292672357

Hospitaler har omtrent een Plejerske for hver fire Senge, har Garnisonssygehuset kun een for hver 10, og selv om man kan gøre gældende, al mange af Pa­ tienterne kun lider af lettere Sygdomme, viser Plejer­ skernes Antal sig i Praksis for lille. De Beboelses­ rum, der bydes disse Plejersker, er under al Kritik, liere af Rummene er i Henseende til Areal endogsaa under det Minimum, som Københavns Sundheds­ vedtægt tillader for Beboelse. Værelserne er saa smaa, al der gaar det Rygte, at flere af Sygeplejer­ skerne maa svøbe Kakkelovnen ind i Papir for ikke al tilsmuske deres hvide Kjoler, naar de skal passere den for at forlade Værelset. Talrige Funktionærer er henviste til at bebo de tidligere omtalte Kældere, om hvilke Ingeniørdirek­ tionen i 1891 siger, al de, efter endte Forbedringer, ikke vil kunne betegnes som gode, medens del dog vil være forsvarligt at benytte dem. Sygehusets Chef siger i 1898, at de stadig er usunde og uskikkede til Beboelse, og delte vil sikkert enhver Sundheds­ kommission underskrive den Dag i Dag, saa meget mere som der Gang paa Gang hos Beboerne er kon­ stateret haardnakkede Tilfælde af Sygdomme, saa- som Rheumatisme, Blodmangel, kroniske Katarer, Tuberkulose o. 1., der særlig udvikles linder saadanne slette hygiejniske Forhold. Hvor farligt del er for Sygehuset al have Familier med Børn boende i slige usunde Rum i selve Hovedbygningen, behøves ikke nærmere al udvikles. Brandfaren ved Garnisonssygehuset er i Virkelig­ heden meget stor; adskillige Sygestuer har kun Ad­ gang til een Trappe, og paa disse Trapper med deres tørre Træværk hersker der altid en saa stærk Træk, at Ilden sikkert paa et Øjeblik vil forplante sig fra Kæl­ der til Loft. Brandfaren hidrører særlig fra, at saa