2værelserStraks

arbejdende klasse, som nu rykkede ind i bourgeoisiets boliger, mens villaerne, slottene og adelens palæer blev omdannet til klubber, børnehjem, rekreations­ hjem for den arbejdende befolkning. I huset i worowskigade 20 f. eks., hvor der tidligere boede bankierer og fabrikanter og ogsaa den tidligere borgmester i det zaristiske Moskva (den mindste bolig havde 8 værelser foruden underordnede rum), fortæller portneren, der foruden kedelfyrbøderen er den eneste, som ikke blev smidt ud i 1918, at der hændte følgende efter revolutionen: Fire uger efter, at bolchevikerne havde taget magten, kom en afdeling af den røde garde ind i huset. I por­ ten opstillede de to maskingeværer, og kommandanten sagde til den forskræk­ kede bourgeois, som allerede troede, at hans sidste time var kommet, blot føl­ gende: »Nu, folk! Om fem dage maa I alle være ude af huset.« Nu bor der kun arbejdere i ejendommen. Sovjetmagten overtog fra zartiden omtrent 13 mill. m2 boligflade, som bort­ set fra, hvad der blev beslaglagt til kontorer for forvaltningen, fagforeningerne, klubberne etc., skulde fordeles paa 1.700.000 indbyggere. Resultatet blev en boligflade paa 7,35 m2 til hver indbygger (i København vilde der nærmere blive 20 m2). En stor del af arbejderne er bønder, som er kommet ind til byen i de sidste aar, og som nødigt opgiver deres vaner — sikkert gaar der mindst een gene­ ration, før det kollektive bliver det almindelige. Og sovjetmagten er klog nok til ikke at gennemføre det ved magt, men ved gradvis opdragelse. De har maaske læst »Tre par silkestrømper« og spørger mistænksomt: »Er der da ikke boligmangel i Moskva - det hører man da altid om?« Jo, der er 67