292672357

GARNISONSSYGEHUSET

KØBENHAVN EN FREMSTILLING AF I. F. F ISCH ER

K0 BE N HAV N VILHELM PRIORS KGL. HOFBOGHANDEL 1913

THVKT HOS .1. JØMiKNSKN & 0<>. (M. A. HANNOVKH

syji

D a Kong Frederik d. (i. i sin landsladerlige Visdom af Omsorg for sine Iro og lydige Soldaler af den i København garnisonerede Styrke i Aaret 1818 lod nogle gamle Fabriksbygninger i Rigensgade ind­ rette til Sygehus, anede han lidet, hvor permanent denne ganske midlertidige Foranstaltning skulde blive. Sikkert er han gaaet til dette Skridt med Vemod over ikke at have noget bedre al byde sine kære Børn. Aaret forud havde han været i Stand til at rejse et nyt og smukt Hospital for sin Marine, nu havde han intet andel al give sin Landetal end nogle gamle Bygninger, delvis mere end Hundrede Aar gamle, til Kursted for syge. Den mellemlig­ gende Tid havde været skæbnesvanger og sørgelig for Landet, Statsbankerottens lunge Haand hvilede over alle Forhold, og skønne Drømme om ogsaa at rejse et Hospital for Hæren maatte foreløbig skrin­ lægges. Hjælp var imidlertid nødig, fordi de over hele-Staden spredte Sygestuer gav for ringe Sikker­ hed for en forsvarlig Sygebehandling, og Hjælpen blev ydet med de faa Midler, der stod til Raadighed, paa den angivne Maade. Omtrent Hundrede Aar er nu forløbne, siden Fred. d. 6. lod opsætte et Skilt, paamalet »Garnisons­ sygehus«, over Porten til sin gamle Fabrik, og kunde han staa op af Graven, vilde han ikke være i Stand til at kende sin kære Hovedstad igen, men kom han

4 ned i Rigensgade, maatte han føle sig hjemme, alt er her ved det gamle, Fabriken, Skiltet, all slaar endnu, som da han forlod det, kim Hundrede Aar ældre. Jævnet med Jorden er forlængst det i 1806 op­ forle Marinehospital, toml slaar nn del kongelige Frederiks Hospital, men uberørt, ikke af Tidens Tand, men af Tidens Krav, slaar endnu den Dag i Dag Garnisonssygehuset, el Bygningskompleks, der (‘r historisk interessant som el Led i dansk Guld- magerkunsls Historie, men som i ingen Henseende er værdigt al give Ly for Landets bedste Ungdom, naar denne i Sygdomstilfælde indlægges ved et Magtbud. Allerede i 1888 har Lægekorpset rejst Spørgs- maalel om Opførelse af el nyt tidssvarende Sygehus for Københavns Garnison og i en Beretning til Krigs­ ministeriet fremstillet alle de Mangler, der klæbede ved Sygehusets Bygninger samt indstillet, al der ned­ saltes en Kommission til al tage Spørgsmaalet om Tilvejebringelsen af nye militære Hospitaler i Køben­ havn for Hær og Flaade under Behandling og der­ efter indgaa med Forslag til de lo Ministerier. Denne Indstilling blev, hvor mærkeligt del end lyder, ikke laget til Følge, idet en saadan Kommission først saa Lyset 10 Aar senere, og al den i del hele taget blev nedsal, skyldtes en ganske særlig Omstændighed. Chefen for Sygehuset, Stabslæge Axel Fernisen, havde nemlig den 4. Juli 1898 indsendt en Skrivelse til Lægekorpset og blottede lier skaanselsløst alle de uafhjælpelige Mangler, der klæbede ved Sygehuset. Sygehuschefens Skrivelse begyndte med føl­ gende Ord: »Under min Virksomhed som Chef for Koben- havns Garnisonssygehus gennem 8 Aar bar jeg vun

5 det den fasle Overbevisning, al Sygehuset, saaledes som det er indrettet og beskaffent, er ude af Stand lil l)lol nogenlunde fyldestgørende at opfylde de be- relligede Fordringer, Nuliden stiller lil syges Behand­ ling, og anser jeg det derfor for min Pligt, samtidigt med al paavise de betydelige og, som Forholdene ere, ubodelige Mangler ved Sygehuset, indtrængende al anmode Korpset om snarest muligt at gøre Skridt til Tilvejebringelse af nye tidssvarende militære Ho­ spitaler i København.« Lægekorpset godkendte i el og all Slabslæge Paulsens Fremstilling af de saare mangelfulde For­ hold, der herskede ved Sygehuset, og disses alvorlige og vidtrækkende Følger. 1 September Maaned 1898 nedsattes Kommis­ sionen, fælles for Hær og Flaade, under Forsæde af Generallægen, og efter al Forhandlingerne om den Del af Opgaven, der angik Hær og Søværn i Fælles- skab, var afsluttet, udarbejdede hvert Værn for sig sil Forslag lil Oprettelse af nye Hospitaler. Forhol­ det var paa dette Tidspunkt saaledes, al syge af begge Værn indlagdes paa Garnisonssygehuset, og at Marinens ovenfor nævnte Sygehus, der var opført af Fred. d. ()., udelukkende benyttedes som Epidemi­ sygehus. Resultatet af alle disse Overvejelser blev, al det i Rigsdagssamlingen 1899—1900 vedtoges al ned­ lægge Marinens Hospital og i Stedet opføre el nyt militært Epidemisygehus paa Fælleden. Ved denne Foranstaltning blev der delvis raadet Bod paa Koben- havns Garnisons usle Hospitalsforhold, men des­ værre ogsaa kun delvis, thi del egentlige Garnisons- sygehus, Fred. d. fi.’s gamle Guldhus og Klædefabrik, vedblev al bestaa, lige uskikket lil i Sygdomstilfælde at optage de Værnepligtige.

6 I nedcnstaaende Fremstilling af Forholdene paa Garnisonssygehuset er Stabslæge Paulsens Indberet­ ning til Lægekorpset fulgt meget nøje, saa nøje, at den paa mange Punkter er en ordret Gengivelse, af den simple Grund, at den afdøde Sygehuschefs Ind­ beretning staar ved Magt den Dag i Dag, fordi de uhyre store Mangler, han paaviste ved Garnisons­ sygehuset, ikke kan afhjælpes, men vil bestaa indtil den Dag, forliaabentlig ikke fjern, da man jævner det med Jorden. For ethvert Hospital, militært som civilt, gælder det som den forsle Betingelse, at den Grund, hvor- paa det ligger, skal være tør og sund. Største Delen af den Firkant, der begrænses af Rigensgade, Sølvgade, Østervoldgade og Stokhusgade, og hvoraf Sygehusets Grund udgør en Del, har i det 17. og langt ind i det 18. Aarhundrede været benyttet som ivirkegaard, et for et Hospital højst uæsthetisk Grundlag at hvile paa. Ved Udgravninger paa Syge­ husets Grund er der i tidligere Tid fundet Rester af Ligkister og sandsynligvis ogsaa Menneskeknogler. Dette fik endda være, men Grundens slette Beskaf­ fenhed har givet sig til Kende derved, al Murværket, Tømmeret og Gulvbrædderne i Sygehusets Kældere paa mange Steder har vist sig gennemtrængt af Raaddénskab og Svamp, endog i saa høj Grad, at det paa sine Steder har forplantet sig op gennem 1. og 2. Etage. Ved en ganske nødvendig Udbedring af Kæl­ drene omkring Aaret 1891 viste det sig ved Udgrav­ ninger under Gulvene, hvorledes i hvert Fald en Del af Sygehusets Grund er beskaffen. Der fremkaldtes ved disse Udgravninger paa sine Steder en saadan Stank, at Ophold i de ovenfor liggende Stuer næsten var umuligt; de, der passerede forbi Sygehuset,

7 maatte flygte over paa den anden Side af Gaden, og Arbejdsfolkene var kun i Stand til at opholde sig kort Tid ad Gangen ved Arbejdet i Kælderen. Kælderrummene er selvfølgelig vedvarende fug­ tige; paa Klæder, Lædertøj og lignende afsætter der sig efter kort Tids Henstand Skimmel, men disse usunde Rum benyttes endnu den Dag i Dag, hvor utroligt del end lyder, lil Bolig for Mennesker; som Underrum for en lil Ophold for og lil Behandling af syge Mennesker benyttet Bygning er de selvfølge­ lig absolut forkastelige og farlige. Til Held for Byens Sundhedstilstand hviler ikke mange Beboelses­ huse i København paa en for Sundheden saa skæbne­ svanger Grund som Garnisonssygehuset. En anden Grundregel for et Hospital er, at dette skal ligge i rolige, frie og luftige Omgivelser med rigelige Pladsforhold. Garnisonssygehuset er som bekendt liggende med sin Hovedfacade ud lil Rigensgade, der er ca. 15 m bred og temmelig tarvelig brolagt, og hvor Færdslen med Aarbejdsvogne til Tider kan være meget generende. Til Genbo har det et af Byens tættest befolkede og tillige smudsigste Kvarterer. Paa alle Sider er Sygehuset omgivet af bøje Huse, der til Dels er højere end Sygehuset selv, og da flere af disse Bygninger er indrettet lil Fabriksvirksom­ hed, udsendes der ofte store Røgmasser, der foruden at virke direkte generende kan lægge et mere eller mindre tæt Lag Sod over Sygehusets Grund. Gen­ boerne har paa mange Steder ganske frit Indblik i Sygestuerne og bar i talrige Tilfælde sal sig i For­ bindelse med Patienterne. Ind mod Gaarden græn­ ser Sygehuset mod Nord op til Munderingsdepotets Bygninger, mod Vest til Sølvgadens Kaserne og mod Syd endelig har vi Sølvgadens bøje Bagbygninger

8 med talrige smudsige Baggaarde. Skellet dannes saa- vel paa dette Sted som mod Sølvgadens Kaserne af Plankeværker, der lil Tider kun er i en maadelig Forfatning, og i hvert Fald for nogle Aar siden for­ synede med adskillige Rottehuller. Sygehusets egen Gaardsplads er i Forhold lil det bebyggede Areal højst beskeden og som Hospitalsgaard al betragte langt under del tilladeliges Grænser. Al lale om ren og frisk Luft i Forbindelse med Sygehuset under saa- danne Forhold, som de her nævnle, maa nærmest virke ironisk. El vigtigt Led i Sygebehandlingen er, al de syge skal have Ro, men heller ikke denne rimelige For­ dring kan opfyldes for Garnisonssygehusels Patien­ ters Vedkommende. El stort Antal af dem ligger ud mod den ret stærkt befærdede Gade; forstyrres de ikke af Arbejdsvognenes Rummel, kan de være temmelig sikre paa al blive rusket op af deres maaske haardt tiltrængte Søvn ved en talrig legende Børneskares Skrig og Skraal. Er de saa heldige ikke al ligge ud mod Gaden, har de i hvert Fald den blan­ dede Glæde, al alle deres oppegaaende Kammerater tilbringer Tiden paa Sygestuerne, i hvert Fald naar Vejret er daarligt. Lyddæmpende Materiale paa Gul­ vene, f. Eks. Linoleum, søger man forgæves. Dag- opholdsrum findes selvfølgelig ikke, ja endog Gange er en ukendt Ting paa dette Hospital, hvor alle Maaltider indtages paa selve Sygestuerne. Indretningen af saavel Hovedbygningen som Kontorbygningen, hvori der ogsaa er anbragt Patien­ ter, tør vel nok siges al stride mod de fleste af de Krav, der hør stilles lil el Hospital, ja i Virkeligheden bliver der vel ikke andet tilbage, end al Bygningerne, som det hedder i Militærsproget, er tætte paa Tag og Fag — hvis de da er det. Hvef Services Lokaler

9 er fordelte over lire Etager, hvilket i høj Grad be- sværliggør Arbejdet baade i Henseende lil Syge- behandling og Sygepleje. Sygestuerne ligger dels i Stuen, dels paa første Sal og dels i en Mansardetage. De førstnævnte Væ­ relser er, som vi skal se, kun tarvelige Opholdsrum for syge; de i Mansardetagen liggende Stuer er ab­ solut ganske uskikkede og upassende lil Opholdssted for Patienter. Lavloftede, som de er, med smaa fir­ kantede, nær ved Gulvet siddende Vinduer, der til­ med sidder i Nicher, der er over to Meler dybe, til­ fredsstiller de ikke de tarveligste Fordringer lil Be­ boelsesrum end sige lil Sygestuer. Patienterne hen­ ligger i et Mørke, der den største Del af Aaret umuliggør enhver Undersøgelse, uden al kunstigt Lys benyttes. Endnu sleltere er de tilsvarende Væ­ relser i Kontorbygnigen. Af saadanne disse lil Af­ benyttelse for syge ganske utilstedelige Rum tindes ialt 101 Senge, hvilket svarer til mere end x/4 af Sygehusets hele Antal Sengepladser. I ingen af Sygestuerne er der el Rumindhold pr. Seng, der svarer blot nogenlunde lil selv højst be­ skedne Fordringer; i hvert Fald slaar Sygehuset i saa Henseende langt tilbage for andre Hospitaler. Sam­ menligner vi saaledes med Kommunehospitalet, der dog er el ældre Hospital, har hver Patient el Rumfang Luft, der er 1/;t større. Hvad Forholdet mellem Vin­ duesareal og Gulvareal angaar, el Forhold, hvoraf Mængden af Sol og Lys i Stuen afhænger, er dette ligeledes i højeste Grad ugunstigt for de syge. Ivvist- værelserne er i saa Henseende ganske umulige og derfor ikke Omtale værd, men selv paa de bedste Sygestuer har man kun halvt saa meget Sol og Lys, som andre Sygehuse giver deres Patienter.

1 « Som alt sagt er det Rumfang Luft, hver Patient faar, langt under det Minimum, der kan fordres, men endnu værre bliver Forholdet ved, at Garnisonssyge­ husets Stuer ikke er forsynede med nogen som helst Art kunstig Ventilation, naar man da ikke vil med­ regne den, der ydes af nogle forlængst kassable, gamle Kakkelovne. Skal der ventileres paa disse Sygestuer, maa det ske ved al aabne Vinduerne, hvad der dog som Regel medfører en saa ulidelig og for Patienterne farlig Træk, saa at man i hvert Fald om Vinteren kun med største Betænkelighed skrider lit en saadnn Forholdsregel. Og dog er der næppe Sygestuer, der i højere Grad end disse trænger til Luftfornyelse, fordi saa al sige all, hvad der kan bidrage til al forurense Luften, i skøn Forening er samlet her. Gasbelysningen gør sit til al forpeste Luften og forbruger livligt af den Smule Ilt, der findes paa Stuen. Paa Grund af utilstrækkelig 'Præk er der ofte Røg og Sod fra Kakkelovnene; er der ikke Madlugt fra Maaltiderne, er der som Regel en saa- dan fra Køkkenet, der findes i Kælderen; naar hertil kommer Uddunstninger fra de syge og Stank fra Bækkener, vil man forstaa, at Opholdet i disse Rum til Tider kan være all andet end behageligt, og da de fleste hygiejniske Grundregler, for ikke at sige alle, er tilsidesatte, kan det ikke kaldes el passende Opholdssted for syge Mennesker. Varmtvandsledninger mangler selvfølgelig gan­ ske, ja, end ikke saa meget som en Vask med Afløb til Kloak findes paa Sygestuerne, saa all Vand og Spildevand maa bæres fra og til Tekøkkenerne. Skal der benyttes varmt Vand, maa dette enten fremskaf­ fes ved Hjælp af el Gasapparat, eller det maa hentes fra Sygehusets Baggaard.

11 Renligheden, der spiller saa vigtig en Rolle for et Hospital, kan kun være meget mangelfuld her, selv om man gør sig nok saa store Anstrengelser, hvad der utvivlsomt gøres, saa kan alle de Revner og Spræk­ ker, der findes i det gamle Træværk, umuligt renses, og der findes saa mange mørke og skumle Kroge, at selv mindre fordringsfulde Bakleriearter maa linde Forholdene yderst gunstige fil en vedvarende livlig Formering. Trægulvene er kun i en maadelig For­ fatning, idet der paa sine Steder baade er Revner og Huller, og ofte siver der Vand ned mellem Gulvet og det under liggende Loft, hvad delle sidste bærer eller har baaret tydelige Spor af. I det hele laget er alt Træværk, baade i Døre, Vinduer og Vægge i en yderst slet Forfatning paa Grund af den bøje Alder, og Ma­ lingen virker kun lil at skjule den megen Brøst, saa den ved et overfladisk Syn ikke gør sig saa stærkt gældende. Udenomsbekvemmelighederne er selvfølgelig lige- saa mangelfulde som Sygestuerne. For at begynde med Sygehusets Oplagelsesstue og Ventestue, bestaar denne i el lille et Fags Værelse, der tillige er Venteværelse for Øjen- og Tandklinik­ ken. Da disse Klinikkers Patienlanlal lil Tider er meget stort, kan det hænde, at der foruden Ny- komne, der skal indlægges, findes langt over hun­ drede Mennesker, der ogsaa skal søge Ly i det lille Rum, der højt regnet kan huse 15. Følgen heraf er, al Porten og en Del af Gaardspladsen maa fungere som Venteværelse, hvilket, særlig naar det falder ind med daarligt Vejr, er lidet tiltalende. Nogen egent­ lig Undersøgelse kan der selvfølgelig ikke finde Sled, og det kan derfor træffe, at Patienter, der ret- test burde være henvist lil Epidemisygehuset, paa Grund af denne Mangel bliver indlagte. At der ikke

12 findes noget Optagelsesbad i Forbindelse med Vente­ stuen, er vel overflødig at bemærke, da del staar i Samklang med alle de øvrige Forhold ved Syge­ huset; alle Patienter er henviste lil Badeanstalten, og kommer en Patient ind efter Kl. 5 Eftmdg. kan han overhovedet ikke faa et Bad. Gaardspladsen er allerede omtalt, den er altfor lille, og Luften i den til alle Sider af Bygninger luk­ kede Gaard, midt i et saa stærkt bebygget og befolket Kvarter, kan ikke være god eller sund. Hertil kom­ mer, al Sygestuernes Udluftning tilvejebringes ved, at Vinduer og Trækruder aabnes, at Sygehusets fug­ tige og usnde Kældere er beboede af talrige Familer, at Køkkenet ogsaa bar sin Plads her, at alle Mun­ deringssager og Sengklæder maa udbankes her eller i Baggaarden, og at Vaskeriet spreder sine Uddunst­ ninger over Gaardspladsen og lil Tider omtrent fyl­ der denne med Damp, hvilket ikke skal bidrage lil al forbedre Luften. Da Sygehuset ikke har mere end een Port, er ogsaa al Arbejdskørsel henvist til samme Plads, hvor Rekonvalescenter skal op­ holde sig. Badeanstalten er gammel og hæslig, og Vaske­ riet frembyder ikke mange af de Fordele, som et moderne Hospitalsvaskeri i saa rigt Maal giver. Funktionærerne er paa dette Hospital stillet saa slet, al det store og opofrende Arbejde, der fra mange Sider ydes, bliver endnu mere at værdsætte. I Følge Meddelelser fra Sygehusets nuværende Chef, Stabslæge Norrie, givne i Efteraaret 1911*), er saa- vel Sygeplejerskers som Lægers Antal altfor ringe. Dette kan ændres uden særlig store Bekostninger, men er sikkert endnu ikke ændret. Medens civile

!) Militærlægen XIX.

Hospitaler har omtrent een Plejerske for hver fire Senge, har Garnisonssygehuset kun een for hver 10, og selv om man kan gøre gældende, al mange af Pa­ tienterne kun lider af lettere Sygdomme, viser Plejer­ skernes Antal sig i Praksis for lille. De Beboelses­ rum, der bydes disse Plejersker, er under al Kritik, liere af Rummene er i Henseende til Areal endogsaa under det Minimum, som Københavns Sundheds­ vedtægt tillader for Beboelse. Værelserne er saa smaa, al der gaar det Rygte, at flere af Sygeplejer­ skerne maa svøbe Kakkelovnen ind i Papir for ikke al tilsmuske deres hvide Kjoler, naar de skal passere den for at forlade Værelset. Talrige Funktionærer er henviste til at bebo de tidligere omtalte Kældere, om hvilke Ingeniørdirek­ tionen i 1891 siger, al de, efter endte Forbedringer, ikke vil kunne betegnes som gode, medens del dog vil være forsvarligt at benytte dem. Sygehusets Chef siger i 1898, at de stadig er usunde og uskikkede til Beboelse, og delte vil sikkert enhver Sundheds­ kommission underskrive den Dag i Dag, saa meget mere som der Gang paa Gang hos Beboerne er kon­ stateret haardnakkede Tilfælde af Sygdomme, saa- som Rheumatisme, Blodmangel, kroniske Katarer, Tuberkulose o. 1., der særlig udvikles linder saadanne slette hygiejniske Forhold. Hvor farligt del er for Sygehuset al have Familier med Børn boende i slige usunde Rum i selve Hovedbygningen, behøves ikke nærmere al udvikles. Brandfaren ved Garnisonssygehuset er i Virkelig­ heden meget stor; adskillige Sygestuer har kun Ad­ gang til een Trappe, og paa disse Trapper med deres tørre Træværk hersker der altid en saa stærk Træk, at Ilden sikkert paa et Øjeblik vil forplante sig fra Kæl­ der til Loft. Brandfaren hidrører særlig fra, at saa

14 mange Familier bor i de lave Kælderlejligheder, hvor der mange Steder bruges Petroleumslamper, end­ videre er der adskillige Værksteder, overalt gamle Gasledninger, mange Træskillerum og meget Bin­ dingsværk. Ved en Brand vil de Patienter, der lider under svære Sygdomstilfælde, lobe en meget stor Fare. Endnu en væsentlig Mangel bør omtales, nemlig, al hverken Sygehuschefen eller nogen ældre Læge har Bolig paa Sygehuset, et Forhold, der vistnok er ukendt, naar saa -mange syge er samlede paa eet Sled. Som Stabslæge Norrie*) ganske rigtig gør op­ mærksom paa, ser man lier det Særsyn, »al der kun er en ung Kandidat som vagthavende, for der er ingen Bolig for de ældre Læger, — men i Bygningen ved Siden af er der Bolig for en Stabsintendant og en Overintendant, og Læger i all Fald bar svært ved al forslaa, at det er vigtigere al have lo Intendanter boende for at passe paa Munderingssager end at have Læger boende for at passe paa Hærens og Flaa- dens Syge.« Hyppigst kommer denne vagthavende Liege saa at sige lige fra Eksamensbordet, og lil ham overlader man Omsorgen for el saa stort Hospitals Patienter i mere end B/c af Døgnet uden al give ham Lejlighed lil hurtig al kunne linde Hjælp hos en ældre og mere erfaren Læge. Indtil for kort Tid siden var Forholdet saaledes, al Afdelingerne var blandede; man havde ikke som paa andre Hospitaler en kirurgisk og en medicinsk Afdeling; heldigvis er delte ændret. Det væsentligste Motiv lil at opretholde de blandede Afdelinger var, at Militærlægerne skulde have Lejlighed lil ilt ud­ danne sig lil baade at være Kirurger og Medicinere, men dette maa selvfølgelig finde Sted, uden at de *) 1 . c.

15 syge udsættes for at blive mindre godt behandlede. Det er, som den nuværende Sygehuschef siger*), og man maa føje til: heldigvis, »mere og mere trængt igennem, at Sygehuse er til for de syges Skyld og ikke for Lægernes Skyld og heller ikke for Lægernes Uddannelses Skyld, men naar de paa den anden Side maa benyttes til Uddannelse, saa maa denne finde Sted under Overlægernes Tilsyn, det maa ikke være Overlægerne, der skal uddanne sig selv, for det kan altfor let gaa ud over de syge.« Det er selvfølgelig ikke nok, al Sygehuset har faaet særskilte Afdelinger, del maa ogsaa kræves, at Overlægerne ikke som nu skifter hver 3.—4. Aar, men at der ansættes faste til det specielle Hverv fuldt ud uddannede Overlæger, saaledes som Tilfældet er ved ethvert civilt Hospital. Spørger man nu om alle de nævnte Mangler ved Garnisonssygehuset, og der er sikkert flere end dem, har vist sig at have Følger af skæbnesvanger Natur for de syges Helbredelse, Sygehusets Opgave og Maal, maa man svare, at dette selvfølgelig ikke kan bevises ad statistisk eller lignende Vej. En given Sag er det dog, at de hygiejniske og sanitære Forhold paa et Hospital har den aller største Betydning for Sygdom­ mens Varighed, Forløb, Følger og Udgang, samt at Helbred, Liv og Dod for mange Patienters Vedkom­ mende er afhængige af dem. Og ligesaa givet er det, at Forældre ikke med Tryghed kan se deres Barn indlagt paa dette Sygehus, hvor Faren saa at sige lurer i hver Krog. Desvære har Forældrene in­ gen Magt til at hindre en saadan Indlæggelse; den foregaar under Tvang. Det er forbavsende, al Garnisonssygehuset Aar efter Aar har faaet Lov at bestaa, uden al kraftige *) i- c.

1 (> Røsler Gang paa Gang har rejst sig for al faa del nedlagt; siden Stabslæge Paulsen i 1898 fremkom med sin for Sygehuset fuldstændig knusende og af Hærens Lægekorps godkendte Indberetning, har man intet hørt,- skønt de Heste af de Mangler, der klæber ved Sygehuset, er ganske uafhjælpelige. Sandsynligvis var Opmærksomheden heller ikke nu 1»level henledet paa Garnisonssygehuset, hvis ikke der var indlraadt noget nyt, nemlig Pladsmangel. Hvor store Anstrengelser man end gjorde sig bande ved at inddrage visse Lokaler hørende til Sølvgadens Kaserne, ved at opsætte saa mange Døckerske Telte i Sygehusets Gaard, at denne ikke længere kunde be­ nævnes Gaard, samt ved i udstrakt Maalestok at be­ nytte Epidemisygehuset, var man dog ikke i Stand til at klare de Konsekvenser, som den nye Hærlov medførte, nemlig en saa betydelig Forøgelse af Gar­ nisonen, at Sengeantallet paa Sygehuset blev ganske utilstrækkeligt, og man naaede snart Grænsen for Udvidelsesmuligheder indenfor de givne Rammer. Dette bragte — sikkert nødtvungent — Krigsministe­ riet til at beskæftige sig med Sygehusforholdene, thi Plads skal der skatTes, her er ingen Vej udenom, fordi enhver syg Soldat skal kunne behandles paa Sygehus. I Henhold til en Skrivelse fra Marineministeriel af 22/i 2 1910 nedsattes en Kommission til at overveje, hvorvidt Søkvæsthusets søndre Fløj egnede sig til at omdannes til el Marinehospital. Dette fandt Kom­ missionen og indgik med el Forslag om, at der hertil skulde anvendes en Sum paa 500,000 Kr. af Sokvæst- husfondens Midler, der i alt udgjorde godt og vel halvsyvende Hundrede Tusinde Kr. Denne Fond er netop dannet med det Formaal for Øje al give Ma­ rinen el Hospital, og for saavidt var jo all i den

17 skønneste Orden, hvis ikke Kommissionen havde peget paa, »al det var en Fordel ved denne Ordning, al Spørgsmaalet om Bygningen af et nyt stort og me­ get kostbart Hospital kan skydes længere ud i Frem­ tiden, ja maaske foreløbig helt kan stilles i Bero.« Hvis delte læses af et Menneske, der sidder inde med blot nogen Kendskab til Garnisonssygehuset i Rigens­ gade, maa han beskæmmet bøje sil Hoved og med dybeste Bekymring se Fremtiden i Mode, hvad de syge Værnepligtige af Hæren angaar. Man havde været i Stand til at forslaa, om Kommissionen havde anført, at det maatte anses som en Fordel, at dette nye og smukke Marinehospilal rejste sig, for at alle kunde faa Øjnene op for, hvorledes syge Soldater bor og skal behandles, men en Bemærkning som den anførte, afgivet efter nøje Overvejelse af en sagkyn­ dig Forsamling — tilmed eenstemmigt —, maa virke i højeste Grad nedslaaende. Man siger saa ofte, at Penge medfører Ulykke. Om Søkvæsthusfondens Midler kan der i Sandhed siges, al de bringer Ulykke, thi havde disse Penge ikke eksisteret, er del mere end sandsynligt, at baade So- og Landetat inden lang Tid vilde have faaet baade gode og sunde Hospitaler al byde deres syge., Man maa jo nemlig erindre, at det er ganske liden Betydning for Garnisonssygehuset som saadant, om det aflastes, ved at der opføres et nyt Marine­ hospilal; deltes Opførelse vil naturligvis være til Let­ telse for Administrationen, for saa vidt som Plads­ mangelen hæves, og al det heller ikke længere be­ høver al lægge de syge i Døcker’ske Telte, men mere betyder det heller ikke. Garnisonssygehuset bliver, trods Marinehospitalet, ved al beslaa i sin nuværende Skikkelse, lige uegnet til sil Formani, men delle bør mødes med en alvorlig Protest.

18 Kommissionens Forslag om Omdannelsen af Sø- kvæsthusets søndre Fløj lil et Hospital for Søværnet akcepteredes af Forsvarsministeren og fremsattes af dene som Lovforslag i Folketinget d. 4/10 1911. Lov­ forslaget modtoges gennemgaaende meget velvilligt, og alle Talere hævdede Statens Pligt til at sørge godt for de unge Mennesker, der blev kaldt ind som værnepligtige, særlig naar de var syge. Forslaget gik i Udvalg, men her skred Sagen ikke saa hurtig frem, som man maatte vente efter al den Velvilje, der var vist den. Udvalget forlangte adskillige Oplysninger, saaledes ønskede man at vide, om ikke den gamle Fødselsstiftelse midlertidig kunde indrettes lil Ma- rinehospital. Svaret blev givet af den samme Kom­ mission, som havde haft med Omdannelsen af So- kvæsthuset at gøre, og det gik ud paa, at denne Byg­ ning ikke kunde benyttes midlertidig til Hospital, med mindre der ofredes 1/4 Million paa den. Dette Svar er meget interessant, thi det viser sig, at Kommissio­ nen stiller langt større Krav, for at en Bygning skal kunne benyttes rent midlertidig lil Hospital, end Garnisonssygehuset i nogen Henseende kan opfylde. Kommer denne Sag atter lil et Rigsdagsudvalg, maa man nære det inderlige Haab, at et saadant Udvalg vil spørge den samme Kommission, om det i det hele taget er forsvarligt at benytte det nuværende Garni­ sonssygehus blot midlertidig som Hospital, thi i saa Fald maa Svaret blive et rent og skært »Nej«, i Overensstemmelse med det Svar, der er givet ved­ rørende Fødselsstiftelsen. Efter et løst Skøn at dømme synes nemlig den sidstnævnte Bygning al være i en langt bedre Forfatning end Garnisonssyge­ huset og forøvrigt ogsaa langt bedre egnet til at fun­ gere som Hospital.

19 Udvalgets Betænkning er et lærerigt Dokument at gennemlæse, ikke alene paa Grund af de Bilag, der ledsager den, men ogsaa paa Grund af selve Ind­ holdet, særlig de Bemærkninger, der stammer fra det ene Mindretal. Udvalget havde nemlig delt sig i et Flertal og to Mindretal, og del ene af disse (Ovesen og Pinstrup) skriver følgende: »Forinden der bygges et nyt Hospital for Søværnet og det gamle fælles Garnisonssygehus som Følge heraf faar 50—100 Pa­ tienter mindre, maa man vide, om dette betyder, at Garnisonssygehuset saa uændret i en Aarrække kan gøre Fyldest for Hæren alene, eller der straks efter vil rejses Krav om betydelige Bevillinger for at gøre det mere tidssvarende, og da, hvor store Summer dette drejer sig om, eller del er sandsynligt, al der straks vil rejse sig stærke Krav om et nyt Hospital for Hæren lige saa moderne indrettet som det, So­ værnet har faaet, og beliggende paa en mere sund og fri Plads end i Rigensgade.« Disse Bemærknin­ ger er saa meget mere interessante, som de frem­ kommer efter, at Udvalget selv har været inde for at se paa Garnisonssygehuset, og del har da staaet klart for disse Udvalgsmedlemmer, at saadan som det gaar, kan det ikke blive ved at gaa længe. Under de fortsatte Forhandlinger viser det sig imidlertid, at Forsvarsministeren ganske kan bero­ lige disse bekymrede Udvalgsmedlemmer, og han af­ giver den Forsikring, »at han ingen som helst Tanke har om, at han vil gaa med til, selv om han skulde være Forsvarsminister i en Række af Aar, al foreslaa et nyt Sygehus for Hærens syge.« Denne Forklaring er jo desværre ikke til al lage Fejl af, og for dem, der ønsker, at vore københavnske Soldater, naar de er syge, skal stilles under Vilkaar, som Staten kan være bekendt at byde, er der da ikke andet tilbage

20 al haabe, end at Forsvarsministeren maa faa nye Op­ lysninger, der kan ændre hans Syn paa denne Sag, hvad vel næppe er hel I umuligt. Der er nemlig tiere interessante Punkter i For­ svarsministerens Tale, saaledes siger han 1)1. a., »al det, der mangler (paa Garnisonssygehusel), er Plads lil de syge. Det er uforsvarligt al henlægge en saa stor Mængde syge, som Tilfældet har været, i Hospi­ talets Gaard i mere eller mindre tarvelige Telte. Saa­ ledes behandler man ikke sine Tjenestefolk, og saa­ ledes behandler man ikke sine egne Born.« Saaledes taler en indigneret Mand, en Mand, der mener, at nu skal der sættes en Stopper for slig en Behand­ ling. Ministerens Ord falder d. 20. Marts 1912, men den 15. i samme Maaned har Hærens Lægekorps af­ givet en Erklæring, hvori der staar, al man hidtil har kunnet give de syge en fuldi ud forsvarlig Be­ handling. Hvis der ikke foreligger en Skrivefejl fra Lægekorpsets Side, virker del lidi pinligt al se, at Ministeren kræver saa langt mere end selve Liege- korpset i Retning af, hvad man kan og tør byde syge Soldater. Lovforslaget blev lil Slut vedtaget af Folketinget omtrent i den Skikkelse, hvori del var forelagt, og gik nu lil Landstinget, her naaede det imidlertid op saa sent, al Landstinget ikke ønskede at lage Stilling lil Sagen, men forlangte Oplysninger om, hvormeget det vilde koste al opføre et Hospital, foreløbig for Søværnet, ved Siden af det militære Epidemihospilal, samt ønskede tilkendegivet, al man kunde afhjælpe Pladsmangelen ved foreløbig at indlægge Patienter paa Frederiks Hospital. I denne Rigsdagssamling er der alter forelagt el Forslag om al bygge Marinen et Hospital for Sø- kvæsthusfondens Penge, men denne Gang er del et

21 helt nyt Hospital, der er Tale om, ikke en Ombyg­ ning af noget gammelt, altsaa el langt bedre For­ slag, og Meningen er, at det .skal ligge i Søkvæsl- liusets Nærhed. At opføre Hospitalet ved Siden af det militære Epidemisygelnis mener Ministeriet slet ikke, at der kan være Tale om, fordi det strider mod Aftaler med Københavns Kommune; om Kom­ munen endnu holder fast ved denne Aftale, har der dog vistnok næppe været forhandlet om. Lovforsla­ get er forelagt Landstinget, og paa dette Standpunkt slaar Sagen i Øjeblikket. Der vil i Virkeligheden være al Grund til at løse Garnisonssygehusforholdene i eet Tempo, og de kan ikke skydes længere ud i Fremtiden. Forældre kan ikke være tjente med, al deres Barn behandles under saa slette hygiejniske Forhold som de, der findes paa Garnisonssygcluiset i København; de kan forlange, at Staten, naai* den har overlaget Forsorgen for deres syge Barn, og tilmed tvangsindlægger det paa el bestemt Hospital, at saa delte Hospital i en­ hver Henseende slaar paa Højde med de civile Ho­ spitaler. Denne Sag har Bud til alle Samfundsklasser, her er der ingen Forskel mellem fattig og rig; fra alle Sider maa der lyde det bestemte Krav til Staten, al den giver den syge, tvangsindlagte værnepligtige de bedst mulige hygiejniske Vilkaar al opnaa Hel­ bredelse under. De gamle Fabriksbygninger i Bi­ gensgade bor nu overgaa til Historien og som Ho­ spital snarest indrangeres mellem Fortidsminderne. Om man vil bygge eet Marinehospital og eet Hospital for Hæren — og adskilligt taler for en saa- dan Ordning — eller eet Fælleshospital, er et rent administrativt Sporgsmaal; sætter man Prisen pr. Seng til e. 5000 Kr., kan hele Summen, der er Tale

20 al haabe, end at Forsvarsministeren maa faa nye Op­ lysninger, der kan ændre hans Syn paa denne Sag, hvad vel næppe er helt umuligt. Der er nemlig flere interessante Punkter i For­ svarsminislerens Tale, saaledes siger han bl. a., »al det, der mangler (paa Garnisonssygehusel), er Plads lil de syge. Del er uforsvarligt at henlægge en saa stor Mængde syge, som Tilfældet har været, i Hospi­ talets Gaard i mere eller mindre tarvelige Telte. Saa­ ledes behandler man ikke sine Tjenestefolk, og saa­ ledes behandler man ikke sine egne Born.« Saaledes taler en indigneret Mand, en Mand, der mener, al nu skal der sættes en Stopper for slig en Behand­ ling. Ministerens Ord falder d. 29. Marts 1912, men den 15. i samme Maaned har Hærens Lægekorps af­ givet en Erklæring, hvori der staar, al man hidtil har kunnet give de syge en fuldi ud forsvarlig Be­ handling. Hvis der ikke foreligger en Skrivefejl fra Lægekorpsets Side, virker det lidi pinligt al se, at Ministeren kræver saa langt mere end selve Læge­ korpset i Retning af, hvad man kan og lør byde syge Soldater. Lovforslaget blev lil Slut vedtaget af Folketinget omtrent i den Skikkelse, hvori del var forelagt, og gik nu lil Landstinget, her naaede det imidlertid op saa sent, at Landstinget ikke ønskede at lage Stilling lil Sagen, men forlangte Oplysninger om, hvormeget det vilde koste at opføre et Hospital, foreløbig for Søværnet, ved Siden af det militære Epidemihospital, samt ønskede tilkendegivet, at man kunde afhjælpe Pladsmangelen ved foreløbig at indlægge Patienter paa Frederiks Hospital. I denne Rigsdagssamling er der atter forelagt et Forslag om at bygge Marinen et Hospital for So- kvæsthusfondens Penge, men denne Gang er det et

21 Ueli nyt Hospital, der er Tale om, ikke en Ombyg­ ning af noget gammelt, altsaa cl langt bedre For­ slag, og Meningen er, at det .skal ligge i Søkvæsl- liusets Nærhed. Al opføre Hospitalet ved Siden af det militære Epidemisygehus mener Ministeriet slet ikke, at der kan være Tale om, fordi det strider mod Aftaler med Københavns Kommune; om Kom­ munen endnu holder fast ved denne Aftale, har der dog vistnok næppe været forhandlet om. Lovforsla­ get er forelagt Landstinget, og paa dette Standpunkt staar Sagen i Øjeblikket. Der vil i Virkeligheden være al Grund Iil al løse Garnisonssygehusforholdene i eet Tempo, og de kan ikke skydes længere ud i Fremtiden. Forældre kan ikke være tjente med, at deres Barn behandles under saa slette hygiejniske Forhold som de, der findes paa Garnisonssygehusel i København; de kan forlange, al Staten, nåar den har overlaget Forsorgen for deres syge Barn, og tilmed tvangsindlægger det paa el bestemt Hospital, at saa dette Hospital i en­ hver Henseende staar paa Højde med de civile Ho­ spitaler. Denne Sag har Bud til alle Samfundsklasser, lier er der ingen Forskel mellem fattig og rig; fra alle Sider maa der lyde del bestemte Krav til Staten, al den giver den syge, tvangsindlagte værnepligtige de bedst mulige hygiejniske Vilkaar at opnaa Hel­ bredelse under. De gamle Fabriksbygninger i Ri­ gensgade bor nu overgaa til Historien og som Ho­ spital snarest indrangeres mellem Fortidsminderne. Om man vil bygge eet Marinehospital og eet Hospital for Hæren — og adskilligt taler for en saa- dan Ordning — eller eet Fælleshospital, er et rent administrativt Spørgsmaal; sætter man Prisen pr. Seng til c. 5000 Kr., kan hele Summen, der er Tale

2 2

om, ikke komme over 3 Mili. Kr. og endda har man Sokvæstlnisfonden og Værdien af Garnisons- sygehusets Grund i Behold. De kommende Rigs- dagsudvalg hor tage ud til Øvelseslejrene for al se, hvorledes de raske Soldater er indlogerede, og der­ efter bør de tage ind i Rigensgade for al se, hvor­ ledes de faar det, naar de er syge, saa vil der sik­ kert komme Fart i Byggeriet af Militærhospitaler. Thi hvor rigtigt og prisværdigt det end er, at de sundhedsmæssige Forskrifter overholdes, naar Sol­ daterne er raske, er der dog ingen Mening i saa godt som fuldstændig at se bort fra dem, naar Soldaterne bliver syge, og saaledes er Forholdet for Tiden, hvis de indlægges paa Garnisonssygehusel. Landet over bør der rejses en Bevægelse; den ene Røst man lyde efter den anden, alle samlende sig i Kravet: Nye militære Hospitaler i Kobenhavn med faste Overlæger. Først da kan vi med Tryg­ hed se hen til de syge Soldaters Behandling i Freds­ lid og Krigstid. Forsøg paa al omdanne del gamle Sygehus er ensbetydende med spildte Penge.