292665679

KRISTIANSBORGSAGEN

ET FORSØG PAA EN AFSLUTTENDE UNDERSØGELSE

V. KLEIN

(MED TRE BILLEDER)

JANUAR 1906 TRYKT HOS NIELSEN & LYD1CHE (AXEL SIMMELKIÆR) KJØBENHAVN

0 * 46 OL% % 1 -

y x %

JtLfter at have fulgt Spørgsmaalet om Kristiansborgs Genopførelse med den største Interesse, maa jeg fremdeles fastholde, hvad jeg udtalte allerede for atten Aar siden: Forudsat, at der paa Slotstomten skal indrettes Lokaler baade til Rigsdagen og til den kongelige Repræsentation, er der kun én Løsning af Op­ gaven, som tilfredsstiller baade de praktiske og de kunstneriske Bordringer, den nemlig at: Den mi d t e r s t e Del af F l ø j en mod den g aml e Sl o t s p l ad s ned­ b a d e s en t en i ndt i l Jo r d l i n i en e l l e r til O v e r k a n t e n af St ue e t a g en , s aa l e de s at Sl o t t et s nordr e og søndr e Fl øj b l i v e r to r e l a t i v t s e l v ­ s t ænd i g e By g n i n g e r , af h v i l k e n den ene i ndr e t t e s til R i g s d a g e n , den anden t i l Hof l oka l e . Alt taler for, og intet taler imod en saadan Ordning; dette skal jeg forsøge at godtgøre ved at undersøge Spørgsmaalet baade fra den tekniske, den økono­ miske og den kunstneriske Side. Jeg begynder med den første: De gamle Mures Værdi har jeg beregnet allerede i 1887, og i en Hen­ vendelse til den daværende Bygningskommission udtalte jeg, at der ved at be­ vare dem højst vilde spares 100 000 Kroner, men sandsynligvis slet intet. Denne Udtalelse er af den i 1904 nedsatte nye Kommission sendt til dets tekniske Medlem, Hr. Murmester Axel Broe*), der ganske vist kom til det Resultat, at Værdien var 329 829 Kroner, men ifølge Hr. Broes Meddelelse til mig selv (som jeg er bemyndiget til at citere), har han ikke deri beregnet, at Murene ogsaa udvendig maa afhugges, idet han maatte antage, at de paa denne Side var gode, og det var ikke muligt at undersøge dem nærmere uden kostbare Stilladser. Jeg oplyste ham om, at jeg kendte dem meget nøje, idet jeg som ung Mursvend i 1853— 54 har været med, da man reparerede Slottets Facade; jeg vidste, at den ydre Flade kun er Kalkpuds, der paa sine Steder er 6— 8 Tommer tyk, og han indrømmede, at dette forringede deres Værdi betydeligt. Han meddelte mig endvidere, at han efter Opfordring af de konkurrerende Ar- chitekter var gaaet ud fra, at der ingen Vinduer skulde flyttes; da jeg viste ham, at dette var nødvendigt, blev vi let enige om, at i saa Tilfælde vil Mure­ nes Værdi paany forringes betydeligt. Endelig meddelte han mig, at han selv havde gjort opmærksom paa, at der vilde spares et betydeligt Gulvareal, altsaa ogsaa en stor Del af Byggeudgiften

*) Meddelt mig af ham selv. Min Skrivelse fra 1887 findes i Rigsdagens Bureau. ,

1

ved at erstatte de gamle svære Mure med nye af rimelig Tykkelse. I den af ham under 22. Marts 1904 indsendte Betænkning, Pag. 24, har han opstillet en Beregning deraf, men da denne kun omfatter enkelte Dele af Slottet, meddeler jeg her en mere fuldstændig, som enhver kan kontrollere ved ligesom jeg at benytte den af Kommissionen udgivne Plan af Rigsdagsfløjens første Etage. De andre Planer er for smaa, til at man kan maale bestemt. I denne Etage udgør Arealet af Ydermurene og Hovedskillerummet mellem Kolonnaden og Kongeporten ................................................................. 2571 □ Alen nye Mure af passende Tykkelse..........................................................1122 — — Besparelse . . . 1449 D Alen Da hele Arealet af denne Fløj er 8794 □ Alen, vil der altsaa ved de gamle Mures Nedbrydning spares 1/G af Bygningens Areal, hvilket vil sige 1/6 af hele Byggeudgiften. Naar saa dertil kommer, at man kan indrette Alting bedre, naar der er gjort rent Bord, vil enhver kunne indse, at der er l ang t me r e An­ l e dn i ng til at ne d b r y d e de g aml e Mur e i ndt i l S t u e e t a g e n s Gu l v end til at bev a r e dem. Hr. Murmester Broe tillod mig at meddele, at han var enig med mig; der­ med maa vel det Spørgsmaal være ude af Verden. Det kunstneriske Spørgsmaal er vanskeligere at løse, og det er vel navnlig paa dette, at Rigsdagen er »kjørt fast«, som et Medlem udtalte. Der kan paa dette Omraade ikke argumenteres med Tal, saaledes som ved Pengespørgs- maalet; selv den almindelige Logik staar til en Begyndelse hjælpeløs, naar det paa den ene Side hævdes, at »efter min Følelse« er dette det Rigtige, fra den anden Side svares, at dette er min »Følelse« imod. Knuden strammes mere, naar man maa indrømme, at det er berettiget, hvis man frastødes ved Tanken om, at Rigsdagens Lokale skal »puttes hen i en Sidebygning af et Slot« (Neer­ gaard i Folketh. Tid. Sp. 2489 og A. Nielsen Sp. 2608), og naar det paa den anden Side hævdes, at heller ikke Kongens Lokaler bør lægges i et Side- eller Baghus. Det kan ogsaa have sin Berettigelse, naar man afviser Tanken om to. fuldstændig isolerede Bygninger *), og griber man til den Udvej-at pakke Alting sammen i en Bygning, saa er heller ikke dette nogen tilfredsstillende Løsning; en Bygning skal ved sit^ Ydre »fortælle hvad den indeholder« (Folketh. Tid. Sp. 2506); det hjælper ikke, at man kan læse sig det til i en Anbefalingsskrivelse fra Dr. Bierfreund; man skal kunne se det. Saa synes da alle Muligheder at være udtømte; Opgaven synes at være uløselig paa kunstnerisk Maade. Men Architekturen er alligevel ikke saa vanskelig at komme ud af det med; det er kun de meningsløse og uovervejede Fordringer, den afviser, hvorimod enhver f o r nu f t i g Opgave kan finde sin kunstneriske Løsning. Undertiden kan Architekturen endog skabe en hel ny Stil, naar de traditionelle Former ikke længer passe til en ny Tids Opgaver. I det her foreliggende Tilfælde er dog Faren ikke saa stor, at dette bliver nødvendigt, men der er en anden Vanske­ lighed af lignende Art, idet man h a r ondt v e d at f r i gø r e s i g fja sin tra-

*) »Man faar Indtryk af to Uvenner« (Nyrop i Architekten 8. Aarg. Pag. 54).

4 -

-

d i t i o n e l l c Op f a t t e l s e af, hv o r da n e g e n t l i g et Sl ot skal se ud; særlig kan man ikke faa Forestillingen om Christian VI’s og Frederik VI’s kjøbenhavn­ ske Kongeborg ud af Hovedet. Dette er ganske naturligt; jeg erindrer selv, hvorledes jeg studsede, da jeg første Gang saa Tuillerierne og navnlig Versailles, der er en umaadelig lang og forholdsvis lav Bygning eller rettere en Gruppe af Bygninger, hel forskellig fra det Slot, jeg kendte fra Kjøbenhavn. Og dog maatte det indrømmes, at Lud­ vig XIV ikke stod tilbage for Christian VI i Forstand paa, hvad en Konges Værdighed maa forlange. Dette Ungdomsindtryk var saa slaaende, at jeg endnu erindrer det efter henved halvtredsindstyve Aars Forløb, og det har sikkert bi­ draget til at klare mine Begreber. Det lærte mig at forstaa, at der end ikke for Slotte gives nogen Type, som er fastslaaet engang for alle. Selv de kjøbenhavnske Slotte have været af hel forskellig Art. Absalons har næppe været andet end et Taarn, omgivet af Brædeskure og en Ringmur; det ombyggedes og tilbyggedes uophørlig, og i Aarhundreder stod det som et broget Kompleks af mange forskellige Ifygninger med allehaande Former og Farver. Men et Slot var det alligevel. Fra en senere Tid har man, om end ikke paa dette Sted, en Mængde Slotte, opførte af Frederik II og Christian IV; de havde hel andre Former, og efter dem kom Christian YT s og Frederik VI’s store Kaserner. I andre Lande er Forholdet det samme; der er ikke blot Forskel, men der er Modsætning mellem de elegante franske Slotte fra det 16de Aarhundrede og deres skumle Forgængere; Formerne vedblive at variere: Chambord, Louvre og Versailles have meget lidt tilfælles; hvis Napoleon havde faaet Tid til at bygge et stort Slot, kan man være sikker paa, at det ikke var blevet som Ludvig XIV’s, men snarere som Trianon. For­ merne skifte mindst en Gang i hvert Aarhundrede, og dette er, som det skal være: Tiderne forandres, og Slottene faa deres Præg af de politiske og kunst­ neriske Samfundsforhold, under hvilke de er opførte (Folketh. Tid. Sp. 2495). Derfor maa Kjøbenhavns nye Slot blive noget helt andet end de tidligere, hvis det ikke skal være en Anakronisme; vore Forhold omskabtes saa fuldstændig i 1848, at hvis man nu gaar hen og bygger en mere eller mindre vellykket Kopi af Christian VI’s eller Frederik VI’s Slot, vil det for Eftertiden komme til at se ud, som om Forholdene paa vor Tid var de samme som dengang, hvilket dog næppe er Meningen. Eller det vil fortælle, at den kunstneriske, sunde Sands var fuldstændig udslukket i 1906, hvilket man ogsaa nødig skal udsætte sig for. Den architektoniske Udvikling foregaar dog ikke paa den Maade, at en Ar- chitekt sætter sig hen og laver »noget for hans Tid karakteristisk«; det gaar meget naturligere til. Bygherren stiller ham en Opgave, der er en anden end den, der stilledes hans Kolleger for hundrede Aar siden; han forsøger paa at faa den til at passe ind i de traditionelle Former, men opdager snart, at det gaar ikke saa glat: det kan endog hænde, at han erklærer det umuligt at løse Opgaven eller siger, at man maa finde sig i, at det blev noget Kludder*). Men *) Nyrop udtalte paa Architektmødet 19. Oktbr. 1905: »Dersom Forholdene, Politik og Rigsdag forlanger det . . . maa man lade alle Fordringer om at lade Slot og Rigsdag hver faa sit bestemte Udtryk falde . . . ganske vist med Resignation.« Architekten 8. Aarg. Pag. 54.)

man udretter intet ved at klynke; hvis det er indrømmet, at Opgaven er for­ nuftig, skal den løses paa en kunstnerisk Maade; kan en Architekt ikke gøre det, ligger Fejlen hos ham selv. Det føler han ogsaa, og saa tager han fat igen med at — file. Hans første Indtryk af Programmet var det, at all e Kongelokalerne skulde ligge mod den gamle Slotsplads og alle Rigsdagslokalerne i et Bag- eller Side­ hus, men han opdager, at saaledes staar der ikke i Programmet. Saa giver han Landsthinget 7 Fag Vinduer mod Slotspladsen, medens Kongelokalerne faar 11 og for Resten 60 Fag dels mod Ridebanen, dels mod de indre Gaarde. Det smager dog af Fugl, og det gaar, men kun til en Tid. Folkethinget opdager, at det er Fileri, og at Rigsdagen alligevel ligger i en Sidefløj. Saa maa man file videre; man omdøber Kavallergaarden til »Rigsdagsgaard«, laver en stor Portal mod denne, og tegner et pragtfuldt Perspektiv, hvorved denne beskedne Baggaard (paa Papiret) forvandles til et mægtigt Torv med Haveanlæg, Friheds­ støtte og det Hele. Men lige meget hjælper det; Folkethinget, der repræsen­ terer den sunde Sands, lader sig ikke narre. Saa tales der om at anbringe en >symbolsk« Bagdør mod den gamle Slotsplads, og endelig rykker den radikale Herredsfoged Krabbe frem med et Forslag om at skære den ene Fløj midt igen­ nem ligesom Kong Salomon gjorde med Barnet. Det er i Grunden et meget fornuftigt Forslag; det har kun to slemme Mangler; for det første er det ikke nogen synderlig kunstnerisk Løsning; for det andet er det foreløbig, trods sin tilsyneladende Radikalisme, heller ikke andet end Fileri. Der kan være noget komisk i denne Famlen, men den kan ikke kaldes forkastelig. Al Udvikling foregaar paa den Maade; Frugten skal have Tid til at modnes, og man kan ikke undre sig over, at Lægfolk føle sig usikre ved at skulle dømme om en saa vanskelig Sag, tilmed naar de er bleven saa slet hjulpne af »de Sagkyndige«, som i dette Tilfælde. Den Diskussion, der har fundet Sted baade i Folkethinget og andre Steder, maa endog anses for et sær­ deles hæderligt Forsøg paa at finde det Bedste; den har kun lidt af den Fejl, at man overalt har anset det afbrændte Kristiansborg for at være en klassisk Bygning, der for enhver Pris maatte genfødes. Men — Fødselsveerne maa have Ende; der er da ikke andet for end at tage hele Spørgsmaalet op til ny Under­ søgelse, og hvi s man saa kan l ade F o r d omme n e b l i v e uden f o r Dø ­ ren, vil det maaske vise sig, at Vanskelighederne ikke er saa store som det syntes ved første Øjekast.' Den Omstændighed, at Kommissionen har godkendt en Ordning, hvorved den overvejende Del af Kongelokalerne har faaet Plads i den nordre Sidefløj, har nemlig reduceret det Hele til et Spørgsmaal om — to Vinduer. Rigsdagen har allerede faaet de syv; gaar man nu blot et Hanefjed videre og giver den ni, saa er der den største Sandsynlighed for, at den praktiske Side af Sagen kan blive klaret; Kommissionens konservative, Herredsfoged Krabbes radikale og Folkethingets moderate Tanke smelter sammen i den skønneste Enighed. Der bliver to Bygninger, som danner en Enhed (Folketh. Tid. Sp. 2569 og 2579), den ene til de kongelige Fester, den anden til Rigsdagen, og denne kan blive en selvstændig Bygning, der hverken er puttet ind i en Sidefløj (S. 2489) eller omarmet af Slottet (S. 2608). Paa den anden Side beholder Slottet ikke

6 -

-

blot sin vnaturlige Forbindelse med Ridebanen« (Krabbe i Pol. 26/12 1904) men den be v a r e r og s aa — og dette er en meget vigtig Omstændighed — sin h i s t o r i s k e Fo r b i nd e l s e med den g aml e Sl o t s pl ads , h v o r de danske Ko n g e r hyl dedes. I Tilgift faar begge Parter imellem dem en smuk ny Slotsplads istedenfor den gamle, skumle Gaard, der altid i uhyggelig Grad har mindet om Enevælde og Pietisme. Vil man have en Forestilling om, hvorledes den nye Slotsplads vil komme til at se ud, behøver man kun at se paa det perspektiviske Billede af »Rigsdagsgaarden«, som Thorvald Jørgensen har udarbejdet og forelagt Rigs­ dagen. Kun maa man erindre, at dette er en Fantasi, da Gaarden kun er 64 Alen bred, medens det paa den nye Slotsplads kan blive en Virkelighed, da Pladsen er ca. 50 Alen bredere. Det var dette, jeg foreslog, da jeg i 1887 deltog i den Konkurrence, der afholdtes*). I den trykte Piece, hvormed jeg ledsagede Tegningerne, hed det i første Linie: »ved denne Løsning af Opgaven har jeg særlig tilstræbt at bryde det gamle Slots uformelige Masser, der navnlig fremtræde uheldigt mod den altfor lille Slotsplads, og at gennemføre en bestemt Adskillelse mellem de to Formaal, som Bygningen skal tjene.« Der er forløbet nitten Aar siden den Tid, men jeg har ikke forandret min Anskuelse om, at dette sidste er en ufravigelig Betingelse, hvis det hele skal lykkes, og ingen har, saavidt mig be­ kendt, gjort nogen fornuftig Indvending derimod. De Indsigelser, der er frem­ satte mod alle andre Projekter, have tværtimod bekræftet Rigtigheden af min Opfattelse. Er man naaet ud over de praktiske Vanskeligheder, kommer det næste Spørgsmaal, om hvorledes Opgaven skal løses paa en kunstnerisk Maade. Det er nemlig ikke gjort med at flytte Th. Jørgensens Brandmur to Fag længere mod Nord, og Herredsfoged Krabbes Tanke om to Døre mod den gamle Slots­ plads, gjør heller ikke Sagen klar. Bygningen skal fortælle, hvad den indeholder, eller dog vække vor Opmærksomhed, saaledes at vi opdager det. Men Løsningen kommer af sig selv, naar Architekten blot holder fast paa Opgaven, ikke filer og ikke lader sig hilde i Fordomme 0111 evig gyldige Slots­ former. Han vil da straks se, at her fordres to r e l a t i v t s e l v s t ænd i g e B y g ­ n i n g e r , der udg ø r et s aml e t Komp l e k s ; dette kan endog en Lægmand forstaa (Folketh. Tid. Sp. 2579). Men at bygge et Slot og en Rigsdagsbyg­ ning hver for sig volder ingen Vanskeligheder lige saa lidt som at forme de Forbindelsesbygninger, der skulle gøre den til et Hele. Stilen er given af de gamle Bygninger med Ridebanen; her er heldigvis ingen Anledning til at gøre Anstrængelser for at hitte paa »en Bygningsmaade, der passer for vort Klima og vore Folkeejendommeligheder« (Architekten 8. Aarg. Pag. 112). Og vil man endelig have en bestemt Slotstype at holde sig til, saa har man Versailles, der ikke er til at kassere. Eller vil man have noget hjemligt, saa kan man vælge Hørsholm Slot**). At dette er et Slot, kan ingen nægte; det er oven i

*) Det yedhæftede Blad 2 er en nøjagtig Kopi af min Tegning fra den Tid. **) Se omstaaende Billede.

7 -

-

Købet samtidigt med det afbrændte KristiansbOrg. Man har saa tidt be­ klaget, at det er nedrevet og har endog talt om, at det burde genopføres. Vel — lad os da benytte denne fornemme og elegante Bygningsgruppe til Forbillede; den passer akkurat til Opgaven, og dens kunstneriske Hovedfor­ mer er adskilligt mere værd end baade Christian VI’s og Frederik VTs kjøben­ havnske Slotte.

Hørsholm Slot, opført 1740, nedbrudt 1810.

Ordningen i det Enkelte vil ikke berede nogen Vanskelighed. Jeg har gentagne Gange udtalt, at der vil blive Plads nok til alt det, der forlanges i Programmet, selv om man nedbryder det meste af østre og vestre Fløj; jeg har endog forsøgt at bevise det med et Regnestykke (Architekten 7. Aargang Pag. 394), men jeg ved, at der alligevel er dem, der forholde sig skeptisk, og da en Tvivl paa dette Punkt vil fælde hele Forslaget, har jeg set mig nødt til at udarbejde en Plan til en Rigsdagsbygning, der følger hoslagt paa Blad I. Det er i Hovedsagen den samme, jeg fremlagde for nitten Aar siden, kun er der lidt ændret, da Programmet dengang var noget anderledes. Beskrivelsen findes nedenfor. Som man ser, har jeg ikke indladt mig paa at bestemme, at dette skal være Formandens, dette Ministrenes, dette Bureauchefens Værelse o. s. v.; havde jeg gjort det, vilde jeg kun have fristet Bedømmerne til at for­ tabe sig i Enkeltheder og overse det væsentlige, nemlig Spørgsmaalet 0111 hvor­ vidt der overhovedet er Plads nok, og hvorvidt Lokalerne, navnlig de store Sale, Vestibulen og Hovedtrappen kan anbringes paa en hensigtsmæssig og smuk Maade. Jeg anser det for en Fejl, at man har forelagt Rigsdagen detaillerede Tegninger, der kun forvirre; Rigsdagens Medlemmer ved lige saa godt som jeg, at Spørgsmaalet om Enkelthederne maa afgøres ved en senere Forhandling mel­ lem dens Embedsmænd og Architekten. Det fremgaar af min Skizze og dens Beskrivelse, at der er Plads nok, og at alle Lokaler er af den Art, at de kunne gøres større ellef mindre, hvis det behøves, samt at Adgangen til dem alle er — 8 —

ens, saaledes at de kunne benyttes til hvadsomhelst. Mere skal der ikke afgøres paa det nuværende Tidspunkt. Til Slutning skal jeg kun gøre opmærksom paa, at jeg har faaet anbragt alle Lokaler i tre Etager, medens der i de andre Projekter er forlangt fire eller fem. Skulde man ønske Bygningen forøget med en Mezzaninetage, kan det gøres, men det skal man nødig gribe til, da den hverken udvendig eller ind­ vendig er til Pryd. Og i Stedet for at kaste Pengene bort til overflødig tykke Mure, overflødige Korridorer o. s. v., maa man hellere bruge dem til Lokalernes Udstyr med Maleri og Skulptur. Eksempelvis skal jeg nævne, at der i en saa­ dan Bygning burde findes Malerier, forestillende de vigtigste Begivenheder i vort Lands politiske Historie, og at der i Forsalene passende kunde opstilles Buster af fremragende Politikere, saaledes som man saa ofte træffer det i andre Lande, og dette kan forhaabentlig opnaas, naar man bærer sig lidt fornuftig ad. Jeg skal ikke angive, hvor stor en Sum, der efter min Formening kan spares til dette Formaal ved en fornuftig Økonomi, men kun bemærke, at det Rigsdagen forelagte Projekt indeholder ca. 36 000 Q Alen Etage, medens min Plan kun har 22 000 og dog indeholder det samme. Saa kan man selv gøre Regne­ stykket. Mit personlige Forhold til dette Spørgsmaal vedkommer i Grunden ikke Sagen, men det er dog nødvendigt, at det omtales. Det burde maaske endog have staaet i Spidsen, eftersom det ikke er ualmindeligt, at man først spørger: »Hvad mener han? hvad vil han tjene?« Jeg nødes derfor til at sige* at jeg heldigvis ikke er trængende, og at jeg, som oftere udtalt, ikke tænker paa at blive Architekt i dette Tilfælde, idet jeg maaske næppe vil komme til at se Bygningen paabegyndt og endnu mindre opleve dens Fuldførelse. Jeg holder fremdeles paa, at Thorvald Jørgensen bør være Bygningens Architekt, idet hans Projekt efter min Opfattelse er det bedste af dem, der er fremkomne, og det indeholder brugbare Elementer. Men han maa finde sig i, at jeg som den mere erfarne kan se en hel Del Mangler deri, som dog ikke alle er fremkomne ved hans Skyld. Det, som bevæger mig, er, at jeg har Følelse for mit Lands Ære, og selv om ingen anden kan se det, saa kan jeg se, at her er Fare for, at man begaar et Misgreb, der mildest talt ikke vil blive et Vidnesbyrd om Samtidens Kunst­ sands. Under saadanne Forhold vilde jeg faa min Del med af Skammen, hvis jeg sad stille; men det vil jeg ikke. Det er derfor, jeg gør alt, hvad jeg kan, og jeg maa tale højt, da der i Danmark er saa mange døve Øren. Jeg lader mig ikke udelukke, hvor der er Tale om et saa vigtigt Spørgsmaal, og jeg er forberedt paa at falde, men saa ved jeg, at jeg falder med Ære, og jeg ved ogsaa, at man om nogle Aar vil indrømme, at jeg havde Ret; det har jeg oplevet adskillige Gange. Skulde nogen have Lyst til at kalde dette for Praleri, skal det være ham tilladt. Januar 1906. V. K lein .

Beskrivelse af Planen Blad I. O v e r s i g t s p l a ne n : Det gamle Slots Kældere og Fundamenter benyttes. Anlæget danner et sammenhængende Hele, hvori dog Rigsdags- og Kongefløj er relativt selvstændige Bygninger. F o r b i n d c l s e s b y g n i n g e n mod den g aml e S l o t s p l ads er kun én Etage. Deri er den gamle Kongeport bibeholdt som et historisk Minde, men den har faaet tre Gennemgange. Lokalerne syd for denne kunne benyttes af Rigsdagen, de nordlige af Hofetaten. Mod Syd er en Trappe for Publikum til Folkethingets Tilhørerpladser. Fo r b i n d e l s e s b y g n i n g e n mod Ri debanen er paa to Etager; paa Midten et Taarn. I den nederste er Buegange, svarende til de ældre, der om­ giver Ridebanen. Heri er en Trappe, der fører til Landsthingets Tilhørerplads for Publikum. De andre Trapper fører til de kongelige Festlokaler og til Højeste­ ret, der fylder hele første Sal. P aa den n y e S l o t s p l ad s (forhen Slotsgaarden) opstilles Frederik VII’s eller Christian IX’s Rytterstatue i Midten. Resten anlægges som en architekto- nisk Have med brede Køreveje og Mosaikgulve. B y g n i n g s g r u p p e n s Yd r e vil i Hovedtrækkene blive som angivet paa Blad II (udført af mig til Konkurrencen i 1887). Dog skal det bemærkes, at Tagene bør være lavere og mere sammenhængende. R i g s d a g s f l ø j e n s Kæl de r benyttes til Bogtrykkeri og Boliger for Bude. Deri findes ca. 4000 Q Alen Gulvareal foruden Murtykkelser, Korridorer etc.; der er forlangt 2385. Hvor det er nødvendigt, hæves Gulvet, saaledes at Rum­ met bliver til en Stueetage, ca. 5 Alen køj, med sit Gulv omtrent lige med Jordlinien. R i g s d a g s f l ø j e n s S t u e e t a g e har paa Midten en stor Vestibule med et Portal mod den nye Slotsplads og en stor Hovedtrappe, der ogsaa kan faa Ad­ gang fra Kavallergaarden. Til begge Sider udgaa 8 Alen brede Gallerier med Vinduer i Enden; fra disse er Adgang til flere Rækker Værelser, der kan benyt- tes hver for sig eller sættes i indbyrdes Forbindelse, eftersom Forholdene kræve det. De have ca. 12 Alens Dybde, og Tværskillerummene kan anbringes hvor som helst, saaledes at Værelserne kan faa 1— 2— 3— 4 o. s. v. Fag, og Læng­ den variere fra 5 Alen indtil 55. Fra de nævnte Gallerier er Adgang dels til Forbindelsesbygningen med den gamle Slotsplads, dels til de Lokaler ved »Zahl- kammerporten«, der i sin Tid benyttedes af Rigsdagen. R i g s d a g s f l ø j e n s f ø r s t e Sal er ligesom Stueetagen, kun er der i den ene Ende en Sal for Folkethinget, i den anden en Sal for Landsthinget. Begge disse gaar tildels op i 3die Etage. Tilhørerpladsen faar Adgang gennem de ovenfor beskrevne Trapper i Forbindelsesbygningerne. Paa Midten er en monu­ mental Forhal. R i g s d a g s f l ø j e n s anden Sal er som første. Over Folkethingssalen kan om fornødent indrettes en Fællessal med en Hvælving op i Tagetagen. Over Landsthingssalen et lignende Lokale til Restauration, der af Hensyn til Madlugten bør ligge i øverste Etage. De paa T e g n i n g e n ang i vne m i n d r e ' Væ r e l s e r i tre Etager kunne, som omtalt, gøres større ved Udeladelse af Tværskillerummene, og da de alle have samme Karakter, egne de sig lige godt til Ministre, Formænd, Bureau, 10

Tale- og Komitcværelse etc., men disse Lokalers Fordeling kan kun foretages ved Forhandling med Rigsdagens Embedsmænd. Re f e r enc e r og S t e no g r a f e r maa have deres Lokaler i disse Værelser, men ogsaa her gælder det, at Rigsdagens Embedsmænd maa afgøre, hvilken Plads, der er den mest passende. De behøver ingen særlig Trappe, men bør have en Elevator med Dør enten mod Slotspladsen eller Kavallergaarden. Denne kan tillige benyttes af Avisbude, Bogtrykkerdrenge etc. E l e k t r i s k e El e v a t o r e r bør overhovedet findes paa flere Steder i Byg­ ningen; de ere bekvemmere end Trapper, koste ikke synderlig mere og spare megen Plads. Navnlig behøve de ikke at optage Pladsen mod Vindussiden. Lo k a l e r n e s Areal . Folkethingssalen er ca. 1400 fJ Alen (tidligere 1160), Landsthingssalen 900 (tidligere ca. 700). Til de andre Lokaler er for­ langt 9140 □ Alen Gulv (foruden Salene og Kælderen). Der kan blive ca. 10800 med 122 Vinduer. I Loftetagen, der er meget høj og rummelig, tæn­ kes det ældre Archiv; Resten er til Disposition. Ko n g e f l ø j e n er ikke angivet paa Tegningen, da Rigsdagen næppe vil tage Bestemmelse om Enkeltheder ved dennes Indretning. Men jeg har skiz- zeret og beregnet ogsaa denne, og skal foreløbig meddele, at den paa Midten kan faa en Indkørsel som den gamle Kongeport og derved en Kongetrappe. I S t ue ns vestre Ende bliver 3000 Q Alen Gulvflade til en fyrstelig Gæstelejlig- hed (forlangt 2000), i den østre Ende og de tilstødende Sidebygninger er 3400 □ Alen til Kontorer etc. (forlangt 2700). Paa først e Sal lægges Ridder salen mod Øst, svarende til Folkethingssalen; udenfor denne en Altan til den historiske Kongehylding. Mod Ridebanen bliver en lignende, noget mindre Sal. Resten bliver to Rækker Sale, 16 Alen dybe, den ene mod Nord, den anden mod Syd. Men Enkelthederne i disses Ordning maa afgøres af Overhofmar­ skallatet. And e n Sal bliver ligedan, kun er Rummet over Riddersalen lavere. Det i Programmet forlangte Gulvareal er tilstede. 1 den v e s t r e F o r b i n d e l s e s b y g n i n g kan iler paa første Sal blive Plads til Højesteret. Men det vilde maaske være en smuk Tanke, om man hellere i denne indrettede de e g e n t l i g e Ko ng e v æ r e l s e r med T r on s a l e n i Taar- net. I saa Tilfælde maatte man ganske vist et andet Sted opføre en særlig Bygning til Højesteret, saaledes som tilladt i Programmet. Men dette vil ikke blive vanskeligt og maa kunne gøres, uden at den bevilgede Sum overskrides.

12