3620776873

KØPPNHAVNS RÅDHUbutiBLIOTEK

RAADHUSFESTEN

29. JULI 1906

SÆRTRYK AF BORGERREPRÆSENTATIONENS FORHANDLINGER

Raadhusfesten 29. Juli 1906. 7 -------------------- :------------

Borger- repræ- sen- tanter

til Fest paa Københavns Raadhns den 29. Juli 1906, Kl. 6 Efterm. i An ledn ing a f Islands A ltin g s Besøg. Paaklædning: Civil Festdragt. Ved Festen, som var forberedt af et Fællesudvalg, *) samledes Deltagerne i Kaadliushallen og begav sig derfra til Festsalen. Indbudne var: Dot islandske Alting, den danske Rigsdag, Ministrene, Repræsentanter for Institutioner i Hovedstaden m. m. og for Kommunens Virksomheder; i alt mødte 309 Personer. *) Overpræsidenten, Borgmestrene, Borgerrepræsentanterne R. Andersen, Bing, Christiansen, Duurloo og Eugen Jørgensen samt Formanden. Fællesudvalget nedsat 21. Maj; Indstilling 2. Juli.

r '

Bordplan i Festsalen . Ved Længdebordet til højre Overpræsidenten. Ved Længdebordet til venstre Borgerrepræsentanternes Formand. Ved Midterbordet Ordstyreren.

Talerne var følgende: Ordstyreren, Borgmester J. Jensen: Velkommen skal være det første Ord, der lyder ved denne festlige Sammen­ komst af islandske og danske Mænd i Københavns Raadhus. Paa Kommunalbestyrelsens Vegne byder jeg Islands Alting, Danmarks Rigsdag og Regering samt Repræsentan­ terne for de mange Institutioner i Hovedstaden et hjerteligt Velkommen! Vi er glade ved at kunne byde vore Frænder fra Is­ land til Gæst for at lægge for Dagen de venlige Følelser, vi nærer for dem, og vi beklager kun, at det ikke er bleven os forundt at vise dem vor By i Arbejde i den Udstrækning, vi kunde have ønsket det. Jeg beder nu vore kære Gæster tage til Takke med hvad Huset formaar, vi har ikke vovet at kappes med vore Forgængere i Opfindsomhed, men jeg tør paastaa, at Hoved­ staden ikke staar tilbage for det øvrige Land i Henseende til hjertelige Følelser og Brodersind overfor vore islandske Gæster. Velkommen! Overpræsident V. Oldenburg: Det er saa ofte i dissø uforglemmelige Dage blevet omtalt, hvorledes det islandske Folk har haft en i aandelig Henseende stor Fortid, i hvilken der paa dets Land fremvoksede en Kultur, af hvilken ogsaa de andre nordiske Folk høstede Frugt, at der derefter kom lange mørke og tunge Tider, men at Folket atter har fundet sig selv, at der er begyndt en Udvikling, som varsler om en lykkelig Fremtid paa den ældgamle Kulturs Grundlag — Falken har løftet sine Vinger.

4

Men noget ganske lignende kan siges om det danske Folk. Dets Storhedstid ligger i en fjern Fortid, Aar- hnndreder igennem føltes derefter paa flere Maader tunge Tryk, men det sidst forløbne Aarhundrede har bragt Frem­ vækst i aandelig, i national og i social Henseende, spirende frem af Folkets egne Kræfter. De to Folks Udvikling har Lighedspunkter. Do hviler paa den samme Kulturbund, og Aarhundreder igennem har de været samlede under den samme øverste Styrelse. De vil erkende, at de hører sammen, og at de maa samles i Erkendelsen af, at de maa støtte hinanden, at hvad der gavner og glæder det ene af dem, ogsaa vil gavne og glæde det andet. Naar jeg nu skal udbringe et Leve for Hs. Maj. Kongen, behøves sandelig fra min Side ingen Veltalenhed. Ingen har bedre, varmere og fyldigere end vor Konge selv i sin Tale paa Fredensborg kunnet udtrykke, hvad der har bevæget ham til at ønske denne Sammenkomst, som efter hans og vort Haab vil bidrage til en lykkelig Fremtid for begge Folk, og vi ved, hvor varmt og dybt Hs. Majestæt har følt det, hvilken usvigelig Paalideliglied der ligger i hans Løfte om, at der til enhver Tid hos ham, der staar over os alle, vil findes et aabent Øre for alt, hvad der kan tjene til Folkenes Udvikling og Gavn. At dette vil blive saa, derpaa kan vi fuldt ud bygge, og vi vil ogsaa her rette en varm Tak til vor Konge for hans trofaste Sindelag mod sine Folk, ønske ham en lang og lykkelig Regering, og at hans Løn for lians Arbejde for os maa blive den stadig at kunne blive Vidne til kraftig Udvikling, Fremgang og Lykke for Folkene. Særlig skal der ogsaa fra denne vor Stad, Hs. Majestæts Fødeby, som han har saa kær og til enhver Tid har vist Interesse, lyde en Hilsen og Tak til vor Konge. Det er *første Gang, at der har været Lejlighed for Stadens Sty­ relse til at udtale disse vore Følelser for Kongen. Længe leve Hs. Maj. Kong Frederik VIII!

5

Følgende Sang af Niels Møller til Melodi: »Ur svenska lijertans djup« blev derefter afsungen. .

I højest Nord en Bjærge-Ø, der løfter mod den vilde Sø en stejl og nøgen Kyst,

med fager Li og karrigt Land, med Jøkelis og Fjæld i Brand, hvor haarde Kaar gør hærdet Mand med Jord og Hav i Dyst. Hvor fjærnt fra Sjællands Bøge-Lund med Vovens Leg i Øresund og Bakkens bløde Drag, hvor Kløvergrønt og Aksets Guld solfostret dækker Markens Muld, og Byen higer stor og fuld mod Sky med Taarn og Tag. Men ser paa Færden ud og ind end mange Gange Gryets Skin det grænseløse Vand, dog tusindfoldig drages Spor; hvor Kølens Stribe flygtig for der tvundet blev en varig Snor imellem Land og Land. Fra svundne Aar i denne By vandt tit en Islands Ætling Ry med Mejsel, Pen og Bog; til fælles Virke gik vor Fod paa Torv og Ting, paa Dæk, i Bod, vi skifted Gods og blanded Blod, og begge gav og tog. Og gik end tvedelt Vej vort Sprog, hvor hjemlig Islands Saga-Bog i Danmarks Sang genlød! Vi lyser os i Køn og Kuld som Ymper af den samme Bul, vi spredtes over Bjærg og Muld fra samme Moders Skød.

o — — Vi med norrøne Maal i Mund fra Reykjavik til Målarsund, ri Folk af fælles Rod, hvor har vi fra vor Poge-Tid gjort selv os Mén af Nag og Nid, forødt vor Marv i Frænde-Strid og gydt vort bedste Blod! Men ævner nu vi Maiule-Raad og under hver sin Drift og Daad med vis og langsynt Aand: da bliv ej mod din Broder stind, vær for hans Fejl en Kende blind, men hold hans Dyder fast i Sind og mød ham Haand i Haand!

Borgerrepræsentanternes Formand H. Trier: Naar vore Gæster, hvem vi i Dag paa én Gang byder velkommen og farvel, igen sidder hjemme paa Island, saa tænker jeg, at Rejsens Minder gaar fra Mund til Mund, breder sig over Øen og til sidst paa gammel islandsk Vis fæstner sig blivende i en Saga, Sagaen om de 35 vise Mænds Langfart til Sommerlandet i Syd. Den vil melde om, hvorledes de for over de brede Bølger, skiftende Ord og Tanker om Fortid og Fremtid, hvorledes de steg i Land paa den danske Kyst, ikke for som Vikinger at øve Strandhug, men for i Fred og Venskab at erobre et Folk; og ligesom i Middelalderen Nordens Konger var de dragne paa Gæsteri Landet over og havdo fundet allo Døre og alle Hjerter aabne; hvor de færdedes paa det korte Besøg. Sagaen vil prente Billeder af danske Mænd og Kvinder, som do med Smil og Haandtryk og Gammenstale kom deres Gæster i Møde, fra Kongen og Dronningen paa deres Slotte til jævne Husmænd og Arbejdere, gennem alle -Mellemled: Ministre, Rigsdagsmænd og Embedsmænd, virksomme Bønder og driftige Borgere, dem, der i Tale, og dem, der i Handling var Befolkningens Ordførere. Alt havde det samlet sig for dem, dette Danske, der klang omkring dem i sjællandsk, fynsk og jysk Brydning, til en Sang om et Land, hvor

7

Solen skinnede, og om et Folk, der byggede sit Land i Arbejde og Omtanke. Og som de paa Hjemfarten kom ud paa Havet, lød det til dem, som Toner fra Kysten de forlod: Langt fra Land, gennem dybe Dønninger, styrer I Stavnen

mod fjerne Fjælde. — Vend Blikket tilbage! I Sydlandets Sommer staar Venner og vinker Farvel og paa Gensyn.

»Hermed ender Sagaen om de vise Mænds Langfart.« Alligevel haaber vi, at den ikke e nde r dermed. København har haft en eneste Æresborger; han havde islandsk Blod i sig. De har her paa Raadhuset sot Thorvaldsens kolossale Buste og det Mesterværk, med hvilket han i sin Ungdom slog igennem og blev Skaberen af en »ny og stor Stil«, der gjorde klassisk Ro og Formskønhed til Billed­ huggerkunstens Løsen Europa over. Og omtrent 100 Aar efter gik et andet Navn mod islandsk Klang her fra Dan­ mark ud over Landene, da Finsens skarpsindige Granskning tog Lyset som Sundhedskilde i Menneskelivets Tjeneste. Baade i Videnskab og- i Kunst har Blandingen af islandsk og dansk Blod skabt store Forbilleder blandt os. Lad os deri se et Varsel om, at en Samvirken mellem de to Lande ogsaa paa andre Omraader vil have Mulighed for at bære rig Frugt. Har Island i Middelalderen været et Skatkammer, i hvilket Slægternes Fortidsminder gemtes og udmøntedes for hele Norden, saa gælder det i vore Dage om at bygge paa Nutidens Tanker, udnytte Naturkræfterne ved at om­ sætte Kundskaben om dem i praktiske Foretagender, lægge en økonomisk Grund for Samfundets Ordning og Trivsel og først og sidst forstaa og opfylde de Krav, det tyvende Aarhundredes Retsbevidsthed og Frihedstrang maa stille. Naar Islændere og Danske føler sig som Broderfolk med fuldt ud lige Ret og Selvstændighed, saa er Betingelsen til-

8

stede for en politisk og borgerlig Samvirken, der forøger begges Styrke og Lykke. Et Leve da for Broderfølelsen mellem Danmark og Island! Et Leve for det islandsko Folk og dets Fremtid! Altingsmand L. Bjarnason: Vi Altingsmænd føler det som en dybtfølt Trang, nu da Eventyret nærmer sig sin Slutning, nu da de herlige Dage snart er forbi, at mindes det Sted, hvorfra den lykkelige Kongstanke om vort Besøg ud­ gik, og hvorfra Tankens Udførelse saa smukt er blevet ledet. Jeg skal ikke komme ind paa at skildre Københavns dominerende Stilling i Monarkiet som Knudepunktet for Rigets sociale og materielle Kultur. Og jeg skal kun ganske løselig minde om dets store Betydning for Nordens Udvikling og dets meget vigtige Indsatser i Verdenskulturen. Med alle disse Sider af Hovedstaden er de fleste af de til­ stedeværende Herrer meget mere fortrolige end jeg. Men København har en fjerde Side, en Side, som nærmest vender mod det høje Nord, hvorfra vi Altingsmænd kommer. Island har jo som bekendt gennem Aarhundreder været knyttet til det danske Monarki, og da ganske særlig til Rigets Residens og Hovedstad. Men foruden denne po­ litiske Forbindelse har Landet gennem lange Tider hentet de fleste af sine ideelle og materielle Fornødenheder i Kø­ benhavn. Saaledes har, indtil for en Menneskealder siden, alle vore Embedsmænd faaet deres faglige Uddannelse i København. De har der, væsentlig ved dansk Gæstfrihed — jeg sigter til deres Regensophold —, modtaget Ind­ tryk, som i høj Grad har formet deres Karakter og deres Syn paa Livet. Og i København har som bekendt vor e Købmænd hentet de materielle Fornødenheder til Landets Børn. I disse Tingenes Tilstand er der nu ganske vist i den senere Tid sket nogen Forandring. Saaledes er vort Mini­ sterium flyttet til Reykjavik. Vi har der i nogen Tid haft en Præsteskole og en Lægeskole til Uddannelse henholdsvis af vore Præster og Læger, og staar nu netop i Begreb

9

med ogsaa der at opføre en Lovskole til Uddannelse af vore juridiske Embedsmænd. Og samtidig er vor Handel i en ikke pnske ringe Grad gaaet over til det dobbelt nære England. Men til Trods for alle disse Forandringer, der tilsyne­ ladende kunne synes at maatte have fjernet de to Nationer fra hinanden, men ret beset kun er naturlige Udslag af et vaagnende Folks Udviklingstrang, tør jeg paastaa, at Is­ lænderne bar aldrig følt varmere over for deres danske Brødre, end netop efter at der ved hensynsfuld Imøde­ kommenhed var løsnet noget paa de gamle og til Dels kun­ stige Baand. Og i denne Broderfølelses Udvikling har København som Bigets Kulturcentrum ganske naturlig haft den største Del. Jeg begyndte med at sige, at det herlige Besøg snart var forbi, og dette er for saa vidt Tilfældet, som vi inden ret længe ikke mere har vore elskværdige Værter, deres smukke Land og deres stolte Hovedstad for voro Øjne. Men det uforglemmelige Besøg skal derfor ingenlunde gaa i Glemmebogen. Tvært imod antager jeg, at det hjemme først rigtig vil tage sig ud paa det daglige Livs noget mørkere Baggrund. Det vil sikkert meget længe spille som et lysende Straalebundt paa vore Dagligstuers Vægge. Og jeg føler mig forvisset om, at dette Besøg længe vil varme os om Hjertet og uddybe de broderlige Følelser, som det er saa ganske naturligt, at de to beslægtede vod Seklers Tradition forenede Folk føler over for hinanden. Og for denne ikke mindst for os Islændere saa frugt­ bringende Følelsesudvikling er vi, næst Hs. Maj. Kongen, hans høje Regering og Folkets høje Rigsdag, København den største Tak skyldige. Derfor siger jeg i det samlede Altings Navn og paa Land og Folks Vegne tusind Tak til vore gode Værter, der ganske har vundet vore Hjerter. Tusind Tak for den uforglemmelige Modtagelse, for det varme Blik og det fulde Hjerte, man overalt er kommet os i Møde med.

12

Rigsdag, og særlig en Tak for de Udtalelser, hvormed dette Leve motiveredes. Anledningen til denne smukke Fest er vel det islandske Altings Besøg lier i København. Rigsdagen er dog derfor ikke skinsyg paa sin Kollega. Tvært imod. Som man i Almindelighed glædes i højere Grad over den Opmærksom­ hed, der vises mod ons Yen, end over den, der vises mod en selv, saaledes ogsaa her. Det Haab, der for blev udtalt, at Rigsdagen i sin Virksomhed vil have hele Landets Vel for Øje, nærer ogsaa jeg, og jeg tor føle mig 'forvisset om, at dette Haab ikke vil blive beskæmmet. Den lovgivende Forsamling, der i sin Gerning vilde’V'avorisero enkelte Dele af Samfundet eller enkelte Kommuner i Landet, vilde sikkert ogsaa snart blive befriet fra sin Virksomhed som Lovgiver. Jog bringer Københavns Kommunalbestyrelse en Tak for Indbydelsen af Rigsdagen til Festen her og udtaler det Ønske og det Haab, at København altid maa have en Sty­ relse, der, som den nuværende, forstaar og magter sin Op­ gave, saa den stedse kan arbejde for alle Borgernes Vel og derved være ct Mønster til Efterfølgelse for andre Kommu­ nalbestyrelser her i Landet. Københavns Kommunalbestyrelse leve!

Festen afsluttedes i Eaadliushaven, som denne Aften første Gang brugtes — og var smykket — til Fest.. Omkring Kl. 10 forlod Gæsterne Raadhuset.