292665679
Købet samtidigt med det afbrændte KristiansbOrg. Man har saa tidt be klaget, at det er nedrevet og har endog talt om, at det burde genopføres. Vel — lad os da benytte denne fornemme og elegante Bygningsgruppe til Forbillede; den passer akkurat til Opgaven, og dens kunstneriske Hovedfor mer er adskilligt mere værd end baade Christian VI’s og Frederik VTs kjøben havnske Slotte.
Hørsholm Slot, opført 1740, nedbrudt 1810.
Ordningen i det Enkelte vil ikke berede nogen Vanskelighed. Jeg har gentagne Gange udtalt, at der vil blive Plads nok til alt det, der forlanges i Programmet, selv om man nedbryder det meste af østre og vestre Fløj; jeg har endog forsøgt at bevise det med et Regnestykke (Architekten 7. Aargang Pag. 394), men jeg ved, at der alligevel er dem, der forholde sig skeptisk, og da en Tvivl paa dette Punkt vil fælde hele Forslaget, har jeg set mig nødt til at udarbejde en Plan til en Rigsdagsbygning, der følger hoslagt paa Blad I. Det er i Hovedsagen den samme, jeg fremlagde for nitten Aar siden, kun er der lidt ændret, da Programmet dengang var noget anderledes. Beskrivelsen findes nedenfor. Som man ser, har jeg ikke indladt mig paa at bestemme, at dette skal være Formandens, dette Ministrenes, dette Bureauchefens Værelse o. s. v.; havde jeg gjort det, vilde jeg kun have fristet Bedømmerne til at for tabe sig i Enkeltheder og overse det væsentlige, nemlig Spørgsmaalet 0111 hvor vidt der overhovedet er Plads nok, og hvorvidt Lokalerne, navnlig de store Sale, Vestibulen og Hovedtrappen kan anbringes paa en hensigtsmæssig og smuk Maade. Jeg anser det for en Fejl, at man har forelagt Rigsdagen detaillerede Tegninger, der kun forvirre; Rigsdagens Medlemmer ved lige saa godt som jeg, at Spørgsmaalet om Enkelthederne maa afgøres ved en senere Forhandling mel lem dens Embedsmænd og Architekten. Det fremgaar af min Skizze og dens Beskrivelse, at der er Plads nok, og at alle Lokaler er af den Art, at de kunne gøres større ellef mindre, hvis det behøves, samt at Adgangen til dem alle er — 8 —
Made with FlippingBook flipbook maker