3259093073

Vindmøller på Middelgrunden - folkelig og økologisk bæredygtighed i praksis På Københavns Miljø- og Energikontor mener vi, at hele den danske befolkning må påtage sig et medansvar for en bæredygtig udvikling. Ellers lyk­ kes projektet simpelthen ikke. Vi kan ikke nøjes med at overlade ansvaret til andre - det være sig naboen, elværkerne eller politikerne. Hvis fremti­ den skal være bæredygtig, må alle give en hånd med. På Middelgrunden er der en realistisk mulighed for at gå igang. Med denne pjece inviteres du til at deltage i den videre proces. Folkelige initiativer er vigtige Kan vi overhovedet leve bæredygtigt i storbyen København? Vi mener, at vindmøller på Middel­ grunden vil være et skridt i den rigtige retning. Med de miljøproblemer vi står overfor - ikke mindst i vores byområder - er det nødvendigt med større praktiske eksempler på, at københavnerne kan leve mere bæredygtigt. 3% af Københavns elforbrug kan dækkes af 20 megamøller, placeret på lavt vand i Øresund, tæt på København. En sådan udnyttelse af den vedva­ rende energi vil være en manifestation og et sym­ bol på et folkeligt engagement, som går foran og viser vejen. Set i et større perspektiv vil et folkeligt initiativ som dette - hvis det realiseres - kunne tjene som inspirationskilde for andre bæredygtige initativer indenfor byøkologi, trafik m.v. Miljø- og ressourcehensyn peger i retning af, at vi alle skal nedsætte vores energiforbrug og etablere mere miljøvenlige vedvarende energianlæg. I dag giver den teknologiske udvikling os muligheden for et stort vindkraftanlæg på Middelgrunden. Vind­ møllerne vil kunne ses fra København. Det ser vi som en fordel og ikke nødvendigvis en ulempe. \ Danskerne ønsker vindkraft Der er ingen tvivl om, at befolkningen ønsker at anvende vindkraften. Utallige meningsmålinger viser dette. Senest har Greens Analyseinstitut un­ dersøgt, hvilken energiform folk ville foretrække, hvis de selv kunne bestemme. Øverst på ønske­ listen finder man vindkraft og solenergi. Vindkraf­ ten er undersøgelsens absolutte topscorer med 59%, efterfulgt af solenergi med 48%. Olie, kul og atomkraft nævnes kun af ca. 5% af de adspurgte. Danskerne har mao. klart taget vindkraften til deres hjerter. Spø rgmå le t er, om vi kan undgå den såkaldte NIMB effekt.

NIMB står for „Not In My Backyard" og refererer til den lokale modstand, der fulgte i kølvandet på atomkraftplanerne. NIMB effekten har allerede ramt vindkraften mange steder i Danmark. Politi­ kerne har i den ene kommune efter den anden afvist vindmøllerne. Middelgrundsprojektet har heldigvis indtil nu mod­ taget positive kommentarer fra mange sider. Vi kan dog ikke hvile på fortidens laurbær. For at denne positive udvikling kan fortsætte, er det nødvendigt, at flest mulige borgere engagerer sig i sagen. Der­ for udgiver vi denne pjece om projektet, i det håb, at rigtig mange borgere vil føle sig godt informe­ ret og rede til at argumentere for sagen. Københavns Miljø- og Energikontor vil løbende in­ vitere til informations- og debatmøder, hvor vi fremlægger de sidste nyheder om udviklingen i projektet. Hvem kan deltage ? I dag findes der ingen bopælsregler for hav­ placerede vindmøller. Indtil videre må vi derfor regne med de regler, der gælder for landmøller. Efter den nuværende bekendtgørelse om landvind­ møllers tilslutning til elnettet kan alle personer el­ ler virksomheder, der har bopæl eller arbejde i kommunen eller nabokommunen, hvor vindmøllen er opstillet, deltage i projektet. Regnes København som placeringskommune, vil dette konkret betyde, at beboere i Københavns-, Tårnby-, Frederiksberg-, Gentofte-, Gladsaxe-, Herlev-, Rødovre- og Hvid­ ovre kommune, kan være medejere i vindmøllerne på Middelgrunden. Projektets beliggenhed og stør­ relse taler for, at personer fra hele Københavns Amt kan deltage. Reglerne siger, at alle myndige personer kan eje op til 30 vindmølleandele. Dvs. to personer fra samme husstand kan eje op til 60 andele tilsammen. Bor eller arbejder du i Københavns Amt, kan du tegne dig som interesseret ved at henvende dig til Københavns Miljø- og Energikontor. Du vil så få besked, når de endelige bopælskriterier er fastlagt.

KØBfcIMHAVNb RADHUSBIBLIOTEK

Vindmøller på Middelgrunden Øst for Amagers nordspids ligger det lavvandede område Middelgrunden. Her er det planen at op­ stille 20 vindmøller i to parallelle rækker med 500 meters mellemrum og en samlet længde af vindmølleparken på 2,4 kilometer.

Vær med allerede nul Selvom projektet ikke er endelig godkendt, kan du være med allerede nu. Du kan deltage på to for­ skellige måder. * Du kan indbetale 50 kr./andel på vedlagte giro­ kort. Beløbet gælder som forhåndstegning til an­ dele i projektet. Samtidig bliver du medlem af vindmøllelauget og får stemmeret ved generalfor­ samlingen. Girokvittering (eller anden kvittering) gælder som dokumentation for medlemsskab af vindmøllelauget. Derved holder vi de administative omkostninger nede. Når vedtægterne er godkendt, skal alle deltagere overholde reglerne vedrørende bopælskriterier m.v. for at være fuldgyldigt med­ lem af lauget. Folk, der evt. ikke opfylder disse regler, får indbetalte beløb retur. Beløbet anven­ des til udsendelse af information og projekt­ forberedelse og kan derfor ikke forventes tilbagebe­ talt i tilfælde af, at projektet ikke bliver gennemført. * Du kan også støtte projektet som almindelig in­ teresseret borger. Det er gratis. Du skal bare ind­ sende dit navn og adresse til os. Når projektet er endelig godkendt, får du tilsendt yderligere infor­ mation og kan til den tid tage stilling til, om du ønsker at deltage som andelshaver. Jo flere inte­ resserede vi har på listen, jo større er chancen for, at vi opnår et vellykket resultat. Arbejdsgruppen Københavns Miljø- og Energikontor har etableret en arbejdsgruppe som står for den videre udvik­ ling af projektet, søger om de nødvendige samar­ bejder samt tilladelser til projektet. Arbejdsgrup­ pen består i øjeblikket af Hans Bjerregård, Alfred Christensen, Hans Ove Dyhring, Kim B. Frederik­ sen, Bjarne Juul Kristensen, Jens H. Larsen, Hans Chr. Sørensen og Per Vølund. Tidsplaner Vindmøllelauget stiftes på et offentligt møde sidst i maj måned. Kontakt os for nærmere information. Som repræsentant for vindmøllelauget har Arbejds­ gruppen ansøgt om tilladelser til projektet i de­ cember 1996. Myndighedsbehandlingen forløber således i 1997. I midten af 1998 forventes for­ undersøgelserne a fs lu tte t og den ende lige myndighedsgodkendelse at foreligge. Etablering af møllerne forventes herefter at kunne foregå i sommeren 1999.

Kort over Middelgrunden

Møllerne Møllerne skal have en generatoreffekt på 1500 kW, en navhøjde på 60 m og rotordiameter på 63 meter. Mølleparkens samlede effekt bliver 30 MW. To danske vindmølleproducenter, Vestas og Nord­ tank, har i et års tid haft denne type store møller i drift, og møllerne ventes serieproduceret fra 1997. Med forventet levering i 1999 vil disse møller være afprøvede, når der skal laves aftale om levering til Middelgrunden.

De nordligste vindmøller vil være synlige fra Lange­ linie og fra kysten nord for København, samt fra dele af Nordamager. Fra store dele af det centrale København, vil vindmøllerne ikke være synlige, med mindre man bor højt og har udsigt over B&W hallen, Lynetten Renseanlæg og Amagerværket. Elværkssamarbejde Det er initiativtagernes plan at etablere projektet i et samarbejde mellem et vindmøllelaug og Køben­ havns Belysningsvæsen/Elkraft. Vi stræber efter, at parterne kan etablere mølle­ parken i samarbejde, men eje og drive hver sin halvdel - akkurat som det er sket på Avedøre Holme og Lynetten. Elværkernes deltagelse er dog ikke aftalt og er ikke en nødvendig forudsætning for at gennemføre projektet. Vindforhold På baggrund afen vindvurdering, foretaget af Bo­ nus Energy A/S, og de faktiske elproduktioner fra havmølleparkerne ved Tunø og Vindby, samt produktionsforventningerne til de nye og større møller, har vi fo re tage t nog le fo re lø b ige produktionsberegninger. Resultatet af disse vurde­ ringer er, at energiindholdet i vinden på Middel­ grunden er 60% højere end ved Lynetten. Den samlede elproduktion fra de 20 stk. 1500 kW m ø lle r er på g rund lag he ra f beregne t til 61.200.000 kWh/år. Denne produktion vil svare til, at ca. 3% af Københavns kommunes elforbrug vil kunne dækkes af vindmøllerne. Ca. 1500 elforbrugere har idag tegnet 7.100 an­ dele i vindmøllelaugene: Avedøre Vindkraft l/S og Lynettens Vindkraft l/S. Finansiering af alle 20 vind­ møller på Middelgrunden vil kræve at der sælges ca. 61.200 andele. En andel svarer til en årlig produktion på 1000 kWh. Såfremt elværkerne ønsker at deltage, vil kun halvdelen, d.v.s. 30.600 andele, udbydes til salg.

Nettilslutning Energien fra vindmøllerne leveres gennem et 30 kV søkabel ind til Amagerværket, som ligger ved Amagers Øresundskyst. Nettilslutningen er bereg­ net til at koste 35 miil. kr.. Ifølge bekendtgørelsen om vindmøllers tilslutning til elnettet, påhviler det generelt elværkerne at udbygge 10-20 kV elnet­ tet. Dette gælder specielt, hvis området er udlagt til placering af vindmøller i kommuneplanlægningen. I så fald er det pålagt elværkerne at betale for ud­ bygningen af elnettet. Middelgrunden er idag ikke udpeget af myndighederne til mølleplaceringsom­ råde. Det er derfor op til Energistyrelsen at be­ slutte, hvem der skal betale for udbygningen af elnettet.

Placeringen Middelgrunden har frem til 1980 været anvendt som opfyldningsområde, d.v.s. den er opfyldt med materialer fra havneudgravninger, byggemateria­ ler m.v., således at den idag har en vanddybde på 2-6 m. Nord for området ligger det fredede Middel­ grundsfort på en lille kunstig ø. Øst for området ligger Flakfortet.

andele, idet standard skattefradraget på 3000,- kr så udnyttes fuldt ud. Køber folk flere end 5 andele, betales der skat af 60% af indtægter ud over de 3000,- kr og økonomien vil derfor se anderledes ud. Bemærkninger til økonomi og budget På det nuværende grundlag ser økonomien god ud for den enkelte andelshaver. Mange forudsæt­ ninger, både i anlægsbudgettet og driftsøkonomien, skal dog checkes i de kommende undersøgelser. Anlægsbudgettet er et kvalificeret overslag på bag­ grund af de oplysninger det har været muligt at fremskaffe på nuværende tidspunkt. Budgettet er lavet så realistisk som muligt, d.v.s. som et medio- budget. Budgetændringer på + /- 10% kan ikke udelukkes. Møllefabrikanterne ønsker endnu ikke af afgive en­ delige priser på deres store møller. Prisen på de eksisterende 600 kW Vestas møller er 3,3 mio kr. Antages samme pris pr. installeret kW fås en styk­ pris på 8,25 mio. kr for en 1500 kW mølle. På denne baggrund, samt vurderinger i branchen, har vi sat prisen til 9 mio kr incl. 30 kV transformator, ekstra korrosionsbeskyttelse, samt meromkostnin­ ger ved placering på havet. Fundamentsprisen er afgørende for hele projek- tets økonomi. Den har i de to hidtidige projekter i Vindby og Tunø været en medvirkende årsag til de relativt høje anlægsomkostninger. En af fordelene ved de store 1500 kW møller er, at fundaments­ prisen kan gøres relativt mindre. Mao. er ét fun­ dament til en 1500 kW mølle betydeligt billigere end tre fundamenter til tre 500 kW møller. Den lave vanddybde på Middelgrunden og erfaringerne fra Lyne ttenp ro jekte t lig g e r til g rund fo r fundamentsbudgettet på 3 mio kr. pr. mølle. Den nyeste forskning viser, at fundamenter på denne vanddybde i heldigste fald, kan laves for 2,3 mio kr. Vi kan dog forudse visse ekstraomkostninger, lige­ som på Lynetten, og har regnet med 3 mio kr. Etablering af laug m.m. er sat til 195 kr./andel, hvor der i Avedøre og Lynetten blev brugt 50 kr./ andel. Grunden til det høje tal er, at mens de to tidligere projekter næsten udelukkende var base­ ret på gratis arbejdskraft til etablering af Interes­ sentskabet, forventes det nu primært at benytte løn­ net arbejdskraft. Andre „diverse" poster er også taget med under dette punkt.

Anlægsbudget for 20 møller Mølle incl. transformator

180 mio kr 60 mio kr

Fundamenter Planlægning m.v.

kr

10 mio

(rådgivere, transport, overvågning) Etablering af møllelaug m.v.

22 mio kr 262 mio kr 35 mio kr 297 mio kr

1alt

Udbygning af 30 kV elnet

Ialt incl.elnet

Driftsøkonomi Forventet årsproduktion er 61.200 MWh svarende til 61.200 andele 4 Andelspris 262 mio k r/61 .200 andele 4280 kr/andel

Andelspris incl. elnet 297 mio k r/61 .200 andele 4850 kr/andel

Årlig driftsindtægt Indtægt ved elsalg pr. andel

661 kr

Drift og vedligehold

100 kr 561 kr

Nettoindtægt

Simpel tilbagebetalingstid 4280 kr/561 kr = 7,6 år.

Til sammenligning kostede en andel i Lynettehs Vindkraft 4500,- kr. Da andelsprisen her forven­ tes at være 4280,- kr., vil økonomien være lidt bedre i Middelgrundsprojektet i forhold til Lynettens Vindkraft. Renteniveau og udviklingen af elpriserne m.v. har stor indflydelse på den fremtidige økonomi for den enkelte andelshaver. Følgende vurdering er derfor foreløbig og afhængig af den fremtidige pris­ udvikling: Ved lånefinansiering af andelskøb vurderer vi, at indtægterne fra møllerne løbende kan dække ren­ ter og afdrag på et 8% lån. Vindmøllelån afbetales normalt over 8 -12 år, og derefter kan der forven­ tes et overskud til ejeren af andelen. Ved kontant betaling af andelen bliver forrentnin­ gen 13%. Forudsættes andelen afskrevet over 20 år, svarende til 5% om året, fås en nettoforrentning på 8%. Fler forudsættes skattefrihed for indtæg­ terne fra vindmøllep. På selvangivelsen kan alle andelshavere få et standardfradrag på 3000,- kr. Sålænge indtægterne fra vindmøllen er under 3000,- kr., betales der altså ikke skat. Ovenstå­ ende tal gælder kun for folk, som køber op til 5

Ikke statstilskud men miljøbonus Således afregnes vindmøllestrøm i dag: Normal

Vigtige forudsætninger Projektet står og falder med en række vigtige for­ udsætninger. Disse er: * Myndighedsgodkendelse af projektet. Energistyrelsen er koordinerende for høringen af relevante myndigheder. * Lovgivning for private havvindmøller. I dag er der ingen lovgivning, der dækker private vindmøller til havs. Lovgivning, myndighedskrav og afregningsregler må derfor snarest fastlægges, så vi kan regne med et klart regelsæt for etablering af projektet. Derved kan alle interesserede sætte sig ind i sagen og stole på projektets troværdighed. * Etablering af et samarbejde med elværkerne. Vi ser fordele rent planlægningsmæssigt, organi­ satorisk og teknisk; og mange i branchen ser det også som en politisk forudsætning for at gennem­ føre projektet. * Aftale med elværkerne om nettilslutningen. Dette indebærer, at elværkerne, efter vores me­ ning, skal betale for udbygningen af elnettet. * Afprøvning af megamøllen. 1500 kW møllerne skal være velafprøvede, inden vi sætter dem på havet. Dette forventer vi kan ske inden for de næste to år. * Dokumentation af projektets miljøforhold. Dette gøres med visualisering, dokumentation af strømningsforhold i Øresund, offentlighed omkring planlægningen, WM høring o.a. * Dokumentation af projektets økonomi. Projektets økonomi skal holde og gerne forbed­ res. Projektets økonomi kan ikke holde til uforud­ sete ekstraomkostninger. Hvis andelsprisen stiger væsentligt, eller afregningsreglerne forringes, vil projektideen bortfalde, idet københavnerne næppe ønsker at investere sparepenge eller tage lån, hvis økonomien bliver negativ for den enkelte deltager.' * Sikring af interessegruppers opbakning Vi søger at opnå opbakning og accept fra de be­ rørte interessegrupper (trafik, fiskeri, sejlads, na­ turfredning). Københavns Miljø- og Energikontor Miljø- og Energikontoret er en forening med det formål at fremme en økologisk bæredygtig udvik­ ling i hovedstadsområdet. Miljøvenlige og ressource- besparende løsninger søges opnået gennem at yde uvildigtoplysnings- og vejledningsarbejde. Vores mål er konkrete løsninger, som kan forbedre vores levevilkårene, i byen såvel som på landet, og sikre en bæredygtig økologisk udvikling på længere sigt. På landsplan er vi tilknyttet Organisationen for

Vindmølle

tarif afregning Øre/kWh Øre/kWh

Kbh. Belysningsvæsen

56,3 40,0 10,0 26,8 134,0 0,9

39,1 17,0 10,0

Energiafgift C02-afg ift S02-afgift

-

Moms

-

66,1

Sum

Tabel 1. Elpriser i København og afregningspris for el fra vindmøller i København.

Af tabel 1. ser du dels elprisen for den almindelige forbruger i København, dels hvilken pris du kan opnå som vindmølleejer. Almindelige elforbrugere betaler 134 øre/kWh. Hvis vi stiller en vindmølle op på Middelgrunden og producerer vores egen elektricitet, skal vi bruge elnettet til at transportere strømmen. Derfor er vi nødt til at sælge vindmøllens produktion til elselskabet, som så kan sælge strøm­ men til os selv som elforbrugere igen. Af tabellen ses, at vi får 66,1 øre for hver kilowatttime, vind­ møllen producerer. Denne betaling består af 39,1 øre/kWh som Københavns Belysningsvæsen beta­ ler, samt en afgiftsrefusion på 27 øre/kWh som staten betaler. Af de 67,9 øre/kwh, som er diffe­ rencen mellem elværkets normaltarif og dets be­ taling for vindmølleel, beholder elværket 17,2 øre/kWh til dækning af elforsyningens øvrige om­ kostninger. Tilbage bliver 50,7 øre/kWh til staten i form af C02-afg ift, energiafgift og moms. Staten har således stadig en indtægt selvom, elektricite­ ten bliver produceret på vindmøller. Man kan dis­ kutere dette regnskab, men her er faktisk en grøn afgift, som virker efter hensigten. Folk, som opfø­ rer sig miljømæssigt fornuftigt og stiller en vind­ mølle op, får en del af afgiften retur (27 øre/kWh). Derfor er der ikke tale om, at vindmølleejeren har snablen nede i statskassen; men ot hon får en miljø­ bonus for at handle miljørigtigt. Afgiftsrefusionen betyder, at vindmølleejeren op­ når en rimelig økonomi, og samtidig får staten (poli­ tikerne) mindre forurening på den billigste måde.

7. Støtte-kredsen bag Middelgrund-havvindmølle- initiativet har tidligere vist evnen til at gennemføre større vindmølleprojekter, som Avedøre og Lynet­ ten Vindmølleparker med succes. 8 . Aktiv folkelig medvirken skaber folkelig accept. Dette illustreres ved, at der ikke var en eneste klage ved etablering af Lynetten Vindmøllepark. Til sam­ menligning var der 2.000 klager, da Elsam etab­ lerede Tunø Knob Hawindmøllepark. 9. Havplacerede vindmøller er den eneste større pla­ ceringsmulighed for et møllelaug i København, jfr. bopælsreglerne. Afviser man denne mulighed, ude­ lukker man i praksis Københavns befolkning fra at deltage i vindkraftudbygningen i Danmark. 10 . Miljø-og Energiministeriet er stærk fortaler for på land at placere vindmøller i „tekniske landskaber". Middelgrunden er netop en del af et sådant „tek­ nisk landskab". Der er mange gode argumenter for også at placere havvindmøller i sådanne „tek­ niske landskaber", frem for i mere jomfruelige hav­ placeringer længere ude på havet. 11 . Et godt princip for en bæredygtig energiforsyning er at udnytte lokale ressourcer. Nærhedsprincippet (og her er ikke tale om EU) betyder at vi kan glæde os ved synet af vindmøllerne og samtidig have ind­ flydelse på og viden om, hvor elektriciteten kommer fra. KuIkraftværkernes forurening og ressource­ forbrug er mangefold større, men usynlig. Middel­ grundens vindmøller synliggør vores ressource­ forbrug og vi kan overskue konsekvenserne. 12 . Det hævdes at Havvindmøller udgør en for stor økonomisk risiko for de borgere, der involverer sig som medejere, samt at borgerne ikke har økono­ misk styrke til at følge op, hvis der sker et uheld el.lign. Vi mener ikke, at argumentet holder. Inve­ steringen vil for hver borger være begrænset. Med forsikringsaftaler o.lign. elimineres/reduceres risi­ koen. Argumentet duer i al fald ikke, til på for­ hånd, at udelukke et direkte folkeligt engagement i havvindmølle-udbygningen. ! 3 . Med sin beliggenhed vil en hawindmøllepark på Middelgrunden være det bedst tænkelige udstillings­ vindue for dansk vindmølle-teknologi. Vindmøller er Danmarks tredje største eksportartikel.

Vedvarende Energi (OVE) og Samvirkende Energi- og Miljøkontorer i Danmark (SEK). Som medlem af Miljø - og Energikontoret får du vores blad og tidsskriftet Vedvarende Energi og Miljø, hvor der løbende vil blive informeret om projektets forløb. Hvis du øn­ sker yderligere information om foreningen, er du velkommen til at kontakte os på kontoret. Hvorfor en hawindmøllepark baseret på folkeligt medejerskab ? Der er en hel række gode argumenter for etable­ ring af en hawindmøllepark på Middelgrunden, Der er tradition for et direkte folkeligt engagement i udbygningen med vindmøller - det skal også gælde for havvindmøller. Når vi ønsker en renere energiforsyning er det simpelthen nødvendigt, at vi selv tager et ansvar. Så længe elværkerne kan producere elektricitet på beskidte kul, billigere end med vedvarende energi, kan vi ikke forvente, at de bruger vindmøllerne frivilligt. 2 . Folkeligt ejerskab giver flere vindmøller. Elværkerne er kun forpligtet til at etablere en vis mængde vind­ kraft (400 MW). Folkeligt ejerskab sikrer derfor flere vindmøller udover dem elværkerne skal bygge. 3. Samarbejdsprojekter mellem møllelaug og elvær­ ker har vist sig at give bedre og billigere projekter/ end hvis elværkerne alene står for vindmølle­ projekter. Meget taler for, at dette også vil være tilfældet med havvindmølleprojekter. 4. En hawindmøllepark på Middelgrunden vil set i et lokalt, nationalt, europæisk og globalt perspektiv, være et enestående eksempel på folkeligt enga­ gement og fremvise Danmark som et land med et dynamisk demokrati. 5. x Middelgrundsprojektet er en enestående mulighed for at engagere en hel storbybefolkning i praktisk bæredygtig handling. Set i en Agenda 21-sam­ menhæng er initiativet vigtigt. Agenda 21 er FNs handlingsplan for en bæredygtig udvikling udar­ bejdet på miljøtopmødet, afholdt i Rio i 1992. 6 . Middelgrundsprojektet kan blive starten på et bre­ dere privat engagement og et supplement til el­ værkernes indsats - helt parallelt med det, der skete med udnyttelsen af Nordsøolien, hvor der blev skabt alternativer til DUC's indsats. baseret på et folkeligt med-ejerskab. Her er nogle af disse argumenter: 1 .