2værelserStraks

DEN SOCIAL ISTISKE LØSN I NG I M o s k v a var arbejdernes boligforhold før revolutionen betydeligt værre end idefleste vesteuropæiske byer. 20 % af befolkningen havdeoverhovedet ikke nogen egen bolig, men maatte leje sengested for en nat i værelser, hvor der sov mange sammen. I disse massekvarterer, der laa ved de store fabrikker, blev arbejderne yder­ ligere udnyttet og betalte ofte en husleje, som var større for et »hjørne« i en sovesal, end den, de nu betaler for en hel lejlighed. I kældre og underjordiske boliger, som vi f. eks. kender dem fra Gorkis skildringer, boede alene i Moskva 100,000 mennesker. En statistik fra 1912 over typografernes boligforhold viser, at 38 % boede i sovesteder (»hjørner«), 41 % boede til fremleje hos lejere af enkeltværelser, 15% boede til fremleje i lejligheder, og kun 6 % var selvstændige lejere — og det var endda et af de bedst lønnede fag. En stor del af arbejderne i Moskva var saa fattige, at de ikke havde raad til at have deres familie boende i byen; konen og børnene maatte ude i lands­ byerne ernære sig som markarbejdere. Indtil revolutionen levede der gennemsnitlig 0,4 familiemedlemmer pr. ar­ bejder i Moskva af denne aarsag. I 1931 var der allerede 3,6 familiemedlem­ mer pr. arbejder. 49 % af alle Moskvas indbyggere boede i boliger, som hver­ ken havde vand, kloak, gas eller elektricitet, end mindre centralvarme. Da bolchevikerne i 1917 gennemførte den sociale revolution, og da arbej­ derklassen overtog magten ogsaa i Moskva, var en af de første ting, som sovjet­ magten gjorde, at socialisere enhver grundejendom og alle huse med und­ tagelse af mindre parcelhuse til en værdi af ikke over 10,000 rubler. De sociali­ serede ejendomme blev overdraget til Moskvas sovjet til fordeling til hele den 66