40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

Udvidelse af Fælledvejens Understation. Bevilling til denne Udvidelse forelaa kort Tid før min Afgang.

VARMEFORSYNINGEN FRA KOMMUNENS ELEK­ TRICITETSVÆRKER. Med de enorme Kulpriser i nogle Aar efter Krigens Af­ slutning maatte naturligvis Spørgsmaalet fremkomme om større Brændselsøkonomi. Ved Dampelektricitetsværker med den forholdsvis ringe termiske Nyttevirkning — op til 15 å 16 pCt. — blev saaledes Spørgsmaalet om Udnyttelsen af Dampens potentielle Energi før dens Anvendelse til Varmeformaal drøftet; Udgifterne, der var forbundne dermed, enten det skete ved Ombygning og Udvidelse af bestaaende Anlæg eller ved Anskaffelse af Modtrykturbiner, var imidlertid store og maatte indgaa i Ren­ tabilitetsberegningen. Hertil kom, at Modtryksturbiner ved de relativt lave Damptryk, f. Ex. i København fra 11—16 Ato krævede et flere Gange større Forbrug end ved Kondensa­ tionsturbinen, et Dampforbrug som Kedelanlæget altsaa skulde præstere. Det bevirkede, at ved existerende Kedelanlæg blev Turbinen for lille til rationel Elektricitetsforsyning eller ved Turbogeneratorer, der svarede til Elektricitetsværkets Behov, blev et væsentlig større Kedelanlæg nødvendigt. Elektricitetsværkets Driftskurve og Varmeforbrugskurven for Centralvarmeforsyning svarede ikke heller til hinanden, saa der ved en Sammenkobling vilde komme Tab. I Virkeligheden er Spørgsmaalet om Udnyttelsen af Dam­ pens potentielle Energi til Varmeformaal først nu ca. 10 Aar efter for Elektricitetsværksdriftens Vedkommende løst ved at gaa til meget høje Damptryk — op til ca. 100 at. Ved saa store Damptryk er Modtryksturbinens Dampforbrug ikke større end Kondensationsturbinens ved 20 at, og Merudgif­ terne i Anlægsudgifter ved det forhøjede Tryk er ikke store. Vi begyndte at sysle med Spørgsmaalet offentlig Varmefor­ syning fra vore Værker i 1922. Paa Vejen hjem fra et Kur­ 113