292672217

In db e re tn in g

fra

Cand. polyt. Chr. Krarup

til

Kjøbenhavns Magistrats 2den Afdeling

om

Virksomheden a f det i Kommunehospitalet indrettede Ventilationsapparat.

Kjøbenhavn. Trykt hos J. II. S c h u 11 s. 1869.

r r.

rr* r r r er ^ i i .i. l i

q ( V l U v

H I • »-Ar

o ^ . f o i 7

Iri

ni.)

0}S|ic3oriofiUffirno)l i leh ti] neb-jilrnos Bm q fino itd iinoV oboikibni

if ? « ii u

•»(1 *? H

ri

54 o \

Ved Kjøbenhavns Magistrats Skrivelse af 10de Juli 1868 er Undertegnede bleven anmodet om at foretage Undersøgelser over Virksomheden af det i Kommunehospitalet indrettede Ventilationsapparat, af hvilke det kunde fremgaae, hvormegen Sugeevne Viftemaskinen udøver i Sygelocalerne og de dertil stødende Cørridorer, samt hvor stor en Mængde frisk Luft, der udenfra tilføres ved Ventilationen. Tillige ønskes Ven­ tilationen i Kommunehospitalet sammenholdt med Ventila­ tionen i andre bekjendte Hospitaler eller større Indretninger, ligesom de Bemærkninger om Kommunehospitalets Ventilation, som de anstillede Undersøgelser maatte give Anledning til, ønskes fremsatte. Forinden jeg gaaer over til at beskrive de Forsøg og Maalinger, som jeg til Opfyldelsen af ovenstaaende Hverv har anstiftet i Løbet af August, September og October d. A., turde det, til nærmere Forstaaelse af det Efterfølgende, være rigtigst at give et kort Overblik over Hospitalet og dets Ventilationssystem. Hospitalet, hvis Grundplan findes afteg­ net nedenfor, vender Hovedfacaden mod S. O. Ved Midter­ partiet A , der forneden benyttes til Administration, og øconomibygningen H, er det bleven deelt i to Dele, hvoraf Bygningerne B , C og F benyttes til mandlige Patienter, D, E og G til kvindlige. Alle Sygeværelserne ere saaledes beliggende, at Vinduerne vende enten mod S. ø . eller S. V., kun i Enderne af de 4 Fløie findes der nogle mindre Værelser, de saakaldte Pavillonstuer, hvor

4

dette ikke er Tilfældet. Corridorerne og Retiraderne vende derimod Vinduerne mod N. V. eller N. O. I hver af de fire Fleie B, C, D og E’s 3 Etager findes 5 store Sygestuer, indrettede til 10 Patienter hver, altsaa ialt 60 Sygestuer til 600 Patienter. De tre Værelser i Pavillonerne vare oprin­ delig bestemte: det ene til 5 Patienter, de to andre til 2, men benyttes nu til 6, 5 og 4 Patienter. Enkeltværelserne findes paa 1ste og 2den Sal i Afdelingerne G- og F , deres samlede Antal er 46 til 50 Patienter. I Sammenstødspunk­ terne mellem de forskjellige Fløie er der i hver Etage 4 Værelser, hvoraf de i Stuetagen benyttes som Optagelsesstue, de paa 1ste og 2den Sal som Reservestuer til 5 a 6 Pa­ tienter. Medens Stueetagen i Hovedbygningen A, som forhen nævnt, tjener til Brug for Administrationen, findes Opera­ tionssalen derovenover paa 1ste Sal, paa hver af Siderne af samme 2 mindre Værelser til Brug for de nylig Opererede. Paa 2den Sal findes Kirken og nogle andre Localer, men ingen Sygeværelser. Bag ved Hospitalet og aldeles afsondret fra samme findes to mindre Bygninger Q og R, de benyttes til' Sindssyge og Koppepatienter, men ere ikke medtagne i denne Undersøgelse.

5

Den friske Luft tages overalt i Høide med Etagerne. I de store Tisengsstuer findes der under Gulvet i hver 2 Zinkledninger 4 " høie og 10" hrede altsaa ialt 80 □ " Tversnit, der udvendig ere lukkede med en Støhejernsrist og indvendig munde ud under den store Coakskakkelovn, der er opstillet midt i hver Sygestue. I .Ovnen er der Canaler an­ bragte, hvorigjennem Luften efter at være bleven opvarmet kan strømme ud i Stuen foroven af Ovnen. Paa lignende Maade skeer Tilledningen af frisk Luft til Enkeltværelserne, blot at der kun er en Tilledningscanal, og at Luften, naar den er kommen ind i Ovnen, ikke gjennemløber dennes hele Høide, men allerede 1 Alen over Gulvet i horizontal Retning strømmer ud af nogle Smaahuller, der ere anbragte i Ovnens Underetage. I nogle af Pavillonværelserne skeer Tilledningen af frisk Luft ikke under Gulvet, men i en Canal langs Fod­ panelet, Ovnene ere som i de andre Værelser til flere Senge. Luftledningerne ere overalt til at lukke med et Spjæld, der findes i Nærheden af Risten, imidlertid vil man i de fleste Værelser finde Spjældene fastskruede, saa at Patienterne ikke kunne lukke dem i, noget der er fuldkommen rigtigt. Medens Sygestuerne opvarmes ved Ovne, opvarmes Gangene ved Damp, der ledes ind i de saakaldte Harper, en Samling af Rør, hvori Dampen kan cirkulere, og som er beskyttet mod Be­ røring ved en Træbeklædning. Rummet imellem Træbeklæd­ ningen og Muren er ved 3 Ledninger forneden sat i For­ bindelse med den ydre Luft, der efter at være bleven op­ varmet af Damprørene strømmer ud foroven. Udsugningen af den fordærvede Luft skeer paa forskjellig Sted i de forskjellige Værelser. I hver af de store Tisengs­ stuer er der oppe under Loftet anbragt 3 saakaldte 8 Tom­ mers Ventiler, de to paa den ene Side, den tredie paa den anden, naar Ventilen er optrukken er dens frie Areal = 0,088 □ Fod. Langs med de to Vægge, der støde til Stue­ konernes Værelse (imellem hver af de store Sygestuer er der et smalt Værelse til Stuekonen), er Fodpanelet rykket

6

frem, saa at der derved dannes en Canal 12" høi og 4 " bred. Omtrent under Midten af hver Seng er der i Canalen anbragt Spalter 1" høie og 5", 7 " a 9 " brede, hvorigjennem Luften kan strømme ind i Canalen og efter at have passeret et Spjæld 9 " bredt og 3", 4 " a 5" høit, strømme ind i de lodrette murede Ledninger anbragte i Skillerumsmurene. Meningen med at anbringe Udsugningsventiler foroven og forneden har været, at de oppe ved Loftet skulde benyt­ tes om Sommeren, de ved Gulvet om Vinteren. I Pavillon­ stuerne skeer Udsugningen ved runde Ventiler af forskjellig Størrelse anbragte baade ved Loftet og ved Gulvet, i Enkelt­ stuerne samt Stuekonernes Værelser ere Ventilerne anbragte ved Loftet. Fra Latrinerne udsuges Luften under Sædet, medens den fra Pissoirerne udsuges fra Aabninger, anbragte 3— 5 Fod over Gulvet, altsaa langt fra det Sted, hvor Stan­ ken udvikles. Fra alle de her nævnte Ventiler ledes Luften gjennem murede lodrette Canaler, der for Tisengs- og for Pavillon- og Reservestuernes Vedkommende ere 18" i □ , og for Enkeltstuerne 13" i □ , op paa Loftet og ind i de store Hovedledninger. Hovedledningerne ere af Zink og ud­ vendig beklædte med Træ. De ere ved Begyndelsen 18" i □ , men tiltage efterhaanden, som de modtage mere Luft, i Størrelse, saa at de ved Enderne ere 42" i □ for Lednin­ gerne fra Forbygningerne, og 40 " i □ fra Bagbygningerne. Luften herfra ledes nu igjennem to murede Brønde, der gaae igjennem hele Hospitalets Høide, og ifølge Tegningerne ere 42" brede og 63' dybe, ned i Gaarden, hvor den igjennem en 5 Fod i Diameter muret underjordisk Ledning føres ud til Maskinhuset (M), beliggende bag ved Oeconomibygningen. I dette findes paa Loftet over Dampkjedlerne anbragt to for­ trinligt construerede Centrifugalventilatorer eller Viftebælge, der drives af en nedenunder anbragt Dampmaskine. Med stor Kraft suges Luften fra Ledningerne ind i Viftebælgene og kastes derefter ud i en høi Skorsteen bag ved Maskin­ huset. For endmere at befordre Lufttrækket i Ventilations­ skorstenen er Dampskorstenen anbragt indeni samme. Om

7

Natten, naar Dampmaskinen staaer, ledes den urene Luft fra Hovedledningerne paa Loftet gjennem et Par Træskor- stene, anbragte i Nærheden af Nedgangsbrøndene, ved sin egen Stigekraft ud over Hospitalets Tag. Yed et Par Klap­ per aflukkes om Dagen Forbindelsen mellem Træskorstenen og Hovedledningen, og der er anvendt megen Omhu for at gjøre dem saa tætte som mulig; fuldkommen tætte er vist praktisk ugjørligt. 1) Hv o rme g e n Lu f t ud sug e r Mask inen f ra H o s p i ­ t a l e t om Dagen og hv o rmeg e t T ræsk o r s t en en e om Na t t en? For at besvare dette Spørgsmaal med saa stor Nøiagtig- hed som mulig har jeg fra E. Hardy’s mechaniske Eta­ blissement i^Paris forskaffet mig et stort Aneraometer eller Lufthastighedsmaaler, af nyeste Construction, med helicoidale Alluminiumvinger og electriske Contacter og af samme Stør­ relse, som de, der i det sidste Par Aar ere bievne anvendte i Hospitalet Lariboisiere og i Conservatoire des arts & metiers i Paris. Medens man med de almindelige Aneinometre for hver Observation, man vil gjøre, maa udtage Instrumentet af Ledningen, for paa dets inddelte Hjul at aflæse, hvor- mange Omdreininger det i en vis kort Tid har gjort, og deraf beregne Luftens Hastighed, lader man her Anemometret rolig staae i Ledningen paa, dets engang valgte Plads. Instrumentet er nemlig saaledes indrettet, at hvergang Axen har dreiet sig 100 Gange rundt, sættes ved en skjult Me- chanisme en Platinspids i Berøring med en Platinplade. Strømmen fra et galvanisk Batteri, som ved et Par Metal- traade er forbunden med Anemometret, vil i det Oieblik Spidsen berører Pladen finde et for den forberedt Kredsløb sluttet, og fra Batteriet igjennem Anemometrets Platincontacter begive sig hen til et electrisk Tælleapparat, der, kan være opstillet paa et beleiligt Sted. Tælleapparatet angiver saa det Antal Omdreininger, Anemometret har gjort,, og Aflæs­ ningerne kunne foretages, saa ofte det skal være, uden at

8

forstyrre Anemometret i dets Gang. Forinden en saadan Lufthastighedsmaaler kan tages i Brug, maa man vide, i hvad Forhold Omdreiningernes Antal i Tidseenheden staaer til Luftens Hastighed. I den Anledning er der den 12te og 13te September d. A. i det store Auditorium paa Landbo- høiskolen bleven foretagen en Række Forsøg for at finde Anemometrets „Formel41, som det kaldes. Paa Grund af Forsøgenes Nyhed og Interesse har det været let for mig at erholde Bistand fra udmærkede Kræfter, idet d’Hrr. Stads- ingenieur Colding og Docent Fjord have hjulpen mig ved Forsøgenes Anstillelse. Den ved disse Undersøgelser fundne Formel er V = 0,48 - f - 0,61 n hvor v er Luftens Hastighed i danske Fod, og n det Antal Omdreininger Anemometret har gjort i 1 Sekund. Denne Formel stemmer meget nær med den, som General Morin har funden for det ham tilhørende Instrument, hvilket skyl­ des den Omstændighed at begge Instrumenter ere forfær­ digede hos den samme Fabrikant. Til Detailmaalingerne har jeg benyttet mig af et mindre Anemometer af noget afvigende Construction, men ogsaa ind­ rettet med electrisk Contact, dets Formel var ved Forsøgenes Begyndelse t; = 0,625 -f- °»268 n- Jeg har foretrukken at maale de Luftmængder, der suges ud af Hospitalet, i Hovedledningerne paa Loftet i Nærheden af Nedgangsbrøndene. Der var vel den Uleilighed ved dette Valg, at Maalingerne maatte gjentages paa 4 Ste­ der, men den opveiedes rigelig ved Ledningernes lettere Til- gjængelighed paa dette Punkt, samt ved at jeg her var vis paa, at al den Luft som Anemometret angav, maatte yære kommen fra selve Hospitalsbygningen, og ikke fra andre Steder. Efter nogle foreløbige Undersøgelser for at finde den Dybde, Anemometret burde have under Ledningens Overkant for at angive Middelhastigheden, og denne Dybde var funden at være 30 Tommer, blev Anemometret nedsænket i Led­ ningen og har givet følgende Resultater,

9

Anemometret i Ledningen, der fører Luften fra Fruentimmerafdelingens Forbygning. (Fløien E, samt Halvdelen af A og G.)

Ledningen 42 " i □ , Tversnitsareal = 12,95 □ Fod.

10

Anemometret i Ledningén, der fører Luften fra Fruentimmerafdelingens ■. Bagbygning. (Fløien D, samt Halvdelen af G.) , j

Ledningen er

40" i □ , Tversnitsareal

= 1 1 , u □ Fod.

Dagventilationen.

Natventilationen.

T3Ofo —* ■g|»O-M £ 03 8 - n

1-4 ' •§Hi fl•ao a u | ° g. ®o.S 3 1 0 a "’ S

Tælle­ appa­ ratet.

Tiden.

Datum.

tU 1000 Omdrei- ninger.

T. M. s.

1 Sekund.

Volumen i

Luftens Volumen i 1 Sekund.

Hastighed i Fod i Sekundet.

Antal Sekunder

Cub.'

■! v ): rr i ,}0 o

29 Sept. 2 38 10 Eft. 35,760

53,7 11,84 131,5

7 1 0

38,695 \ ___

400 2,0 22,2

30 Sept. 5 55 0 Sorg. 39,675 i >5 11 33 34 Form. 43,300 } 56,0 11,37 126,3 t\; \ »' 2 45 13 Eft. 43,700

■’t i;

1 54,9 11,59 128,8

6 59 10

46,475

] ___

•

400 2,0 22,2

1 Octbr. 5 59 0 Form. 47,465 )

■ 1 1 5 30 Eft. 52,046 } 55,8 .11,41 126,8

1

52,050

1 36 53 7 0 25

r. ■' '>•. t,. 55,7 11,43 127,0

x 55,535 > 1 . \ ___

773 1,27 14,1

2 Octbr. 6 4 5 Form. 56,050 I

12 3 50 Eft. 59,900 } 56,1 11,35 126,1 V ./; 1 48 49 60,700

, ..

1 54,7 11,63 129,2

t

7 1 19

64,128

\ ___

532 ' 1,63 18,1

3 Octbr. 5 59 0 Form. 64,860 i

12 44 49 Eft. 69,000 ]; 58,8 ; 10,85 120,5* 2 43 47 70,000 \ 54,9 11,59 128,8 6 5 11 » ' 72,200

V.

-? -v?

*

*

!

Middellnflmængde 127,2 Middellnflmængde19,1

-

l i

* Maskinen stod i 15 Minutter, derfor er Tallet saa lavt.

11

Anemometret i Ledningen, der fører Luften fra Mandfolkeafdelingens Forbygning. Fleien B, samt Halvdelen af A og F.)

Ledningen er 4 2 " i □ , Tversnitsarealet =* 12,55 □ Fod.

Natventilationen.

Dagventilationen.

Antal Sekunder |

til 1000 Omdrci- j ninger. 1 tf

Tælle­ appa­ ratet.

Tiden.

’do> § i ta

d0)S»2

g i a

Datnm.

>

, §

til 1000 Omdrei- ninger.

T. M. s.

Antal Sekunder

Cub.1

75,300 \ ._46,8 13,51 165,5

14 Octbr. 12 20 47 Ef.

5 5 59 46 Ef. 75,800

' ’■■

1

1 37 32 5 75,900 | 48,1 13,16 161,2

5

79,928 l . •. .

7 0 20

295 2,55 31,2

81,265 \ 46,8 13,51 165,5

15 Octbr. 5 59 0 Form.

■ i;; .1

} 1 ■

5 12 56 10 Efl. 86,400

5 2 39 44 5 87,350 \ 42,2 14,93 (182,9)' 7 1 10 91,067 \ •. . .

371 2,12 26,0

92,140 \ 55,9 11,39 (139,5)*

16 Octbr. 6 5 0 Form.

'

96,540 i

12 54 47 Efl.

5)

2 12 0 5 97,120 ) 18,6 3,76 (46,0)2 7 0 30 98,050 1 . . . .

. 5)

978 1,10 13,5

98,460 1

17 Octbr. 6 8 40 Form.

1 49,4 12,83 157,2 ■ • ■*x

12 30 55 Efl. 103,100

n

<■>, . y

5 2 28 41 5 104,180 ! 49,9 12,70 155,5 6 55 30 5 107,392 \ ___

! ■' ■, 5 ii 1,67 20,4

18 Octbr. 6 19 0 Form. 108,195 51 9 36 58 5 110,630

160,3 i 48,4 13,09

1

1 Middelluftmængde 160,8 Middellul'tmængde22,3

1 Tallet er vistnok urigtigt, jeg formoder at jeg har gjort mig skyldig i en eller anden Skrivfeil. * En af Pompeme var i Uorden, Maskinen stod derfor af og til.

12

Anemometret i Ledningen, der fører Luften fra Mandfolkeafdelingens Bagbygning. (Fløien C, samt Halvdelen af F.)

Ledningen er 40 " i Q Tversnitsarealet = 11,« □ Fod.

Dagventilationen.

Natventilationen.

Tælle­ appa­ ratet.

Tiden.

Datum.

T. M. s.

1 Sekund.

1 Sekund.

Volumen i

Volumen i

Hastigheden.

Hastigheden.

Sekunder til 1000 Omdreininger.

Sekunder til 1000 Omdreininger.

Cub/ 18 Octbr. 1 49 11 Efl. 112,860 1 53,7 11,84 132,5 » 6 58 20 n 116,310 19 Octbr. 2 15 37 r> 121,980 } 52,4 l . . . . 12,12 134,6 n 6 56 0 n 125,190

335 2,30 25,53

20 Octbr. 6 6 31 Form. 126,390 J

9 15 59 » 128,500 } 53,8 11,79 131,0

Middelluftmængde 132,7 Middelluftmængde25,53

I de første 6 Spalter ere Datum, Klokkeslet og det Tal, Tælleværket i Iagttagelses Oieblikket viste paa, angivne* Hvorledes Tallene i den 7de Spalte, der indeholder det Antal Sekunder Anemometret har brugt til 1000 Omdreininger, ere beregnede, oplyses bedst ved et Exempel, f. Ex. fra de to sidste Observationer. Den 20. Octb. Kl. 9 T 15 M59 Sviste Tællev. paa 128500 „ „ » * 6 „ 6 „ 3 1 „ „ „ „ 126390 I 3 T 9M 28 Shar Tællev. rykket 2110Talfrem, og Anemometret har i den" Tid gjort Hundrede Gange saa- mange eller 211000 Omdreininger. Da 3 T 9 M 28 S er lig 11368 Sekunder, findes det Antal Sekunder, som Anemo­ metret har brugt til 1000 Omdreininger ved Division 1 j f f 8 — 53,8 Sekunder, Den hertil svarende Hastighed er

13

beregnet efter den tidligere angivne Formel, der til Lettelse for Beregningerne kan gives følgende Form ,)t. v = 0,48 - f — / 3 hvor s er det Antal Sekunder Anemometret bruger til 1000

Omdreininger.

Af Tabellerne sees, at Middeltallene for de i 1 Sekund,

udsugede Luftmængder om Dagen have beløbet sig til:

For Fruentimmerafdelingen

i 160,8 „ Mandfolkeafdelingen. . j \ 132,7 Tilsammen.. . 561,6

Fra hele Hospitalet udsuges der altsaa 561,6 Kubikfod Luft i hvert Sekund, eller 2,021,760 Kubikfod hver Time. Patientantallet i Hospitalet varierer mellem 600 og 800, — sætte yi Luftfornyelsen om Dagen til 2 Millioner Kubikfod, og Patientantallet til 800 bliver Luftfornyelsen 2500 Kubik­ fod pr. Patient i Timen eller udtrykt i fransk Maal (da 1 Kubikmeter = 32^ Kubikfod), til 77,2 Kubikmeter pr. Patient i Timen. Af Tabellerne see vi endvidere, at medens Ventilationen om Dagen fra 6 Morgen til 1 Middag og fra 1£ til 7 Aften, naar Maskinen gaaer, har været regelmæssig og tilnærmelsesviis det samme Tal den ene Dag som den anden, har dette ingenlunde været Tilfældet med Nat­ ventilationen, der har været heist uregelmæssig. Af de 13 Nætter hvorover der er gjort Iagttagelser, har Hastigheden i 1 Tilfælde været under 1 Fod i 1 Sekund, i 7 Tilfælde mellem 1 og 2 Fod, og kun i 5 Tilfælde 2 Fod og derover. Tage vi Middeltallene for Natventilationen faae vi

for Fruentimmerafdelingen

Mandfolkeafdelingen. . for hele Hospitalet... 82,3 Kubikfod i Sekunden

14 eller 296,280 Kubikfod i Timen, hvilket fordelt paa pr. Patient i Timen. Dette Tal er, selv om ikke andre Phænomener indtraadte, hvorom senere, saa lidet, at dets Nytte ér forsvindende. Til Sammenligning skal jeg tillade mig at anføre nogle nyere Maalinger fra Hospitalet Lariboisiere i Paris og den Keiserlige Fødselsstiftelse i St. Petersborg, saavidt mig be- kjendt de to eneste1 Hospitaler, hvor Undersøgelserne ere l ■ foretagne paa samme Maade som her ved Hjælp af totali- serende Anemometre med electrisk Tælleværk. Hospitalet Lariboisiere ventilleres efter to forskjellige Systemer. 1 den kvindelige Afdeling l ede s den friske Luft paa lignende Maade som her igjennem Ventilationsovne ind i Sygestuerne, den fordærvede Luft su g e s ud af Skorstene opvarmede ved Damp, een for hver Pavillon. I den mandlige Afdeling b læs e s den friske Luft ved Hjælp af en Ventilator ind i Sygestuerne, den fordærvede l ede s igjennem kolde Skorstene, hvoraf der ligeledes findes een over hver Pavillon, ud over Bygningens Tag. Medens man her i Kjøbenhavn ventilerer kraftig om Dagen, men ikke om Natten, gjorde man i Hospitalet Lariboisieres kvindelige Afdeling i 1865 det Modsatte, ventilerede kraftig hver Nat, men mindskede om Dagen. I Hospitalets mandlige Afdeling holdtes derimod Ma­ skinerne uafbrudt i Gang Dag og Nat. Forsøgene ere an­ stillede under General Morins Ledelse, og af ham beskrevne i Annales du conservatoire des arts & metiers, tome VII, hvoraf nedenstaaende Tabel er et Uddrag. 800 Patienter giver 370 Kubikfod eller lidt over 10 Kubikmeter

16 i ; ^ j j f Hospitalet Lariboisiere.

r ,: .vi Pavillon Nr. 1, ventileret ved Udsugning. 1

• ; , Ledningens Tversnit, hvor Forsøgene anstilledes (Skorstenen), u v;,. 1.2,8« = 23,99 .□ Fod., )

Dagventi l ati onen fra 7 Morgen til 7 Aften.

Nat vent il at i onen fra 7 Aften til 7 Morgen.

O *d i. s l i . 1 1 ;

1Timen udsuget.

1Timen udsuget.

Datum 1865.

Total Cub. Meter.

pr. Seng Cub. Meter.

Total Cub. Meter.

pr. Seng Cub. Meter.

Contacter i 12 Timer.

Hastighed. Meter.:

Contacter i 12 Timer. ; 1

Tilsvarende

Anemometrets

Anemometrets

1 Juli............ 1176 0,639 5420 53,14 1149 0,618 5251 51,48 2 — . . . . . . 778 0,434 8687 36,15 1090 0,594 5046 49,48 3 567 0 393 2829 97 74 1f>99 A77Æ 4 — ................ 410 0,255 2166 21,24 735 0,417 3542 34,72 5 — . . . . . . . 537 0,260 2209 21,66 1068 0,584 4961 48,64 6 — . . .". . . . 735 0,417 3542 34,72 1110 0,605 5140 50,40 7 — ............ 1063 0,581 4936 48,40 1344 0,722 6134 60,14 8 — ........ .... 931 0,517 4392 43,06 1365 0,733 6227 61,06 9 —............. 1117 0,607 5157 50,56 1406 0,752 6492 63,63 10 •— ............ 1219 0,659 5599 54,89 1366 0,733 6227 61,06 11 — ............ 1059 0,579 4919 48,23 1387 0,743 6312 61,10 12 — ............ 1049 0,575 4885 47,90 1262 0,681 5785 56,53 13 — ............ 672 0,387 . 3288 32,23 965 0,532 4519 44,31 14 • m • 1370 0,744 6321 61,97 184 0,141 1199 11,75 15 — ................ 459 0,279 2370 23,24 1089 0,594 5046 49,48 16 — . . . . . . . 438 0,218 1850 18,14 1314 0,707 6006 58,89 17 — . . . . . . . . 962 0,532 4519 44,31 1447 0,774 6577 64,48 18 — ................ 1002 0,551 4681 45,90 1276 0,687 5836 57,22 19 . . . . . . . 1252 0,676 5743 57,29 1431 0,765 6499 63,72 20 — ’. . . . . . . . 1009 0,551 4681 45,90 1150 0,625 5310 52,06 21 — . . . — 922 0,510 4333 42,48 861 0,480 4078 39,98 22 — . . . : . . . 981 0,540 4587 44,98 923 0,512 4350 42,65 23 — ............... 818 0,473 4018 39,40 1112 0,605 5140 50,39 24 — ................ 785 0,443 3763 36,90 1140 0,570 4842 47,48 25 — . . . . . . . 928 0,514 3517 34,48 1029 0,564 4781 46,88 26 — .. ... ... .. 1000 0,551 4618 45,90 1084 0,592 5049 49,51 27 — ............ 899 0,499 4239 41,56 1055 0,577 4902 48,06 28 v .. ! .. 1097 0,538 4570 44,81 1431 0,767 6516 63,81 29 i— ............ 851 0,476 4044 39,65 1326 0,713 6057 59,39 30 • tjO Ji:>7 -o!': 964 0,531 4511 44,23 1298 0,698 5930 58,14 •AU" f ' Middeltal... 40,50 Middeltal... 51,77

16

De Luftmængder, der udsuges fra Hospitalet Lariboisieres kvindelige Afdeling, Pavillon Nr. 1, have altsaa ikke været saa store, som de der her ere fundne for Kommunehospitalets Dagventilation, — dog maa herved bemærkes, at Forsøgene ere anstillede i den varmeste Tid, hvor Middelvarmen var 29,5 0 Cels = 23£ K., — om Vinteren vilde Forsøgene have givet et gunstigere Resultat. For Hospitalets mandlige Afdeling har man en lignende Række Maalinger over de Luftmængder, der igjennem Skorstenen forlade Hospitalet, men jeg skal blot anføre Hovedresultaterne.I Pavillon Nr 4. Ventileret ved Indblæsning..

Observa­ tions- dagenes Antal.

Dagen.

Natten.

1 8 6 5 .

Volum en udsuget pr. Seng.

Volum en udsuget pr. Seng.

M iddel. temperatur.

M iddel. temperatur.

* Cela.

Cub. M.

* Cela.

Cub. M.

September.. October . . . . November ..

1 7 1 2 1 6

29,32 20,10 12,20

27,10 41,06 49,26

46,83 48,30 47 ,0 4

12,45

6,10

1 2 .5 3 ?

I Ligesom for Hospitalets kvindelige Afdeling, have Tal­ lene ikke været saa store, som dem jeg har fundet for Kommunehospitalets Dagventilation, men til Gjengjæld have de ikke været saa lave som sidstnævnte Hospitals Nat­ ventilation. Ved Sammenligning mellem de her anstillede Forsøg og dem i Lariboisieres kvindelige Afdeling vil man bemærke, at Ventilationen foregaaer langt regelmæssigere, hvor Luften udsuges af en Maskine, end hvor det skeer ved Hjælp af Skorstene, hvor den ydre Lufts Temperatur og Fugtighed samt Vindens Virkning giver Anledning til store Forskjelligheder. I St. Petersborg er der i Aarene 1863— 64 bleven op­ ført, en stor Fødselsstiftelse til 134 Barselkvinder. Ventila­ tionssystemet er construeret af en russisk tngenieur, Baron

1?

v. Derschau, der, som det sædvanlig gaaer, til stor Skade for Ventilationen først "blev tilkaldt efter at Bygningen var kommen under Tag, og derfor ikke har kunnet indrette alt saa godt og billigt, som hvis han havde udkastet Planen samtidig med, at Bygmesteren forfærdigede Tegningerne. Det er ventileret ved 8 Skorstene, der om Sommeren opvarmes ved Gas, om Vinteren derimod ikke. Alle Ledninger ere efter de nyere Principer gjorte saa rummelige, at Luftens Hastighed i samme ikke bliver større end 2 å 3 Fod i Sekunden, i Skorstenene er Hastigheden dog noget høiere. Hospitalet opvarmes ved 9 store russiske Ovne, anbragte i den nederste Etage. Forinden Hospitalet blev taget i Brug bleve dets Opvarmnings- og Ventilationsapparater undersøgte af en Commission, bestaaende af den bekjendte Physiker Lentz, Ingenieurgeneralmajor Courbé og Professor Hienhoff. Af Commissionens Beretning, hvoraf der findes et Uddrag i Annales du Conservatoire des arts & metiers, V Bind, frem- gaacr det, at de udsugedc Luftmængder som Middeltal af de Forsøg, der ere anførte, have beløbet sig til 127 Cubikmeter pr. Seng i Timen, altsaa betydelig høiere end Kommune­ hospitalets 77 Cubikmeter og Lariboisieres 51 Cubikmeter, samt at Ventilationen ligesom i Lariboisiere ikke er saa regelmæssig som paa Kommunehospitalet. Forsøgene ere anstillede om Vinteren, altsaa i den gunstigste Tid, hvor- meget der udsuges om Sommeren er ikke maalt. Forresten ere Tallene saameget gunstigere, som det er de Luftmængder, der ere udsugede fra selve Sygeværelserne, og ikke som de andre Steder, tillige de Luftmængder, der udsuges fra La­ triner, Varmekjøkkener etc., samt de uundgaaelige Tilvæxter paa Grund af Ledningernes Utætheder. Saa store Luft­ mængder vil man ikke finde angivet ved noget fransk Hospital, hvor man sædvanlig har holdt sig i Nærheden af 60 Cubik­ meter, — men nok ved de nyere engelske Hospitaler; saa­ ledes angives Luftfornyelsen i det Kgl. Hospital i Glasgow at beløbe sig til 105 Cubikmeter og i Guy’s Hospital i 2

1$

London efter Ingenieur Rosser’s Indberetning 109 Cubikmeter pr. Syg og Time. 2) Hv o r l e d e s er den om Dagen ved Ma sk i ne rn e ud sug e d e Lu f t f o rd e l t over Ho s p i t a l e t ? Efterat det var blevet fundet, at der fra Hospitalets 4 Hovedledninger om Dagen udsuges 140,9, 127,2, 160,8 og 132,7 Cubikfod Luft i hver Sekund, var det næste Spørgs­ maal, der burde undersøges: udsuges disse Luftmasser jevnt fra hele Hospitalet, eller er der enkelte Dele, der faa en kraftigere Ventilation end andre, og da: hvorledes for­ holder det sig? Det vilde for at komme til Kundskab herom have været det heldigste, om man kunde i selve Sygestuerne maale de Luftmængder, der udsugedes, men dette var paa Grund af Udsugningsaabningernes langagtige Form ikke mu­ ligt. Jeg har derfor maattet maale Luftmængderne paa Lof­ tet. Da det vilde blive for vidtløftigt at udstrække disse Undersøgelser over hele Hospitalet, har jeg indskrænket mig til Fløien E, samt Halvdelene af G og A. I Hovedledningen, omtrent over Midten af hver af de store Sygestuer, har jeg ladet anbringe Aabninger hvorigjennem det mindre Anemo- meter kunde sættes ned i Ledningen. Aabningerne benæv­ nes paa Tegningen Nr. 1 med Bogstaverne a, b, . . . f; i de to Ledninger fra Retiraderne vare ligeledes Aabninger anbragte, den nærmest ved Midterfløien A er kaldet den første. Forinden Maalingerne begyndte, foretoges ligesom tidligere foreløbige Forsøg for at bestemme, i hvilken Dybde Anemometret burde nedsænkes for at give den rette Middel­ hastighed, og der fandtes for Aabningerne a b c d e f Dybde under Overkanten 21" 21" 18" 15" 12" 9". I Retiradeledningerne og andre mindre Ledninger, hvis Sidelinie ikke er større end 18", er Anemometret anbragt i Midten af Ledningen. Maalingerne ere anstillede paa to forskjellige Maader.

19

Ved dem, jeg foretog i den første Tid af Undersøgelserne, blev Anemometret nedsat paa et eller andet Punkt i Ledningen, og henstod der i flere Timer, indtil Maskinens Standsning afbrød Forsøget; — ved de senere, hvor det var mig om at gjøre, i Løbet af en halv Dag, at faa foretaget Maalinger over hele Strækningen, betragtedes Maalingen som færdig, naar Anemometret havde gjort 10 a 20,000 Omdreininger; for imidlertid at sikkre mod Feiltagelser, blev Tiden for hver 1000 Omdreininger noteret. Differentserne maatte, hvis For­ søgene vare rigtige, ikke afvige mere end 1 a 2 Sekunder fra hinanden. Som Exempel skal jeg afskrive en af de- paa denne Maade erholdte Tabeller, samt vise, hvorledes Bereg­ ningen er foretagen. For de øvrige Forsøg meddeles kun Hovedresultatet. Undersøgelser for at finde Luftens Hastighed i Hovedledningen ved Aabningen a den 31te August 1868. Ledningens Dimensioner 36" x 36". Tversnitsareal = 9

Tælle- appa- ratet.

Tiden.

Diffe- rents.

T. M.

49 50

12

23 4.11.70 24 » » 80, 22 » ■* 90 23 „ 12.00

12‘ 57”*20* 12- 53-32-

12* 53m32* 12-49-43-

3m49* 3"* 48* Til de ferste 10,000 Omdreininger har Anemometret brugt 3m49* = 229 Sec. til de næste 10,000 3”*48* = 228 — altsaa til 1000 Omdreininger 22,85 Sec. hvortil svarer en Hastighed = 11,93'-..-

51 r> 52 53 53 57

» » 10 » * 20 n n 30 » „ 40 » n bO n » 60 4.12. 70 4.13. 70

23 23 22 24 22 23

12 12

Man vil see at Anemometret under hele Forsøget har bevæget sig rundt med stor Regelmæssighed, at Differentserne 2*

paa enkelte Steder variere 2 Sekunder fra hinanden, er ikke Anemometrets Skyld, men ligger i den Vanskelighed, der er ved paa et almindeligt Lommeuhr, med krybende Sekundviser, at aflæse Tiden tilbørlig nøiagtig.

Tabel over Luftens Hastighed (i Fod i 1 Sekund) i de forskjellige Punkter af Ledningerne paa Loftet.

Punktet i Ledningen.

Vindens Betning.

2 den Retl- rade- led- nlng.

Iste Reti­ rade. led­ ning.

Datum.

Kirke­ salen.

Øst do. do. do.

14 Aug......... 16 - . . . . 17 - . . . . 18 - . . . . 19 — . . . . 20 - .... 21 - .... 22 - .... 25 - . . . . 26 - 28 - . . . . 29 - . . . . 31 — Form. 31 - Eftr.. 1 Sept. 3 - Middelhastig­ hed.......... Tversnits- areal i Luftmængdei lSek.iCub.'

5,05

3,24 3,52 3,36

5,32 5,17!

2,74 2,50 2,85

stille S.V.

5,90!... 5,90;

5,77 4,64 4,41 5,23 6,64 5,92 5,20

4,12

3,39

8,10

5,80 11,30 I 5,73 11,93 1 6,58 11,58 ! 6,33 12,07 ! 6,95 ......... i 6,38

S. S.V. s. V. stærk, ustadig S.V. N.V. svag

9,07 8,87

6,48 8,14 8,60 8,18

0,68 i, 6*3 5,38 1,50 3,46 3,88 5,64 1 6

4,44 5,46 5,60 5,32

10.03 10.03 10.03

2,61

2,67

4,79 4,99

11,72

9,60

7,90

4,35 1,27?

6,00

3,25 2,25

6,46

2,25 7,56

2,25 4,90

2,25

105;48

51,03 10,78 24,45

13,50172,57

14,14 2 , 86 ?

6,01

Det er ret heldigt, at Forsøgene ere bievne udstrakte over et større Antal Dage, da derved den Indflydelse, som

21

Vinden har paa Ventilationens Gang, er fremtraadt. Det er navnlig ved Ketiradeledningerne, især den 2den, hvor Sug­ ningen er svagere, at dette viser sig. Den 16de, 17de og 18de August var Vinden østlig, altsaa gunstig for de store Sygeværelser, men ugunstig for Eetiraderne og de Pavillon­ værelser, der vende Vinduerne mod N. V .; Hastigheden i den 2den Eetiradeledning har derfor kun været 3,24, 3,52 og 3,36 Fod; senere da Vinden blev vestlig voxede Hastigheden til. 4, 5 å. 6 Fod. Den 14de, 15de og 25de August er der ved Aabningen f, der fører Luften fra Pavillonstuerne Nr. 16, 36 og 56 i Eubrikken sat et ?, Hastigheden i Ledningen var saa lille, at Anemometret stod stille, selv den 29de Aug. da Vinden var S.V. var Hastigheden ikke større end 0,68 Fod, — da Anemometret imidlertid ikke angiver Hastigheden under 1 Fod i Secundet med den Nøiagtighed som større Hastig­ heder, har jeg tilføiet et ? Da jeg antog at Grunden maatte skyldes den Omstændighed, at i alle de store Sygestuer, baade Ventilerne ved Gulvet og de ved Loftet vare aabne, lod jeg den 31te August Formiddag alle de øverste Ventiler lukke, — Tabellen viser at de Luftmængder, der passere Punkterne e og f, derved ere bievne væsentlig større. I de Værelser, hvor Udsugningsaabningens Form tillod di- rect'e Maalinger, har jeg naturligviis foretrukken at anstille dem der, fremfor paa Loftet; saaledes har jeg ved en Kække særdeles omhyggelige Undersøgelser funden den Luftmængde, der udsuges af Officiantværelset TT paa 2den Sal, den 21de October at være 3276 Cub' i Timen, og den 22de 3320 Cub.', — og næsten de samme Tal for det neden under liggende Værelse HH, For Pavillonværelset Nr. 36 har jeg med vestlig Vind funden Tallene 3 2 4 0 og 4 4 2 8 Cub i k f o d i Timen, med østlig Vind derimod saa s v a g og usikker at den ikke kan maales. De Luftmængder, der om Dagen udsuges, ville fordelte paa de enkelte Værelser omtrent blive Følgende;

22

Den halve OfficiantfJøi G 10,60 Cub/ i Sec, eller 3200 pr. Patient i Timen. Sygeværelserne Nr. 2, 20, 40. 19,86 Cub/ i Sec. eller 2323 pr. Patient i Timen. Sygeværelserne Nr. 4, 22, 42. 19,13 Cub/ i Sec. eller 2299 pr. Patient i Timen. Sygeværelserne Nr. 6, 24, 44. 19,62 Cub/ i Sec. eller 2354 pr. Patient i Timen. Sygeværelserne Nr. 8, 26, 46. 14,14 Cub/ i Sec. eller 1697 pr. Patient i Timen. Sygeværelserne Nr, 10, 28, 48. 12,35 Cub/ i Sec. eller 1502 pr. Patient i Timen. Pavillonstuerne 8,60 Cub/ i Sec. eller 608 pr. Patient i Timen* 1ste Retiradesystem 13,50 Cub/ i Sec. eller 16,200 Cub/ i Timen for 2 Retirader og mellemliggende Kjøkken. 2det Retiradesystem 10,78 Cub/ i Sec. eller 12,936 Cub/ i Timen for 2 Retirader og mellemliggende Kjøkken. , Det bør strax bemærkes, at de Tal, der angives for de store Sygeværelser, ere lidt for høie, da jeg dels har regnet de smaa Luftmængder, der udsuges fra Stuekonernes Væ­ relser, som udsugede fra det tilhørende Sygeværelse, dels kommer der fra Utætheder nogen fremmed Luft ind i Hoved­ ledningen, som ikke har passeret Sygestuernes Ventiler, men hvor store disse Tilvæxter ere, er desværre ikke mulig at angive. Det er naturligviis kun de Utætheder, der maatte findes i Kjælderen eller paa Loftet, der virke skadeligt. Det vil af Tabellen sees, at medens der fra Enkeltstuerne udsuges omtrent 3200 Cub/ pr. Patient i Timen, er den for de 3 første af de store Sygestuer omtrent 2300, og for de følgende 1700 og 1500. For Pavillonstuerne er anført 608 Cub/ pr. Patient i Timen, men Ventilationen er her saa usikker, at den godt den ene Dag kan beløbe sig til 900 og den næste til 300 eller endnu mindre, alt eftersom Vinden har en gunstig eller ugunstig Retning for vedkom­ mende Stue,

2a

Samtidig med de anemometriske Maalinger har jeg til Control maalt Sugningen paa 10 forskjellige Punkter langs med hele Hovedledningen. Det er forbunden med endeel Vanskeligheder at erholde disse smaa Størrelser tilstrækkelig nøiagtige, navnlig fordi de idelig forandre sig, ethvert Vindstød angives øieblikkelig af Instrumentet. Punkterne ere angivne paa Tegningen Nr. 1 med Tallene 1 — 10 . Nr. 1 er i Nærheden af Nedgangsbrønden, Nr. 10 over Pavillonstuen Nr. 56. De angivne Tal for Sugningen be­ tyder den Vandhøide udtrykt i Millimeter, som Sugningen kan bære. . ,7 Millim. Millim. Millim. Millim. Millim. Millim. Millim. Millim. Millim. Millim. 5 Aug.... 2,98 2,70 2,59 2,12 ei maalt ei maalt 0,60 0,16 0,09 0,04 6 — . . . 2,85 2,45 2,40 1,97 do. do. 0,51 0,09 ? ? 13 — . . . 3,10 2,74 2,64 2,37 2,00 1,30 0,77 0,23 0,18 0,17 21 - . . . 3,10 2,72 2,67 2,00 1,58 0,94 0,41 0,08 ? ? 29 - . . . 2,92 2,60 2,46 2,03 1,58 1,10 0,62 0,21 0,14 0,09 31 - . . . 2,91 2,70 2,42 1,97 1,82 1,42 0,90 0,55 0,34 0,13 Middeltal 2,98 2,65 2,53 2,08 1,74 1,19 0,63 0,22 0,19 0,11 Man vil af Tabellen see, hvorledes Sugningen aftager, jo længere man bortfjemer sig fra Nedgangsbrønden, og at Uregelmæssighederne med det samme tiltage. Ved Punktet Nr. 10 var Sugningen den 5te August 0,04 og den 13de 0,17 Millimeter altsaa 4 Gange saa stærk, den 6 te og 21 de August var den saa svag, at den ikke kunde maales hverken ved Nr. 9 eller Nr. 10, ja enkelte øieblikke er den endog gaaet i modsat Retning. 3) Hvorledes er den om Natten uden Maskinernes ■ Datum. JS 1. M 2. 3. Jlff 4. M 5. M 6 . Jti 7. M 8 . M 9. .røio.

Hjælp udsugede Luft fordeelt over Hospitalet? Vi have seet, at de Luftmængder, der om Natten ud­ suges af Træskorstenene, ere meget forskjellige, og at Middel

24

tallet af de anstillede Forseg ikke er større end V? af Middeltallet for de Luftmængder, der udsuges om Dagen. Medens det ved Dagventilationen kun er i Pavillonværelserne, at Luften i Ledningerne en enkelt ugunstig Dag ved stærke Vindstød kan standse eller træde tilbage og strømme ud i Værelset, er det ved Natventilationen Regelen, at den ene Deel af Hospitalets Sygestuer forsynes med Luften fra de andre Sygestuer, og det ikke i enkelte Pust, men i stadige Strømme. Det afhænger af Omstændighederne, om der i en Sygestue en Nat vil strømme Luft ind i Udsugnings­ ventilen eller træde Luft ud af den. I det sjeldnere Til­ fælde, at det udenfor er fuldkommen blikstille, vil det være Luften fra Sygeværelserne i Stueetagen, der træder ud af Udsugningsventilerne paa 1ste og 2den Sal, — er der der­ imod nogen Vind, og den behøver ikke at være særdeles stærk, er det Værelserne paa Læsiden, der erholde Luften fra Localerne paa Vindsiden. Ved nordøstlige, østlige og og sydøstlige Vinde vil det være Luften fra de store Syge­ stuer, der strømmer ud i Pavillon- og Enkeltstuerne, ved Vinde af vestlig Retning, der her i Landet ere særdeles hyppige, er det Luften fra Pavillon- og Enkeltværelserne, samt fra Retiraderne, der føres ind i de store Sygeværelser. Man skulde synes, at Luften i Ventilationsledninger maatte være af samme Beskaffenhed som Luften i de Localer, hvorfra den er tagen, men dette er ingenlunde Tilfældet. Den, der først har gjort opmærksom herpaa, er afdøde Professor Peclet, der beretter, at da han en Dag undersøgte Appelskorstenen, der udsugede Luften fra det ældre Depu­ teretkammer i Paris, blev han forbauset over den over­ ordentlige ubehagelige Stank, der var i Skorstenen, uagtet Luften i Salen, hvor der var 1000— 1100 Mennesker, var bden Lugt, og Skorstenen fuldkommen reen. Senere er dette Phænomen iagttaget paa mange Steder. En ung Ingenieur, der af General Morin var anmodet om at anstille nogle Maalinger 1847 i Hospital Beaujon, havde nær mistet Livet

25

ved blot i kort Tid at holde Halvdelen af Legemet inde i Skorstenen; han var næsten kvalt. Et lignende Tilfælde er i 1860 hændt en anden Ingenieur, der undersøgte Ventila­ tionen i Palais de justice’s Appelskorsten. Den Luft, der findes i Kommunehospitalets Hovedledninger, har en høist ubehagelig Lugt, reent forskjellig — saa forekommer det mig — fra Lugten i Sygesalene, ved Maskinen er den allerværst. Man forklarer Phænomenet ved at antage, at der i Udaandingen samt i Hududdunstningerne findes orga­ niske Produkter af ubekjendt Sammensætning, men som meget let decomponeres eller indgaae andre Forbindelser, der ere ledsagede af ilde Lugt. Det er ikke alene i Lednin­ gerne, at Luften forandres, men overalt hvor Forholdene tillade den i længere Tid at staae stille, iagttages det samme; stiger man saaledes fra 2den Sal op ad Loftstrappen, mærker man tydelig, at Luften er bleven siettere, idet man nærmer sig Døren, der aflukker Trappen fra Luftet. 4) Hvad er Grunden til at P a v i l l o n væ r e l s e r n e s Da g v e n t i l a t i o n er mi ndr e end de ø v r i g e Vær e l s e r s , samt at Na t v e n t i l a t i o n e n er u t i l f r e d s t i l l e n d e ? Der er saa mange Aarsager, der kan have bidraget til den førstnævnte Ulempe, at der er hengaaet endeel Tid, for­ inden det blev mig klart, hvad Grunden var. Man kunde tænke sig, at det skyldtes Utætheder i Ledningerne, samt at Udsugningsventilerne for de Nedgangsbrøndene nærmest liggende Værelser vare beregnede lidt for rigelige; — at disse Grunde bidrage noget, navnlig den førstnævnte, er utvivlsomt, men den egentlige Aarsag skyldes noget Andet. Det var et Tilfælde, der ledede mig paa det rette Spor. Jeg har tidligere omtalt, at Sugningen oppe paa Loftet ved Nedgangsbrønden i Fløjen G var 2,98 Millimeter Vandhøide, eller med et rundt. Tal 3 Millimeter. Paa det tilsvarende Sted i Fløen F er den lidt stærkere, som Middeltal 3,33 Millimeter Vandhøide. I Maskinhuset havde jeg hidtil ikke

26

maalt den, den maatte, da det altid er forbunden med noget Tab i Kraft at lede Luft en saa lang Vei, være 1 å 2 Millimeter høiere, antog jeg. Da jeg en Dag maalte Sugningen i Maskinkuset, blev jeg i høieste Grad overrasket, ved istedetfor 4 a 5 Millimeter at finde i den kvindelige Afdelings Ventilator 8 Millimeter og i den mandlige 10 a 10,8 Millimeter Vandhøide. Paa Veien fra Nedgangsbrøndene paa Loftet til Maskinhuset tabtes altsaa 5 Millimeter og 7,1 Millimeter. Hvis de murede Nedgangsbrønde og Ledningerne under Gaarden vare utætte og der altsaa blev suget betydelige Qvantiteter fremmed Luft ind i Ledningen, lode disse store Tab sig let forklare. For at forskaffe mig Vished herom, anstillede jeg en Kække anemometriske Maalinger i Maskinhuset, ca. 20 Fod fra det Sted, hvor Luften træder ind i den Ventilator, der suger fra den mandlige Afdeling af Hospitalet. Det var intet heldigt Sted at anstille Maalinger paa, da Luften kort forinden har lidt flere Bøininger, der gjøre dens Bevægelse i Ledningen ujevn, men der var intet andet Valg. Medens Luftens Ha­ stighed i Hovedledningen oppe paa Loftet, ligesom ved enhver retliniet Ledning, blev funden størst i Midten af Ledningen, og mindst ved Siderne, fandt jeg her i følgende Dybder fra Ledningens Overkant 4" 12" 18" 24" 30" 36" 42" 46±" Hastighed i Fod i Sekunder 14,55 12,97 12,42 12,15 12,31 12,92 14,95 17,0. Hastigheden i Midten af Ledningen har altsaa været lidt over 12 Fod, ved Overkanten 14^ Fod og ved Bunden 17 Fod. Paa Grund af disse forunderlige Forhold er det umuligt med Sikkerhed af de herværende Data at beregne, hvor stor Luftmængden har været, men saameget kan dog skjønnes, at den ikke har været væsentlig større end oppe paa Loftet, saa at Utætheder ikke ere Grunden til det store Tab i Trykhøide. Den egentlige Aarsag til, at Tabene i

27

Kraft blive saa betydelige, er Ledningernes altfor ringe Dimensioner, i Forhold til de betydelige Luftmasser, der skulle passere dem, hvilket atter nødvendiggjor, at Luften maa bevæge sig igjennem samme med for store Hastigheder. Det er ikke alene Ledningerne under Gaarden, der ere for snevre, men det samme er Tilfældet næsten overalt i hele Hospitalet. Den Erkjendelse, at man, for at et Ventilations­ system tilfulde skal opfylde sin Bestemmelse,' maa lade Luf­ ten gaae med meget smaa Hastigheder, og som Følge heraf give Ledningerne særdeles betydelige Dimensioner, er man allerede for længere Tid siden kommen til i Frankrig. Ved et Keiserligt Dekret af 29de Augufct 1862 blev der nedsat en Commission for at undersøge Sundheds Forholdene ved de franske Hospitaler. Som Bilag til den af Commissionen indgivne Rapport, følger der en Instruction over de alminde­ lige Dispositioner og de Proportioner, der bør vælges ved Ventilationsapparater i Hospitaler, forfattet af General Morin. Der foreslaaes heri, at Canalerne bør gjøres saa rummelige at Hastigheden i deførste Udsugningsledninger bliver 0,7 Meter eller 2,25 Fod i Hovedledningens Begyndelse bliver 1 ,oå 1,2 M.eller 3,2 a 3,8 Fod senere i Ledningen bliver 1,4 Meter eller 4,45 Fod i Midten af Skorstenen bliver 1,8 Meter eller 5,78 Fod og ved Skorstenens øverste Deel noget over 2 Metereller 6,37 Fod. Den største Hastighed, man der tilraader, er altsaa 6 a 7 Fod, og det er kun for bedre at modstaae Vindens Ind­ virkning, at man er gaaet saa høit. Her ved Kommune­ hospitalet ere Hastighederne i de lodrette Ledninger 1 å 3 Fod i Sekunden i Hovedledningerne voxede indtil 12 a 13 Fod i Sekunden i Nedgangsbrøndene (Tversnit 18,3 □ ') til 14,6 a 16 Fod nnder Gaarden (Tversnitsareal 19,6 □ ') til 13,6 a 15 Fod. Dog maa det, naar man sammenligner de to Rækker Talstørrelser, bemærkes, at man, hvor man har en kraftig Dampmaskine til at drive Ventilationen, ikke behøver i den

28

Grad at være ængtelig for de store Hastigheder, som i de Tilfælde hvor Sugningen skeer ved en Skorsteen. Naar man vil beregne Luftens Gang igjennem en regel­ mæssig Ledning, benytter man Formler, der vel ikke angive den sande Naturlov, der er ubekjendt, men som dag Erfaringen har vist give tilstrækkelig nøiagtige Resultater for alle prak­ tiske Tilfælde. Anderledes er derimod Forholdet ved en Canal som Hovedledningen paa Loftet, der idelig modtager Tilvæxter af ny Luft fra Biledningerne. Paa det Sted, hvor en mindre Ledning udgyder sit Indhold i en større, dannes der paa Gnind af Ledningernes forskjellige Retning i Sam­ menstødspunktet en Mas'se Hvirvler, der foranledige et Tab i Kraft. Tabet bliver endydermere forøget ved at det, for at forhindre Luften i Hovedledningen fra at afskjære Luften i Biledningen, har været nødvendigt at opstille Skjærme, hvor Biledningerne indmunde i hine, i samme Retning som Luft­ strømmen i Hovedledningen. Yed enhver saadan Skjærm opstaaer der en Contraction, der igjen giver Anledning til Tab i Kraft. Hvor store disse Tab ville blive, kan man paa Videnskabens nuværende Standpunkt ikke forud beregne, man kan kun danne sig et Skjøn derom, men saameget veed man med Vished, at Tabene ikke voxe med Hastighederne, men derimod med Hastighedernes-Kvadrat. Har man taget Feil i sit Skjøn af en eller anden Modstand, saa bliver Feil- tagelsen 9 Gange saa stor paa de Steder, hvor Luften har en Hastighed af 12 Fod, fremfor hvor den kun har en Hastighed af 4 Fod. Ved et mindre Anlæg ville disse Tab* der ved et stort faa saa megen Indflydelse, næppe blive be­ mærkede. En graphisk Fremstilling af Sugningens Aftagelse vil tydeliggjøre, hvorledes det just er paa de Steder, hvor alle Biledningerne støde til Hovedledningen, at det største Tryk­ tab finder Sted. Paa vedlagte Tegning Nr. 2 er der paa en ret Linie afsat Punkter 1, 2— 10, svarende til de Punk­ ter paa Hovedledningen, hvor Sugningen blev maalt. I Punk­ terne ere oprejste lodrette Lipier, og paa dem afsatte en

Længde svarende til Sugningen paa vedkommende Punkt, altsaa 2,98 i Nr. 1, 2,65 i Nr. 2 o. s. v. og disse nye Punk­ ter ere forbundne med hinanden med rette Linier, der an­ give, hvorledes Sugningen aftager. De Steder, hvor en Bi- ledning udmunder i Hovedledningen, ere markerede med en lille Firkant, ligesom de Steder, hvor jeg med Anemometret har maalt Luftens Hastighed, ere angivne ved Bogstaverne a— f. Imellem Punkterne 1 og 4 er Afstanden ligesaa stor som imellem 4 og 8, paa den førstnævnte Strækning optager Ledningen ikke megen Luft (fra 4 Biledninger 35,4 Cub' i Sekunden), og Hastigheden er omtrent 11 a 12 Fod hele Veien, Tabet i Sugning er 2,98 Millimeter -f- 2,08 Millimeter = 0,90 Millimeter Vandhøide. Fra 4 til 8 optager Lednin­ gen fra 11 Biledninger store Luftmængder (91,4 Cub' i Sek.) og Hastigheden voxer fra 4£ Fod til henimod 12 Fod, Tryk­ tabet er 2,08 -f* 0,22 = 1,86 Millimeter, altsaa dobbelt saa stort som for den første Strækning. Grunden til, at Sug­ ningen er saa svag i Pavillonerne, er altsaa, at en Deel af dens Kraft forinden er bleven forbrugt til at overvinde Mod­ standene paa det Stykke af Hovedledningen, der ligger over de store Sygeværelser. For at forvisse mig oin, at For­ holdene vare ligesaa ved de 3 øvrige Hovedledninger over Fløiene B, C og D, har jeg ogsaa der maalt Sugningen paa en Mængde Punkter, men er overalt kommen til det samme Resultat. Det er ikke alene i Hovedledningen paa Loftet, men ogsaa i de murede Ledninger, der føre ned mod Maskin­ huset, at der finder betydelige Krafttab Sted. Det største er paa det Sted, hvor Hovedledningen paa Loftet føres ind i Nedgangsbrønden, Luften boies her 4 Gange i en anden Retning, og Tabet forøges endmere ved at Hastigheden her forøges 2 Fod. Ved Bunden af Nedgangsbrøndene og ved Opgangene til Maskinhuset finde ogsaa Krafttab Sted, men de ere noget mindre end det førstnævnte. Hvis Meningen har været, at Sygestuerne skulle for­ synes med frisk Luft fra de to 4 " høie og 10" brede Tilled-

30

ningscanaler under Gulvet, saa ere de ogsaa meget for snevre; i Virkeligheden er det fra det over Døren anbragte Vindue, at de store Sygestuer erholde Størstedelen af deres Luft, — i Officiantværelserne, hvor det omtalte Vindue over Døren ikke findes, og derfor Tilgangen af frisk Luft er besværlig- gjort, søger den ad alle mulige Veie at bane sig Adgang, blandt andet om Sommeren ned af Røgskorstenen og gjennem Kakkelovnen ud i Værelset. Det er uheldigt, at man ikke, som i Lariboisiere, har gjort Luftcanalerne under Gulvét gjennemgaaende, Vindens uheldige Indflydelse paa Pavillon­ værelsernes Ventilation vilde da have været betydelig mindre. Ere Ledningerne for snevre for Dagventilationen, hvor de drivende Kræfter ere betydelige, saa gjælder dette endnu mere Natventilationen, hvor de drivende Kræfter ere smaa; hvis Ledningerne havde været rummeligere, vilde Anemo- metret vel have angivet, at større Luftmængder passerede Skorstenen, men aldeles fri for alle de Tilfældigheder, som Vinden foraarsager, var man ikke bleven. Efter det her udviklede vilde man ved at gjøre Hoved­ ledningen paa Loftet større og derved formindske Tabene kunne opnaae, at de sidste af de store Sygestuer samt Pavillonværelserne erholdt en kraftigere Ventilation, der vel nok knnde naae 2000 Cubikfod pr. Patient i Timen. Jeg vil imidlertid ikke foreslaa denne Forandring, da jeg ikke troer man vil blive tilfreds med Udfaldet. Da man for længere Tid siden begyndte at beskjæftige sig med Ventila­ tionen af Hospitaler, antog man, at en Luftfornyelse af 6 Cubikmeter pr. Syg i Timen maatte være tilstrækkelig, da dette viste sig for lidt, gik man til Tallet 12, og da Hospital Lariboisiere i 1852 skulde bygges, var Bestem­ melsen, at Luftfornyelsen skulde være 20 Cubikmeter pr. Syg. Ved Frankrigs første Techniker, den høitfortjente General Morins energiske Anstrengelser lykkedes det imidlertid, at faa dette Tal op til 60 Cubikmeter, eller 1912 danske Cubikfod, og det var en uhyre Forbedring, der derved blev indført. Efter

V