292665679

ens, saaledes at de kunne benyttes til hvadsomhelst. Mere skal der ikke afgøres paa det nuværende Tidspunkt. Til Slutning skal jeg kun gøre opmærksom paa, at jeg har faaet anbragt alle Lokaler i tre Etager, medens der i de andre Projekter er forlangt fire eller fem. Skulde man ønske Bygningen forøget med en Mezzaninetage, kan det gøres, men det skal man nødig gribe til, da den hverken udvendig eller ind­ vendig er til Pryd. Og i Stedet for at kaste Pengene bort til overflødig tykke Mure, overflødige Korridorer o. s. v., maa man hellere bruge dem til Lokalernes Udstyr med Maleri og Skulptur. Eksempelvis skal jeg nævne, at der i en saa­ dan Bygning burde findes Malerier, forestillende de vigtigste Begivenheder i vort Lands politiske Historie, og at der i Forsalene passende kunde opstilles Buster af fremragende Politikere, saaledes som man saa ofte træffer det i andre Lande, og dette kan forhaabentlig opnaas, naar man bærer sig lidt fornuftig ad. Jeg skal ikke angive, hvor stor en Sum, der efter min Formening kan spares til dette Formaal ved en fornuftig Økonomi, men kun bemærke, at det Rigsdagen forelagte Projekt indeholder ca. 36 000 Q Alen Etage, medens min Plan kun har 22 000 og dog indeholder det samme. Saa kan man selv gøre Regne­ stykket. Mit personlige Forhold til dette Spørgsmaal vedkommer i Grunden ikke Sagen, men det er dog nødvendigt, at det omtales. Det burde maaske endog have staaet i Spidsen, eftersom det ikke er ualmindeligt, at man først spørger: »Hvad mener han? hvad vil han tjene?« Jeg nødes derfor til at sige* at jeg heldigvis ikke er trængende, og at jeg, som oftere udtalt, ikke tænker paa at blive Architekt i dette Tilfælde, idet jeg maaske næppe vil komme til at se Bygningen paabegyndt og endnu mindre opleve dens Fuldførelse. Jeg holder fremdeles paa, at Thorvald Jørgensen bør være Bygningens Architekt, idet hans Projekt efter min Opfattelse er det bedste af dem, der er fremkomne, og det indeholder brugbare Elementer. Men han maa finde sig i, at jeg som den mere erfarne kan se en hel Del Mangler deri, som dog ikke alle er fremkomne ved hans Skyld. Det, som bevæger mig, er, at jeg har Følelse for mit Lands Ære, og selv om ingen anden kan se det, saa kan jeg se, at her er Fare for, at man begaar et Misgreb, der mildest talt ikke vil blive et Vidnesbyrd om Samtidens Kunst­ sands. Under saadanne Forhold vilde jeg faa min Del med af Skammen, hvis jeg sad stille; men det vil jeg ikke. Det er derfor, jeg gør alt, hvad jeg kan, og jeg maa tale højt, da der i Danmark er saa mange døve Øren. Jeg lader mig ikke udelukke, hvor der er Tale om et saa vigtigt Spørgsmaal, og jeg er forberedt paa at falde, men saa ved jeg, at jeg falder med Ære, og jeg ved ogsaa, at man om nogle Aar vil indrømme, at jeg havde Ret; det har jeg oplevet adskillige Gange. Skulde nogen have Lyst til at kalde dette for Praleri, skal det være ham tilladt. Januar 1906. V. K lein .