3341382784

Aarvaagenhed og Paapasselighed, hedder det, at de straks skal søge at gøre en eller anden paa Vagten vidende om, naar de ude i Markenser Folk troppe? pevis med Gevær. Man skal i vore Dage have ondt ved oppe fra Kastelsvolden at opdage Spor af Mar? ker, og man begynder at forstaa, at Skildvagterne særlig i urolige Tider har været udstillet ogsaa af andre Grunde end for at passe paa Passagen, Fug? lerederne, Violerne og Hundene. Skulde Skildvagterne saaledes have et vaagent Øje med alt, hvad der nærmede sig udefra, havde de i ikke mindre Grad Forpligtelse til ogsaa at passe paa den Færdsel, der gik den modsatte Vej, hvad enten det nu drejede sig om Desertører, eller, hvad der næsten var værre, om Soldater, der paa mindre lovlig Maade var kommen i Besiddelse af et eller andet, og som derfor i Stedet for at vælge den alfare og stærkt bevogtede Vej gennem Portene foretrak at smutte over Volden med Tyvekosterne for saa senere, naar Mørket var faldet paa, at gøre et For= søg paa at snige sig over Broerne. Derfor hedder det ogsaa, at Skildvagterne paa Volden skal paase, at intet føres over Voldene uden særlig Tilladelse, og Punktet slutter ret drastisk med: »wie wenig oder viel das auch feyn mag, fo gar auch nicht ein Spohn Holtzs«.188) Fra 1759 findes den mærkelige Bestemmelse, hvis Mening ikke synes ganske klar, at naar Komman? danten gik eller kørte i Udenværkerne, skulde de paa Hovedvolden staaende Skildvagter honorere ham med skarpt skuldret Gevær, medens omvendt hverken Vagter eller Skildvagter i Udenværkerne skulde afgive Honnør for ham, naar han færdedes paa Hovedvolden.184) 133)Rosenstand*Goiskes Reskriptsaml. 1.462. 134) Krabbe. Arkiv*Notitser. 55