhen hørende tek­ niske Spørgsmaal. En Tidsskriftartikel om offentlig Varmeforsyning af en af Berlins Forstæder — jeg tror det var Neukoln — med Plan og nærmere Beskrivelse af Anlæget sendte jeg til Stadsinge­ niør Karsten, og han læste den med stor Interesse. Der kom da et Samarbejde i Stand mellem Stadsingeniøren og Belysningsvæsenet, saaledes at Stadsingeniørens Kontor overtog de egentlige Forundersøgelser, Projekteringer og Be­

114