292665679

d i t i o n e l l c Op f a t t e l s e af, hv o r da n e g e n t l i g et Sl ot skal se ud; særlig kan man ikke faa Forestillingen om Christian VI’s og Frederik VI’s kjøbenhavn­ ske Kongeborg ud af Hovedet. Dette er ganske naturligt; jeg erindrer selv, hvorledes jeg studsede, da jeg første Gang saa Tuillerierne og navnlig Versailles, der er en umaadelig lang og forholdsvis lav Bygning eller rettere en Gruppe af Bygninger, hel forskellig fra det Slot, jeg kendte fra Kjøbenhavn. Og dog maatte det indrømmes, at Lud­ vig XIV ikke stod tilbage for Christian VI i Forstand paa, hvad en Konges Værdighed maa forlange. Dette Ungdomsindtryk var saa slaaende, at jeg endnu erindrer det efter henved halvtredsindstyve Aars Forløb, og det har sikkert bi­ draget til at klare mine Begreber. Det lærte mig at forstaa, at der end ikke for Slotte gives nogen Type, som er fastslaaet engang for alle. Selv de kjøbenhavnske Slotte have været af hel forskellig Art. Absalons har næppe været andet end et Taarn, omgivet af Brædeskure og en Ringmur; det ombyggedes og tilbyggedes uophørlig, og i Aarhundreder stod det som et broget Kompleks af mange forskellige Ifygninger med allehaande Former og Farver. Men et Slot var det alligevel. Fra en senere Tid har man, om end ikke paa dette Sted, en Mængde Slotte, opførte af Frederik II og Christian IV; de havde hel andre Former, og efter dem kom Christian YT s og Frederik VI’s store Kaserner. I andre Lande er Forholdet det samme; der er ikke blot Forskel, men der er Modsætning mellem de elegante franske Slotte fra det 16de Aarhundrede og deres skumle Forgængere; Formerne vedblive at variere: Chambord, Louvre og Versailles have meget lidt tilfælles; hvis Napoleon havde faaet Tid til at bygge et stort Slot, kan man være sikker paa, at det ikke var blevet som Ludvig XIV’s, men snarere som Trianon. For­ merne skifte mindst en Gang i hvert Aarhundrede, og dette er, som det skal være: Tiderne forandres, og Slottene faa deres Præg af de politiske og kunst­ neriske Samfundsforhold, under hvilke de er opførte (Folketh. Tid. Sp. 2495). Derfor maa Kjøbenhavns nye Slot blive noget helt andet end de tidligere, hvis det ikke skal være en Anakronisme; vore Forhold omskabtes saa fuldstændig i 1848, at hvis man nu gaar hen og bygger en mere eller mindre vellykket Kopi af Christian VI’s eller Frederik VI’s Slot, vil det for Eftertiden komme til at se ud, som om Forholdene paa vor Tid var de samme som dengang, hvilket dog næppe er Meningen. Eller det vil fortælle, at den kunstneriske, sunde Sands var fuldstændig udslukket i 1906, hvilket man ogsaa nødig skal udsætte sig for. Den architektoniske Udvikling foregaar dog ikke paa den Maade, at en Ar- chitekt sætter sig hen og laver »noget for hans Tid karakteristisk«; det gaar meget naturligere til. Bygherren stiller ham en Opgave, der er en anden end den, der stilledes hans Kolleger for hundrede Aar siden; han forsøger paa at faa den til at passe ind i de traditionelle Former, men opdager snart, at det gaar ikke saa glat: det kan endog hænde, at han erklærer det umuligt at løse Opgaven eller siger, at man maa finde sig i, at det blev noget Kludder*). Men *) Nyrop udtalte paa Architektmødet 19. Oktbr. 1905: »Dersom Forholdene, Politik og Rigsdag forlanger det . . . maa man lade alle Fordringer om at lade Slot og Rigsdag hver faa sit bestemte Udtryk falde . . . ganske vist med Resignation.« Architekten 8. Aarg. Pag. 54.)