292664826

Set. Ansgars kirke gennem 200 år

Lidt historie

Dette indslag er blot spredte glimt fra tiden før og omkring grundlæggelsen af den nuværende Set. Ansgars kirke. Mange detaljer må naturligvis udela­ des, da det vil føre for vidt at komme ind på dem alle i en lille folder. Kirkeomvæltningen 1536 på Christian III’s tid betød et brud med den danske kirkes mere end 700-årige forbindelse med Romerkirken. I 1600-tallet tillod Christian IV stadig ikke danske under­ såtter at udøve den katolske tro, og forbudet stadfæstedes endda i Chri­ stian V’s danske lov af 1683. Desuden mislykkedes forskellige bestræbelser på at få den katolske kirke tilbage til Danmark. Kun i fæstningsbyen Frede­ ricia havde katolikker, jøder og refor­ merte et fristed. Men ved de katolske landes gesandt­ skaber i København tolererede man katolsk gudstjeneste. I teorien gjaldt rettighederne til anden religionsud­ øvelse end den landskirkelige alene ge­ sandterne og deres tjenerstab. Men i praksis søgte også byens øvrige kato­ likker til gesandtskabskapellerne. Den egentlige genopretter af en katolsk menighed blev Spaniens gesandt grev Bernardino de Rebolledo, som gjorde tjeneste ved det danske hof 1648-59. På hans tid begyndte præsterne at føre kirkebøger, dvs. fortegnelse over dåb, ægtevielser og dødsfald. Fra den tid kendes desuden navnene på de præ­ ster, som i ubrudt rækkefølge har vir­ ket i København. I hans bolig, som lå på Østergade, afholdtes messe hver søndag. Efter Rebolledos afrejse vekslede ka­ pellernes placering efter de forskellige gesandtskabsresidenser. Men det QCi*å /vt £rch%

Udsnit af alterbord og tabernakel 1819fra det østrigske gesandtskabskapel i bredgade. Genanvendt i Rosenkranskirken ved dennes opføring i 1892. Siden kirkens lukning i 1942 er altretforsvundet.

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK o m s

2

V

mark og Island af pave Leo XIII. Set. Ansgars kirke var fra nu af hovedkir­ ken i Danmark, samtidig med at den skulle fungere som sognekirke for et af Københavns største sogne. Men status som egentlig domkirke op­ nåede den først ved Danmarks ophø­ jelse til selvstændigt bispedømme i 1953 med Th. Suhr O.S.B. som bi­ skop. Sognets geografiske udstrækning dæk­ ker hele Østerbro og den indre by, med ca. 1200 medlemmer. Vi henviser i øvrigt til den meget ud­ førlige bog »S. Ansgars Kirke«, som Nationalmuseet i 1984 har udgivet. Den er et hæfte i serien Danmarks Kir­ ker, hft. 26-27, ved redaktør Birgitte Bøggild Johannsen. Bogen er rigt illu­ streret og er på 157 sider. En bog, som også bør nævnes, er Johs. Hansens dejlige bpg: »Set. Ansgars Kirke i Hundrede År« udgivet 1942.

østrigske gesandtskab forblev menig­ hedens beskytter og trofaste støtte ind­ til religionsfriheden ved grundlovens indførelse 1849. Ifølge en traktat af 1746 havde det østrigske gesandtskab protektoratet over menigheden, dette ophævedes 1850. Endelig i 1764 fik menigheden et bli­ vende tilholdssted i Norgesgade, nu­ værende Bredgade 64, idet kejserinde Maria Theresia selv bekostede opførel­ sen af et kapel. Bygmesteren var grun­ dens ejer, hoftømrermester F. J. Zu- ber. I 1774 erhvervede den østrigske stat grunden, hermed var kapellets fortsatte eksistens sikret. Kapellet betragtedes som en midlerti­ dig foranstaltning. Maria Theresia skal have skænket 44.000 rdl. til opførelsen af et »fastere og skiønnere Kapel«. Men kejserinden døde 1780, og hendes efterfølger på tronen, Joseph II, øn­ skede ikke at støtte byggeriet. Imidlertid modtog menigheden en stor donation, da vinhandler Peter Bianco i 1813 havde testamenteret sin formue til opførelsen af et kapel og en kirke­ skole. Det første kapel sank til stadig­ hed på den sumpede grund og truede med at styrte sammen. Den 8. december 1865 blev kirken kon- sekreret af biskop Melchers af Osna- bruck. Det var i tusindåret for Ansgars død, og derfor blev den indviet til Set. Ansgar, Nordens apostel. Ved denne lejlighed skænkedes en relikvie af Ans­ gar til kirken, et brudstykke af helge­ nens* højre arm. I 1889 erhvervedes yderligere en relikvie af Ansgar. Begge opbevares i dag i et stort gyldent skrin. I 1892 blev Johannes von Euch udnævnt til apostolisk vikar for Dan­

Beholder til katekumenolie og chrisam, sølv, 10 cm høj. Den er skænket 1816 af glashandler Schubert, og den anvendes i dag, som dengang. 3

Den nuværende bygning

Opførelsen af den nuværende Set. Ansgars kirke, som er Københavns ældste katolske kirke, kunne endelig gennemføres i 1840. Arkitekt blev professor ved kunstaka­ demiet G. F. Hetsch, der gav kirken et klassicistisk præg, og i den romerske basilikas skikkelse. Allehelgensdag 1. november 1842 blev kirken indviet, 8 år før det mere end 100-årige østrigske patronat ophæve­ des. Ved nedbrydningen af det gamle kapel blev dettes grundsten fundet og benyttet igen til den nye kirke. Stenens anden side forsynedes med nedlæggel­ sens dato 21. august 1842. Ved stenen blev nedlagt et kobberskrin med et stort antal medaljer, samt møntsorter i guld, sølv og kobber, skænket af Dan­ marks konge Christian VIII og Østrigs kejser Ferdinand I. Set. Ansgars kirke er opført i røde sten med gule mønstermuringer. Kirkens klassicistiske præg kommer især til ud­ tryk i facadens udformning og i det store, åbne kirkerum.

De fem zinkstøbte profetfigurer i faca­ dens nicher forestiller set fra venstre: Esajas, Moses, David, Aron og Elias. På muren over nicherne står en ind­ skrift: »CHRISTO REDEMPTORI SACRUM« (viet til Christus Forløse­ ren). Øverst på facadens hjørner knæ­ ler to engle, udført i zink. Bag gitteret mod gaden står billedhug­ ger M. S. Elo’s bronzestatue af den hellige Ansgar, udført 1927 med støtte fra Carlsbergfonden. To små pavilloner flankerer kirken. I den højre er opsat et marmorrelief af Guds moder med barnet, antagelig flo­ rentinsk fra 1400’rnes anden halvdel. I våbenhuset findes en mindetavle for vinhandler Peter Bianco, kirkens store velgører. Under orgelpulpituret ligger to små af­ lukkede loger, der siden 1852 har fun­ geret som skriftestole. Siden 1885 har døbefonten været placeret i den ven­ stre loge. Den er udført af snedkerfir­ maet I. C. Meyer efter tegning af Hetsch.

Billedet viser hovedportalens tympanonrelief, mode­ lleret af billedhugger G. Bo­ rup. Foto: José Novella.

4

Kirkens indre, billeder og inventar

af helgenportrætter, blev opsat i årene 1885-94 på foranledning af biskop Johs. v. Euch. Mariaaltrets billede er malet af Leo­ pold Kupelwieser, professor ved kunst­ akademiet i Wien. Det er en gave fra kejser Ferdinand I. Han har ligeledes skænket billedet af den hellige Josef og billedet af den hellige Ferdinand III, konge af Kastilien. De to sidstnævnte er malet af Leopold Schults, Wien. Til højre for apsis er opsat billedet af kirkens navnehelgen, malet af Johan­ nes Jensen i 1855. På en konsol på venstre side af Maria- altret står en forgyldt buste af pave Lu- cius I, et relikviegemme indeholdende hans hovedskal. Han var paverækkens 22. pave, som blev halshugget i Rom år 254.

Senm iddelalderlig figur fra omkring 1500-tallet. siden 1959 deponeret i Ømborgens kapel ved Silkeborg.

Set. Ansgars kirke ejer en omfattende samling af ældre malerier og skulptu­ rer, placeret i kirken og præsteboligen, samt deponeret i en række katolske kirker og kapeller rundt om i landet. Kirkens første orgel blev indviet o1844, bygget af Marcussen og Reuter, Åben­ rå. Det nuværende orgel på 15 stem­ mer er opstillet 1969. Det énskibede kirkerum er ca. 31 m langt og ca. 13 m bredt og højt. Kirken har 300 siddepladser, de oprindelige kirkebænke bruges endnu. På nogle findes stadig det Habsburgske våben­ skjold som tegn på, at kirken var un­ der fcfeskyttelse af det østrigske kejser­ hus. Kirkens store vinduer havde oprinde­ ligt klare ruder. De nuværende farve­ strålende glasmosaikker, med et galleri

Kristus som smertensmand. Nederlandsk malerifra omkring 1500.

5

Kirkens apsis I årene 1864-65 gennemførte Josef Set- tegast af Dtisseldorferskolen udsmyk­ ningen af den store apsis. Malerierne er udført i oliefresko, om­ trent svarende til Hetsch’s oprindelige plan. Kuppelhvælvet viser Treenigheden med den velsignende Gudfader, omgi­ vet af keruber. Herunder Helligånds­ duen og den tronende Christus, omgi­ vet af apostlene. Foran Christi bryst ses det flammende hjerte, omvundet af tornekronen. Hertil hentyder indskrif­ ten: »Meditatio cordis mei in conspec- tu tuo semper« (mit hjertes tanker er altid for dit åsyn). Apostlene lader sig identificere gen­ nem indskrifter på glorierne. Ved Jesu højre side (nord) ses fra højre mod venstre: Simon med sav, Bartholo-

mæus med kniv, Jakob den yngre med bog, Johannes med bog, Andreas, og derefter Peter med nøgle og bog. På Jesu venstre side (syd) vises fra ven­ stre mod højre: Judas Thaddæus med bog og valkestok, Matthæus med skrifttavle og pen, Filip med krucifiks, Thomas med bog, Jakob den ældre med vandringsstav og Paulus med sværd og bog. Christus og apostlene støtter fødderne på en skybræmme, der samtidig udgør deres sæder. Apsidens mellemste zone viser i midten »Alma Redemptoris Mater« (Forløse­ rens hellige moder), den tronende Ma­ ria med hænderne samlet i bøn. Ved Marias højre side ses: 1) S. Ansgar, »S. Ansgarius Apostolus Dan.«, iklædt bispeornat og i hænderne en kirkemo­ del og bispestav. 2) S. Knud Lavard, »S. Canutus dux et martyr« med mar­

6

tyrpalmen i højre og sværdet, han blev dræbt med, i venstre hånd. 3) S. Kjeld, »S. Ketillus, præpos. Viborg«, iklædt rochet og stola, bog i højre hånd, over armen et skindtæppe. Ved Marias venstre side ses: 1) S. Knud, »Canutus, rex et martyr«. Kon­ gen har scepter og martyrpalme i hån­ den. Spyd og sten han blev dræbt med i Odense år 1086 vises også. 2) Abbed Vilhelm af Æbelholt, »S. Wilhelmus Abbas Eskild«, med abbedstav, bre­ viar og bodssvøbe, samt skindtæppe. 3) Den hellige Birgitta, »S. Birgitta vidua«, iklædt sin ordensdragt med Birgittakronen. I højre hånd pen, i venstre bogen med hendes åbenbarin­ ger. Ved hendes fod ligger kronen. Helgeninden løfter blikket mod ven­ stre, hvorfra gyldne stråler udgår fra sky som hentydning til hendes åbenba­ ringer. Højaltret er ombygget og blev konse- kreret 13. oktober 1958. Det er udført efter tegning af billedhugger Aksel Theilmann og kirkens daværende sog­ nepræst Mgr. Kjeld Geertz-Hansen. På forsiden et forgyldt Christusmono- gram i relief. Tabernaklet i forgyldt bronze er udført af Aksel Theilmann og Hans Johan­ sen. Alterkrucifikset i bronze er Aksel Theilmanns værk. Hjælpealtret er fra 1973 og udført ef­ ter tegning af arkitekt Vilhelm Woh- lert. Foran i koret var der to loger med sky­ devinduer ud mod kirkerummet, de blev muret til i 1940. Til venstre er den loge, der tilhørte den østrigske ge­ sandt, våbenskjoldet sidder endnu på muren under vinduet. Denne loge blev indrettet som museum i 1968 af davæ­ rende sognepræst Mgr. Kjeld Geertz- Hansen. Logen på den modsatte side har på væggen under vinduet byen Wien’s vå­ benskjold.

Kirkens tårn og klokker Set. Ansgars kirke havde fra begyndel­ sen intet tårn. Det nuværende er tegnet af arkitekt Gunnar Glahn og opført i 1943, året efter kirkens 100-års jubilæ­ um. I 1949 blev det forsynet med tre klokker. Jysk Jernstøberi og Maskin­ fabrik i Brønderslev stod for støbning og ophængning. Den største klokke hedder: »Vor Frel­ ser«, og indskriften er: »Hil dig, Frel­ ser og Forsoner« - fra den berømte sal­ me. Den ringer på tonen f. Den mellemstore klokke bærer navnet: »Set. Ansgar« med indskriften fra Ansgarsalmen: »Lad dagen snarlig gry, da Danmarks folk i Gud er blevet eet på ny«. Den ringer på tonen as. Den mindste klokke hedder: »Set. Ma­ ria«, og indskriften er indledningsor­ dene til Jomfru Marias højsang: »Min sjæl højlover Herren, og min ånd fry­ der sig i Gud, min Frelser«. Denne Ma- riaklokke ringer dagligt til Angelus- bønnen. Dens tone er b. Alle tre klokker bærer årstallet 1949, og konsekrationen fandt sted den 2. oktober. Statens sagkyndige vedrørende kirke­ klokker, organist Rung-Keller, afstem­ te klokkernes toner efter kvarterets øv~

rige klokker.

Kirkens klokker blev indviet af Biskop Suhr i 1949.

7

Museet

Museet ved Set. Ansgar;: kirke er nok et af landet;- mindste museer. I et des værre alt for lille rum er der samlet dokomentation. både billeder, liturgisk« genstande og skrifter fra den lille katolske menig hed, der har eksisteret >- København lige siden Kong Christian den IV ’s dage. Således eksistere? der dåbs-, vielses- og be gravelsesprotokoller heli tilbage til 1600-tallet. Et af museets klenodier es en samling tegninger og byggeskitser af arkitekten G. F. Hetsch’s hånd. 1700-tals broderede messe hagler må nok betegne:, som sjældenheder her ti! lands. Ifølge traditionen e: kirkens ene en gave fra den østrigske kejserinde Maria Theresia, der endda selv har broderet den. Museet er åbent efter afta le. Henvendelse sker ti! kirkens kontor. Dette hefte er udarbejdet af flere af kirkens medarbejdere. Udgivet maj 1985.

Set. Ansgars Kirke. Bredgade 64. 1260 København K. Telefon: 01-13 37 62.